Mali kan være på vej mod borgerkrig

Mali har i mange år været et foregangsland for demokrati og decentralisering i Vestafrika. Nu er præsidenten væltet ved et militærkup, og den usikre situation kan ifølge en ekspert ende i regulær borgerkrig

Afhoppere fra Malis militær indtog torsdag et tv-studie i Bamako for at deklarere deres magtovertagelse. ’Vi tager de nødvendige og nyttige skridt for at sikre befolkningens liv og ejendom,’ lød det fra løjtnant Amadou Konare. Den Nationale Komite for Oprettelse af Demokrati, som de kalder sig, har væltet den siddende præsident og meldt ud, at de vil overgive magten til en demokratisk valgt regering.

Onsdag angreb afhoppere fra militæret i Mali præsidentpaladset i hovedstaden Bamako. Torsdag morgen tonede talsmanden for kupmagerne i Mali, løjtnant Amadou Konare, frem på skærmen og annoncerede ifølge nyhedsbureauet AFP, at den Nationale Komite for Oprettelse af Demokrati, som de kalder sig, havde opløst regeringen, suspenderet forfatningen og afsluttet et inkompetent regime.

»Vi tager de nødvendige og nyttige skridt for at sikre befolkningens liv og ejendom,« sagde han med en stemme så hæs, at det var svært at forstå ham.

Mali lod ellers til at være håbet for demokrati, decentralisering og stabilitet i Vestafrika. Den nu kuppede regering med præsident Amadou Toumani Toure i spidsen var støttet af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, og landet har i længere tid ligget højt på listen over modtagere af dansk udviklingsbistand.

De libyske lejesoldater

Ifølge Signe Marie Cold-Ravnkilde, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), skyldes kuppet, at visse grupperinger i militæret og blandt befolkningen er utilfredse med, at regeringen ikke har været i stand til at nedkæmpe det seneste oprør blandt Tuareg-stammen i den nordlige del af landet.

»Det har kupmagerne draget nytte af, men jeg tror ikke, de har en generel folkelig opbakning,« siger hun.

Tuareg-stammen er traditionelt et nomadefolk, som holder til i det nordlige Mali og i Niger. Både før og efter Malis selvstændighed i 1960 har Tuareg-folket været undertrykt i Mali, og det har ifølge Signe Marie Cold-Ravnkilde ført til flere væbnede oprør, hvor de blandt andet har kæmpet for selvstændighed fra Mali.

Men under den seneste af disse kampe har regeringen mødt betydelig hårdere modstand, end den har gjort tidligere. Tuareg-folket er blevet forstærket af den libyske leder Muammar Gaddafis fald.

»Det seneste oprør i det nordlige Mali er blevet udkæmpet af en gruppe soldater, som har været i eksil i Gaddafis hær i Libyen. De er mere veltrænede, de er bedre udrustet materielt – de har simpelthen taget våben med tilbage fra kampene i Libyen – og så har de bedre strategisk militærkendskab. Derfor har oprøret været svært at slå ned,« siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Hun forklarer, at den Nationale Komite for Oprettelse af Demokrati efter at have væltet præsidenten har meldt ud, at de vil overgive magten til en demokratisk valgt regering. Derfor kan man undre sig over tidspunktet for kuppet.

»Det er påfaldende, for Mali stod til at have præsidentvalg om en måned,« siger hun.

Hvad så nu?

Præsident Amadou Toumani Toure, som i torsdags blev kuppet, kom selv til magten ved et militærkup i 1991, da diktatoren Moussa Traoré blev afsat. Allerede året efter overgav Toure magten til de civile myndigheder. Ti år efter blev han så demokratisk valgt som landets præsident. Men nu lader det til, at landets spæde demokrati er i vanskeligheder, selv om kupmagerne hævder, at de vil overlevere magten til en demokratisk regering.

»Der er forskel på, hvad de siger, de vil gøre, og hvad man kan forestille sig, at de gør,« siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Hun frygter, at situationen i landet vil udvikle sig til en betydelig mere ustabil situation, da Tuareg-oprørerne har meldt ud, at de vil udnytte ustabiliteten i landet til at komme videre med deres sag.

»Højst sandsynligt vil Den Afrikanske Union forsøge at indgå i fredsforhandlinger med kupmagerne, men man kan være meget bekymret for, at ustabiliteten ender i en regulær borgerkrig,« siger hun.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer