Den nordiske velfærdsmodels triumf

Regeringerne Schlüter, Nyrup og Fogh forblev loyale mod den nordiske model. Men mærkeligt nok er den nuværende regering måske på vej til at afskaffe den

Efter finanskrisen kan den nordiske velfærdsmodel fejre sin største triumf. De nordiske lande ligger ikke blot i toppen socialt. Efter krisen skiller de sig næsten endnu mere positivt ud på økonomien.

Så meget desto mere overraskende er det, at regeringen tilsyneladende overvejer et brud med den universelle nordiske velfærdsmodel. Nogle af de tanker, der ytres, minder om et af de lande, der skiller sig mest negativt ud, nemlig Storbritannien.

Af de fem lande i Europa, der på én gang har solide offentlige finanser og store overskud på betalingsbalancen, udgør Danmark, Norge, Sverige og Finland de fire. Det fremgår af OECD’s opgørelser af de offentlige finanser og betalingsbalancen. Det femte land er Schweiz.

Island er Nordens sorte får, men er dog kommet igennem krisen og havde i 2011 en vækst på 3,1 procent. Island har søgt tilbage mod den nordiske model efter de neoliberale eksperimenter før krisen. Landet har i dag en stor offentlig gæld, men dog under gennemsnittet for euro-landene. Danmark er Iceland light mht. bolig- og kreditboble. Den private gæld er for stor og bragte kortvarigt Danmark på EU’s observationsliste i 2012. Der holdes igen med investeringer og forbrug – forstærket af politisk usikkerhed. Det private opsparingsoverskud er det største i 50 år. Der høvles af på den private gæld, men det er lidt for meget af det gode, for det hæmmer væksten og sender de offentlige budgetter i minus.

De nordiske offentlige finanser er dog forblevet fine under krisen, også i Danmark. Alle nordiske lande minus Island har holdt underskuddet under tre pct. af BNP – også i 2011. For de øvrige europæiske lande rækker data kun til 2010, men bortset fra Schweiz var der ikke andre lande i 2009 og 2010, der kunne holde underskuddet under 3 pct.

Målt på offentlig nettogæld finder vi de samme fem dydsmønstre. I Danmark og Schweiz er nettogælden omkring nul, i Sverige, Finland og Norge har staten penge til gode.

Reelt er situationen i Sverige og Danmark dog endnu bedre. Hvor Norge har 3.100 mia. kr. i oliefonden, har Danmark samme beløb i pensionsfondene. Det er ikke statens penge, men reelt er op mod halvdelen udskudt skat. Sverige har et tilsvarende ikke-bogført aktiv, blot noget mindre.

I Danmark har forældregenerationen på denne måde sparet ca. 1.500 mia. kr. op som gave til deres børn og børnebørn.

Vi kan konkludere, at de nordiske velfærdsstater har de mest bugnende statskasser i verden, kun overgået af Qatar.

Også på lang sigt ligger de nordiske velfærdsstater i top. Der er investeret fornuftigt i en høj fertilitet, hvorfor aldringen bliver mindre end i andre lande. Holder fertiliteten, bliver ældreandelen ikke større i Norden i 2040’erne, end den er i Japan næste år. Oven i den gode demografi har de nordiske lande tilmed de billigste pensionssystemer for staten.

I en anden retning

På den baggrund er det underligt, at der kan opstå tanker om at forlade den universelle nordiske velfærdsmodel.

Det er interessant at sammenligne med Storbritannien. I 1960’erne var den britiske og de nordiske velfærdsstater ikke så forskellige. Men fra slutningen af 1970’erne gik Storbritannien i en anden retning, og i dag er alle ydelser behovsprøvede. Den sidste bastion, børnepengene, er netop faldet i 2012.

Til gengæld har Storbritannien sænket skatterne. Hvad har briterne så fået ud af det? Firkantet sagt: En ulighed og fattigdom, som næsten kan kaldes ueuropæisk. En negativ betalingsbalance. Og offentlige budgetunderskud, som synes uoprettelige. Mens Danmark og Finland i 2010 havde et underskud på 2,8 pct. af BNP, var tallet i Storbritannien på 10,2 pct. Det ville svare til ca. 180 mia. kr. oversat til dansk skala.

Ulighed og fattigdom er lige efter lærebogen: Welfare for the poor ender altid med poor welfare, som understreget af velfærdsforskningens fader, Richard Titmuss, der var professor ved London School of Economics. Det mest overraskende er, at de offentlige udgifter og skatter alligevel er ret høje i Storbritannien. Men det er måske en del af miseren: Behovsprøvede ydelser passer sammen med meget lave skatter. Ellers beder man om problemer.

Mht. budgetunderskuddet forventer den britiske regering en forbedring, men ikke noget, der ligner tre pct. af BNP, så langt øjet rækker. Nogle frygter en negativ spiral, for de sociale besparelser slår forbrugertilliden i stykker, hvilket får økonomien ned i gear og svækker statens finanser.

Der er nuancer, men den britiske vej forekommer skræmmende, og det er skræmmende, at tanker, der luftes i den danske regering, synes at gå i samme retning.

Regeringerne Schlüter, Nyrup og Fogh forblev loyale mod den universelle nordiske model, i hvert fald i de tiltag, der blev vedtaget. Schlüter styrkede ligefrem universalismen og indførte oven i købet satsreguleringen, der nok er Europas bedste værn mod fattigdom.

Når 20 års borgerlige regeringer har styrket den universelle model, og når den nordiske model distancerer sig økonomisk, kan man næsten kun forestille sig den nordiske model afviklet ved en fejl. Men vi er måske ikke så langt fra en sådan fejl, og det vil i givet fald blive svært at finde tilbage.

 

Jørgen Goul Andersen, Professor, velfærdsforsker

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Garp

http://www.information.dk/297117
De to indlæg aktualiserer alvorligt igen diskussionen om, hvorvidt og eventuelt hvornår denne regering skal væltes!
Nu har vi haft borgerligt styre i godt 21 år i de sidste 30år, uden at velfærdstaten er blevet demonteret af den grund, forringet måske, men ikke på nogen måde ødelagt, som også Goul Andersen gør opmærksom på.
Det er hovedsageligt af den enkle grund, at de borgerlige ikke har turdet gøre det, de måske havde mest lyst til. Det turde de ikke fordi, der sad en opposition, der ustandselig slog sig op på at ville bevare velfærdsstaten og bekæmpe arbejdsløsheden mm.- altså der var et åbenbart alternativ til de borgerlige regeringer, som disse måtte tage behørigt hensyn til.
Den nuværende regering rydder derimod med (planen for) sin politik, OG i modsætning til Nyrup regeringerne i 90’erne, vejen for et egentligt felttog mod velfærdssamfundet, det er analysen. Kommer de borgerlige så til herefter, vil der IKKE være en opposition, der manifest og troværdigt fra oppositions bænkene kan forsvare velfærdssamfundet og arbejderklassen mod liberalisternes egentlige hærgen!
Det er derfor helt afgørende at den diskussion bliver rejst og seriøst holdt vedlige og skærpet i takt med, at/hvis regeringen fortsætter med at lægge brædder ud for et opgør med velfærdsstaten!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Tag et kig på New Zeeland i 90'erne, - dernede var det såmænd Labour der gennemførte den mest liberalistiske politik i landets historie.

Og mon ikke årsagen var den samme, som ligger bag den siddende regerings stærkt højreorienterede politik - man var og er så vild efter magten, at man for længst har glemt hvad man oprindeligt ville bruge den til?!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Det er meget underligt at læse artiklens fortolkning af den danske økonomi,
set i lyset af at vi hver eneste dag bliver præsenteret for bekymrede rynker i panden på tænketanke og økonomer og eksperter af alskens art,
som proklamerer Danmarks økonomiske fallit som resultat af krisen,
som gør at vi for eftertiden må efterlades syge, handicappede og flexjobbere til fattigdom, indføre brugerbetaling i sundhedssystemet, overlade ældre medborgere til at klare sig længst muligt i eget skidt, og udskrive de ledige til "frivilligt" arbejde.

Hvem lyver?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Garp

Godt spørgsmål Lise Lotte Rahbek: Men jeg tror desværre svaret er, at jorden skal gødes for et egentligt op gør med velfærdsstaten.
Det var jo de samme økonomer med CEPOS og Vismænd i spidsen, der blev ved med så længe at angribe efterløn mv. - med henvisning til manglen på arbejdskraft gud hjælpe mig! - at de til sidst fik deres vilje af VKOR og gennemført af S-SF-R.
Og nu lægger S-SF-R brædder ud til et fuldtonet opgør sekunderet af de helt igennem politiserende økonomer, der skal "redde røven" på den højere middelklasses og dermed deres eget materielle privatforbrug!
Der er nemlig ikke råd til begge dele, deri ligger det økonomiske rationale, og middelklassen og især den øvre ende heraf er mentalt, prestigemæssigt mv. ligeså afhængig af et stadigt stigende materialistisk forbrug, som narkomanen er afhængig af sine stoffer!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jørgen Garp, sagen er jo den, at det alene er diversificeringen, middelklassen ønsker at holde fast i, for selvfølgelig er der råd til et endog ganske pænt forbrug til alle, især hvis de tåbeligste unoder (alt for store biler, alt for store huse) luges ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Kravet om en budgetlov kommer fra EU, kravet om besparelser mv. på de sociale udgifter og på early retirement og handicap-ydelserne kommer også fra EU. Og hvorfor gør det så det?

Jo, fordi nogen åbenbart synes at habe behov for totalt at udslette middelklassen, og skabe en overklasse på måske 10% af befolkningen, en underklasse på måske 80% af befolkningen og en meget lille middelklasse på mellem 5-10% af befolkningen. På den måde kan de 10% rigeste nemlig få 90% af al indtægten, mens naturviden-skaben står og siger: I har fortjent det - jeres gener er anderledes end underklassens dovne, lade og ugidelige gener. Således har naturen bestemt det. Og kirken, især den katolske, skal nok bakke op - også her.

Mere seriøst lyver CEPOS, de tørre tal taler for sig selv, den universelle velfærdsstat løfter alle, mens den knap så universelle velfærds-stat som f.eks. i Tyskland, eller i endnu værre grad, kun løfte de få - over et eksistensminimum. Meningen er, at Danmark skal indrette sine ydelser efter de tyske ydelser f.eks. uden at skele til at man i Tyskland f.eks. kan få (en del af) huslejen betalt af kommunen incl. udgifter til el, vand, strøm mm. I Danmark skal man betale alt ud af en kontanthjælp på f.eks. cirka 11.000 kr. - før skat. I Tyskland betaler man ikke skat Hartz IV-hjælpen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

ned med det - tanken om at FOLK i FÆLLESSKABER skal leve med ØKONOMISK DEMOKRATISKE og andre lighedsskabende foranstaltninger -- BÆREDYGTIGT ???

Det er ikke socialisme på nysprog. Det er racisme - på nysprog.
Det er jeg imod. Jeg er god. Med alle midler. Og lige i dag er jokeren over alle jokere smidt på bordet for de rette og renfærdiges kamp :

Ethvert støvgran 'kan' indeholde guld, strontium, den sorte død, radioaktivt materiale, guld og diamantstof.
Ethvert støvgran 'kan' dræbe -- SMÅ -- BØRN !!!!!!!!!

Sejt. Come on støv :-D

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

" Vi kan konkludere, at de nordiske velfærdsstater har de mest bugnende statskasser i verden, kun overgået af Qatar."
Hvorfor skal vi så låne 100 mia. på et år og hvorfor skælder mange så ud på den forrige regerings 10 år, som fjernede gælden.

Er den her besungne "velfærdsmodel" kun penge.
Ser man på alle de menneskelige dårligdomme her i landet er velfærd vist en forkert betegnelse.

Økonomi?professor Goul behøver lidt mere soul.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Måske er det meget godt der er en voksen til stede i regeringen i form af Margrethe Vestager, for det tilfælde at Helle, Mette og Karen, i misforstået respekt for folkestemningen efter Carina, sætter sig for at afvikle velfærdsstaten overnight. De radikale har jo de senere år tillagt sige en succesfuld stil, hvor de godt tør læne sig op ad sagkundskaben og stå fast på upopulære i hvert fald blande socialdemokrater) beslutninger, når det kræves.

Ærgerligt at Goul Andersen ikke kommer med en konkret drejebog til hvordan vi redder velfærdsamfundet fra at blive skyllet ud med badevandet. Men det kan jo være det kommer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

Iøvrigt er der jo en lille detalje, JGA nævner den ikke, som nok kan siges at være endnu en styrkelse af Danmark. Nationalbanken har været tvunget til at købe stort ind af udenlandsk valuta for at holde kronen nede, det har skabt valutareserver på hen imod 1/4 af vores BNP. Der er nogen uenighed men de fleste økonomer er af den opfattelse at en valutareserve på 10 % af BNP er mere end rigeligt. Overskudet i den kasse er så, omregnet, det samme som 20 års efterløn efter den gamle ordning, 20 år er faktisk 12 år længere ude end de der 2020 planer.
SC
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

Leo Nygaard
Når EU udregner budgetunderskud tages der ikke hensyn til andet end hvad der lånes ind, ikke hvad der er lånt ud, derfor er Danmarks nettounderskud ikke eksisterende. Vores offentlige forbrug er dog stadig større end vores offentlige indtægt, vi tager altså penge ud af banken for at få det til at rende rundt, men vores styrke er at som det ser ud lige nu vil det tage os mange mange år at komme i en situation som Tyskland, og vi vil umuligt kunne komme i en situation som den vi ser i sydeuropa.
Som dansk økonomi er lige nu ville vi alle kunne holde fri på offentlig forsørgelse i mange år uden at komme i nærheden af Grækenlands, Japans eller USA underskud (det ville blot være en kamp uden lige at komme tilbage).
SC
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Danmarks økonomi styres af et computerprogram. At det ikke er muligt at simulere virkeligheden, burde være klart for en hver efter finanskrisen, hvor ingen computerprogrammer tænde advarsels lamperne.

Nu der er krise så tror programmet at krisen vil vare i hundred år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Berg

Sven Karlsen skriver:

"Tag et kig på New Zeeland i 90’erne, - dernede var det såmænd Labour der gennemførte den mest liberalistiske politik i landets historie."

Dokumentarfilmen New Zealand - Den sårbare sundhed, instrueret af Hans Krag-Jacobsen og udgivet af KAD og SiD, giver et rystende indblik i resultaterne af denne politik, hvis metodiske fundament var udliciteringer og privatiseringer.

Filmen burde være pensum for alle politikere, journalister og øvrige meningsdannere, selv om jeg meget betvivler, at den neoliberalistiske supertankers kurs overhovedet længere kan ændres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lindblom

Tak til Jørgen Goul for at sige det åbenlyse. Ang. vores økonomi kan der tilføjes, at den private opsparing vækster voldsomt, at handelsoverskuddet er historisk og valutareserverne bugner.

Dertil kommer en forklaring på krisen, som ikke går på uansvarlig offentlig økonomi, men slet og ret årsagen til gælden = bankpakkerne, som CEVEA har beregnet (omtales her: http://www.arbejderen.dk/artikel/2012-03-27/bankerne-er-skyld-i-g-ldskrisen )

Og så lige et pip igen igen om kæphesten. Det handler ikke "bare" om, hvorvidt sosserne vil afskaffe velfærdsmodellen, det handler også om EU, hvor Finanspagten er kronen på mange års arbejde for at fremme samme økonomiske politik, som ligger bar S-SF's opgør med velfærdssamfundet.

Det kan I læse her, hvis I ikke har været der...

http://www.modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/om-s-sf%E2%80%99s-h%C3%B8jredrejn...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Sten Christensen - Tak for oplysningerne.
Så må jeg som ikke-økonom spørge :
- Hvor lånes pengene og skal de tilbagebetales.
- Hvorfor er det noget skidt at have "kortvarige" underskud på statsbudgettet,(forårsaget af den internationale finanskrise), når vi er så rige.
- Er EU`s metode til udregning af budgetunderskud ikke en mangelfuld og irrelevant måde på at beskrive vores økonomiske sundhed.
- Er det relevant, når politikere argumentere med stramninger, når vi ikke skal "låne", men bare bruge lidt af formuen.

Det er virkelig en opgave for DR-Puplic-Service, at gøre økonomi forståeligt for folket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Vi har demokrati her i Danmark. Verdens fineste og flotteste demokrati; et demokrati som alle andre folkeslag kun kan beundre og misunde os.

Vi har så meget demokrati at vi selv får lov til at bestemme om det er den ene nyliberalist eller den anden der skal være kalif i stedet for kaliffen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Gregersen

@Brian - jo faktisk - det er netop min stil at forholde sig kritisk til, hvad jeg hører og ikke mindst det fra CEPOS, blot lidt ærgerligt, at den tilgang til kilder er lidt en mangelvare i dette debatforum, når de rettroende klapper hinanden på ryggen :o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for brian fritzner

@Thomas

jeg deler bestemt ikke din selvopfattelse, fred være med det, en ting jeg dog har bemærket er, at du ligeså flittigt klapper dine meningsfæller på ryggen, som dem du beskylder for det samme

. Det er den med de 3 fingre der peger indad, hvis du skulle ha hørt om den?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lars jørgensen

Cepos har ingen - INGEN videnskabelighed i deres analyser. De er i det hele taget slet ikke interesserede i objektive fakta og forklaringer. Det er et kynisk ideologisk projekt for ideologiske politikere og erhvervsfolk - fra Saxo Bank til Claus Hjort, Anders Fogh og folk som ... Michael Laudrup...

Jørgen Goul Andersen er vel - også internationalt - den mest vidende, anerkendte og troværdige velfærdsforsker i DK i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kristensen

Forandre for at bevare.
Vores økonomi er relativt god fordi der trods alt blev udvist et vist mådehold i de gode år. Samme årrække hvor der fra oppositionen blev råbt ulv om velfærdssamfundet.
Vi har underskud på balancen nu, vi går ind i en demografisk sværere periode og vi udsættes i stigende grad for konkurrence. Derfor regulerer S på systemet. At der skæres og omprioriteres i en periode er ikke ensbetydende med at systemet ønskes totalt afskaffet. Finder at det ville være mere konstruktivt hvis flere involverede sig i denne proces fremfor bruge ukvemsord fra sidelinien.

Og hvem lyver? Tjahh skribenten har i hvert fald fokus på det positive, en rigtig velfærdskriger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lars jørgensen

John @

I dit regnestykke er vi alle mennesker maskiner.

Hvad med alle de mennesker, der i dag bor i Sydeuropa og som ønsker sig velfærdsydelser, som de nordiske?

Hvordan passer den menneskelige hjerne, værdier og incitatementer til et bedre liv (for ens børn og børnebørn) ind i din kalkule?

Så kan du sige, at folk idag arbejder imod deres egne og deres børns interesser. Det er sandt. Men det skyldes i høj grad misinformation - fx af danske økonomer, der nu i årtier har misinformeret om den danske velfærdsstats enorme 'nytte' for langt hovedparten af den danske befolkning.

Den er ikke perfekt - men det bliver den altså heller ikke ligefrem, hvis man gør den ringere....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Lauest

@Leo

"Det er virkelig en opgave for DR-Puplic-Service, at gøre økonomi forståeligt for folket."

Det er sandt. En opgave der forsømmes på det groveste.

" - Hvor lånes pengene og skal de tilbagebetales."

Pengene lånes via udstedelsen af statsobligationer. Disse købes fortrinsvis af danske aktører, som eksempelvis pensionsselskaber. Og ja, de betales tilbage.

