På jagt efter en teori, der passer til virkeligheden

Topøkonom vil gøre op med den økonomiske teoris verdensfjerne dogmer om perfekte markeder og rationelle aktører, der har været med til at drive den finansielle krise helt ud af kontrol. Internationalt strømmer økonomer og økonomistuderende til brændpunktet for en ny økonomisk tænkning

’Når modellerne siger, at man godt kan være væk fra ligevægt i korte perioder, men altid kommer tilbage igen, bliver man immun over for signaler, der fortæller, at noget er grueligt galt,’ siger Katarina Juselius.

Tine Sletting

Det er ikke kun økonomien, der er i krise. Det er også økonomerne.

»På et tidspunkt, hvor vi er allermest i nød, er samfund overalt i verden henvist til at famle i mørket uden nogen teori. Dette er i vore øjne den økonomiske professions systemfejl.«

Sådan skrev en gruppe på otte fremtrædende økonomiprofessorer og finansmarkedseksperter i et efterhånden klassisk opråb til kollegerne i økonom-standen tidligt under den nuværende krise. De otte var stærkt bekymrede over, at »’systemkrise’ synes at være en begivenhed, der hører en anden verden til og er fraværende i økonomiske modeller«, hvorfor »flertallet af økonomer ikke har evnet at advare politikerne om den truende systemkrise og har ignoreret bidragene fra dem, der gjorde.«

Blandt forfatterne til dette såkaldte Dahlem-papir – frugten af en videnskabelig konference i Berlin i 2008 – var den internationalt anerkendte dansk-finske professor i empirisk økonomi og økonometri Katarina Juselius, Københavns Universitet. Siden da er krisen blot blevet dybere, og det er også bekymringen hos professoren og hendes kolleger.

»Men jeg tillader mig nu alligevel for første gang at være optimist,« siger Katarina Juselius i en samtale på kontoret, hvor blomstrende træer og legende børn uden for vinduet vidner om, at der er nyt liv på vej, trods krisen. Det er der ifølge Juselius også blandt økonomerne, og det er dét, der nærer optimismen.

Mere herom senere. For det er kritikken af det herskende økonomiske paradigme og dets modeller, der trænger sig mest på.

»De dominerende økonomiske teorier baserer sig på den helt forfærdelige grundantagelse, at markedets aktører har perfekt viden om de økonomiske strukturer og deres fremtidige udfald,« siger Katarina Juselius.

Denne centrale hypotese om de såkaldt ’rationelle forventninger’ og om ’det effektive marked’ antager, at vi alle agerer hensigtsmæssigt på basis af fuldstændig indsigt i markedet. Derfor tillader man sig at modellere økonomien, som om der bare var én aktør, ’den repræsentative agent’ – i Dahlem-papiret karakteriseret som »den mest ekstreme form for begrebsmæssig reduktionisme«.

I dette fiktive univers vil det økonomiske system og priserne altid bevæge sig mod ligevægt, mod den optimale tilstand – blot man lader markedets kræfter passe sig selv.

»Det var denne tro på the magic of the market place, der i 1980’erne startede Ronald Reagans store dereguleringsbølge for de finansielle markeder og i virkeligheden lagde grunden til den krise, vi sidder i nu,« siger Juselius.

For i stedet for at agere i henhold til lærebøgerne, hvor systemet hele tiden søger mod ligevægt, har finansmarkedets aktører i lange perioder drevet priserne og systemet længere og længere væk derfra og ud af balance. Dvs. mod selvforstærkende bobledannelser, der før eller siden brister, fordi de bygger på ren ønsketænkning, dvs. på den urealistiske forestilling, at priserne – på it-aktier i 1990’erne, på ejendomme i 00’erne – kan blive ved med at stige uden sammenhæng med, hvad de pågældende produkter reelt er værd.

De professionelle spekulanter ved udmærket – og tilsyneladende i modsætning til mange modelfikserede økonomer – at situationen er uholdbar. Det er derfor, de forlader et boblemarked i tide – dvs. før det brister – og dermed høster en stor gevinst.

Også forsigtige aktører fremmer bobledannelsen, fordi de f.eks. som huskøbere finder det nødvendigt at købe, inden priserne stiger endnu mere – hvorved de medvirker til prisstigningerne. Selv de politiske beslutningstagere bidrager ofte til, at boblerne og ubalancerne vokser, f.eks. via accept af generøs og risikabel udlånspolitik, favorabel rentepolitik eller egentlige redningspakker, når det begynder at knibe.

»Politikerne elsker vækst, og i en opgangsperiode for en boble er der jo tale om vækst. Derfor griber de ikke ind, selv om denne vækst ikke er stabil og balanceret. Med en politikerhorisont på fire-otte år har man ikke lyst til at sige, at nu skal væksten bremses,« siger Katarina Juselius.

Hun påpeger, at standardteoriens modeller bygger på, at vækst bare kan fortsætte endeløst.

»Men på mange måder er væksten jo nu kommet så langt, at vi møder loftet i form af begrænsede naturressourcer.«

Shit happens

Politisk ønsketænkning, irrationel adfærd og bobler, der vokser til bristepunktet, har ingen plads i den økonomiske teoris verdensbillede om effektive markeder, perfekt viden, rationelle forventninger og ’den repræsentative agent’.

»Modellerne bygger på, at de finansielle markeder fungerer godt, så længe man lader dem være i fred, og på, at kriser som den nuværende ikke findes. Derfor bliver det naturligvis også svært at få øje på dem. Når modellerne siger, at man godt kan være væk fra ligevægt i korte perioder, men altid kommer tilbage igen, så bliver man immun over for signaler, der fortæller, at noget er grueligt galt.«

Derfor så de færreste økonomer den nuværende krise komme, derfor undlod de at hejse advarselsflaget, og derfor ’famler de nu i mørket uden nogen teori’, som det hedder i Dahlem-papiret.

»Man har et helt forkert fokus,« siger Katarina Juselius. »Det er jo ikke så afgørende, om man forstår, hvad der foregår, når alt går stille og roligt. Det er kriserne, vi skal fokusere på og forstå. Det er jo dem, der virkelig har konsekvenser for mennesker.«

Ifølge Juselius har verden siden 1980’erne oplevet næsten 60 kriser, der har været meget omkostningsfulde for de berørte befolkninger.

»Man siger hver gang, at ’shit happens’, men det viser sig jo, at ’shit happens’ hele tiden.«

Hun sammenligner mainstream-økonomerne med ingeniører: Hvis de bygger en bro, som om det aldrig blæser eller bliver minusgrader, og broen så falder sammen i frostvejr, så bliver ingeniørerne stillet til ansvar.

»Men det gør man ikke med økonomer, selv når de bærer ansvar for en fejlslagen økonomisk politik med voldsomme menneskelige omkostninger.«

Den alt for store finanssektor

Virkelighedsfjerne økonomiske hypoteser og modeller er den ene del af forklaringen på den dybe, aktuelle systemkrise. Den anden er den, der er vokset direkte ud af troen på markedets magi: At finanssektoren har fået lov at ekspandere ud over alle bredder.

»Den finansielle sektors egentlige opgave er at allokere midler. Dvs. sørge for, at de, der behøver penge for at investere i f.eks. nye virksomheder, kan få lån, samt at de, der har sparet op, kan få et vist afkast. Men finanssektoren har fået lov at ekspandere vildt i sig selv, så en meget stor del af den i dag ikke har noget som helst med realøkonomien at gøre, men består i ren spekulation.«

»Dermed er der bl.a. skabt nogle enormt magtfulde strukturer – så magtfulde at det ikke længere er politikerne, der tager beslutninger om landenes skæbne. Tænk f.eks. på den britiske modstand, hver gang der kommer forslag om en regulering, der kunne genere finanskvarteret i City of London. Politikerne er livrædde for den slags regulering, fordi finanssektoren nu udgør så stor del af deres økonomiske vækst. Vor politiske magt er i princippet deponeret hos de finansielle markeder. Det er et meget stort demokratisk problem,« siger professor Juselius.

Der sker tilmed en løbende omfordeling til fordel for finanssektorens aktører, påpeger hun.

Når den finansielle økonomi ekspanderer, høster aktørerne udbyttet, men »når der kommer en nedgang, træder det offentlige til og betaler omkostningerne«.

Det kan være i form af redningspakker, hvor offentlige midler bruges til at sikre de finansielle virksomheder mod for store tab, og det kan være i form af stigende udgifter til f.eks. arbejdsløse, når økonomien går i stå.

»Den offentlige sektor gældsætter sig mere og mere, og der sker en konstant omfordeling af formue og gæld med konsekvenser, vi langtfra forstår.«

Et nyt paradigme

Katarina Juselius efterlyser »et paradigmeskift« i den økonomiske videnskab. Og i dag er hun selv i forreste række i eftersøgningen. I sidste måned åbnede Københavns Universitet et nyt Center for Imperfect Knowledge Economics med professor Juselius som centerleder og med tilknytning til den internationale tænketank Institute for New Economic Thinking (INET). Både INET og det ny center i København har George Soros som sponsor, finansmanden der om nogen kender finansøkonomien og ved egen spekulation har tjent milliarder og i samme ombæring demonstreret systemets svagheder og de økonomiske teoriers forsimplede verdensbillede. Soros har i flere omgange spået det finansielle systems snarlige sammenbrud.

INET, hvis rådgivende styrelse bl.a. tæller seks nobelpristagere foruden en stribe internationale topøkonomer, vil gøre op med »manglerne i vore forældede, men gældende økonomiske teorier«. INET støtter derfor »et fundamentalt skift i økonomisk tænkning gennem bevillinger til forskning, netværksetablering og spredning af budskabet om behovet for forandring«.

