Robotter overtager journalistikken

Intelligent software bruges i stigende grad til at forvandle data til nyhedshistorier. Udviklingen truer et af demokratiets vigtigste goder: den oplyste fælles offentlighed

Kan teknologi udvikle autonomi? For de fleste teknologihistorikere og -sociologer er den forestilling både naiv og misforstået.

Men faktisk kan vi konstatere, at den moderne finansverden i stigende grad gør sig afhængig af automatiseret handel med sofistikerede computeralgoritmer, der finder og udnytter de uregelmæssigheder i prisdannelsen, som almindelige aktiehandlere ikke kan se.

Og for nylig har erhvervsmagasinet Forbes – et af finansjournalistikkens mest anerkendte medier – koblet sig på en tjeneste, som automatisk genererer onlineartikler om de forventninger, man kan have til diverse virksomheders indtjening. Man behøver blot at fodre et stykke intelligent software, som udbydes af firmaet Narrative Science, med statistisk materiale, og inden for få sekunder spytter det fuldt læselige tekster ud – eller »forvandler data til historier og indsigter,« som Forbes udtrykker det.

Automatiserede platforme ’skriver ’ således nyhedshistorier om selskaber, der tjener penge på automatiseret trading, hvorefter disse nyheder virker tilbage på det finansielle system og dermed hjælper algoritmer til at få øje på endnu mere lukrative investeringsmuligheder. Basalt set taler vi altså her om journalistik, der laves af robotter for robotter ... i det mindste er det stadig mennesker, der får lov at beholde pengene.

Samlebåndsartikler

Narrative Science (NS) er kun en af flere nye virksomheder, der udvikler automatiseret journalistiksoftware. Den nye teknologi bruges primært inden for nicher som sport, finans og fast ejendom, hvor artikler bygger på tal og følger en fast skabelon. Men NS har også en tjeneste, der genererer artikler om, hvordan USA’s valgkamp bliver afspejlet i de sociale medier, hvilke spørgsmål og kandidater, der diskuteres mest i en bestemt stat osv. Den kan sågar indarbejde citater fra de mest populære tweets – ingen dækker Twitter bedre end robotter.

Det er nemt at forstå, hvorfor NS’s klienter finder tjenesten nyttig.

For det første er det billigere end at betale fuldtidsansatte journalister, der har en tendens til at melde sig syge og forlange respekt. Angiveligt er prisen under 10 dollar pr. 500 ord, og artiklen tager kun ét sekund at skrive – det kunne end ikke Christhopher Hitchens hamle op med.

For det andet lover NS en mere omfattende og objektiv formidling, end nogen menneskelig reporter kan præstere. Kun få journalister har tid til at finde, bearbejde og analysere millioner af tweets, men NS klarer det let og gør det øjeblikkeligt.

Der er ikke blot tale om at formidle avanceret statistik, men om et forsøg på at forstå, hvad disse tal betyder og kommunikere betydningen videre til læserne.

NS’s idémagere hævder, at de kun vil hjælpe – ikke udrydde – journalistikken, og deres hensigter kan meget vel være reelle. Journalister vil givet ønske dem hen, hvor peberet gror, men de bladhuse, som udbetaler lønninger, vil helt sikkert tage imod disse tjenester med åbne arme.

Filtreret virkelighed

På længere sigt kan teknologierne imidlertid få problematiske følger for den demokratiske offentlighed.

Internettet udvikler sig i dag for fuld kraft i retning af en stigende personalisering af vores onlineoplevelser. Alt, hvad vi klikker på, læser, søger og ser på online, er i stigende grad resultat af en fintmærkende optimeringsindsats, hvor vores historik – tidligere klik, søgninger, ’I like’-tilkendegivelser, køb og interaktioner – influerer stadig stærkere på, hvad der vises i vores browsere og apps.

Tidligere frygtede mange internetkritikere, at internettets personliggørelse indvarslede en verden, hvor vi kun læser de artikler, der afspejler vores eksisterende interesser, og aldrig behøver at bevæge os uden for vores ’bekræftelseszone’.

De sociale medier har med deres uendelige links og minidebatter gjort dén bekymring til skamme. Men den automatiserede journalistik stiller os over for en ny udfordring, som de sociale mediers eminente opdagelsesmekanismer kan få sværere ved at overvinde. For hvad nu, hvis vi klikker på det samme link, som i teorien fører til den samme artikel, men ender med at læse den i forskellige udgaver?

Min onlinehistorie vil f.eks. indikere, at jeg har en videregående uddannelse og en hyppig læser af The Economist og New York Review of Books. Som resultat vil jeg få en mere sofistikeret og informativ version af den samme historie, end min nabo, der kun læser USA Today.

