Idealismen på korset

Han leverede det, som det politiske system ikke har kunnet: en storslået plan for en bedre og renere verden – og han leverede anledningen til sit eget fald

/h4> DONG’s tidligere direktør er blevet fremstillet som et naivt offer for et grumt magtspil, men måske blev han i lige så høj grad offer for sit eget idealistiske projekt.

Jens Nørgaard Larsen

Han var Jesus på forsiden af Politiken. DONG’s nu forhenværende direktør Anders Eldrup var tegnet som en mand, der var blevet korsfæstet på en vindmølle.

Onde kræfter havde ofret frelseren.

Som direktør for DONG har Anders Eldrup leveret en visionær plan, der skulle vise, hvad grøn omstilling i virkeligheden betyder. Han ville investere enormt i havvindmøller over Europa, og han formåede uden for det politiske system at realisere de politiske løfter, som har vist sig vanskelige at gennemføre i det politiske system. Han har skabt store overskud i DONG. De største indtægter kommer fra olie og gas i Nordsøen, og Eldrup har nedbragt kulforbruget markant og lukket kulkraftværker. Han er både anerkendt som en fremragende kapitalist og en forbilledlig klimaidealist, der har tjent store penge på planer for en grøn fremtid. På sin vis er han tidens forbillede: Han har været en succes på markedets betingelser og fremlagt mål for en bedre verden.

Fortællingen om Anders Eldrup bliver således til historien om, hvordan den store idealist blev underløbet af politiske modstandere, og hvordan den skabende leder bliver undertrykt af det middelmådige system. En mand kom med en smuk plan for at frelse verden – og han endte med at blive fyret.

Den hårde dc

Det paradoksale er, at Eldrup ikke kan være det naive offer for et kalkuleret magtspil mellem Finansministeriet og DONG’s bestyrelsesformand. Han var selv under Nyrup og Lykketoft i 1990’erne den stærke departementschef i Finansministeriet. Nogle beundrer ham, mange andre frygter ham, og alle betragter Eldrup som en eminent magtspiller. Alligevel har han tabt en magtkamp til bestyrelsen og den socialdemokratiske regerings Finansministerium.

Den nemme forklaring er, at bestyrelsesformanden Fritz Schur, der er kendt som venstresponsor og liberal overklasseaktivist, skulle have fyret ikonet for socialdemokratisk succes, fordi Schur er politisk modstander af Eldrups plan. Selv siger bestyrelsesformanden, at fyringen hverken har med strategi eller politik at gøre, men kun med teknik. Og Eldrups tilhængere fastholder, at teknikken bliver brugt til at underminere hans strategi og politiske projekt.

Den snævre ideologiske forklaring støder på det problem, at Schur ikke i ensom majestæt har fyret Eldrup. Han gjorde det i en alliance med Finansministeriet.

Der har således været enighed mellem den borgerlige kapitalist og det administrative centrum. Det interessante er ikke, hvorfor en venstremand kunne være imod den idealistiske, entreprenante direktør. Det interessante er, hvorfor Finansministeriet, hvor Eldrup selv kommer fra, også har været det. Det har gjort den forhenværende socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft rasende, at den nuværende socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, fulgte »Venstres kassemester« i opgøret med den grønne omstilling og den gamle allierede Anders Eldrup. Han skulle i stedet ifølge Lykketoft have fyret Schur.

Tre forklaringer

Der er mindst tre forskellige forklaringer på Finansministeriets støtte til fyringen af den gamle departementschef.

En forklaring er den institutionelle magt: Finansministeriet bryder sig ikke om store og voldsomme planer, man ikke kan kontrollere politisk. Det skulle således være en slags magtkamp mellem ministeriet, der kontrollerer den offentlige sektor og DONG, som for overvejende offentlige midler skal gøre sig gældende på det private marked. Det opleves som alt for risikabelt at investere så mange offentlige midler i et så ambitiøst projekt.

En anden forklaring er, at den gamle administrator Anders Eldrup tilsyneladende har vundet på kapitalismens præmisser med profit og vækst, mens den gamle kapitalist Fritz Schur har vundet på administrationens betingelser. Han har gennem møder med Finansministeriet formået at indgå den alliance med det politiske system, som afgjorde Eldrups skæbne.

En tredje forklaring er, at tegningen på forsiden af Politiken også viser Anders Eldrups selvopfattelse: Han troede et øjeblik selv, at han virkelig var frelseren. At han var i gang med så stort et kapitalistisk og idealistisk projekt, at han var hævet over almindelige regler.

Det står klart, at Eldrups store projekt var afhængig af magtfulde medarbejdere, som han ikke kunne kontrollere. De afkrævede ham lønforhøjelser, som han hverken ville afvise eller fremvise for bestyrelsen. Formelt står der i hans kontrakt som direktør, at kun direktørlønninger skal godkendes i bestyrelsen, men reelt synes det ikke urimeligt, hvis bestyrelsen vil godkende alle lønninger over direktørniveau. Måske har Schur haft ond vilje over for projektet, men Eldrup har stadig givet ham anledning til at handle på den onde vilje. Selv siger Eldrup nu, at han gjorde det i »en god sags tjeneste«, men han har også sagt, at han fandt sine stjernemedarbejderes grådighed stærkt ubehagelig.

Eldrup må have vidst, at det ikke kunne fortsætte, når han havde gjort sit store projekt afhængig af aftaler, som før eller siden ville blive afsløret. Han satte således selv strategien på spil.

Men måske har han netop troet på, at planen var så stor, at den tilsidesatte små hensyn. Det er verdens ældste drama: Idealisten bliver så optaget af sit idealistiske projekt, at han mister virkelighedsfornemmelsen. Det minder lidt om den store skikkelse i dansk litteratur, Lykke-Per. Han udtænkte også et projekt til genial udnyttelse af vandkraften, som han ikke selv formåede at realisere. Heldigvis kom en middelmådig chef efter ham og realiserede den plan, han selv måtte opgive ... Idealisten efterlod en plan til eftertidens realister.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Albinus

"Han har gennem møder med Finansministeriet formået at indgå den alliance med det politiske system, som afgjorde Eldrups skæbne".

Eller Finansministeriet har fået Schur til at gøre arbejdet. Schur er formodentlig den næste, der går.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er stærkt ubehageligt, at finansministeren ikke på dette område, hvor han kunne have handlet på egen magt, sikrede udbygningen af havvindmøller.
Det er problematisk, at at det aflønningssystem, der findes, gør prisværdig og idealistisk indsats til en simpel vare.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det virker ikke, som om man vurderer samtlige muligheder for alternativ energi i national og international sammenhæng og implementerer en koordineret indsats på området. Det er klart, at midlerne skal målrettes, men at satse så entydigt på vind set i lyset af t.x. asiatiske landes tekniske niveau indenfor vindenergi, er visionsløst. Der må en bredere, fremtidsorienteret og naturligvis bæredygtig strategi til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

ja om ikke alle de sindssyge bonus-ordninger havde stået i vejen og vanvittige høje lønninger, så havde jeg kunne udtrykke en stor respekt ogtak for indsatsen, ærgerligt som billedet kan vende når der kommer mafia-lignende beløb ind i halvoffentlige virksomheder....
MEn jeg vil da ikke undlade at også ærgre mig over at Venstres håndlangere igen sidder i toppen, og kan mele kager.... som sansynligtvis er mindst lige så meget til egen fordel og med endda en ringere målsætning for miljøet og samfundet som hele...!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Lykkebergs fremstilling lyder realistisk. Vi kan alle tro, det vi vil. Vi hører tit om forhold, hvor Danmark er bagefter. Det kan være godt eller skidt.
Jeg tror, at det i dette tilfælde er skidt. Det fodslæbende og forsigtige jantelovs-Danmark har endnu engang vist vejen.
Men hvad ved jeg. Måske er det modsat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Problemet er, at der ikke er de samme hurtige penge i vindmøller som i olie. Hvordan går det lige med Vestas for tiden, op eller ned?

Der er store investeringer lige i begyndelsen, og finansminister Bjarne Corydon, vil gerne se grunker i kassen, og vise hvor dygtig han er. Den middelmådige satser ikke på fremsynede idéer og høje idealer, og det må vi så finde os i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Der er to maader at haandtere store opgaver. I offentlige virksomheder med ansvar overfor vaelgerne eller i private virksomheder med ansvar overfor aktionaererne. Disse mellemformer med uklart ansvar er sjaeldent gode.

Eldrup, Schur, Lykketoft og Corydon er alle dygtige folk - der kaemper med en uhensigtsmaessig konstruktion.

Jeg mener vindkraften er staerkt overvurderet. Ligesom der findes jernbaneromantikere der vil have et elektrificeret dobbeltspor ud til Bornholm - findes der ogsaa vindromantikere - der vil have moeller overalt - uanset omkostningerne. Mine penge bruges paa solenergi og energibesparelser - men derfor behoever jeg da ikke vaere fjender med dem der tror mere paa vind og bio-braendsel.

El-distributionen - forsyningsselskabet boer naturligvis vaere et offentlig monopolselskab under politisk kontrol, der kun soerger for dette. Al erfaring viser at det er det billigste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Den her artikel nærmer sig rekorden for super-naivitet på Informations redaktion:

Hvis nu Eldrup var så dygtig og idealistisk som kapitalistisk lederfigur,hvorfor grundlagde han så ikke sin egen virksomhed uafhængigt af den danske stat??

DONG er en statsejet virksomhed med direkte linie til det politiske system og dermed også med statskassen i ryggen - på samme måde som DSB.

Det er energiforbrugerne, der må betale overpriser for at sikre DONG's såkaldte 'overskud' , og samtidig fungerer de som finansielle garanter for foretagendet
- på samme måde som for DSB.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Simonsen

Bjarne Corydon, der blev finansminister fordi PET ikke ville have Henrik Sass, blev dengang fremstillet som liggende til venstre i Socialdemokratiet.

