USA er stadig uden sidestykke i verden

Zbigniew Brzezinskis nye bog om USA’s stilling i det 21. århundrede er en gave fra en mand med teoretisk viden og praktisk indsigt

Magt. USA er i alle afgørende dimensioner af magt fortsat uden sidestykke, skriver Brzezinski, men landet må reformere sig, hvis denne position skal fastholdes.

Saul Loeb

USA’s store undergang er et tema i tiden. Amerikanerne tror, de ved, at de går ned, og der er ikke noget, de kan gøre. De skylder mere og mere, de bliver tykkere og tykkere, og de ser film om et skib, der sank for 100 år siden.

Det er kun fire år siden, amerikanerne valgte en præsident, som lovede håb og forandring. De troede på en ny fremtid. Nu er vi fire år inde i den nye fremtid, og den tager sig ud som en forlængelse af den gamle fortid. Det mest forandrede er, at vi nu har en valgkamp, hvor ingen kan sige »håb« og »forandring« og tro på, at vælgerne tror på det.

Intellektuelle skriver bøger om, at USA’s tid er forbi, og stormagten går ned. Én bog handler om, at landet »falder fra hinanden«, og en anden handler om, at det politiske system er gået i stykker, og en tredje hævder, at USA’s største problem ikke er, at landet falder fra hinanden, og at systemet er i stykker, men at amerikanerne ikke vil erkende det.

Der er således to problemer: Den amerikanske tilstand og den amerikanske bevidsthed om tilstanden. Det er den problematik, som den amerikanske forsker Zbigniew Brzezinski afdækker i sin nye bog: Strategic vision – America and the Crisis of Global Power.

Hård og blød magt

Han er 84 år gammel, han har set langt mere end de fleste og mødt flere mennesker ved magten end langt de fleste andre forskere. Brzezinski har praktisk erfaring som sikkerhedsrådgiver for den amerikanske præsident Jimmy Carter, og han har efter et livs studier udviklet en enestående intellektuel indsigt.

USA er ifølge Brzezinzki ikke færdig som supermagt. Som han skriver i indledningen:

»I alle afgørende dimensioner af traditionel magt – militær, teknologisk, økonomisk og finansiel magt – er USA stadig uden sidestykke i verden.«

USA har endnu langt den største økonomi, den mest avancerede teknologi, det stærkeste militær og de bedste universiteter i verden. Det er stadig amerikanske film, der bliver efterlignet i Kina, og det er amerikanske popstjerner, der hænger på plakater over resten af verden. Amerikanske atleter er forbilleder for verdens idrætsudøvere, og det amerikanske liv er det, man stræber efter, hvis man drømmer det gode liv. Det unikke ved USA’s stilling er kombinationen af hård og blød magt. De kan besejre alle militært, og de amerikanske principper appellerer over hele verden. USA’s styrke kan iagttages som en brillant blanding af materialisme og idealisme: Den amerikanske måde at leve på tilbyder nydelse, skønhed og fysisk selvudfoldelse, og den amerikanske forfatning forpligter magten på de højeste principper.

Det er realiteterne, men det er ikke sikkert, det bliver ved med at være sådan. Det er slet ikke sikkert. Brzezinski skitserer seks problemer, som truer den amerikanske position, og seks styrker, som udmærker USA.

Først skal amerikanere indse, at de skal rydde op nationalt, hvis de skal fastholde deres position internationalt. USA kan ikke blive ved med at leve på lånte penge og samtidig føre sig frem globalt som moralsk autoritet. Man kan ikke være stærk globalt, hvis man bliver svagere og svagere derhjemme.

De seks udfordringer, som kan underminere USA, er: den ustyrlige amerikanske gæld, den uregulerede finanssektor, den stigende ulighed, en efterhånden nedslidt infrastruktur, befolkningens uvidenhed om verden uden for USA, og det politiske system, hvor begge partiers mål er det andets partis fiasko og ikke det bedste for nationen.

Amerikanerne må indse, at den sociale mobilitet efterhånden er større i de europæiske socialstater, end den er i det land, som regner sig for lykkens og frihedens sted på Jorden. Der bliver for hver generation længere og længere fra bunden til toppen. Alle kan se det, men der bliver ikke gjort noget ved det. Hvis ikke amerikanerne formår at reformere det politiske og økonomiske system, må de erkende, at man skal til et andet land for at realisere den amerikanske drøm.

De amerikanske styrker

Over for de seks udfordringer fremhæver Brzezinzki seks styrker: USA har gennem årtier haft verdens største økonomi, de har en kultur, som inspirerer til fornyelse og honorerer dem, der tager chancer. Demografisk har USA også en fordel frem for Kina, hvor der bliver flere og flere uproduktive ældre, og Europa, hvor der bliver færre og færre mennesker, idet der bliver flere og flere produktive amerikanere. Det er også en enorm fordel for USA, at amerikanerne tidligere har været i stand til at mobilisere deres bedste, når de var konfronteret med udsigten til det værste. Amerikanerne har store naturressourcer, og endelig bliver amerikanerne forbundet med principper som individuel frihed, økonomiske muligheder og politisk demokrati, der har global appel. Hverken Kina eller Rusland byder på en samlet ideologi, der tiltaler borgere over resten af verden. Men netop denne ideologiske appel er ifølge Brzezinski afhængig af, at man selv lever op til løfterne om et frit og strålende liv i USA. Den internationale genrejsning af USA starter således med national mobilisering.

USA i verden

Med forskerens sans for overblik og praktikerens fornemmelse for magtens psykologi udlægger Brzezinski de globale magtkampe. Hans tese er, at USA må genopfinde sin internationale stilling. Europa har ifølge Brzezinski givet op. Europæerne er for rige til at være forbillede for verdens fattige og for bange for forandring til at åbne landene for indvandring:

»Europa er blevet så selvtilfreds, at det handler, som om dets centrale politiske mål er at blive verdens behagelige alderdomshjem.«

Det meste i Europa handler om at bevare så meget velstand og tryghed som overhovedet muligt og overlade resten af verden til – resten af verden.

Stormagterne mod øst har heller ikke en global strategi. Kineserne er optaget af at sikre deres økonomiske vækst og den politiske stabilitet uden at lave økonomiske reformer. Rusland, Japan og Indien har hver især deres egne problematikker, og forholdet mellem de fire østlige stormagter er ydermere præget af potentielle konflikter. Inderne frygter, at kineserne opruster, og kineserne frygter amerikanernes salg af våben til Indien. Japanerne er betænkelige ved Kinas vækst, og russerne ser de andre stormagter som rivaler.

Vesten er ved at falde sammen i resignation, og Østen er ved at rejse sig. Det er de globale vilkår for USA som stormagt.

Brzezinski anbefaler derfor en dobbelt strategi: USA skal frembringe og garantere en større og bredere sammenhæng i Vesten. Det skal holde sammen på alt fra Californien til Tyrkiet. Og USA skal balancere og formidle mellem de store magter i Øst. Det skal sikre enheden i Vesten, og det skal forsikre imod konflikter i Østen.Det er den strategi, som Brzezinski tilbyder USA.

Amerikanerne skal ikke være bange for Kinas økonomiske vækst og Europas politiske kollaps. De skal først og fremmest bruge undergangsstemningen i USA til at erkende problemer derhjemme på en måde, som mobiliserer til løsning. De skal realisere det, de drømte om, da de stod og råbte »håb« og »forandring«.

Fakta

– Strategic vision – America and
the Crisis of Global Power
– 208 sider. 26 dollar
– Basic books

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Philip C Stone

NPRs Diane Rehm interviewede Brzezinski kort før hun interviewede Robert Kagan. Som bemærket af Rehm, udtrykker de to repræsentanter for USAs politiske etablissement vidt forskellige syn på USAs status nu og rolle i fremtiden:

REHM
You know, there's a lot of debate going on right now about is America on the upswing, is America in decline. I had Zbigniew Brzezinski on the program just a couple of weeks ago. His arguments are -- your arguments seem to be directly opposed to each other. How do you see it?

KAGAN
Well, we go through these periods of feeling like we're in decline periodically. In a way, it's one of the positive elements of our nation. We are constantly seeking renewal, seeking to overcome challenges. But as is frequently the case, I think they're tremendously overstated. I believe that if you look at our power, in terms of our military power, in terms of our economic power, our share of the world's growth, and in terms of our political influence, I think that we're as powerful as we've been since World War II.
http://thedianerehmshow.org/shows/2012-02-13/robert-kagan-world-america-...