Det ny center i København skal bistå denne proces ved at videreudvikle teorien om økonomi baseret på imperfekt viden, Imperfect Knowledge Economics (IKE), formuleret af økonomen Roman Frydman, professor ved New York University.

»Da jeg ved et middagsselskab hørte Roman forklare denne teori, var det som at komme hjem. Mit og mine kollegers arbejde gennem et årti med at behandle økonomiske data fra virkeligheden havde hidtil givet resultater, der ikke passede med de økonomiske standardmodeller, og andre økonomer sagde ’det, du finder, passer jo ikke med teorien.’ Det var altså i deres øjne virkeligheden, der var noget galt med – ikke deres teorier,« fortæller Katarina Juselius.

»Men Frydmans IKE var den teori, jeg havde ledt efter så længe. En teori, der tager afsæt i det forhold, at der eksisterer fundamental usikkerhed om fremtiden, og som dermed er mere i overensstemmelse med virkeligheden.«

»Jeg bliver meget frustreret, når jeg hører økonomer eller politikere sige, at i 2020 bliver underskuddet så og så stort – det er et skud i tågen, for vi har ingen anelse om, hvordan verden ser ud i 2020,« understreger Juselius.

Roman Frydman har formuleret det på denne måde:

»Hvad økonomer betragter som ’rationelle forudsigelser’ vil blive opfattet som åbenlyst irrationelt af enhver i den virkelige verden, som blot er det mindste rationel.«

Trods det mener Juselius, Frydman og deres kolleger i INET og det ny center i København, at man kan komme et stykke nærmere mod at forstå, hvordan markedet reelt opfører sig, ved at tage udgangspunkt i virkelighedens data og usikkerheder og opstille hypoteser derfra, som så igen kan testes mod virkeligheden.

»Det er første gang, jeg er rigtig optimist,« siger Katarina Juselius.

»På to år er INET vokset til 10.000 medlemmer. Det er meget flot, for det er en meget seriøst arbejdende organisation«

Interessen for INET og for at udvikle en ny økonomi, der passer til virkeligheden, kommer også fra unge økonomistuderende, og ikke mindst dét glæder den dansk-finske professor.

»Lærebøgerne har hidtil lært de studerende at se på økonomien på én måde. Nu forlanger de en mere nuanceret undervisning med inddragelse af alternative økonomiske teorier. Her på Københavns Universitet har de studerende f.eks. etableret gruppen Kritiske Politter med det formål.«

Inspirationskilden er bl.a. de økonomistuderende på Harvard University, som i november udvandrede i protest mod den ensidige undervisning.

Det er ingen hemmelighed, at Katarina Juselius selv gennem tiden har mødt megen kollegial modstand på grund af sin kritik af den herskende dogmatik i økonomisk teori.

»Hvis jeg havde ønsket at gøre livet lettere for mig selv som økonom, så havde jeg ikke gjort det her. Det er jo op ad bakke,« siger hun med et smil.

»Men jeg har den fordel, at jeg ikke har så stort et ego. Så ville det have været virkelig hårdt. Og med INET er der nu givet et vigtigt kvalitetsstempel til det, vi arbejder med.«

 

Katarina Juselius talte torsdag den 24. maj ved det første arrangement i den offentlige møderække om Den store omstilling, som Information arrangerer i samarbejde med Selskabet for Risikovurdering. Nærmere oplysninger og tilmelding på ishop.information.dk. Hør podcast af foredraget her.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Den ny økonomis adresser

– Institute for New Economic Thinking, INET:
http://ineteconomics.org/
– Center for Imperfect Knowledge Economics:
http://www.econ.ku.dk/inet/
– Kritiske politter ved Københavns Universitet:
http://kritiskepolitter.dk/
– Dahlem-papiret ’The Financial Crisis and the Systemic Failure of Academic Economics’:
http://ideas.repec.org/p/kie/kieliw/1489.html

Den store omstilling

– Med Europa i orkanens øje kæmper verden på femte år med en hårdnakket økonomisk krise. Stadig flere taler om den fastlåste situation som én side af en global systemkrise, hvor finansielle problemer spiller selvforstærkende sammen med klimakrise, olie- og ressourcekrise, fødevarekrise m.m. – en systemkrise der ikke lader sig løse inden for rammerne af traditionel økonomisk tænkning.
– Derfor efterlyses ’Den store omstilling’, en proces mod en ny økonomi der udfolder sig inden for de grænser, planeten sætter, og som har større lighed snarere end gammeldags BNP-vækst i centrum.
– I tiden frem mod Rio+20-topmødet i juni, der bl.a. har en grøn økonomi på dagsordenen, skildrer Information debatten om systemkrisen og initiativerne for at bane vej for en ny, bæredygtig økonomi.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Topøkonom vil gøre op med den økonomiske teoris verdensfjerne dogmer om perfekte markeder og rationelle aktører

...måske skulle både så også tage et opgør med deres egen rolle som tilsyneladende "uvildige" - men absolut sponsorerede - eksperter i det finansielle spil - det gælder både finansøkonomer og universitetsøkonomer. Og måske skulle økonomerne tage deres fag alvorligt og skabe offentlig debat frem for at lade sig (mis)bruge i det politiske spil. Det er yderst sjældent at opleve økonomer krydse klinger offentligt og det er synd for den offentlige debat...

