Besat af Occupy

Trods færre synlige demonstrationer har Occupy-bevægelsen ændret dagsordenen i USA og vundet indflydelse på flere niveauer – selv i magtens korridorer i Washington

Bevægelsen Occupy Wall Street er gået ind i en ny fase, hvor man satser mindre på synlighed og mere på at opnå indflydelse i samfundets institutioner.

Benjamin Kürstein

Stemningen var optimistisk på Union Square i Manhattan i sidste uge, da Occupy Wall Street og lokale fagforbund fejrede 1. maj og indledte et nyt kapitel i deres oprør mod bankerne på Wall Street og politikerne i Washington, D.C.

I den ene ende af den historiske plads, der har været centrum for mange vigtige arbejderdemonstrationer i amerikansk historie, malede aktivister slogans på fortovet, opførte alternativt teater og spillede musik. I den anden ende havde Occupy-folk opstillet en scene, hvorfra der blev holdt brandtaler af bl.a. den legendariske arbejderhistoriker Frances Fox Piven.

Efter nogle timer med taler og underholdning marcherede flere tusinde demonstranter sydpå mod skyskraberne i finansdistriktet. Umiddelbart skulle man tro, at deres mål var en genbesættelse af Zuccotti Park nær Wall Street, hvor Occupy-bevægelsen blev født i september sidste år. Men det var ikke tilfældet. Pladsen er i dag blevet et mål for nysgerrige og udenlandske turister, og Occupy-bevægelsen har opgivet at besætte dette territorium fysisk, om end bevægelsen har bebudet, at demonstrationer og ’direkte aktioner’ vil fortsætte.

Ordet occupy, at besætte, er til gengæld – takket være bevægelsens protester –blevet et gængs udtryk i amerikansk sprogbrug – en term, der anvendes til at beskrive aversion mod det eksisterende system.

Kunst og musik

Akademikere taler f.eks. i overført forstand om at ’besætte’ universitetsverdenen, hvormed der menes en omlægning af de højere uddannelse med vægt på at indgyde de studerende grundlæggende værdier som social retfærdighed.

Og amerikanske psykologer planlægger på en konference om Occupy i juli at kritisere psykologiens rolle i den ulige fordeling af politisk magt og penge i institutionerne.

Til forskel fra Tea Party-bevægelsen har Occupy-bevægelsen også sat sig spor i kunst og musik. 15. maj udkommer det første Occupy-album med bidrag fra næsten 100 musikere, herunder kendte sangere som Joan Baez, Crosby & Nash, Lucinda Williams, The Guthrie Family, Willie Nelson og Yoko Ono. Og i New Yorks gallerikvarter, Chelsea, udstiller maleren Mira Schor – der har atelier nær Wall Street – for tiden værker i Marvelli Gallery med implicitte referencer til Occupy-bevægelsen.

Politisk associeres ordet occupy i dag med præsident Barack Obamas valgslogan fra 2008, change. Og betydningsmæssigt giver occupy udtryk for den udbredte opfattelse, at noget er gået grueligt galt i USA i de sidste 20-30 år, og at tiden er inde til at gøre modstand.

»Amerikansk historie er præget af perioder med lukkethed og stilstand, og så kommer der pludselig en åbning og en folkelig aktivisme. Det er det, vi oplever lige nu, og det er fascinerende at følge,« siger John Cassidy, finansreporter på ugemagasinet The New Yorker.

»Vi havde nogle årtier med global amerikansk økonomisk dominans og liberalisering i USA og Europa. På et eller andet tidspunkt blev det hele skævvredet med så absurde indkomstforskelle, at krisen i 2008 totalt miskrediterede finanssektoren. Udviklingen går nu i modsat retning – mod regulering af bankerne og højere skatter.«

Anden bølge

I virkeligheden begyndte oprøret med Tea Party i 2009, der primært gav forbundsstaten skylden for finanskrisen og den økonomiske recession, men som også rettede skytset mod banker på Wall Street, der havde modtaget statslån for at undgå konkurs.

»Det var den første protestbølge. I den anden bølge reagerede Occupy mod, at Obama og Demokraterne ikke havde gjort noget for at løse problemerne,« mener Cassidy.

Ligesom Tea Party ændrede Occupy den politiske dagsorden i USA. I 2009-11 var debatten koncentreret om USA’s voksende budgetunderskud og gæld. Siden sidste efterår har fokus været på økonomisk ulighed.

Det er ikke kun præsident Obama, der er vendt på en tallerken og nu ses som en ’populist’, der vil føre ’klassekamp’. Selv den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, nævnte »urimeligheder i det amerikanske samfund«, da han i en tale i New Hampshire takkede for sine seneste primærvalgsejre.

Occupys indflydelse på den politiske debat i valgåret har endvidere givet anledning til mærkbar nervøsitet på Wall Street, hvor den ledende bank, Goldman Sachs, for nylig indledte en charmeoffensiv og lod bankdirektør Lloyd Blankfein interviewe. Og aktionærer i Bank of America har protesteret mod den generøse aflønning af bankens ledelse.

Midtsøgende og konservative demokrater er lige så foruroligede som republikanere over Occupys ’besættelse’ af den nationale politiske debat, hvormed menes talen om ulighed, højere skat for de rige og regulering af banker.

I et foruroliget tonefald skrev kampagnerådgiveren Douglas Schoen i sidste uge i webavisen Daily Beast, at »Occupy har formået at sætte den politiske dagsorden i dette valgår«.

Douglas Schoen, der arbejdede for Hillary Clintons kampagne i 2008, peger på, at kernen i Occupy-bevægelsen er blevet ’radikaliseret’, og han vurderer, at bevægelsen ønsker at skabe et samfund baseret på den skandinaviske socialdemokratiske velfærdsmodel.