REHM
You say in this book that there is a crisis for America, a global power. How would you define that crisis?

BRZEZINSKI
I would define it in two ways. One way to look at it is in a broad, historical perspective. The fact of the matter is that the age of domination of the world by a single power is probably over and irretrievably so for a variety of reasons we can discuss, but they have a lot to do with the changing balance of power, a great deal with the new phenomenon that I have been very much concerned with over the last several years which I call global political awakening. So that's one dimension.

And the other dimension is the internal stresses and weaknesses of the American system which have been surfacing and which have been compounded in the last decade or so by a fundamentally irrational and self-damaging foreign policy...

I think we have a serious dilemma as a country. What role do we want to play in the world? Is it that of a global policeman? Well, I should think by now, we ought to have learned that's pretty expensive and, in fact, counter-productive. We are bankrupt in part because of the costs of the wars that we have waged and borrowing largely to pay for them. It doesn't help our domestic wellbeing to be engaged in wars that are solitary, lonely undertakings by the United States.

En del af samtalen drejede sig om USAs forhold til Iran:

REHM
You know, you heard him [Obama] say the other night during the State of the Union Address that he will take no options off the table to prevent Iran from getting a nuclear weapon. So how do you interpret that?

BRZEZINSKI
I interpret that as political pandering.

REHM
Political pandering.

BRZEZINSKI
Yes, because he's trying to please a constituency that would like to see that happen. Fortunately, it's not a very large constituency. In fact, the majority of American Jews are not for that and certainly others in America are not for it. But enough of them are for it for him not to want to provoke them. I don't think it's a particularly helpful statement because what does it mean? Unless we have an agreement, we're going to attack Iran? The United States is going to do it? And if we do it, who's going to be with us? I would like anyone to name me five countries that will be with us.

And in fact, some countries who don't view us entirely as friends, but more as a rival, for example Russia, would only be too happy to see us do that because it will drive the price of oil over $200. We'll get bogged down for years. What benefit will it be to us? And how will Israel be more secure if American influence in the Middle East collapses altogether?
http://thedianerehmshow.org/shows/2012-01-26/zbigniew-brzezinski-strateg...

Ovenstående link er til udskriftet. Interviewet kan også høres:
http://thedianerehmshow.org/shows/2012-01-26/zbigniew-brzezinski-strateg...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Philip,

Jeg synes ikke dit copy-paste job bidrager med noget i forhold til den glimrende summering af Brzezinskis hovedtanker i artiklen.

Jeg ser selv USAs styrke netop i det som Kagan siger "We are constantly seeking renewal, seeking to overcome challenges."

USA er under konstant forandring, fordi det ligger i landets genetik, det er et søgende og eksperimenterende folk.

Det seneste årtis eksperimenter har vist sig at være alt for kostbare, både de på den udenrigspolitiske front og de-regulerings bølgen i finanssektoren.

I de seneste fire år har landet kæmpet med efterdønningerne af de eksperimenter og kommer formodentlig til at kæmpe med dem i mindst yderligere en valgperiode. Men der kommer utvivlsomt også forandringer på de områder i fremtiden.

Hvis man kæmper med et skib, som tager vand ind, er den første prioritet at holde pumperne gående og forsøge at udrede skaderne. Den første prioritet er ikke blot at ændre kurs.

Hvad amerikanerne (og måske resten af verden) ikke har forstået, er, hvor lang den stabiliseringsperiode skulle være, og at de selvskabte problemer yderligere forværredes af et kriseramt Europa med en svagt funderet Euro for ikke at nævne forandringsangst.

Der kommer uden tvivl en balancering af de globale magtstrukturer i kraft af Østens modernisering og økonomiske fremgang. Når det begynder at ske, vil de kulturelle aspekter og divergenser utvivlsomt begynde at spille en større rolle end hidtil.

De autokratiske kulturaspekter fra både Kina, Rusland og den muslimske verden må og skal have et kvalificeret modspil, og her er det utvivlsomt USA, som endnu engang må iklæde sig førertrøjen, og Europa må som sædvanlig agere vandbærer.

Man må bare håbe, at det kulturelle selvhad der især præger venstrefløjen ikke ender med, at vi kommer til at agere vandbærer for dem, som ser vores demokratiske systemer som farlige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Niklas Monrad

Du synes at mit "copy-paste job" ikke har føjet noget til Lykkebergs gennemgang. Jeg er ikke helt enig. For det første viser eksemplet med Kagan at generaliseringen om at USAs intellektuelle mener at landet er i forfald ikke er helt korrekt. Kagan siger ikke at USA er i forfald. Han tale om "periods of feeling like we’re in decline," og man kan godt føle som om man er i forfald uden at være det. Og så er der jo dem med korte, ideologisk bestemte hukommelser der mener at forfaldet først startede med Obamas magtovertagelse og vil slutte når Obama er ude.

For det andet mener jeg at kontrasten mellem Kagan og Brzezinski er relevant fordi de står for væsentlige meningsforskelle indenfor den amerikanske elite. Desuden har begge skrevet bøger som inden for den seneste tid er blevet omtalt i Information af Rune Lykkeberg.

Den Kagan udtalelse som du citerer hører efter min mening til genren selvrosende floskler. Såvidt jeg kan se er han mere interesseret i at fastholde et fortidigt skønmaleri af USA end at se på hvordan USA og omverdenen har forandret sig. Det kan næsten kun være på et sådant grundlag at han kan konkludere, "we’re as powerful as we’ve been since World War II." Sammenlign det med Brzezinskis konstatering at USA er "bankrupt in part because of" "a fundamentally irrational and self-damaging foreign policy."

For det tredje må jeg inddrømme at jeg blev meget imponeret over Brzezinskis intelligens og klogskab, og en del af mit formål var ikke så meget at føje noget til Lykkebergs artikel, som at supplere den med nogle ord fra Brzezinskis egen mund. Hans ord om Iran er et fint eksempel på hvordan en realistisk opfattelse af omverdenen modvirker en "self-damaging" udenrigspolitik. (Kagans lære fra Irak er at krigen var i orden, men at krigsførelsen fejlede. Med denne erkendelse er der ikke basis for en fundamentalt anderledes politik end den han forfægtede i Bush-årene. Jeg skulle måske tilføje at folk som Kagan og fhv. FN ambassadør John Bolton er med i kredsen af Mitt Romneys udenrigspolitiske rådgivere.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det er helt klart en strategisk fordel for USA at kunne kaste dækslasten overbord i hårdt vejr:

"USA Food stamp usage increases by astronomical 70%. Damian Paletta, the Congressional Budget Office said Thursday that 45 million people in 2011 received Supplemental Nutrition Assistance Program benefits, a 70% increase from 2007. In the 2010 fiscal year, $65 billion in food stamps were distributed, with an average benefit per recipient in a household of $133 per month."

Det er jo en meget billig måde at klare de økonomiske forpligtigelser overfor befolkningen på. At det overhovedet kan lade sig gøre må nok tilskrives at amerikanernes nationalfølelse i overvejende grad kun omfatter deres egen herkomst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

"den ustyrlige amerikanske gæld, den uregulerede finanssektor, den stigende ulighed, en efterhånden nedslidt infrastruktur, befolkningens uvidenhed om verden uden for USA, og det politiske system, hvor begge partiers mål er det andets partis fiasko og ikke det bedste for nationen."

Det kendetegner det meste af vesten, blot med et par nuancer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

"»Europa er blevet så selvtilfreds, at det handler, som om dets centrale politiske mål er at blive verdens behagelige alderdomshjem.«

Det meste i Europa handler om at bevare så meget velstand og tryghed som overhovedet muligt og overlade resten af verden til – resten af verden.

Typical american business-arrogant-attitude as usual.

Fej for jeres egen dør, før I har så allerhelvedes travlt med at feje for vores andres.

Anti-social demagogi. Super-magtens hykleri: Mens man er nødt til at indse hvordan man har svigtet sine borgere hjemme, spiller man stadig den store stærke mand på verdenscenen.