Nu danner han så par med Venstre-Schur i kampen mod vedvarende energi. Og Lykketoft - der først blev omvendt for et års tid siden - argumenterer nu for visioner om en ansvarlig miljø- og energipolitik.

Sig så ikke er verden står stille!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

Der er helt klart andre grunde end de formelle, som Schur hænger sin argumentation op på.

En ordentlig bestyrelsesformand tager den slags spørgsmål op med ledelsen. Man skrider ikke bare til afskedigelse.

Så vidt jeg kab se er ingen uenige i at medarbejderne har været deres løn værd. Så er der jo bare teknikaliteter tilbage i sagen.

Lykkebergs analyse er interessant, men indeholder nok ikke hele sandheden.

Meget pinligt at se regeringens reaktion(er).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Nu er det jo dem der lægger guldæggene, men måske bliver de de næste der ryger, hvis de insisterer på at opretholde deres millionindtjening, og så er vores fælles værdier lige parat til en privatisering. Men det kunne da være interessant at se, hvis man bliver nødt til at efterkomme deres krav, for ikke at tømme virksomheden helt for fremtidige værdier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Nu må det høre op med denne privatisering af fællesskabets værdier - det er jo røveri ved højlys dag, og hvordan kan de folkevalgte blive ved med at være så dumme ? Eller korrupte ? Var det 100 millioner Dyremose tjente på privatiseringen af TDC ?

Vi har i den offentlige forvaltning ikke brug for mennesker, der kun tænker på deres egen formue. Det er helt sikkert, at der her findes kompetente mennesker, der kan udbygge Dongs alternative energiprofil uden at lænse fællesskabets værdier i det uhyrlige omfang, som ´de fire´ her har tilladt sig. Henvisningen til internationalt lønniveau viser bare, hvor asociale de er, og burde have givet anledning til deres hurtige fyring.

At underlægge sig den betragtning, at vi i Danmark ikke kan holde på kompetente medarbejdere uden absurde lønniveauer, viser en farlig degenerering, som på det kraftigste bør modarbejdes. Vi er selvfølgelig allerede godt på vej ned ad slidsken, og det vil kræve gevaldig nytænkning på alle niveauer – folkeligt og poltisk – men det er nødvendigt, hvis vi ikke skal havne endnu dybere i en ursuppe af fascistisk forfald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Når Poul Simonsen kan genbruge sit indlæg fra artiklen: "Eldrup måtte ikke fremlægge sin vindkraftvision for DONG’s ejer", kan jeg også:

Det er åbenbart kommet som en stor overraskelse for nogle, at 10 år med VKO har sat sig spor i form af bestyrelsesposter til VKO´s venner og politiske bagland. Men de har jo ikke bestilt andet end at udpege deres politisk medsammensvorne til alle mulige bestyrelser. Det var en del af kulturkampen. Hvem sidder i DR´s bestyrelse, i KU´s, AU´s osv., i SAS, i DSB, i Det Kongelige Teaters, i Kunstråd og Etisk Råd, i alle mulige statslige råd og nævn? Det er sgu da VKO´s folk over det hele, hvor overrasket kan man være?

Men nu er chancen der jo, til at få skiftet hele banden ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen

"Det står klart, at Eldrups store projekt var afhængig af magtfulde medarbejdere, som han ikke kunne kontrollere. - - - - - - Selv siger Eldrup nu, at han gjorde det i »en god sags tjeneste«, men han har også sagt, at han fandt sine stjernemedarbejderes grådighed stærkt ubehagelig."

Det er her hunden ligger begravet.

Han havde simpelthen kommet i lommen på ovennævnte grådige medarbejder(e) med et endnu mere grådigt netværk i ryggen. Og så plejer det gå nepotisme i sagen. - OK, effektive, dygtige til at hitte lønsamme løsninge (ofte på grænsen til det krimminelle), på et eller andet tidspunkt havde DONG garanteret siddet tilbage siddet tilbage med en slunken kasse, fordi de gode ideer havde gået et andet sted hen. Og vi kan være sikkert disse bagmænd, hvem de nu er, ikke gjorde det i den 'gode sags tjeneste', men bare for egen profit.

Kig hellere lidt nærmere på Jakob Baruël Poulsen og hans netværk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Årup Nielsen

Bestyrelsen kan vil have været bange for at man kom i en DSBfirst-situation, hvor et statsejet firma forsøger at internationalisere sig, men ender med at må sende sorteper tilbage til moderselskabet og dermed til staten og brugerne.

Vindkraft er - som jeg forstår det - stadig meget støttet og kan ikke stå på egne ben. Fjernes den politiske støtte får man vel en vindmøllebobbel?

En internationalisering af DONG må kræve en meget grundig økonomisk og politisk analyse før man begynder at jonglere med danske el-brugeres penge. NESA skal have forgyldt Gentofte, mens ENRON skabte store problemer i Kalifornien, så det kan vel gå begge veje.

anbefalede denne kommentar