»Ja, måske endnu længere ude til venstre,« varsler han. Schoen baserer sin vurdering på en meningssondering blandt 200 aktivister, der færdes jævnligt i Occupys nyetablerede kontor på Union Square i New York.

Hvor langt Occupys indflydelse rækker, kan ydermere ses af en debat om den nyudgivne The Occupy Handbook, som for nylig fandt sted i Washingtons fineste tænketank for konventionel økonomisk tænkning, Peter G. Peterson Institute for International Economics.

Instituttet blev grundlagt i de glade 80’ere på Wall Street af C. Fred Bergsten, en igennem mange år tro tilhænger af international frihandel og globalisering. Instituttets vigtigste finansielle sponsor er finansmanden Pete Peterson, og listen over bestyrelsesmedlemmerne er en veritabel ’Who’s Who’ i den internationale finansverden.

Det var vitterlig en ny verden, da Bergsten som ordfører skulle præsentere antologien om Occupy-bevægelsen med bidrag fra ledende amerikanske økonomer, tænkere og venstrefløjsakademikere.

»Jeg må indrømme, at det her er et noget usædvanligt initiativ for os, men vi samles her i dag, fordi Occupy i den seneste tid er blevet centrum for alles opmærksomhed,« indledte Bergsten.

I bogen optræder Occupy-bevægelsens uofficielle filosof, den britiske antropolog David Graeber, side om side med den tidligere direktør for den amerikanske centralbank Paul Volcker. Det var Graeber, der formulerede det nu verdenskendte motto: »Vi er de 99 pct.« – et tal baseret på forskning i ulighed i USA af de to venstreorienterede franske økonomer Thomas Piketty og Emmanuel Saez.

Den rigste 1 pct.

Det mest opsigtsvækkende resultat af de to franske økonomers forskning er, at den rigeste ene procent af USA’s befolkning kaprede to tredjedele af indkomstforøgelsen i USA mellem 2002 og 2007.

Efter justering for inflation voksede denne lille befolkningsgruppes indtægt med 10 pct. om året, mens de resterende 99 pct. kun oplevede en indkomststigning på 1,3 pct. om året i samme periode.

»Hvis man måler på perioden fra midten af 1970’erne og frem til 2007, har de rigeste 1 pct. tilegnet sig 50 pct. af al indkomststigning. Hvordan kan det i et demokrati lade sig gøre, at 99 pct. af befolkningen kun får del i halvdelen af væksten?« spørger Emmanuel Saez, professor på University of California i Berkeley, i et interview i Occupy Handbook.

Et gennemgående svar fra bogens mange andre bidragydere lyder, at det er økonomiske midlers korrumpering af den politiske magt i Washington, som bærer hovedansvaret for den kolossale ulighed.

Især peges på Wall Street-bankers heftige donationer af penge til de folkevalgte i Kongressen, hvilket skal have ført til lempelser af reguleringen af USA’s finanssektor.

Paul Volckers opskrift på at bryde det nære bånd mellem Wall Street og Washington lyder således: »Occupy K Street!« (K Street er gaden i USA’s hovedstad, hvor de fleste lobbyfirmaer har sæde).

Også i Kongressen findes der medarbejdere for de folkevalgte, der er bevidste om, at tiden er inde til at udligne indkomstforskellene og kontrollere bankerne i højere grad.

»Oppe på Capitol Hill (Kongressen, red.) anerkender flere og flere politikere, at der skal gøres noget,« siger Paul Freedenberg, en ældre herre, der er kommet til frokost på Peterson Institute for at lytte til en debat mellem bidragyderne til The Occupy Handbook.

Som tidligere medarbejder i Senatets bankudvalg i 1979-85 og senere embedsmand i Handelsministeriet under præsident Ronald Reagan har Freedenberg en god fornemmelse af, hvad der rører sig i politiske kredse.

»Årsagen til uligheden er vores skattesystem,« siger han.

»Den rigeste del af befolkningen – dem, der som Mitt Romney lever af investeringer – betaler en kapitalvindingsskat på kun 15 pct. af deres indtægter. Den marginale indkomstskat for de højeste indtægter er faldet fra 70 pct. i 1960’erne til 35 pct. i dag,« forklarer han.

Freedenberg er skuffet over præsident Barack Obama.

»Jeg troede, vi ville få nogle forandringer. Men Obama har ikke gjort noget. Det er uforståeligt, at han f.eks. ikke har fremsat et forslag om at reformere det dybt uretfærdige skattesystem.«

Vil Occupys aktivister stille sig tilfreds med reformer af det bestående system, eller vil de satse på mere radikale løsninger? Det er et spørgsmål, som er umuligt at besvare på nuværende tidspunkt. Men under 1. maj-festlighederne på Union Square i New York var der enighed blandt talerne om en ting: At Occupy vil komme til at indtage den plads, som arbejder- og borgerrettighedsbevægelserne traditionelt har ’besat’ i amerikansk historie.

Journal

Hvorfor skal vi lytte til Thomas Piketty?

Den franske økonom Thomas Piketty har i sin seneste bog måske leveret den mest udførlige og betydningsfulde analyse af kapitalismen i dette århundrede. Den giver for første gang et solidt empirisk belæg for den udbredte intuitive fornemmelse, at den økonomiske ulighed er steget konstant i det 21. århundrede og nu accelererer med en alarmerende hast. Det var præcist, hvad Occupy Wall Street handlede om

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Philip C Stone

"Det er ikke kun præsident Obama, der er vendt på en tallerken og nu ses som en ’populist’, der vil føre ’klassekamp’. Selv den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, nævnte »urimeligheder i det amerikanske samfund«, da han i en tale i New Hampshire takkede for sine seneste primærvalgsejre."