Hykleri og udhulet reaktionær tænkning er hvad det er og der er ikke noget nyt under solen og bliver det heller aldrig. Også, eller netop især USA er
rådnet op indefra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Ja for at sige det på bondsk, så er den amerikanske drøm jo egnet til især det gamle bondesamfund, hvor alle kan forsørge sig selv, og kan oså bære en industrialisering med skiftende industrier til et vist punkt, men når det kommer til de helt store metropoler som folk i stigende grad flytter til og som ved drastiske fald i konjunkturerne og medfølgende pludselig massearbejdsløshed , så slår modellen i den amerikanske "klar dig selv model" ikke længere til ,fordi der er så mange fællesfaciliteter der skal fungere og som ikke kan baseres på en frivillig vilje til at ville vedligeholde, og desuden er der ikke i de ramte familier nødvendigtvis rige farmere som man kan hente forsørgelse hos og folk kan ikke bo i gaderne som hjemløse ...derfor er det i kæmpemetropolerne nødvendigt at skabe solidariske financieringssystemer så alt ikke blot kollapser uopretteligt... man kan jo ikke have 100 kloak der ikke fungerer her og der og allevegne i en metropol ,som i en myretue er metropoler i sig selv socialistiske om de skal fungere optimalt... så selv i USA ender man i en socialstat..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Men herudover er vi jo lidt dumme i Europa vi kunne ligesåvel være et magtfuldt centrum i verden, men hellere vil vi skændes indbyrdes sopm de søskende vi er i de forkellige europæiske lande, end at tage det skridt der udadtil kunne give os pondus både over for Kina,USA og Rusland ved at slå vore millitære apparater sammen og skabe en fælles hær, når vi alligevle har besluttet ikke at slås imod hinanden... så kan vi spare en hel del i det labeste niveau, og have frisat penge til at investere og være i spidsen i højteknologisk retning og få fuld glæde af videnskabelige evner på tværs af Europa også inden for hospitalsvæsen og landbrug og transnational forurenings bekæmpelse osv...

Desuden burde vi i fællesskab finaciere et ydre Europæisk grænsepoliti, så Grækenland ikke som det fattigste land skal betale broderparten i financieringen af eus flygtninge reglment...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nygaard

"Det mest forandrede er, at vi nu har en valgkamp, hvor ingen kan sige »håb« og »forandring« og tro på, at vælgerne tror på det"

At ulede, at det betyder at amerikanerne har erkendt at US er på vej væk fra supermagt status er et long shot, hvor mange kandidater har åbenlyst fortalt amerikanerne, at Kina er ved at overhale dem økonomisk?

"Intellektuelle skriver bøger om, at USA’s tid er forbi, og stormagten går ned. Én bog handler om, at landet »falder fra hinanden«, og en anden handler om, at det politiske system er gået i stykker, og en tredje hævder, at USA’s største problem ikke er, at landet falder fra hinanden, og at systemet er i stykker, men at amerikanerne ikke vil erkende det."

Dertil er svaret:

"USA er ifølge Brzezinzki ikke færdig som supermagt. Som han skriver i indledningen:

»I alle afgørende dimensioner af traditionel magt – militær, teknologisk, økonomisk og finansiel magt – er USA stadig uden sidestykke i verden.«"

Der er jo ingen modsætning. Når et land går fra supermagt til stormagt, så sker det ikke fra mandag til tirsdag. Kina vil indenfor et par år overhale US økonomisk, derefter følger militær magt og til slut finansiel magt. Der kan godt gå over 20 år med det.

Og når pep talken omkring USA's fortræffeligheder begynder i artiklen, så står jeg af. Sammen med "analysen" af europas situation står det som en endeløs strøm af løse påstande.

"amerikanerne tidligere har været i stand til at mobilisere deres bedste, når de var konfronteret med udsigten til det værste. " - hvilket land har ikke en historisk begivenhed eller 2 der kan passe på dette udsagn?

"Hverken Kina eller Rusland byder på en samlet ideologi, der tiltaler borgere over resten af verden. "

Er det den ideologi der bliver praktiseret i Afghanistan eller Irak?

Er det den ideologi som det arabiske forår har som forbillede?

En gammel amerikaners syn på verden, set fra amerikas side er det man kan bruge det her til og det er ikke nødvendigvis en dårligt ting!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Philip,

Jeg anser at både “we’re as powerful as we’ve been since World War II.” og at USA er “bankrupt in part because of” “a fundamentally irrational and self-damaging foreign policy.” som overdrivelser.

Jeg ville i øvrigt erstatte "irrational" med "uninformed", da jeg anser bevæggrundende som yderst rationelle men også som ønsketænkning baseret på manglende kendskab til de berørte kulturer.