" - Hvorfor er det noget skidt at have “kortvarige” underskud på statsbudgettet,(forårsaget af den internationale finanskrise), når vi er så rige."

Det er det heller ikke, det er faktisk fuldstændig naturligt. Alt andet lige er det ikke hensigten at en stat skal køre med budgetOVERSKUD, men at statens budget skal balancere over tid. Det er derfor helt efter bogen såfremt der er budgetoverskud i gode tider og budgetunderskud i dårlige tider. Det der dog er et problem er at vi pt har et strukturelt budgetunderskud, altså et underskud selv når der korrigeres for konjunkturer. Det er klart at der over tid skal rettes op på det, men det er ikke en voldsomt akut problemstilling. Imidlertid kan det være svært for en regering at gennemføre reformer når der er gode tider - det er lettere når der er en "krisebevidsthed" i befolkningen - selvom der absolut ville være mere logik i at gøre det under en højkonjunktur, hvilket ville følge de Keynesianske principper om konjunkturudligning.

"- Er EU`s metode til udregning af budgetunderskud ikke en mangelfuld og irrelevant måde på at beskrive vores økonomiske sundhed."

Ikke deres udregning af budgetunderskud - den er fin nok - men deres udregning af statens gæld. I EU benyttes den såkaldte ØMU-gæld, der ikke tager højde for statens aktiver. Dette begreb kan sagtens kritiseres for ikke at sige noget om den egentlige finansielle holdbarghed i en stat.

"- Er det relevant, når politikere argumentere med stramninger, når vi ikke skal “låne”, men bare bruge lidt af formuen."
Det er bestemt relevant at forbedre det strukturelle budgetunderskud, men argumentationen halter ofte. Det er f.eks. noget vrøvl når statsøkonomi sammenlignes med privatøkonomi. Keynesianismen foreskriver netop at en stat i nedgangstider skal stimulere økonomien og dermed stifte yderligere gæld. Staten skal så gøre det modsatte i opgangstider, hvilket det desværre ofte kniber med, bl.a. under Fogh.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Tiden er inde til en endelig afklaring af ejendomsretten, som er :

FÆLLEDEN TILHØRER FÆLLESSKABET !

Indfaser man dette synspunkt i passende hastighed og som et konsekvent udgangspunkt vil diskussionerne om ret og pligt finde deres afslutning, og vi kan komme videre med at udforske og nyde livet.

Det er HELT ude i hampen, at nogen kan positionere sig til at administrere enorme værdier på grundlag af fælleskabets ressourcer imens andre skal finde sig i konsekvenserne af misbrug og dårlig regeringsførelse :

Ingen folkeafstemning om finanspagten og suverænitetsafgivlse

Engelsk højesteret afviser sag om derivater med begrundelsen : det er for kompliceret for LANDETS HØJESTE RETSVÆSEN !

I middelalderen bestod befolkningen af 5% besiddende, 5% kirkelige og resten var urfattige.

De socioøkonomiske vilkår er til skade for befolkningens og miljøet sundhedstilstand.

Den såkaldte socialdemokratiske velfærdsmodel er åbenbart en historisk parentes, som ikke skal have lov til at udvikle sig så meget, at den truer de besiddende klassers regime, ref. Karsten Åen : "Jo, fordi nogen åbenbart synes at have behov for totalt at udslette middelklassen, og skabe en overklasse på måske 10% af befolkningen, en underklasse på måske 80% af befolkningen og en meget lille middelklasse på mellem 5-10% af befolkningen. På den måde kan de 10% rigeste nemlig få 90% af al indtægten, mens naturviden-skaben står og siger: I har fortjent det - jeres gener er anderledes end underklassens dovne, lade og ugidelige gener. Således har naturen bestemt det. Og kirken, især den katolske, skal nok bakke op - også her" - Lige op ad Ole Thyssens, Henrik Dahls og andre hjernetomme Cepos klakørers boulevard of broken dreams ....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Ingen folkeafstemning om finanspagten og suverænitetsafgivlse
Undskyld, lige en korrektion ifht rækkefølge :

Engelsk højesteret afviser sag om derivater med begrundelsen : det er for kompliceret for LANDETS HØJESTE RETSVÆSEN !

De socioøkonomiske vilkår er til skade for befolkningens og miljøets sundhedstilstand.

I middelalderen bestod befolkningen af 5% besiddende, 5% kirkelige og resten var urfattige. Den såkaldte socialdemokratiske velfærdsmodel er åbenbart en historisk parentes ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det går lige lidt galt i dag -

Undskyld, lige en korrektion ifht rækkefølge :

Ingen folkeafstemning om finanspagten og suverænitetsafgivlse

Engelsk højesteret afviser sag om derivater med begrundelsen : det er for kompliceret for LANDETS HØJESTE RETSVÆSEN !

De socioøkonomiske vilkår er til skade for befolkningens og miljøets sundhedstilstand.