Jeg finder denne passage meget problematisk. Det er ikke nok at skrive at Obama nu fremfører sig som populist og at Romney nævnte "urimeligheder i det amerikanske samfund," uden at nævne hvad det er for nogen urimeligheder de ser og hvordan de agter at forholde sig til dem.
Gør man ikke det kan læseren får det indtryk at de taler om det samme, og det gør de ikke. Romney har klart udtalt sig til fordel for en politik der vil give skattelettelser til de rige - i Republikansk jargon, the job creators - på bekostning af alle andre. Han støtter et budgetforslag der derudover vil forøge USAs militærudgifter mens regeringens indsats på andre områder - sundhed, miljø, uddannelse, forskning, hjælp til de fattige, regulering af finanssektoren - bliver decimeret. Det er ikke det Obama taler om og det er ikke sådanne løsninger han foreslår.

Vedr. det Republikanske parti:

http://www.rollingstone.com/politics/news/the-gops-crackpot-agenda-20111207

http://www.washingtonpost.com/opinions/lets-just-say-it-the-republicans-... problem/201/04/2/gIQAxCVUlT_print.html

http://www.washingtonpost.com/entertainment/books/its-even-worse-than-it... american-constitutional-system-collided-with-the-new-politics-of-extremism-by-thomas-e-mann- and-norman-j-ornstein/2012/04/30/gIQA2ohKsT_print.html

http://truth-out.org/index.php?option=com_k2&view=item&id=3079:goodbye-t...

http://www.rollingstone.com/politics/news/how-the-gop-became-the-party-o...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"Bevægelsen Occupy Wall Street er gået ind i en ny fase, hvor man satser mindre på synlighed og mere på at opnå indflydelse i samfundets institutioner"

Det er en dårlig strategi. Det har været forsøgt før (Dutschke formulerede det som "marchen igennem institutionerne"), men det ender altid med, at systemet opsluger bevægelsen.
Man har set det samme ske med Socialdemokraterne, og Rosa Luxembourg forudså, at det var det, der ville ske. Og vi ser nu samme historie med SF.
Hvis systemet ikke ændres udefra, bliver det ikke ændret.

Men heldigvis tager artiklen også fejl. Det er nemlig slet ikke Occupy's strategi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"Umiddelbart skulle man tro, at deres mål var en genbesættelse af Zuccotti Park nær Wall Street, hvor Occupy-bevægelsen blev født i september sidste år. Men det var ikke tilfældet. Pladsen er i dag blevet et mål for nysgerrige og udenlandske turister, og Occupy-bevægelsen har opgivet at besætte dette territorium fysisk..."

Pladsen er idag ekstremt godt beskyttet af politiet. Hvis Occupy nærmer sig, bliver de smidt i fængsel lige med det samme.
Der har været flere efterfølgende forsøg, med op til 100 besættere, men de bliver ryddet igen i løbet af ganske kort tid.

Politiet og systemet ønsker at slås, de er gearet godt til det, og de forstår ikke så mange andre sprog end magt. Man bekæmper ikke en modstander på hans præmisser og imod hans styrke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

http://occupywallst.org/
--------------------------
Charlotte: Occupy Bank of America!
Maryland: Occupy The G8
No Cops! No Hikes! CUNY Convergence Against Police Repression
Native Resistance Network: NYC Events This Weekend
Occupy Midsummer: Global Festivals for the Universal Living Wage
The People's Summit: Alternatives to War & Poverty
Free Bus Trips & Call to Action for People’s Summit in Chicago 5/18
12 May - Flood the City! #GlobalSpring
Occupy TPP: Dallas, TX – May 8-19
--------------------------

Læg dertil en masse langtidsprojekter (bl.a. move your money og anti-foreclosure), og jeg synes ikke man får et billede af en bevægelse, som er ved at gå ned i kadence aktions-mæssigt.

Derimod er bevægelsen søgt kvalt af mainstream-medierne (inkl. i DK), og det er nok snarere eksponering end så meget andet, der giver et indtryk af, at aktivitetsniveauet er gået ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

De Amerikanske politikere er vel bange for en revolution. OBAMA ville gerne gå meget længere, men hans forslag om sundhedreformen har jo holdt hårdt og såfremt han ikke får talt en skattestigning igennem har han jo ikke mange muligheder ud over at indskrænke den offentlige del.... for renterne på udenlaandsgælden er jo eksplosive, han er trods alt ikke enevældig, men nye store millitære interventioner skal nok være ekstremt presserende før USA gør andet end at vise muskler med opvisninger i millitært amerchandise, men 9bama vil jo gerne have occupy til at kæmpe for sig, det har jo før været fremme i pressen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Naomi Klein:

But I’m still wondering about the question of policy—of making the leap from small-scale alternatives to the big policy changes that allow them to change the culture. A lot of people have come to the realization that the system is so busted that it really isn’t about who you get into office. But one of the ways of responding to that is to say, “Okay, we’re not going to form a political party and try to take power, but we are going to look at this system and try to identify the structural barriers to real change, and advocate for political goals that might begin to mend those structural flaws.” So that means things like the way corporations are able to fund elections and the role of corporate media and the whole issue of corporate personhood in this country. It is possible to find a few key policy fights that could conceivably create a situation where, ten years down the road, people might not feel so completely cynical about the idea of change within the political system.
http://www.thenation.com/article/165530/why-now-whats-next-naomi-klein-a...