Du anser Kagans udtalelse om at “We are constantly seeking renewal, seeking to overcome challenges.” for at være en floskel. Det er det muligvis, men det gør den dog ikke usand. Eller vil du hævde, at USA er et samfund, som fungerer, som alle andre, at der ikke længere eksisterer en pionerånd (og at den måske aldrig har eksisteret) og en energi efter at eksperimentere med mindre frygt for at fejle end i traditionelle, homogene samfund?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bonde

Det er godt nok noget vrøvl, at fremhæve USA som "uden sidestykke" hvad angår den økonomiske magt.

Landet er håbløst forgældet; den økonomiske ligestilling er snarere på niveau med udviklingslandes end med andre vestlige industrinationer; langt størstedelen af værdiskabelsen er gennem de sidste tredive år tilfaldet de allerøverste lag af overklassen, mens middelklassen arbejder idag mere for mindre ift. prisdannelsen, end de gjorde for tredive år siden; EU er et pænt stykke foran i sammenlagt BNP og Kina har for længst overhalet USA indenom indenfor fysisk produktfremstilling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Maya,

Det er ganske enkelt forkert.

Du har sikkert hørt udtrykket "skylder du banken tusind kroner har du et problem, skylder du den en million har banken et problem".

Well, USA skylder Kina tæt ved tusind milliarder dollar. Gæt hvem der har et problem ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Det er ganske korrekt Niklas, men det er nok også mere Kinas stadig større besiddelse af den fysiske produktion og centrale råvarer, som USA (og vi) bør være bekymrede for (ihvertfald i forhold til reel magtbalance)!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Ja Kina køber jo massivt adgang til verdens råvarer.... og det blir en klemme på den vestlige verden i fremtiden, jeg mener nu at USA bør se at komme ud af gældstilknytningen til Kina, som også i så mange lande som muligt køber industri-apparatet op og på den måde har tråde ind i snart alle lande. 8 italien er der er område hvor den italenske lov i praksis er sat nærmest ud af funktion fordi hele tekstilindustrien der er overtaget af kinesere der nærmest ikke svarer skat,og mange steder Australien købes på samme måde industrivirksomheder op og hvem er så naiv at de tror på Kinas ikke eksisterende bagvedliggende strategi... og på samme måde i Island hvor en stor kineser med tidligere høj politisk karriere forsøgte at købe 7% af den islandske jord til mega-hotel faciliteter for kinesere, forøvrigt godt taktisk tænkt om man viål overtage et labd i verden der vil blive mere atrktiv med stigende temperaturer og ikke mindst en god strategisk placering i forhold til polar-adgangen. Også på svalbard er der sat radar-udstyr op uden /orsk. Tilladelse surpirse surprise.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Nic,

En masse (masse)produktion blev flyttet til Kina. Vi snakker her om samlebåndsarbejde, ikke videre attraktivt i et moderne samfund. Det bevirkede at flere hundrede millioner mennesker blev løftet ud af dyb fattigdom, men kun fordi USA og vesten aftog disse varer.

Uden afsætningsmuligheder i Europa og USA synker Kina hurtigt til bunds igen.

I øvrigt er den type ekspansion af produktion i Kina ved at rinde ud og i mange tilfælde er produktionen ved at flytte til lande som Bangladesh, Vietnam og andre, hvor arbejdslønninger ikke har set samme stigningsgrad som i Kina. Altså, flere mennesker løftes ud af fattigdom.

Kina har substitueret den langsommere voksende vareproduktion med infrastrukturprojekter men det kan landet ikke blive ved med da der allerede nu er overkapacitet på flere områder. Kina kan med andre ord ikke fortsætte de seneste årtiers kraftige vækst og er nødt til at forny sig for at kunne udvikle og tiltrække ægte højteknologisk produktion. Om kommunistpartiet er parat til det, vil tiden vise.

Hvad angår råvarer, så står Kina med ret svage kort. Landet er dybt afhængig af import af alt fra olie til kobber jernmalm og soys.

I øjeblikket er der stor fokus på de såkaldte "rare earths", som Kina har et næsten virtuelt monopol på, men også det er ved at ændre sig med udvikling af miner i Australien USA og Afrika samt teknologisk innovation og genbrug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

USA er en kolos på lerfødder. Et oppustet supermagt, et drømmebillede baseret på lån og indbildning, det ligner et Island før kollaps i makroformat.