Her er dog et sjældent eksempel:
http://da.wikipedia.org/wiki/Jakob_Br%C3%B8chner_Madsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

"På jagt efter en teori, der passer til virkeligheden"

Overskriften, såvel som citaterne, anvender ordet virkelighed (i forskellige konstellationer) mange gange.

Et filosofisk virkeligheds- og realitetstjek er nok dét, Katarina Juselius burde investere i, i hendes fremragende bestræbelse på at fatte både "verden" og "kaos". Hvis hun vitterligt forestiller sig at der eksisterer en (fænomonologisk) virkelighed, komme hendes bestræbelser til at stå i stampe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Jeg kan godt lide ideen om at stille økonomerne til ansvar for deres konstruktioner, vi kan jo starte med at fratage dem de penge de har spekuleret sig til når de fuskede i arbejdstiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Men det er jo fuldstændig rigtigt at prøve at udvide teorien til at omfatte de nye fænomener. Teorien har ikke opereret med muligheden af, at regeringer ikke ville anerkende markedets love, når store pengeinstitutter var på vej til at gå fallit. Eller at regeringen var parate til at sætte markedet ud af kraft ved at pumpe uanede mængder af skatteyderpenge ud i markedet i form af lånepakker, garantier og stimuluspakker, det intet har med den normale, økonomiske "virkelighed" at gøre, men som er grebet ud af luften som en ny slags virkelighed, som markedet straks begynder at indrette sig efter.

Siden 2008 har markedet spekuleret i, at statskasserne ville gøre alt for at redde såvel ansigt som euro og lave ratings fra Standard & Poors mv. Gamle hæderkronede læresætninger såsom at centralbankerne ikke spillede med på markedet, blev ophævet. Alle kneb og tricks gjaldt, når staterne skulle sætte markederne ud af kraft, samtidig med at alle lod som om, det fungerede på de sædvanlige præmisser. Statskasserne var de bundløse pengetanke, der altid gav markedet sikkerhed, så indsatsen var hævet over den sædvanlige risiko. Sådan nogle ting må teorien til at inkorporere, hvis den vil gøre sig håb om at kunne bruges til at forudsige verdens gang. I øvrigt kan den bare lytte til Radio 24Syvs program "Millionærklubben", hvis den vil forstå, hvordan folk tænker i markedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

"The Great Financial Crisis and the Great Recession began in the United States in 2007 and quickly spread across the globe, marking what appears to be a turning point in world history. Although this was followed within two years by a recovery phase, the world economy five years after the onset of the crisis is still in the doldrums. The United States, Europe, and Japan, remain caught in a condition of slow growth, high unemployment, and financial instability, with new economic tremors appearing all the time and the effects spreading globally. The one bright spot in the world economy, from a growth standpoint, has been the seemingly unstoppable expansion of a handful of emerging economies, particularly China. Yet, the continuing stability of China is now also in question. Hence, the general consensus among informed economic observers is that the world capitalist economy is facing the threat of long-run economic stagnation (complicated by the prospect of further financial deleveraging), sometimes referred to as the problem of “lost decades.” It is this issue of the stagnation of the capitalist economy, even more than that of financial crisis or recession, that has now emerged as the big question worldwide."
The Endless Crisis

Krisefri kapitalisme er lige så umuligt som italiensk salat uden grønærter. Det ligger i kapitalismens indre modsigelser, fx. at man ikke på en gang kan trykke lønningerne maksimalt og samtidig forvente at få solgt alle sine varer. Når det er så svært at indse, så skyldes det verdensmarkedet, men kan nemlig eksportere disse billigt fremstillede varer. Verdensmarkedet, som er et par hundrede år gammelt, har altid tilsløret kapitalismens indre modsigelser. Det er det som marxister kalder kapitalismens ujævne udvikling. Hvis markederne virkeligt var et grænseløst marked, hvor afstande og knaphed på olie ikke fandtes, så ville kapitalismen vise sig at blive til den monopolkapitalisme, hvorom de klassiske økonomer sagde, at her kunne konkurrencen ikke bestå, den findes kun når der er tale om uendelig mange små producenter, der ikke hver for sig er i stand til at påvirke markedet. Fuldstændig monopolisering (få gigantiske producenter inden for hver branche) og et grænseløst verdensmarked ville hurtigt resultere i en stagnerende økonomi, idet der ville blive produceret præcis så meget, at profitten var størst. Ikke mere, ikke mindre, uanset hvad folk i almindelighed ville mangle, idet de jo også mangler de penge, som de skal købe deres eget produkt for.