Den amerikanske aktivist, Van Jones, som også har arbejdet for Obama, mener at det er nødvendigt med en dobbelstrategi som inddrager pres fra aktivister på den ene side og politikere som gerne vil lade sig presse på den anden. Her er en lille historie som illustrerer hvad det drejer sig om:

FDR once met with a group of activists who sought his support for bold legislation. He listened to their arguments for some time and then said, "You've convinced me. Now go out and make me do it."
http://www.huffingtonpost.com/peter-dreier/go-out-and-make-me-do-it_b_28...

Følgende artikel beskriver hvordan dele af OWS har engageret sig direkte i den politiske kamp for finansielle regulationer, mens andre forsøger at etablere et alternativt banksystem.
http://www.washingtonpost.com/blogs/ezra-klein/post/occupy-the-regulator...

Min egen konklusion er at OWS arbejder på mange forskellige måder, og at Burcharths beskrivelse ikke er udtømmende, men ikke forkert. Og jeg mener at der er tydelige tegn på at bevægelsen har påvirket den politiske diskurs. Obamas retorik er blevet skarpere. Emner som ikke tidligere var fremtrædende, såsom ulighed og korporationernes magt, er nu blevet det. For nylig blev to konservative Demokratiske medlemmer af kongressen besejret i primærevalg af modkandidater som ligger til venstre for dem

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

PHILLIP der lyder jo også som det mest effektive om man vil ændre, at skabe et maksimalt press fra alle sider på en gang, derfor skal vi heller aldrig acceptere en fjernelse af strejkevåbnet og måske vi skal have genopfrisket den gamle viden om at politisk aktivisme for ejendomsløse, er den halve vej til målet og politikerne aldrig alene kan forandre samfund, kun stå i spidsen for det.....og pege... muligheder ud og lovgive rammerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bonde

Obama har ikke demonstreret meget andet i løbet af de fire år han har siddet på magten end, at han besidder nogle uovertrufne evner som retoriker og folkeforfører.

Han lovede under sidste valg, at der under hans embede ville blive tale om en ny æra af administrativ gennemsigtighed og erklærede, at whistleblowers var en god ting, da systemkritik altid var en velkommen mulighed for at gøre tingene bedre. Da han kom til magten gjorde han, ikke videre overraskende kunne man tilføje, det stik modsatte og hans administration har nu den kedelige rekord, at det er den administration som har forfulgt whistleblowers i den højeste grad nogensinde. Sagen om Bradley Manning og cablegate er blot den mest markante. Mange andre har fundet og finder fortsat sted.

Juristen Obama lovede endvidere, at der under hans embede ville blive tale om en genoprejsning af den retsstat som Bush-administrationen gjorde alt for at afvikle, men det første han gjorde da han kom til magten var, at frede teleselskaberne som havde hjulpet Bush-administrationen med dennes illegitime aflytningsprogrammer. Endvidere har der ikke været rejst en eneste tiltale for de mange forbrydelser som den tidligere administrations medlemmer begik, da det i Obamas ord var på tide "at se fremad". En nåde som selvfølgelig kun kom de kriminelle i samfundets top til gode.

Og apropos Occupy-bevægelsen, så blev det gentagent tydeliggjort, at de for føderationen i teorien så grundlæggende frihedsrettigheder, reelt er nærmeste ikke-eksisterende. Den mestendels fredelige protestbevægelse er overalt blevet mødt af en stærkt bekymrende jernnæve, ikke mindst i New York, hvor politiets brutalitet og handlingsmæssige iturivning af The Bill of Rights foran demonstranternes åsyn, vidner om, at "the land of the brave and the free" nok rettere er "the land of the surveilled, intimidated and repressed."

At Obama er en populist, som bestemt ikke kan forventes at bedrive klassekamp i andet end de tomme floskler, som har vist sig, at være blandt hans mest fremtrædende karakteristika, vidner alt om. Obama-adminstration er fuld af folk fra den finansielle sektor, hvoraf flere af præsidentens økonomiske rådgivere har haft nøgleroller i optakten til finanskrisen. Desuden var han under sin forrige valgkamp, en af de kandidater nogensinde i den amerikanske historie, som modtog de største bidrag fra den finansielle sektor. Bidrag som selvfølgelig ikke er et udtryk for altruisme og velgørenhed, men som forventes belønnet, hvilket de i høj grad er blevet.

Summa summarum: Der er ingen tvivl om, på hvilken side af klassekampen præsidenten befinder sig. Hvis nogen fortsat kan tage hans retoriske virke som et udtryk for oprigtighed og velmenenhed, må de være overordentlig naive, idet al talen om håb og forandring har vist sig i virkeligheden blot, at være mere af det samme. Obama har ændret retorisk kurs i kølvandet på Occupy-bevægelsen, men han har næppe ændret politisk kurs. Obama er et politisk dyr som siger hvad som helst for at beholde magten, men man skal nok ikke forvente, at det har særlig meget grobund i magtens dystre virkelighed. Han gør hvad der passer ham, såfremt han formår at lyve sig til endnu en sejr i november.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Thomas Bonde

Jeg er enig i meget af det du skriver, men jeg mener samtidig at du har meget ringe forstand på den amerikanske virkelighed. Det værste eksempel på din uvidenhed er at du åbenbart tror at politiet i New York er underlagt Obamas bemyndigelse. Du fokuserer på retspolitik, men belejligt glemmer at hans udnævnelser til den amerikanske højesteret går i en helt anden retning end George W. Bushs. Hvis du havde inddraget andre områder, som f.eks miljøpolitik eller de seksuelle mindretals rettigheder, så ville dit billede have set noget anderledes ud. Desuden ser det ud til at du tror at Obama fungerer i et politisk tomrum og kan gøre hvad der passer ham. Jeg ved ikke hvad han ville have gjort hvis han havde haft en sådan magt, men jeg ved at hans eget parti ikke er homogen og at han mødes med en mur af modstand fra Republikanerne*. Obama har været meget naiv i sit ønske om at samarbejde med et parti som ikke vil samarbejde. Han har vist sig som en elendig magtpolitiker og en uduelig forhandler. Men han er ikke dum, og de sidste måneder tyder på at han har lært en del.