I middelalderen bestod befolkningen af 5% besiddende, 5% kirkelige og resten var urfattige. Den såkaldte socialdemokratiske velfærdsmodel er åbenbart en historisk parentes …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Günther

og lille jeg var så naiv at tro, at bare nogen udtalte sig, så ophøjes det automatisk til sandhed!!

Skulle vi prøve at få de samme opinions-pinger til at underbygge deres påstande, så såkaldt alm. mennesker kan gennemskue de sammes "skjulte" dagsorden..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johannes Nielsen

Og hvem er det lige der siger at det er den nordiske velfærdsmodel og ikke alle mulige andre kulturelle, sociale og økonomiske fællestræk, der gør at Danmark, Norge, Sverige og Finland har en mere fornuftig offentlig økonomi end vores sydeuropæiske fætre?!?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

Leo Nygaard
Med fare for at andre er kommetmig i forkøbet kommer her et svar på dien spørgsmål.
1) En del er regninger som ikke er betalt, resten er statsobligationer, staten udsteder obligationer med sikkerhed i Danmark som så sælges, en del af gælden er faktisk ikke engang gæld til andre end danskere med for mange penge, fonde, pensionskasser og lign. Gælden behøver altså ikke være gæld til udlandet. Man kan sammenligne det med at husejeren optager realkreditlån, udsteder obligationer i sin faste ejendom, til køb af forbrugsgoder.
2) Det kommer an på ideologi. I en husholdningerdet fornuftigt med et driftbudget der balancere over nogle måneder, i et lille firma er det fornuftigt hvis balance er over et år eller måske to, i store firmaer er det rimeligt at balancen er over nogle år og i et land som Danmark at balancen er over 1/4 århundrede. Små beløb vælter ikke læsset så det er ok at have underskud mange år i træk, selvfølgelig forudsat man kan se en fremtid med balance. Den Kære Magrethe V er nok god til husholdningsregnskab, men hendes skavank er at hun tager horisonten på nogle måneder med over i et nationalregnskab, alt skal balancere hele tiden,man kan blot ikke se så småt på en nation her må man anlægge en horisont i nærheden af en generation. Så det er helt fint med løbende underskud i nogle år, blot skal der være lidt hold på det så det ikke ender som i Grækenland. iøvrigt er japan nok det land i verden med størst underskud på balancen, større end det græske.
3) Ikke helt for det den siger er jo at staten bruger mere end den tjener. I EU må man bruge 3%af BNP mere end man tjener og det samlede underskud må aldrig overstige 60%BNP (akkumuleret underskud). I den nye Finanspagt er det 1% mere af BNP. I Danmark har vi gennem krisen holdt os på den rette side, til trods for at diverse, regeringer, vismænd, dumhedstanke og andet dårligfolk har udråbt at nu ryger vi på røven med mindst 5% underskud og til næste år 10% og om føje år er vi dårligere stillet end Grækenland. Blot er det ikke gået sådan, det er nok ikke dårligfolkets skyld, de kan simpelthen blot ikke regne, de glemmer år for år at medtage udskudt skat i deres beregninger (knap 50 mia i 2010), af en eller anden grund vil de bare ikke medtage tilgodehavender (man kan gisne om at det er fordi de har en dagsorden om at udskudt skat ikke skal inddrives!).
4) Det er igen ideologi, men i den nuværende situation hvor Danmark er så sikkert at det rangere på linie med Schweiz, vi kan udstede statsobligationer næsten uden at betale renter (det er renter der har kvalt grækeland og er igang med italien), kursen på danske lange obligationer er, såvidt jeg husker, lige nu langt over 100, vi får altså mere end vi skal betale tilbage, vi har en arbejdsløshed der er større end den strukturelle. I den situation siger min ideologi mig at sund fornuft ville være at låne penge og bruge dem til forbedringer i landet, skolerenovering, syge/plejerenovering, bygge en Fermern forbindelse, elektrificere jernbanenette (så kan vi købe sereiproducerede tog). Den dag der så kommer gang i det hele igen ville vi kunne møde op med et toptunet land og kunne bruge vores kræfter udadtil. Har man ikke en så rendyrket Keynes-tilgang kunne det være en idé at lave arbejdsfordeling for flere, så færre røg ud af arbejdsmarkedet og vil være en byrde den dag der igen bliver brug for alle hænder. Altså lod flere få muligheden for at få suplerende dagpenge for at give plads til alle på arbejdsmarkedet, eller tvungen uddannelse efter eget valg, måske en dag om ugen.
Magrethe V vil bare ikke være med til den slags for det har jo også den konsekvens at arbejdsløshedskøen bliver kort og lønningerne derfor ikke vil blive presset = mindre profit til kapitalen. Villy og Helle og deres slæng har uheldigvis ikke en intelligens der kan gøre dem det klart, eller også overskygger taburetkløen intelligensen.
Der er reelt en masse dårligt i Danmark (dog stadig bedre end de fleste andre lande) økonomien er blot ikke en af dårligdommene. økonomien kunne dog have været langt bedre hvis ikke VK og O havde haft så travlt med at give penge ud til de der blot sætter dem i fonde.