USA´s statsgæld er større end nogen sinde i historien. Den udgør ca. 100 % af landets BNP. Det kan end ikke Sydeuropa prale med. Hvorfor bliver markederne ved med at låne USA penge til normale renter? Det er drømmen, der gør det.

Hvad endnu mere mærkeligt er, at halvdelen af USA´s gæld ejes af USA´s egen centralbank. Jeg har endnu ikke mødt nogen der kunne forklare, hvordan en bank kan låne penge ved at låne dem af sig selv.Det er naturligvis også fup og snyd, men det forsvinder i drømmebilledet.

Brzezinski peger selv på, at USA ikke kan blive ved med at leve på lånte penge og samtidig føre sig frem globalt som moralsk autoritet. "Man kan ikke være stærk globalt, hvis man bliver svagere og svagere derhjemme.", skrives så fromt i artiklen. Men Brzezinski kommer ikke selv med bud på, hvordan USA skal komme ud af gælden. Han nøjes med noget forblommet sludder om at favne fra Californien til Tyrkiet. I det hele taget er betragtningerne verdensfjerne, populistiske, yes we can-agtige, selvtilfredse og uden netop den forståelse for omverdenen, han selv efterlyser (han nævner ikke engang Latinamerika, som jo i den grad har gjort sig fri at USA).

USA kan blive ved med at være stor, men slet ikke i det format, det har pustet sig op til gennem de senere år.Og godt det samme. Verden uden om USA her mere grund til at sige: "Yes we can, without US"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Seddelpressen i USA har kørt og kører lystig derudad-70% af samtlige varer på deres hylder i bla.Walt mart og generelt er importeret.Den dag råstofferne på verdensmarkedet bliver konventeret -afløst af andre valutaer er de bogstavelig talt på røven.
Dollaren som verdens valuta er på længere sigt,et overstået kapitel.
Mellemøsten-Sydamerika.Rusland-Japan har lugtet
lunten.
USA/s støtste eksport er embalage til bla.Kina-det er en sørgelig historie-trist for den amerikanske befolkning- og måke også for Europa hvis produktionen ikke snart flytter tilbage .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Niklas Monrad

Jeg har skrevet om “væsentlige meningsforskelle indenfor den amerikanske elite.” Det er i denne forbindelse jeg opfordrede dig til at sammenligne de to udtalelser. Er du enig i at de to udsagn udtrykker vidt forskellige opfattelser af USA, ja eller nej?

Kagans udtalelse, “We are constantly seeking renewal, seeking to overcome challenges,” er ikke alene en floskel, men også en banalitet. Alle lande står over for udfordringer som de søger at overkomme. I det omfang at udtalelsen forsøger at promovere myten om amerikansk exceptionalism, er den propagandistisk sludder. Jeg kan tænke på mange lande som har fornyet sig mere i deres bestræbelser på at overkomme udfordringer, bl.a. Japan, Kina og Syd Korea. Enhver der kender en smule til dansk historie kender til radikale fornyelser herhjemme: ophævelsen af stavnsbåndet, grundloven og parlamentarismen, systemskiftet, industrialiseringen, forvandlingen fra et landbrugs- til et industriland, etableringen af velfærdssamfundet. Før i tiden rejste folk fra autokratiske europæiske lande med ringere social mobilitet til USA. I dag er de europæiske lande generelt præget af mere demokrati - hvilket afspejler sig i valgdeltagelsen og muligheden for at vælge mellem et bredere spektrum af politiske alternativer – og større social mobilitet. Der er vel ikke noget land som vi plejer at sammenligne os med hvis demokrati er så korrumperet af penge som det amerikanske. Det der kendetegner USA i dag er ikke "constantly seeking renewal, seeking to overcome challenges,” men handlingslammelse og ekstrem og voksende ulighed. Så nej, jeg mener ikke “at USA er et samfund, som fungerer, som alle andre, ”men jeg mener heller ikke at “alle andre” fungerer som “alle andre.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Niklas Monrad

“Jeg ville i øvrigt erstatte “irrational” med “uninformed”, da jeg anser bevæggrundende som yderst rationelle men også som ønsketænkning baseret på manglende kendskab til de berørte kulturer.”