*Jeg vil venligst opfordre dig til at se på linkene til min første kommentar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stuart Goodale

Jeg synes at nogle af tallene er direkte misvisende. Hvis man ser på indkomstforøgelsen over de sidste 30 år (og ikke 5 eller 10) har de øverste 1% forøget deres indkomst ved 275% (ja, 275%) efter 1979. De rigeste 400 familier (1% af de 1%) øget deres indkomster med 372% i samme periode). Det er vigtigt da skredet i USAs indkomstfordeling er ikke sket for nylig men systematisk og gradvist over de sidste 30 år. Det er også den mest markant udvikling og fortjener en grundigere behandling i Information. Anbefalet læsning "Winner Take All Politics: How Washington Made the Rich Richer and Turned Its Back on the Middle Class". En udmærket interview med forfatterne kan anbefales - podcastes fra NPRs Moyers & Company.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

OBAMA var ikke kynisk nok fra starten, og han havde ikke tilstrækkeligt flertal til at få gennemført det han selv tror på. AT KALDE HAM HYKLER ER IKKE FAIR.
Men om man kalder ham amatør-præsident er det nok mere betegnende og senest med en meget svag mulighed for at gennemføre nogetsomhelst...hvilket ikke er hans egen skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

I går erklærede Obama sin støtte til homoseksuelle ægteskaber. Her er nogle af de amerikanske kommentarer:

Having a President, especially this President, take a strong moral stand in favor of rights for gays will help the country complete its own evolution on the issue and lead to a day where, once again, our understanding of American freedom will have been expanded...

So while this is an important moment in civil-rights history, it is also an important moment in political history—in which the lesson, for the gay community and, perhaps, for anyone advocating for change, is that words are important, but we have to insist on action from our friends...

When I worked in the White House, in 1996, it was clear that President Clinton did not want to sign the Republican-inspired Defense of Marriage Act, which bans federal recognition of same-sex marriages, even those recognized by states. He ended up signing it anyway, because it was the summer before his reëlection bid and his political advisers told him it would be too much of a risk to veto the bill: he would be painted as a friend of gays and lesbians in negative campaign advertising. Sixteen years later, that was the same argument President Obama’s advisers were no doubt making to him. But it is a testament to how far America has come, and to the man that Obama has become as President, that he was willing today to reject that advice and do the right thing for the country and its citizens.
http://www.newyorker.com/online/blogs/newsdesk/2012/05/gay-marriage-why-...

I know what the polls show, and I know he was pushed into it, but I still credit the president with doing the right thing. So much of this process reminds me of Lincoln weighing emancipation, even as he knew, in his heart, that slavery was a sin.

Moreover, regardless of the push, I think this is really heartening timing after North Carolina, where a ban on gay marriage and civil unions triumphed by some 20 points.
http://www.theatlantic.com/politics/archive/2012/05/obama-evolves/256962/

By supporting gay marriage, Obama is giving his crowd, his base, something to go to the streets to fight for. And to the cynics on the political right who think that Obama loses in a head on culture war, he is saying "Bring it On" -- not only because he thinks that supporting gay marriage is the right thing to do, but because it may now be very smart politics.
http://www.theatlantic.com/politics/archive/2012/05/obama-says-bring-it-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bonde

Philip:

1. Jeg har i ovenstående primært fokuseret på det økonomi- og retspolitiske. Der er imidlertid mange andre aspekter af Obama-administrationens magtpraksis som er dybt bekymrende. Jeg kunne også, som jeg har gjort andetsteds, have kastet mig over udenrigspolitikken, hvor støtten til diverse rædselsregimer fortsætter ufortrødent. Ligesom jeg kunne have nævnt, hvordan hans administration fortsætter årtiers bedrøvelige magtpraksis i FN ift. Israel/Palæstina-konflikten, eller det forhold, at man har brugt klyngebomber i Yemen, opretholdt rendition-programmet og optrappet dronekrigen ganske betydeligt. Det må imidlertid vente til en anden god gang, hvor det passer bedre ind ;-)

2. Miljøpolitikken er et skoleeksempel på at give med den ene hånd og tage med den anden. Ja, han udpegede en komparativt set, ganske progressiv miljøminister. Det er sandt, men hvad har det reelt udmøntet sig i? Den amerikanske stat er nok verdens største miljøsvin primært grundet opretholdelsen af det globale amerikanske militærbase-imperie, men også grundet den generelle forkærlighed for en voldsomt miljøbelastende udenrigspolitisk militarisme. Dette har ikke ændret sig under Obama, såvidt jeg er informeret. Dernæst er den mest forurenende og fremtidstruende sektor i den amerikanske økonomi, sandsynligvis landbrugssektoren, herunder især det agro-industrielle kompleks. Det er derfor ret betænkeligt at flere fra pesticide og gmo-firmaet Monsanto, er kommet ind i vigtige stillinger i administrationen. Jeg tænker på Michael Taylor og Islam Siddiqui, som arbejder for henholdsvis EPA og DOA. Desuden er der disse problemstillinger:

WSJ: Obama Stance on Climate Suit Stuns Allies.