Puha det var langt, jeg håber nogen kan bruge det, mine holdninger har jeg forsøgt at lade skinne tydeligt igennem, så dem kan man bare sortere fra.

SC
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Lauest

@Leo.

Fogh-regeringen førte ekspansiv (lempelig) finanspolitik, hvilket generelt er en dødssynd under opgangstider. Det gjorde den ved at gennemføre underfinansierede skattelettelser i flere omgange (2004, 2007, 2009) og via skattestoppet, og den gjorde det ved at øge det offentlige forbrug langt over det planlagte niveau - desværre ikke på en måde der endte med at komme særlig mange mennesker til gode idet især kontrolforanstaltninger blev opprioriteret.

Det er sandt at gælden blev nedbragt, men det skyldes dels højkonjunkturen, dels at Fogh-regeringen overtog et strukturelt overskud på statsbudgettet, der i dén grad blev misligholdt. De faktiske finanspolitiske tiltag fra Fogh-regeringen bidrog alle til at forringe den strukturelle budgetsaldo. Det er ikke uden grund at Fogh rangeres på linje med Anker Jørgensen når det handler om økonomisk politik.

Det er også værd at huske på at Danmark var på vej mod en overophedning af dimensioner lige før vi blev "reddet" af finanskrisen. I sommeren 2008 var manglen på arbejdskraft massiv og inflation var kraftigt på vej opad. Var finanskrisen ikke kommet ville Danmark med stor sandsynlighed være blevet kastet ud i en uholdbar situation med stærkt stigende lønninger og inflation med kraftig forringelse af konkurrenceevnen til følge.

Men det allerværste er næsten at Fogh-regeringen blæste boligboblen op via skattestoppet på ejendomsværdiskatten og indførelse af de afdragsfrie lån. Natonalbanken har beregnet sig frem til at hovedparten af boligboblen kan forklares via netop de to tiltag. Uden disse tiltag ville vi for det første have haft en mere afdæmpet højkonjunktur frem mod finanskrisen - sandsynligvis uden decideret mangel på arbejdskraft - og vi ville være blevet ramt langt blidere af finanskrisen end tilfældet er nu. Banker og realkreditlønsudstedere er stadigvæk i problemer grundet boligboblen og det efterfølgende "boligkrak".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Sten (og Kasper) - Ja puha, det må du nok sige .
Tak for det lille kursus i nationaløkonomi.

Min konklussion :
- Danmark er altså ikke i økonomisk krise. Staten har underskud, men landet har det godt.
- Finanstraktaten og dens 1% er måske godt for EU, men komplet overflødig for Danmark.
- Regeringen binder os røverhistorier på ærmet og kan/vil iøvrigt ikke fjerne de gunstige lånevilkår.
- Økonomi er ikke videnskab men ideologi og økonomer er ideologer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lars jørgensen

Økonomi kan være videnskab.

De fleste økonomer er ideologiske i deres fundament - og støtter det etablerede og de herskende magtforhold. Uden at de er klar over det. Det er simpelthen en del af deres doxa, hvor de ikke stiller spørgsmålstegn ved det teoretiske fundament, som de oplært på.

Derfor Marx's overskrift til datidens økonomer: "Den politiske økonomi". Alle de store sociologer fra Marx til Weber, Durkheim, Simiand, Lynd i USA og Bourdieu kritiserede (generelt!) den økonomiske videnskab for at være biased. Samt reduktionistisk. Keynes og Galbraith var selvfølgelig undtagelser, der paradoksalt blev opfattet som 'politiske' - netop fordi de ikke levede under dække af at være neutrale overfor magten og "the economic establishment".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kristensen

@Kasper

Skattelettelserne kører videre, det var den mindst skadelige måde at føre eks finanspolitik på. L kurven er omstridt, men virker den noget sted må det være i DK. Hvordan var det den daværende opposition ville håndtere overskuddet? Problemet med Keynes er at ingen regeringer sparer op i højkonkuntur. Den siddende regering må nødvendigvis gøre som de gør, alternativet er en politik, der ifølge Keynes ville være skadelig for langsigtet vækst. Hvilket vil ramme de øko svageste hårdest. Vi kan optimere vores økonomi inderfor systemet, vi kan droppe vækst paradigmet til skade for de fattiges materielle vilkår eller vi kan have en revolution. S er hvor de altid har været. Der er intet nyt under solen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Alle taler om vækst, men hvad skal vi med den? Der er brug for forandring til det bedre, men det er vel næppe vækst, kan vel endog være det modsatte, når vi pensionerer skovhuggerne, fordi papir bliver overflødigt.
Frygten er, fra politisk side, at folk vil ophøre med at arbejde, hvis de ikke bliver belønnet. Det er betingning, som påvist af Pavlov i forsøg med hunde, der stadig ligger til grund for den politiske forståelse af aktivitet.
Andre pattedyr arbejder dog af nødvendighed - men også af lyst - og hvorfor skulle vi være anderledes?
En masse ting, der produceres i dag, kunne vi med fordel undlade. F.eks. tænker jeg her på det sidste, uden at være maoist, at en neutralisering af moden vil være en uimodsigelig fordel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