Jeg bemærker at du mener at rationelle beslutninger omfatter dem som er truffet på basis af selvvalgt uvidenhed og ønsketænkning. Det er ikke sådan at oplysningerne om Irak ikke var der. De blev fravalgte fordi de ikke passede ind i en beslutningsproces som ikke lod sig antaste af modsigende kendsgerninger. Herhjemme valgte regeringen at finde på et andet krigsgrundlag fordi den, på basis af de oplysninger den havde til rådighed, kunne indse at den amerikanske krigsbegrundelse ikke holdt vand. Og i forlængelse af Brzezinski – og i modsætning til dig – vil jeg påstå at det var irrationelt at kaste sig ud i en umotiveret krig samtidig med at man fortsat befandt sig i Afghanistan.

“Eller vil du hævde, at USA er et samfund, som fungerer, som alle andre...”

På et område må jeg give dig ret. Blandt de moderne, industrialiserede samfund er USA den eneste med et regeringsbærende parti som underkender videnskabelige kendsgerninger. I den forstand er USA bestemt ikke “et samfund som alle andre.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niklas,

når Kina har både en stor nok del af produktionen og råvarerne hjemme eller under kontrol + et købedygtigt hjemmemarked, så kan de skide på en flok forgældede nostalgikere i USA og Europa!

Du lyder lidt, som en englænder i ca. 1930-50, som forsøger at opretholde illusionen om det britiske imperiums storhed og fremtid. (selvom man selvfølgelig skal passe på med historiske paralleler!)

Trenden er uoverseelig, hvis man ikke bevidst lukker øjnene!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Michael Kongstad Nielsen, at kalde USA 'en kolos på lerfødder' er simpelt hen at overse at USarmy altid vil garantere de multinationale virksomheders - og kapitalismens - eksistens. Gældsejerne er i givet fald ude af stand til at kræve gælden indfriet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Heg tror ikke USA's army vil vedblive at garantere en hvilken som helst multinational consern ret megen sikkerhed, måske lige på nær olie-forsyningen, og det vil nok også være dumt andet.. Libyen konflikten gil USA kun halvt ind, og præsidenten havde en historsk lav opbakning til en millitær intervention i forhold til hvordan det før har været. At the US-army prøvede at underminere Obamas autoritet fra Afghanistan af en af de ledende millitære personer lige efter hans indsættelse, vi kommer til at se meget mere slør fremover, både fra neokonservative klikker i hæren, men også fra politikkere der ikke kan overse større millitærbudgetter samtidigt med en vanvittig gældssøjle... og det ved Kina.... så næh selv om ingen vil sige det højt så vil the US army skrump og de vil også prøve at pålægge Europa at overtage fuldt ansave selv, hvilket vel også er rimeligt...og meget mere logisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Michael, fra dit link:

USA vil bevare militær overlegenhed
- Ja, vores militær vil blive slankere, men verden skal vide, at USA vil bevare vores militære overlegenhed med væbnede styrker, der er hurtige, fleksible og klar til at møde alle udfordringer og trusler, siger Obama på en pressekonference i Pentagon.

....og så fremgår det ikke at de 11 hangarskibsflåder inkl. atomubåde ikke er omfattet af nedskæringerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jamen det vil jeg gerne tro. De bliver ved med at sejle rundt med deres enorme slagstyrke i farvandene omkring Kina, fra Australien til Japan, hvilket Kina forståeligt nok er sure over, og så naturligvis i Golfen mv. De bilder sig ind at være en slags Verdens politimænd, hvilket selvfølgelig er noget opblæst sludder. Snart vil Kina og Indien m. fl. kræve mere indflydelse i de organer, der kan sammenlignes med en slags Verdensmyndighed, FN, G20, OECD, Verdensbanken osv.
(Kina ikke medlem af OECD, men partner).
http://www.oecd.org/dataoecd/44/57/49867720.pdf

At USA ikke ville stå for Libyenaktionen er også et tegn på udmattelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

... min mavefornemmelse siger mig at USA's tilbagetrukne rolle i Libyen mere skyldes ønsket om at Europa (især Frankrig som jo ikke deltog i Irak) skal fedtes ind i den aktivistiske udenrigspolitik som USA ønsker skal være den toneangivende i verden. Især bed jeg mærke i amerikanernes hånlige bemærkninger da EuroNato løb tør for smartbombs.

anbefalede denne kommentar