McClatchy: Since spill, feds have given 27 waivers to oil companies in gulf.

NYT: U.S. Said to Allow Drilling Without Needed Permits.

Time: Obama Agrees with Bush on Polar Bears

3. Mht. same sex marriages, så er der tale om en kovending fra Obamas side, som nok har mere at gøre med det kommende valg end pludseligt opståede renhjertede intentioner.

Axelrod: President remains opposed to same-sex marriage.

4. Politiet i New York er selvfølgelig først og fremmest underlagt New York State. Det har du selvfølgelig ret i. Den højeste relevante instans indenfor den udøvende magt er imidlertid justitsministeriet og når vi taler om voldsomme krænkelser af basale borgerrettigheder, er jeg ret sikker på, at man ville kunne gøre sin indflydelse gældende, hvilket man ikke, såvidt vides, har forsøgt sig med. Var Obama og Holder gået ud offentligt og udtrykt stærk bekymring over Bloomberg og NYPDs håndtering af OWS med henvisning til The Bill og Rights, var det med stor sandsynlighed blevet bragt til ophør. Den slags modvind har ingen politiker brug for. Bloomberg er ikke idiot, blot moralsk korrumperet.

5. Beklager min ”meget ringe forstand på den amerikanske virkelighed ” ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

@Phillip:
Homoægteskaber og mindretals rettigheder er ikke-farlige områder. Her er magthaverne lidt ligeglarde hvad der sker, og det er også derfor, at disse i det større billede ligegyldige emner tager så meget plads, her sidst homovielser. Når pladsen benyttes til ligegyldigheder, diskuteres der ikke, hvad der er vigtigt.
Occupy er flere gange blevet skubbet ud af medierne af disse (overordnet set) komplette ligegyldigheder.

Prøv at tage fat i noget, som udfordrer systemet, og så skal du se reaktionen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Bonde skriver:
"Politiet i New York er selvfølgelig først og fremmest underlagt New York State. Det har du selvfølgelig ret i."

Homeland Security og FBI har været involveret i kommunikation med og koordination af de lokale politistyrker omkring i USA i bekæmpelsen af Occupy.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Thomas -

Politiet i byen New York er underlagt byen, ikke staten. Mig bekendt blander den føderale regering sig ikke i lokale politianliggender medmindre der er tale om krænkelser af den føderale lovgivning. Utidig indblanding i lokale anliggender ville ikke blive taget godt imod og vil dertil blive betragtet som en truende og forfatningsstridig udvidelse af regeringens magtbeføjelser.

Jeg vil betegne din metode som cherry picking, dvs. udvælgelsen af de kendsgerninger som støtter din argumentation og udeladelsen af dem der ikke gør det. Det virker på mig som om du ser Obama som en falsk messias og bedømmer ham alene ud fra nogle ideale forestillinger snarere end at se ham som amerikansk præsident med begrænsede handlemuligheder. Jeg synes ikke det er forkert at måle ham ud fra ideale forestillinger, men de må nødvendigvis balanceres med en vurdering af hvad han kan gøre og hvad tidligere præsidenter har gjort.

"Miljøpolitikken er et skoleeksempel på at give med den ene hånd og tage med den anden. Ja, han udpegede en komparativt set, ganske progressiv miljøminister. Det er sandt, men hvad har det reelt udmøntet sig i? Den amerikanske stat er nok verdens største miljøsvin primært grundet opretholdelsen af det globale amerikanske militærbase-imperie, men også grundet den generelle forkærlighed for en voldsomt miljøbelastende udenrigspolitisk militarisme. Dette har ikke ændret sig under Obama, såvidt jeg er informeret."

For det første har USA ikke noget miljøministerium og dermed ingen miljøminister. Du tænker sandsynligvis på Environmental Protection Agency,
som på dansk ville svare til en styrelse.

The EPA is not a Cabinet department, but the administrator is normally given cabinet rank.
https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Environmental_Protection_Agency

Forneden står nogle eksempler på hvad Obamas miljøpolitik har udmøntet sig i.

On December 7, 2009, Administrator Lisa Jackson signed a final action, under Section 202(a) of the Clean Air Act, finding that six key well-mixed greenhouse gases constitute a threat to public health and welfare, and that the combined emissions from motor vehicles cause and contribute to the climate change problem.

On December 23, 2010, EPA issued a proposed schedule for establishing greenhouse gas (GHG) standards under the Clean Air Act for fossil fuel fired power plants and petroleum refineries.

On August 9, 2011, EPA and the Department of Transportation's National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) announced the first-ever standards to reduce greenhouse gas (GHG) emissions and improve the fuel efficiency of heavy-duty trucks and buses. The final combined standards of the Heavy-Duty National Program will reduce CO2 emissions by about 270 million metric tons and save about 530 million barrels of oil over the life of vehicles built for the 2014 to 2018 model years.

On May 13, 2010, EPA issued a final rule that establishes thresholds for greenhouse gas (GHG) emissions that define when permits under the New Source Review Prevention of Significant Deterioration (PSD) and title V Operating Permit programs are required for new and existing industrial facilities.

On July 29, 2011, EPA and NHTSA announced plans to propose stringent federal greenhouse gas and fuel economy standards for model year (MY) 2017-2025 passenger cars and light-duty trucks. The standards under consideration are projected to reduce GHGs by approximately two billion metric tons and save four billion barrels of oil over the lifetime of MY 2017-2025 vehicles.
http://epa.gov/climatechange/initiatives/index.html

Og her er lidt mere:

Until now there have been no federal standards that require power plants to limit their emissions of toxic air pollutants like mercury, arsenic and metals - despite the availability of proven control technologies, and the more than 20 years since the 1990 Clean Air Act Amendments passed.