Leo Nygaard

1) Jeps
2) Jeg mener det er fornuftigt at Danmark har bundet kronekursen fast til en stor valuta. Nogen mener så at det selvfølgelig må medføre at vi også binder os fast til den 'store valutas' øvrige økonomi. Det mener jeg så er forkert fordi vi i Danmark godt ved at hvad vi (samfundet) bruger for meget, i en periode, på et tidspunkt skal betale tilbage. Vi er naturligt ansvarlige. Så jeg mener faktisk det er et onde for Danmark med er så streng begrænsning.
3) ja og medierne, bl. a ham der Ask i DR, sluk for programmet Bag Borgen, det er jo ligegyldigt hvor meget vi betaler i pensioner hvis vi har råd til det.
Men det er et gode at vi har så gunstige og billige lånemuligheder både for private og staten så længe lånet er bundet til værdi og kan betales tilbage.
4) ja, eller som alt andet en blanding. Økonomi er jo traditionelt noget med kapital og det er jo kapitalister der tager sig af den del, venstrefløjen har ikke den store tradition, omend Marx også var økonom. Så det er nok meget naturligt at de fleste økonomer, ihvertfald de der bliver hørt, er lidt til højre. En økonom som Jesper Ragnvid, CBS, har dog den gode egenskab at han tit også omtaler bivirkninger og er ærlig om virkninger, hvorimod en gut som Michael Svarre er ret forstokket omend hans udseende og stemmeføring nok tiltaler flere.
Her på information har Nils Enrum en blog om efterløn. Han er udtalt tilhænger af Keyness og bliver som sådan derfor kategoriseret som venstreorienteret (omend Keyness nok nærmest er libaral 'køb billigt sælg dyrt' med et socialdemokratisk anstrøg), han bliver dog sjældent brugt i medierne, men er god som modvægt til alle de andre.

SC
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Sten : " Men det er et gode at vi har så gunstige og billige lånemuligheder både for private og staten så længe lånet er bundet til værdi og kan betales tilbage."
Og det var det så ikke. Det boblede over som champagne. Næppe et gode ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Peter Hansen - Jeg må altså lige kommentere dit synspunkt om mode.

Mode er en meget spændende kunstart, fordi du kan lege med form og farve i relation til et bevægeligt objekt (mennesket), og kan gøre hverdagsnødvendigheder som tøj til en visuel nydelse.

At modeindustrien frister mennesker til overfladisk forbrugsræs og desværre i mange henseender også misbruger både menneskelige og miljømæssige ressourcer er en stor skam, men bør dog ikke forlede os til at smide barnet ud med badevandet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

Leo Nygaard
Man bør skille tingene i de rette betsanddele, privates muligheder for at låne har ikke noget med statens finanser at gøre og omvendt.
Den her krise i er i lige nu er jo flere kriser, det artiklen tager udgangspunkt i er landenes krise, at mange lande (Grækenland, Italien, Spanien m fl) har brugt langt flere penge end de fik ind og har finacieret det offentlige overforbrug med statsobligationer. Et lands regering bør jo nok antages at være klogere på landet end de der køber statsobligationerne (faktsik tit private), så man kan ikke beskylde bankerne for landenes kriser.
Så er der finanskrisen der nok er udsprunget af boligmarkedet og liberalisering af lånemuligheder til ejerbolig, og det er bankerne, men nok ikke udelukkende, man bør nok ikke helt fratage boligejerne en del af ansvaret, det er jo dem der hev lånet i land for at få skiftet et tre år gammelt køkken, en ny bil (helst større end naboens) eller hvilke andre delvis værdiløse ting der nu blev anskaffet (iphones til en famile: 10000 - 15000).
Så når jeg siger at gunstige og billige lånemuligheder er et gode for private såvel som stater, så mener jeg altså stadig man godt må tænke sig om.
Så derfor er det et gode at kunne låne penge uden at betale ret meget for dem, renter er jo prisen for et lån og er de høje så er det fordi sikkerheden er dårlig, både værdien bag lånet og evnen til at betale det tilbage.
SC
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

DR 2 berettede lørdag om en spekulation Deutche Bank havde stået for. Der blev opkøbt livsforsikringer i USA de blev så videre solgt til private tyske private pensionsopsparer. Idéen var at hvis folk døde før et vist antal år ville det give bonus til opspareren, døde de senere ville det være en bet. Deutsche Bank mente at døden ville indtræffe efter ca 9 år i gennemsnit, nu vist det sig at det ikke holdt stik, folk levede langt længere. Opsparerne ville derfor lægge sag an mod Deutche Bank.
I min lille verden var det opsparerne der sammen med Deutche Bank skulle lægges på hjul og stejle og derefter udstilles i gabestok. Blot den tanke at lægge penge til et håb om at folk dør imorgen, føj den lede. Men istedet blev det udlagt som de grumme grumme banker der snyder den lille opsparer.

SC

anbefalede denne kommentar

Sider