Hvis den intelligente software udleder, at jeg interesserer mig for internationale nyheder og global retfærdighed, vil dens computergenererede nyhedsartikel om Angelina Jolie måske referere til sin film om krigen i Bosnien, mens min nabo, der er mere optaget af at følge kendissernes liv, bliver spist af med ligegyldigt sladder om Brad Pitt.

Faren er altså, at nogle mennesker fanges i en ond nyhedscirkel, hvor de ikke konsumerer andet end junkfood-information, så de til sidst ikke aner, at der findes en anden og mere intelligent verden derude.

Nødvendig kritik

Innovatører som NS kan ikke bebrejdes noget. Anvendt snævert kan deres teknologier spare omkostninger og måske endda give frisætte journalister til at forfølge mere interessante analytiske projekter i stedet for at skrive samme type historie hver uge. Faren er, at vi undlader at forholde os kritik de sociale og politiske konsekvenser af at leve i en verden, hvor anonym læsning er blevet noget nær umulig.

Det er en verden, som reklamebranchen – for slet ikke at tale om Google, Facebook, og Amazon – ikke kan vente med at flytte ind i. Det kan blive en verden, hvor kritisk, vidensbaseret og utraditionel tænkning bliver langt sværere at opdyrke og vedligeholde.

© Evgeny Morozov og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Nicholas Ipsen

Øh, kan du give en basis for din påstand om at "de fleste sociologer og teknologihistorikere" ikke mener at det er muligt for teknologi at udvikle autonomi? Fra mit uoplyste synspunkt ser det ret tydeligt ud at det er den retning vi er på vej i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

På det journalistiske felt og de områder, denne journalistik dækker, er det selvføgelig ikke spor hensigtsmæssigt, at man luller sig ind i forestillinger om, at der er andet end konkrete menneskelige afgørelser, der ligger til grund for udvikling, men hvis det drejer sig om noget, der ligner en evighedsmaskine, som mennesker har stræbt efter altid, er det noget andet: så vil det være både troligt og ønskværdigt, at hele produktionsforløb automatiseres, således at fabrikken er robotiseret til at genbruge indkommende materialer og med kræfter, der overstiger menneskelig formåen hurtigt og præcist kan samle elbilen og levere den til aftageren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Citat: "Faren er altså, at nogle mennesker fanges i en ond nyhedscirkel, hvor de ikke konsumerer andet end junkfood-information, så de til sidst ikke aner, at der findes en anden og mere intelligent verden derude."

Sådan har det jo altid været. En ivrig læser af BT, for eksempel, er næppe en læser af mere lødige nyheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Nok går den teknologiske udvikling hurtigt, Meeeen hvorfor virkede den så ikke i det små i 2007-08? Artiklen er efter min bedste mening noget vås. Disse år var jo netop det empiriske bevis på det modsatte :-(

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Niklas Monrad skriver:
"Sådan har det jo altid været. En ivrig læser af BT, for eksempel, er næppe en læser af mere lødige nyheder."

Og for nogle mennesker gør det ingen forskel hvad de læser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nygaard

"Udviklingen truer et af demokratiets vigtigste goder: den oplyste fælles offentlighed"

Måske skulle artiklens forfatter tage til lille DK og undersøge om de traditionelle medier er et demokratisk gode, når de tjener en ideologi og en del af befolkningen.

Personligt mener jeg, at de fleste medier i Danmark er anti-demokratiske!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

Der foregår allerede ekstrem selektering af artikler til papiravisers webforsider. Der var en glimrende artikel om emnet for nogle måneder siden, om hvordan det allerede foregår på Washington Post og NY Times og, at det bestemt ikke er ubekendt for de danske netaviser.
Jeg har desværre ikke længere linket til artiklen, men jeg mener, jeg fandt og læste artiklen via Informations nyhedsblog i højre side af forsiden.

Anyway. humlen var, at sortere i artikler til forsiderne, så de artikler - uanset indhold -, der kunne generere flest klik, ville blive smidt øverst på forsiden - evt. med et Breaking Skilt i medgift.

En artikel om Madonna og hendes indkøb af en strapon dildo for et par år siden nåede faktisk, at ligge side om side med en breaking news artikel på øverste del af berlingerens forside, hvilket jeg kommenterede på Lisbeth Knudsens blog. Hun kvitterede med, at slette mit indlæg og sætte mig på filter. :)

det handler om klik, klik, klik og moneter...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Det store problem ved at bygge autonome robotter er at udvikle kunstig intelligens.

Gennembruddet indenfor det journalistiske område kom, da forskerne opdagede, at intelligens er helt unødvendig for at udføre redaktionelt arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

mht. skrift, har det jo længe være klart,
men nu er det også lidt tvivlsomt om nogen som helst film eller billeder bør tiltroes at være dokumentar;
------
n.b.. heller næppe det følgende bør man forsøge at forholde sig til udenfor de øvrige sammenhænge:

nogle bemærkninger til de officielle og uofficielle teknologiske udviklingsstader
også mht. evt. kunstige billeddannelser,
i de capitalistiske og de communistiske samfund:

formodningen om det, blandt mange communister var:

at teknologien i de capitalistiske samfund,
i det mindste før 1980,
var som oftest, kun som slumptræf, god nok til kunstigt at danne hele film, og muligvis end ikke billeder som f.eks. i fotobloggen

---

det var noget mht. det teknologiske der;
men også undersøgelser af mediernes muligheder for i øvrigt at bedrage befolkningeren,
bør gøres i videre sammenhænge

––

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

at evt. lurepassere eller evt. capitalistlakajer ikke forlængst har indset at også de i stedet bør satse på communisme,
fordi hvis teknologien OG capitalismen fortsætter er de ni ud af ti af dem snart bortrationaliserede;
det undrer lidt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo  Larsen

Hvis aviser robotagtigt -per automatik - gengiver telegrammer så er de med til at fremme den tendens, som artiklen behandler. Aviser, der gør det, risikerer at miste deres uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@bo larsen

de objektive videnskabelige vidrebearbejdninger
og tilføjelser til de offentliggjorte telegrammer, er der jo nogle blandt debattørerne som sørger for,
indtil pet evt. afhenter dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Man frygter jo allerede den negative indvandrerhistorie eller optrappede terrorfrygt umiddelbart inden et folketingsvalg. Heldigvis behøves der ikke sættes ild på Rigsdagen længere, en enkelt pædofil eller voldleig indvandrer kan ændre historien og frembringe systemskiftet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Øv, Kim altså, nu havde jeg lige glæder mig til at servere den med de slaviske arbejdere, som jo er robotter på det lokale lingo ;-)

Evgeny Morozov er vist tjekke, og givetvis rigeligt velbevandret i russisk og andre slaviske sprog, til at kende til ordets ophav.

Når der i denne sammenhæng tales om robotter, menes "automatisering".

Det væsentlige handler ikke om hvorvidt journalister bliver arbejdsløse, eller om de skal konkurrere mod umulige odds. Automatiseringen består mestendels i, at de links og oplysninger man præsenteres for, bliver udvalgt for én, ud fra algoritmer. En udvikling der kan videreudvikles, til at historierne selv genereres ud fra indsigter/formodninger om hvem modtageren er.

Det er en udvikling der er begrundede risici forbundet med. Hvis man ikke kan se andet, end hvad der er præsenteres for én, har man for alvor vanskeligt ved at blive klogere. Det er slemt nok i forvejen for langt de fleste, kan man jo sørgeligvis observere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Heinrich R. Jørgensen,
Jeg er ikke enig med dig her. Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg synes at min erfaring med at programmere i maskinkode i år xxxx, og det faktum
at vi endnu ikke har fundet en afløser for CPR-nummeret tyder på en vis sendrægtighed eller dissonans i det muliges og det gennemførliges kunst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

forslag:

for at vænne sig til de kommende tider, hvor hver har mulighed for at lave noget af hver slags arbejede,
kunne også informations: journalister, skribenter, rengøringspersonale og teknisk personale
veksle opgaver, f.eks. hver uge;

og nogle af de slags arbejde kan jo vist næppe sådan lige automatisres så meget

det burde jo blive sådan , også i hver avisredaktion og på hver avis, og jo før desto bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

hanne cetkin skrev:

Jeg har nu længe haft en mistanke om, at telegrammerne fra Ritzaus Bureau i virkeligheden bliver skrevet af en robot, der er programmeret med neoliberalistisk software.

--------------

andre hævder at langt flere telegrammer nu snarere bliver skrevet at robotter programmeret med communistisk og nycommunistisk software,

vi får vel se

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

( fra det kommunistiske manifest )

––––––-

så der er flere og flere,
også p.t. i ovnnævnte gruppe ,
som alvorligt nu mere begynder at solidarisere sig med proletarerne;

f.eks. flere mennesker som arbejder for
bla.a. radiostationer, som evt. svindler overfor
offentligheden, de begynder vel,

når de indser at deres interesser på økonomiens områder er fælles med arbejdernes,

så at afsløre evt. svindel overfor offentlighederne

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

temmelig sikker formodning:

proletarerne vil nok snart se forbløffende mange nuv. og fhv. middelklassefolk slutte sig til kommunisterne.
--------

bla.a. fordi som følger af at ( skønsmæssigt ) fire femtedele af behovene for de produkter,

som arbejde såsom
( i bredere betydninger ) papirarbejde,

som især middelklassefolk udfører,

kan nu let laves temmelig automatiseret,
og vil så nok blive temmelig automatiseret,
hvis kapitalismen fortsætter meget længere.

anbefalede denne kommentar