These rules finalize standards to reduce air pollution from coal and oil-fired power plants under sections 111 (new source performance standards) and 112 (toxics program) of the 1990 Clean Air Act amendments.
http://www.epa.gov/mats/basic.html

Se i øvrigt:
http://grist.org/climate-energy/the-top-five-things-you-need-to-know-abo...
http://grist.org/climate-policy/whats-the-deal-with-epa-carbon-rules-for...

Der sker altså ikke så lidt.

Hvad militæret angår vil jeg for det første bemærke at Obama bruger militæret som laboratorium for udviklingen af alternative energikilder.
http://www.defense.gov/home/features/2010/1010_energy/
For det andet at et lands udenrigspolitik er bestemt af interesser og ikke af altruisme, og det er fuldstændig urealistisk at tro at Obama på egen hånd uden videre kan nedlægge USAs netværk af militærbaser. Igen vil jeg påstå at du betragter Obama som en falsk messias. Ingen amerikansk præsident i den virkelige verden vil kunne leve op til dine forventninger.

Helt absurd bliver det når du kommer ind på homoseksuelle ægteskaber. Selvfølgelig bliver politiske overvejelser taget i betragtning. Obama er politiker og lige nu befinder han sig i en valgkamp. Om hans intentioner er "renhjertede" - who gives a shit - det vigtige er at han har taget stilling. Endnu mere absurd bliver det når du cherry pick og opgiver en link som benægter virkeligheden.

Vi kan være enige om at Obama ikke har grebet kraftigt nok ind over for finanssektoren, men noget er der dog sket, og det vil jeg sagtens kunne dokumentere. Jeg stopper her. Indlægget er blevet alt for lang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Dennnnis Berg

"Homeland Security og FBI har været involveret i kommunikation med og koordination af de lokale politistyrker omkring i USA i bekæmpelsen af Occupy."

Dokumentation? Og med hvilken begrundelse?

"Homoægteskaber og mindretals rettigheder er ikke-farlige områder. Her er magthaverne lidt ligeglarde hvad der sker"

Det er vel derfor man havde apartheid i Sydafrika og raceadskillelseslovgivning i USA.

"Occupy er flere gange blevet skubbet ud af medierne af disse (overordnet set) komplette ligegyldigheder."

Det forekommer mig at racediskrimination ikke er en ligegyldighed, men der kan jeg mærke at vi er uenige. Og i modsætning til dig har jeg forståelse for at der er bøsser og lesbiske som ikke betragter deres rettigheder og deres mulighed for at føre et liv uden diskrimination som ligegyldigheder (overordnet set).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bonde

Philip,

1. Det var Steve Chu jeg refererede til og han er selvfølgelig energiminister, ikke miljøminister. Beklager fejlen. Jeg har ikke benægtet, at der er sket nogle ændringer i en positivere retning, men som jeg skrev, har man givet med den ene hånd og taget med den anden. Det man har gang i er too little, too late og i øvrigt blegner det ift. hvor stort statens enorme fossile energiforbrug er.

2. Dennis Berg har ret i sin påstand. Jeg havde svedt denne interessante detalje ud.

Kilde.
Kilde.
Kilde.

3. Jeg har ikke på noget tidspunkt forventet, at Obama kunne leve op til sine valgløfter. Jeg sagde fra starten, at folk var ekstremt naive og at man aldrig skulle vurdere en politiker på hans påståede intentioner eller hans enorme valgløfter, men på hans faktiske virke. Den amerikanske præsident er selvfølgelig ikke almægtig og jeg har derfor aldrig forventet almægtighed af nogen amerikansk præsident. Obama lovede ekstremt meget under sin valgkamp, vel vidende, at størstedelen med stor sandsynlighed ikke ville kunne lade sig gøre. Det er i sig selv uhæderligt, at give folk det indtryk, at alene en udskiftning af præsidenten og the executive branch, ville være nok til, at få vendt skuden. Det amerikanske system er for mig at se uoverskueligt stort og ingen siddende administration vil derfor have check på alt det der foregår, endsige være i stand til at ændre radikalt på det pilrådne politiske system, eller, på det økonomiske system, for den sags skyld. Det var Obama der gav folk indtrykket af, at han ville komme til at besidde en meget større magt end den han rent faktisk besidder. Jeg har aldrig troet et øjeblik på hans absurd store valgløfter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Og igen viser WikiLeaks sin styrke. Det er fra WikiLeaks vi ved, at Homeland Security er involveret. Homeland Security er ellers skabt til at tage sig af terrortrusler, men det ser ud til det er en brik i systemet, der frit kan bruges efter behov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

For mig er der ingen tvivl om, at ows vil udvikle sig i Danmark, dog på en anden måde, da vi har det for godt.

Det er først, når man dykker ned under den højglanspolerede overflade, at der bliver noget at tage fat på, men så er der til gengæld også meget.
For det første bruger vi jo bare løs. Prøver man at ændre på noget så uskyldigt, som at det er økologisk forkasteligt, at vi kan købe jordbær hele året, står man i et hav af problemer, og det første af dem er at finde nogle, der mener det samme som en selv og dernæst formulere, hvori det forkastelige består, da jordbær jo smager så dejligt.
Det var bare en enkelt lille ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Thomas -

Tak for linkene vedr. OWS. Trist, om end ikke overraskende. På det retspolitiske område har Obama af og til været værre end Bush. Jeg har kigget på din Greenwald link. Newsweek-artiklen som han linker til er væsentlig bedre.

