Det snakker vi ikke om

SF’erne bruger i disse dage lang tid på at tale om, hvad de ikke skal tale om.

Er det eksempelvis passende at drøfte partiets holdning til tortur på partiets forestående landsmøde? Nej, siger Villy Søvndal, der i går afviste det ønske fra en række partifæller.

Nyttigt ville det nu nok være at få bragt klarhed over, hvad Villy Søvndal egentlig mener om at benytte oplysninger fremsagt under tortur. Den ene dag sagde han klart nej. Den næste dag sagde han jaa-joh, og i nogle tilfælde må vi acceptere det. Men den forvirring vil Villy Søvndal ikke udrydde på landsmødet. Han nøjes med at fastslå, at »regeringen er imod tortur«. Tak for det, Søvndal, men det er et gratis svar på et dyrt spørgsmål.

Er det i orden at foreslå boligskatten bragt i spil i den varslede skattereform? Nej, siger skatteminister Thor Möger Pedersen:

»Det er uklogt at skabe usikkerhed om boligskatterne. Vi står i en tid med et meget presset boligmarked. Mange familier har købt boliger på toppen af et marked, og de har svært ved at få enderne til at mødes,« siger skatteministeren, der i går lukkede en debat, som en række folketingsmedlemmer forsøgte at åbne.

Tidligst i næste valgperiode kan det komme på tale, lader Thor Möger Pedersen forstå.

Men hov! Skaber ministeren ikke netop selv den usikkerhed, han beskylder partifællerne for at sprede? Ingen ændringer nu, men måske i 2015? Hvilken kommende boligejer vil ikke tage den oplysning med på listen over usikkerhedsfaktorer? Og hvem siger, at boligejere vil tvinges fra hus og hjem?

De økonomiske vismænd har for længst fremlagt en model, der sikrer de mest sårbare husejere med et særligt skattefradrag. Ubegribeligt er det, hvorfor regeringen ikke vil tale om, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten de seneste ti år har skabt endnu større afstand mellem rig og fattig.

SF siger, de er garanter for social lighed. Det er vanskeligt at tro på, når partiledelsen end ikke tør tage debatten om det, der skaber uligheden.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Skov

Et meget presset boligmarked? Det er jo fordi priserne stadig er for høje og meget langt over den stigning der var i jubelårene med nominelt skattestop (Ville det ikke være fedt hvis du kun skulle betale den skat du betalte for 10 år siden?) afdragsfrihed og flexlån, samt lønstigninger langt, langt over inflationen. Så nej, det er ikke presset. Der er bare nogen der ikke vil betale de penge de har lånt og samtidigttaget ekstra lån i fiktivværdien og købt en ny bmw, taget på rejse til hawaii osv. og nu ikke kan sælge sorteper videre til den næste idiot.

Tortur.. jeg kan godt se at det er et meget apolitisk emne som man ikke skal snakke om. Fordi det er jo bare heeeelt okay efter Villy prøvede at spille Counterstrike. Man kan godt se igennem fingrene med menneskerettighederne når man mødes med Obama.

Så hellige køer er der vist nok af, i den diskussion om at der intet er helligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

En omlægning af boligskatterne vil jo netop forhindre at vi igen oplever en boligboble som den sidste, og det vel da om noget mindske usikkerheden på boligmarkedet.
Ser SF alt gennem et spejl så de ikke kan finde ud af hvad der er højre og venstre?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Madsen

@Martin Skov
Jeg er mægtig imponeret over din indsigt i boligmarkedets struktur.

Ja lad os få knaldet nogle fede skatter oven i hovedet på det unge par, der i 2008 gav 3 mio kr. for deres hus, og som de nu skylder 2.6 mio kr. i og som de måske kan sælge for 2,1 mio kr., hvis ikke det lige var pga. fru Ødsels vanvittige udmelding.
Ved at pålægge dem f.eks. 30.000 kr. i ekstra ejendomsskat og noget tilsvarende i ekstra værdi af egen bolig, får vi dem hurtigt røget ud af hulen og kan få deres hus på tvang, hvor det kan gå til 1,2 mio. Så står disse lede kapitalistsvin tilbage med en gæld på 1,3 mio kr. + lige lidt omkostninger til retsvæsen og advokater på 200.000, altså ca. 1,5 mio kr. i gæld, som de bare skal se at få indbetalt inden 14 dage.

Men det har de vel også bare godt af, Martin Skov ??
Sådan nogle lede kapitalistsvin, ikke sandt???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Hansen

Klientismebegrebet!
Gad vide hvem SF´s politiske ordfører Jesper Pedersen mener, når han omtaler Enhedslisten som "Klientpartiet"?
P.t. er det leverpostejmaddernes helte, som er især skatteministerens helte, hvorimod den nuværende næstformand tilsyneladende fremstår mere inkluderende. Det gik jeg også og troede i min naivitet, at det var det SF ville være garant for; nemlig den brede befolkning.
John Hansen
Ebeltoft

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

SF's politik er bedst så længe den ikke skal prøves af i virkelighedens verden.

Socialismen har ikke ligefrem haft succes noget sted, og det uanset at man i mange socialistiske stater (USSR, DDR, Cuba, Nordkorea m v ) kunne isolere modstanderne med sikkerhedsapparatets gode bistand og styrede nyhedsmedier, kultur og kunst.

De "nye" SF'ere har vel erkendt denne realitet og søger i retning af den af socialdemokratierne skabte demokratiske værdi- og velfærdsmodel.

Det er jo trods alt socialdemokratiet, der har stået for nogle af de større resultater i nyere tid - f eks medlemsskabet af FN, NATO , EU m v samt de store socialreformer under Stauning og senere socialdemokratiske ledere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Kroll, det var da lidt af en selvmodsigelse, da socialdemokratiet netop har haft socialismen som omdrejningspunkt. At det ikke fungerer i det ekstreme er nærmest en naturlov, men det er der vist meget få der er tilhængere af, hvis nogen i Danmark.

Liberalismen virker jo heller ikke, og koster liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup -  Frihed på internettet er en illusion

Det er ikke boligpriserne der for høje, men lønningerne der er for lave..

Prisen er jo altid relativ set ift. indkomsten. og om et hus koster 300 kr eller 3 millioner er ligegyldigt. Men det er derimod hvor lang tid det kræver at opnå/tjene/afbetale de 300 kr eller 3 millioner, som er relevant.

Derudover er SF jo nærmest pinlige ved at at ordet/begrebet: Socialistisk indgår i partinavnet. SF er for længst blevet kuppet af akademikere, der vil gøre sig kloge på de andres bekostning, og omtaler deres vælgere som folk i orangeveste. Fordi det nærmeste de kommer på en lønmodtager(undksylder, en Arbejder) er når konen skal have bilen og de må tage bussen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Man kan ikke lade være at have ondt af SF'erne.

Var det forkert at ville danne en rød regering med socialdemokratiet? Selvfølgelig ikke.

Var det forudsigeligt, at Rødhætte i den store skov ville møde ulvene og blive vildført, hvis ikke af deres veltalenhed og charme, så af deres vælde. Realistisk måtte man selvfølgelig forvente det. Man kan ligefrem høre Villy: Hvorfor har du så store tænder, bedstemor Clinton?

Men SF'erne er ikke alene i skoven. Alle socialistiske og socialdemokratiske partier, der håbede på pandekagehusets glæder er endt i heksens bur og venter på at blive spist som Rødhætte.

Kommer der en tapper jæger? Man har lov at håbe, og måske antyder engelske Galloways chokerende valgsejr, at det ikke nødvendigvis behøver være et helt futilt håb. SF'ere kan måske fatte mod ved hans eksempel.

http://www.counterpunch.org/2012/03/30/born-again-george-galloway-stuns-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Simonsen

Har også nogen medlidenhed med SF'erne, men i særlig grad de snydte vælgere.

Men hvad angår de ledende på ministerposterne og ham med leverpostejerne, så er masochismen selvvalgt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Skov

Knud Madsen
Nej, har du ikke fattet hvor ubalancen i boligmarkedet helt præcist er? Lad mig give dig et hint:

Ejendomsværdiskat/Rentefradrag

Som det er nu, bliver du betalt for at bo i din egen bolig hvis du bare har gæld nok i den og da ejendomsværdiskatten er fastfrosset i nominelle kroner så giver inflationen en gevinst oveni hvert eneste år.

Hvad tror du der sker når renten stiger? ... Så får vedkommende et større rentefradrag og staten mister ENDNU flere penge. (Jeg vil slet ikke komme ind på at renten på flexlån sagtens kan komme op på 150% med et tilsvarende fald.. indexet kan gå i minus, betal for at komme af med din bolig, som man ser i visse andelsforeninger!)

Og hvordan kan det overraske dig eller nogen andre, at hvis man låner penge, så skal man faktisk .. *GYS* betale dem tilbage? .. eller er det sådan kapitalismen virker, det går fint indtil man skal betale pengene tilbage man har lånt af andre?

Men nej, jeg er ellers hamrende ligeglad med om nogen bor i en villa til 350mio og tjener 7 mio i sekundet, og jeg er ikke ude i et ærinde for at tryne nogen. Jeg er blevet sparket nok til selv. Men enten skal man fastfryse rentefradraget i nominelle kroner tilsvarende 2001 eller også skal man sætte ejendomsværdiskatten til x% af markedsprisen. Så falder skatten også hvis boligmarkedet går ned, og tilsvarende går den op og bliver en stabiliserende faktor for priserne.

Men vi kan da også bare fedte rundt med bind for øjnene og gå direkte ud i den økonomiske afgrund fordi 'boligejerne' skal fredes når det i den grad er dem som har skummet fløden af højkonjunkturen, imens regningen bliver sendt videre til alle andre.

Finanskrisen i Danmark VAR bankernes skyld. Men den økonomiske krise i Danmark ER boligmarkedets. Vi ses til deflationsfesten de næste 20 år. Japansk syge und alles.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Madsen

@ Martin Skov

Narrh,jeg tror nu nok jeg har en del indsigt i lige netop boligmarkedet, efter at have beskæftiget mig en del med det igennem 40 år.