Det er disse forhold, som er ærindet for ovenstående artikel. Her diskuteres økonomiens monopolisering, som eftervises historisk og følger en voksende tendens til stagnation. Husk at den økonomiske vækst i de mest udviklede økonomier stort set er faldet støt siden omkring 1970. De vækstrater, som ledte op til dette tidspunkt, er aldrig blevet opretholdt over længere perioder, tværtimod.

Husk det, kapitalismens indre modsigelser forsvinder først med kapitalismens afskaffelse. Uanset hvor meget man forsøger at finde en ny økonomisk teori, som kan bruges af politikere og planlæggere til at manøvrere efter. Det er som at søge efter de vises sten, eller den hellige gral.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Juraen har ikke noget selvstændigt idéindhold. Juraen beskriver blot et samfunds retsregler, sådan som samfunden har valgt at indrette sig, og sådan som reglerne sanktioneres af magten og domstolene.

Hvis samfundet ønsker at indrette sig på en anden måde, vil juraen blot beskrive det. Også et postkapitalistisk samfund vil have retsregler og en jura til at bekrive dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Bill Atkins
Skal vi ikke tage nuancerne med og ikke skælde økonomerne ud som en samlet enhed. I Danmark har vi økonomer ,som Jesper Jespersen ol. der ser på de økonomisketeorier med andre briller end den herskende klasse af økonomer , der er markeds og ligevægtsfikserede.

I øvrigt tak til Jørgen Steen Nielsen for at bringe emnet op i Information.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Suz Skov

Okay. Det begynder at dæmre. Jeg har aldrig før forstået det der med ligevægt.

Dvs at når man skaber en uligevægt, f.eks. en pukkel af arbejdsløse, så søger systemet ligevægt ved at disse får et arbejde osv...Ånden i maskinen.

Er det virkeligt hvad man lærer på universiteterne idag.

Sygt!! Få dog disse mennesker indlagt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per-Olof Johanssson

Jeg citerede i en artikel om Johannes Hohlenberg i Fælleden 3/1977 Gunnar Myrdal for denne udtalelse: "Resultatet er, at en akademiker
nu er i stand til at blive professor i nationaløkonomi, og måske med tiden en førende nationaløkonom, skønt han kun har et yderst fragmentarisk kendskab til det samfund han udforsker. Ved at vide så lidt om virkelighedens verden og om hvad andre samfundsforskere er kommet underfund med om
denne verden, kan han mere uforstyrret af tvivl forblive i sin og sine kollegers
lille model-verden." Flere steder kritiserer han snakken om den automatisk forventede 'ligevægt'. Det kunne han altså sige for 40 år siden - uden nogen hørte efter!
http://per-olof.dk/hohlenberg.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for pouline middleton

Tak for en interessant artikel om at finde teorier på det økonomiske område, der rent faktisk kan anvendes til at forstå hvad der foregår, og give os bedre mulighed for at gribe ind, når tingene går i den forkerte retning.

Jeg synes vi på samme måde har brug for nye modeller for kærlighed, sex og samliv, så modellerne i højre grad afspejler den mangfoldighed af måder mennesker lever sammen på fremfor den idealtilstand fra 1950′erne, som vi baserer det på i dag. I interviewet med Ninka-Bernadette i Alt for damerne og bladet Liv, hvor tre andre interviewes, fokuseres der i denne uge på andre måder at leve kærligheden på – læs det og døm selv. http://www.altfordamerne.dk/kultur/kendte/kernefamilie-guru-udfordrer-pa... og http://magasinetliv.dk/

Danmarks statistik opererer med 37 forskellige forældre/børn sammenstillinger. http://politiken.dk/indland/fakta_indland/ECE869800/her-er-kernefamilien...

Det bliver spændende, når Danmarks Statistik skal til at rubricere hvordan mennesker dyrker sex:
1) heteroseksuelt monogamt
2) heteroseksuelt åbent
3) biseksuelt
4) homoseksuelt monogamt
5) homoseksuelt åbent
6) utro i det skjulte
7) med vekslende partnere
…fyld selv på her
9) all of the above igennem livets forskellige faser

Eller hvad med at rubricere mennesker som
A) seksuelt bundet til den samme person
B) seksuelt bundet til den samme person med hemmelige seksuelle relationer til andre
C) seksuelt frit stillet
D) seksuelt frit stillet med fast primær partner og åbne relationer for mig
E) seksuelt frit stillet med fast primær partner og åbne relationer for min partner
F) seksuelt frit stillet med fast primær partner og åbne relationer for os begge
G) …fyld selv på her
H) All of the above igennem livets forskellige faser

Hvis vi havde disse oplysninger om befolkningen, kunne vi begynde at lave økonomiske modeller, realkreditlån og studielån, der passer til folks reelle måde at leve på fremfor den måde man engang levede på, som binder folk til 30 årige annuitetslån, 10 årige afdrag på studiegæld og uden råd til at blive skilt, fordi man er blevet fanget af et finansmarked, der fungerer som en kasino økonomi uden forbindelse til reelle værdier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Hvornår er der nogen, som tør sige ligeud, at det er STATERS konstant stigende LÅNEBEHOV, der har NØDVENDDIGGJORT et kæmpestort og SPEKULATIVT FINANSMARKED? Det er jo det eneste sted de kan få tilstrækkeligt mange penge.