Hvad Obamas miljø- og energipolitik angår er der en del at kritisere, men der er også flere områder hvor politikken har været progressiv. Jeg har nævnt nogle af dem foroven og der er ikke tale om småting. Alene det at kul er på vej ud er en stor landvinding. Vi kan sagtens være enige om at det går ad helvede til i verden med udledningerne af CO2 og at Obamas indsats er "for lidt, for sent", men igen, den førte politik skal vurderes i forhold til de politiske muligheder, og de har ikke været gode. Alligevel står de amerikanske miljøbevægelser solidt bag Obama.

"Det man har gang i er too little, too late og i øvrigt blegner det ift. hvor stort statens enorme fossile energiforbrug er."

Hvis du med "staten" mener regeringens brug af fossile brændstoffer vil jeg igen gøre dig opmærksom på at det netop er de områder der er kontrolleret af regeringen der har stået for de største ændringer. Det gælder, som før nævnt, militærets brug af og eksperimenter med alterative energikilder, opstillingen af vindmøller og solceller på føderal jord, energieffektiviseringen af regeringsbygninger, mm. Mao. det går hurtigst de steder hvor kongressen ikke har mulighed for at blokere.

Din link om homoseksuelle ægteskaber er fra juni 2009 og er endnu et eksempel på virkelighedsbenægtende cherry picking. Rachel Maddow (som er lesbisk) indledte sit program i går med følgende ord:

Today was a historic day in civil rights in this country.

I stedet for at anerkende betydningen af Obamas ord, må du google og grave for at afværge. Logikken synes at være: hvis Obama har gjort det, så er det noget lort, og det har meget lidt med en analytisk tilgang at gøre. Uanset Obamas tøven, tror jeg at han vil blive betragtet som den præsident der gjorde mest for de homoseksuelles rettigheder.

Min egen holdning er ganske enkel. Jeg vil forsvare Obama når jeg synes han gør det rigtige og kritisere ham når jeg synes at han gør det forkerte. Og jeg finder muligheden for en Republikansk sejr langt mere skræmmende end jeg finder Obama skuffende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Dennnnis Berg

"...raceproblematikken er ikke noget der truer systemet."

Så er det pudsigt at apartheid og raceadskillelsespolitikken blev blodigt forsvaret med bevæbnede politistyrker og drakoniske straffe. Jeg tror at der var en hel del hvide der var overbevidste om at lige rettigheder var en trussel mod et system der byggede på ulighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Thomas -

Jeg glemte at nævne et par finansielle nyheder jeg er stødt på i løbet af de sidste dage:

The U.S. anti-bribery law that Wal-Mart may have violated in Mexico has ensnared leading companies from virtually every sector of the economy as federal prosecutors increasingly crack down on a wide range of transgressions, from improper accounting to giving foreign officials computers and bags of cash.

The list of those facing federal bribery inquiries stretches well beyond 100 and includes prominent names such as Pfizer, 3M, Goldman Sachs and Alcoa. Even icons of corporate responsibility such as General Electric and IBM have paid hefty sums to settle allegations, part of a broader effort that has netted the government billions in fines in recent years and landed some executives in prison.
http://www.washingtonpost.com/business/economy/with-top-companies-facing...

Goldman’s aura is dimming at a critical time, when the huge profits from the trading side of the business are under siege due to new regulations from Washington.
http://www.vanityfair.com/business/2012/06/goldman-sachs-lloyd-blankfein...

På den anden side:

As it stands now, there is only one federal prosecution related to the credit crash and bailout cycle, and it was begun by the Bush administration's Justice Department in June 2008.

Not that there aren't culprits. Bernie Madoff and the other accused Ponzi schemers like Allen Stanford are mere pickpockets compared with Wall Street's institutional buccaneers, who, so far, have carted off up to $12.7 trillion—almost the size of the entire gross domestic product.
They've multiplied their booty with billions in subsidies and a flood of derivatives—some of them merely old, soured wine in new bottles. Today's pirates are sailing away from the light regulatory scrutiny that apparently will continue in our benighted, weakened, financially top-heavy, and bubble-addicted economy.

Black* says that Obama's current efforts are doomed to fail—and, in a twist, it's for lack of trying. "There is not a single successful regulator giving him advice," says Black. Obama's is a fresh face, but those of his crew aren't. Black pointedly views Treasury Secretary Tim Geithner and SEC Chair Mary Schapiro as flops in the prelude to the crisis, who flacked for the financial industry's "self-regulation." Some of Obama's appointees have a history as ardent advocates for financial crooks and active foes of regulation.
http://www.villagevoice.com/content/printVersion/1451059/

Ovenstående er fra oktober 2009. Jeg vil igen understrege at når man vil vurdere den globale opvarmning, Obamas politik, eller noget som helst andet, så er cherry picking, det tendentiøse udvalg af beviser, ikke en hæderlig, brugbar fremgangsmåde.

*Bill Black, a Ph.D. criminologist and lead lawyer at the Office of Thrift Supervision, who helped steer the brilliant federal effort that cleaned up the S&L industry and won more than 1,000 felony convictions of senior insiders while recovering millions of their ill-gotten dollars.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

i de omfange et demokrati, folkestyre evt. er nødt til at tage hensyn til liberalisme eller capitalisme, er der jo så tale om et temmelig grænset demokrati,

og det ville være pinligt for menneskene i de såkaldt demokratiske lande, hvis der er tale om at de måder som de lande p.t. er, bla.a. med noget capitalisme, liberalisme, virkeligt er det de vil,
hvad det næppe er.

anbefalede denne kommentar