Som rød fokuserer du på enkelthistorier, hvor nogle få har tjent smukt på en bolig. Du er ikke helt så fokuseret på de rigtig mange, som har sat store summer over styr på en bolig, nogle gange endende op i tvangsauktion med livslang gældsbyrde til følge.

Jeg tror såmænd nok vi er enige i problematikken med renten, men jeg kan trøste dig med, at man behøver ikke, som boligejer, at gå op på en rente på 150% p.a. Inden da, er boligejerne for længst blevet tvunget til at stå af, f.eks. ved 20-25% som vi oplevede i midt 70erne. Der har jeg været med til at afregne kreditforenings kontantlån til 23.04% p.a.
Men jeg er da enig i, at det kan koste penge at komme af med en bolig, al den stund, at det allerede i dag finder sted hver dag, også uden for andelsboligsegmentet.
Jeg er i øvrigt fundamentalt imod finansiering af bolig med lån til variabel rente, kald det flexlån/banklån/kortfristet gæld osv. Det er og bliver en uskik.

Jeg er vild og blodig modstander af afdragsfrie lån. Det er ganske enkelt sindssygt. Så der er vi nok ikke så forbandet meget uenige.

Min grundholdning er så i øvrigt, at man skal have boligen helt ud af skatte og støtteordninger. Ingen rentefradrag på lån til boliger, biler og andre skattesystemet uvedkommende forbrugslån, men så til gengæld heller ikke nogen ejendomsskat, værdiskat af egen bolig og hvad man nu ellers finder på. Køber man en spade, skal man jo heller ikke beskattes af den. Det samme skal gælde for boligen.

Men hold fast i, at jeg har haft min bolig siden midt 90erne, købt kontant, sat den i stand efterhånden som jeg har kunnet betale det, skylder ikke noget, har som meget store dele af boligejere IKKE taget lån i nogen friværdi til køb af nye og alt for dyre biler. så vi kunne blive siddende i huset, når vi som nu er blevet folkepensionister, der BETALER sin ejendomsskat. Og nej, vi er ikke enestående. Mange har som en slags pensionsopsparing, kæmpet sig fri af gæld, for på sine gamle dage at kunne blive siddende i hytten og ikke ligge samfundet til mere byrde end nødvendigt.

Men for at ramme visse smarte skidesprællere, måske 10% af befolkningen, vil du åbenbart gerne ramme hele markedet med din røde konfiskationstrang. Hold lige fast i, at mange af de ,som du har ondt i bagpartiet over, var nødt til at købe en anden, og ofte større bolig til endnu højere pris, og sidder nu i lort til halsen. Det var altså ikke et spørgsmål om, at de skulle ud og spille fransk klovn for den ”gevinst”.

For mit vedkommende er jeg i den situation at jeg, i stil med rigtig mange andre, næppe kan få mine investerede kroner hjem igen, hvis jeg overhovedet kan sælge. Og i øvrigt kan jeg ikke sende den regning videre til dig eller andre rødgardister. Jeg må som stort set alle andre, betale selv, som jeg altid har gjort det. Men jeg klarer mig formentlig, hvis du og din slags ikke får for meget at skulle have sagt, fordi jeg ikke gik med på bankernes galej, med at optage lån, da det kunne lade sig gøre. Jeg lader bare være med at forsøge at sælge, spænder livremmen kraftigt ind og forbruger minimalt, fortsætter med gamle biler, lader hytten forfalde, fortsætter med det gamle varmeanlæg osv. Jeg har lavet hytten grundigt, så den holder nok mine resterende 15-20 år.
Bliver vi så pga typer som dig smidt ud pga umulige ejendomsskatter og værdiskatter, tjae så kan det off. få lov til at sørge for os i hoved og røv. Man har jo heldigvis set opskriften mange steder.

Vi er enige om, at bankerne, i beskidt ledtog med Finanstilsynet, med deres skruppelløse ledelser bærer en altafgørende skyld for de problemer, vi stikker i nu, ikke mindst som følge af deres hidsige ageren i boligfinansieringen, i helt særlig grad finansieringen af de værste skidesprællere, der findes, nemlig ejendomsdevelopere eller hvad de så flot benævner sig. Flertallet benævner jeg som svindlere og har alle år forsøgt at undgå og gerne genere disse typer på alle måder. Jeg lærte flere af dem at kende fra for 40 år siden.
Der kan vi sikkert blive enige om, at der skal virkelig sættes alvorligt ind over disse idioter med en udstrakt kontrol, mit grundlæggende liberale livssyn til trods.
Krisen på boligmarkedet er en naturlig følge af bankernes osv vanvittige ageren. Hvis du har behov for yderlige oplysning, kan jeg gerne manuducere dig.

Jeg tror du og dine kommunistvenner i elevrådet, skulle tage bindet fra øjnene og se på lidt flere facetter af boligmarkedet.
Det du vil, er at storstraffe rigtig mange almindelige småfolk som følge af nogle storsvindleres svineri og bevidst svindel, at rette smed for bager så at sige. Det lyder jo meget begavet.

anbefalede denne kommentar