Hvem tror man det er, som har tilladt banker at bruge "leverages" med faktorer 10 - 20 og mere? Det er de samme stater, som derefter henvender sig til finansmarkederne for at sælge sine obligationer. Med andre ord, begge parter er i lommen på hinanden og ikke som det hævdes stater som er i lommen på finansmarkederne.

Kriser opstår i langt de fleste tilfælde, når lånebaseret forbrug og spekulation, statsligt såvel som privat, har taget overhånd.

Hvis ikke stater kan få dækket deres budgetunderskud ved låntagning til lave renter, er deres eneste mulighed at trykke flere penge.

Prøv at gætte, hvad det er USA og UK har gjort, og hvad Hollande ønker at ECB skal gøre; TRYKKE FLERE PENGE. Hvilket er det samme som at udhule værdien af eksisterende penge, eller rent ud sagt legaliseret TYVERI af menneskers opsparing.

Det tror da fa'en at guld har kronede dage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Niklas Monrad : Og hvorfor har staterne et konstant stigende lånebehov ?

Systemfejl ! Red alert !

Måske er det endelig begyndt at fise ind under tænkehatten at systemet er i gang med at ødelægge fundamentet for ALLE

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

Spændende artikel og ganske sigende at en udenlandsk "finanstroldmand" m.m. skal finansiere dansk alternativ økonomisk forskning.

@ Monrad

ECB har haft gang i seddelpressen i flere år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Abildgaard

Økonomerne burde læse noget mere termodynamik. Så ville de opdage, at ligevægt er den tilstand, hvor udveksling og omsætning ikke længere kan lade sig gøre. Alle forskelle er væk, og derfor giver omsætning ingen mening. Ligevægt er skidt, uligevægt er godt! Har økonomerne evt. forvekslet ligevægt med balance?

Ganske rigtigt, så er ligevægt er den tilstand, som et lukket system vil ende i efter kortere eller længere tid. Et åbent system med omsætning (input og output) giver derimod systemet muligheden for at komme væk fra ligevægten - og det er det, der er det attraktive. Indput til systemet er energi og råvare (der er langt fra ligevægt) og output er skrald og varme (der er tæt på ligevægt). Systemet har imellemtiden "forbrugt" af uligevægt til at opbygge og vedligeholde sig selv.

Hvis økonomerne vil noget, så få styr på ligevægtsteorierne!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

@pouline middleton

Denne meget smukke statistiske udredning fortjener mere opmærksomhed, evt. i et internationalt tidskrift f.eks.
Den beviser nødvendigheden af ekstremt meget mere kontrol, netop for at politikerne kan lave præcis planlægning, må de naturligvis kende hver eneste detalje om befolkningens gøren og laden.

Er det mon derfor man har undladt at straffe de tidligere "Ministerium für Staatssicherheit", folk, for de sidder jo inde med den form for viden om hvordan man skaffer sig total kontrol over borgerne som myndighed.

Det kan være at den Århusianske politiker får ret alligevel, hvorfor ikke installere web kameraer i folks hjem, hvorfor nøjes med at installere dem i fugle kasser

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

For at sikre balancen i et samfund fastlægger vi regler. De, der ikke af sig selv lever op til den vedtagne måde at leve på, bliver draget til ansvar og straffet.
Hvorfor ikke også i økonomiske forhold. De, der ikke kan styre sig og skader andre, kan straffes efter nærmere fastlagte regler. Der har jo iøvrigt været reguleringer efter erfaringerne fra trediverne.

Vi mangler bare modige politikere.

Socialisterne benægter at regulering af kapitalismen kan lade sig gøre, og bruger det til at argumentere for indførelse af en verdensomspændende socialisme.
I vil gå i jeres grav med denne tro uopfyldt.

Økonomien og spillereglerne er et redskab til at sikre velfungerende, menneskelige samfund.
Ikke en religion.
Fri os fra religionskrig.

Og, kære okonomer ! Se så at få denne planets naturgivne betingelser med i jeres overvejelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Thomsen

Det er prisværdigt, synes jeg, at Information går aktivt ind i dette projekt (eller hvad man nu skal kalde det), og det er jo lidt af "skæbnens ironi", at en storfinansmand er sponsor. Mine bedste ønsker for at det bliver frugtbart!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Kære Heinrich

Du kommer tit langt omkring ved at spinde en filosofisk ende på debatten, ofte går det godt, af og til går det helt ud i skoven. MKN laver en halv Heinrich, som ikke rigtig rammer nogen steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels-Holger Nielsen:
"Du kommer tit langt omkring ved at spinde en filosofisk ende på debatten, ofte går det godt, af og til går det helt ud i skoven."

Hvis man skal forholde sig til realitet, kommer man næppe udenom at skulle filosofere.

Det glæder mig, at jeg (endnu) ikke er blevet et skældsord eller synonym med en tågesnakkende klaphat ;-)

Eller slet og uret skal udsættes for hånligheder, pga. det beskidte, men nødvendige, arbejde man påtager sig :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Kapitalismen har fungeret udmærket. Enorme summer har bevæget sig opad i de sidste 30 år, 1% af verdens befolkning og tusind firmaer kontrollerer størstedelen af økonomien. Det er det de gerne ville.

Man kan fristes til at spekulere tilbage på hvordan den katolske kirkes aktører i middelalderen forholdt sig til den praktiske anvendelse af deres religiøse dogmer til at samle magtens tråde. Der må da have været en vis pragmatisk tilgang til tingene, hvor man på et eller andet niveau reflekterede på, at de religøse dogmer muligvis ikke var andet end vås, men de virkede helt efter hensigten med at samle magt og økonomi på de rette, få hænder, så hvorfor prøve at skabe logik i noget der virker helt efter hensigten alligevel?

Ligeså med vores nuværende økonomiske "religion" - den virker helt efter de magtfuldes ønsker, så man har mere interesse i at gå stille med dørene end at prøve at udvikle relaistiske økonomiske modeller. Realismen tjener jo alligevel kun de 99% - den 1% vil da ikke få noget brugbart ud af det.

Al snakken om markedets balance og konkurrencen og den bedste af alle verdener skal blot holde os i mørket om tingenes virkelige tilstand - ja hvad er der nu galt med det? - så den 1% kan tilrane sig resten. På nuværende tidspunkt er der en alt for stor middelklasse, alt for mange mennesker, selv i USA, der ejer noget, såsom et hus, som virkelig burde ejes af den 1% så det kan bruges til at inddrive endnu mere ressourcer. Et enormt indtægtspotientiale går spildt for den 1% når der er så mange middelklassefamiler der ejer deres hus eller gård, og derfor til en vis grad har deres på det tørre. De 99% må kun eje forbrugsemner, som taber ders værdi helt vildt på hkort tid, og skal udskiftes inden for en kort, overskuelig fremtid, så armoden blandt de 99% kan sikres og opretholdes.
Sådan var det i 1800-tallet, sådan er det blevet igen.
Den periode i midten af 1900-tallet hvor man foregav at sprede værdierne på mange hænder var et ønskværdigt middel for at opnå bestemte resultater i det lange løb.
Man giver og tager alt efter hvordan det passer ind i den 1%s kram. Glem ikke det var den ærkekonservative Bismarck der var foregangsmand for det europæiske velfærdssystem, ikke af godhed, men af velovervejet realisme, det var nødvendigt for at tækkes masserne tilstrækkeligt til at de ikke alle blev socialister og væltede læsset, fordi man ikke helt havde kontrol med tingene.
Det har man sådan set nu. Ikke helt, naturligvis, men meget tæt på. Det fascistiske magtapparat er meget tæt på at være på plads og perfekt, med gode kampstrategier, fabelagtig mobilitet, fabelagtige overvågningsmidler, som vi selv har været med til at fremelske med vores brug af computere.
Så virkeligheden? Så længe den kører helt efter hensigten, skal man helst ikke have en teori der passer, det er derfor vi ikke har en, ikke fordi økonomerne er dumme eller sådan noget fjolleri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for pouline middleton

@ Steen Ingvard Nielsen

Du ved, at det man måler på bliver der gjort noget ved;) og derfor ville jeg med mit indlæg gerne give Dk's Statistik lidt inspiration til at definere deres målepunkter på nye måder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Tja.. Det lyder jo som om økonomerne skal til at lære mennesket at kende og så skal de sgu læse lidt humaniora ;-) Og herudover skulle de måske til at overveje hvad og hvordan rationelt skal forstås og hvilket refleksionsparadigme det hidrøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

...den økonomiske teoris verdensfjerne dogmer om perfekte markeder og rationelle aktører... - professoren kommer virkeligt på arbejde. Der er mange elfenbenstårne der skal rives ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Hvem ved hvad?

Hvis man nu havde en stor pose penge og man slog sig sammen med en masse andre, der også havde en stor pose penge, ville man så kunne blive en rigtig stor aktør på markedet?

Og hvis man nu var det, ville man så kunne gå ind og pumpe penge i hvad som helst for, at få kursen til at stige og trække dem ud igen for at få prisen til at falde, for igen derefter at pumpe penge ind igen osv. osv.

Uden at det blev kaldt for insider handler?

Ville man af den vej kunne styre næsten hvad som helst tænkeligt selv politikere hvis man var stor nok aktør.?

Eksempel; det lokale fodboldhold de ryger ned i røven af 4 division. Man pumper penge i og de ryger helt til tops, så trækker man dem ud igen og de ryger ned i 4 division igen, man gør det samme igen osv.
Eller man lavede nogle regler, så et hold kunne dømmes til at blive rykket ned som diciplinærstraf, så ville det gå lidt hurtigere med at tjene penge. Osv. osv.

Ville man kunne lave en kapital fond der købte virksomheder op, hvor efter man systematisk begyndte at trække midler ud af disse virksomheder og fordele dem mellem aktionærene, hvert år ved juletid f.eks.? Osv. osv.

Og ville man så kunne høre fra politikerne, at dem med de bredeste skuldre skulle bidrage mere.

Osv. osv.?

Uden at der blev sat navn på og uden, uden at man blev synderligt meget klogere.

Spørgsmål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Spørgsmål?

Og ville man så kunne puste ballonen op og trække pengene ud før den sprang, og ville man så kunne flytte dem i sikkerhed i Schweiz eller købe guldbarer eller diamanter eller dyrt kunst som ikke beskattes?

Og ville det være derfor at der lige pludselig blev solgt helvedes mange alarmer?

Og ville man så kunne trække rigtigt mange penge ud af bankerne på en gang, ville de så få problemer med indlåns kapital og ville man så skulle give bankpakker flere gange om året på 50 milliarder for ikke at få et nyt Wallstreet lignende krak, eller et stats bankerot.

Spørgsmål?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen

Din sammenligning af mainstreamøkonomi og religiøse dogmer i højmiddelalderen er helt dækkende. Så, er det, at man begynder at kunne få øje på liturgien: 2020-planer, statsministerens nytårstale, den kommende mangel på arbejdskraft, privatiseringsspøgelset, lovprisningen af ny rekord i julehandlen, kritikken af studenternes fjumreår etc, etc. Alt sammen lig en katolsk messe som med sine påkaldelser, ritualer, lys og ornater skal bortlede opmærksomheden fra tidens elendighed og dogmernes magtesløshed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Dorte Sørensen jeg læser altid Jesper Jespersen med stor interesse, men han skriver oftest under en larmende tavshed fra netop de blå økonomer. Enhedslisten har været ude med netop et ønske om en nuanceret debat fra økonomernes side:

http://www.information.dk/telegram/283407
http://www.information.dk/269856

Jeg tror ikke Enhedslisten regner med at ændre samfundets pengestrømme udfra nogle eksakte økonomiske modeller, men derimod tror jeg de regner med at en fri og åben diskussion mellem forskellige økonomer og deres modeller, vil ændre den rigide økonomisk/politiske debat.

Og faktisk mistænker jeg især universitetsøkonomer for ikke at ønske denne debat, dels fordi de helst vil være politisk neutrale, og dels fordi de mener at økonomifaget vil blive opfattet, som en ikke eksakt videnskab, hvis der bliver for megen polemik omkring økonomi - men det er en åben og fri debat på hverdagsniveau der kan ændre folks syn på økonomi som poltisk videnskab.

Der burde efter min mening, i denne tid i offentligheden være en veritabel modelkrig mellem de forskellige økonomiske skoler om værdien af kickstart og økonomiske hjælpepakker til erhverslivet..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

"De dominerende økonomiske teorier baserer sig på den helt forfærdelige grundantagelse, at markedets aktører har perfekt viden om de økonomiske strukturer og deres fremtidige udfald,« siger Katarina Juselius."

Tak til Katarina, en kvinde med hjernen på rette sted - og Soros - var der ikke noget med, at han tjente alle sine penge med det formål at kunne gøre netop det, han nu har gang i ?

Så nu er vi måske færdige med at skulle lægge ører til prædikener om at ´dynamiske effekter´ genererer flere penge til alle, hvis man giver de rige skattelettelser ?

Selvfølgelig er økonomi=husførelse en eksakt videnskab, det ved sgu da enhver husmor - det er økonomer, politikere og stemmekvæget, der har parkeret hjernen i lommen på spekulanterne, så verdensøkonomien nu er kommet så langt ud, at man kan bilde sig selv og hinanden ind, at økonomi er relativ.

Men sandhedens time er nær, og ressourcetyvenes regime nærmer sig hastigt sin afslutning. Af ruinerne vil vokse nye samfund, der baserer sig på miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, og menneskeheden vil aldrig mere glemme hvor nær, dens undergang var.

Sålænge der er liv, er der håb - i Spanien rykkes der, fordi de er virkelig pressede

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Pedersen

Jeg har for nylig haft "fornøjelsen" af, at være til forelæsning i et fag på økonomistudiet, hvor jeg ellers ikke selv hører til!

Det var meget specielt at høre rationelle studerende omtale "Markedet" som noget helligt, noget man ikke kan ændre på men som berører os alle. Som en kraft der er i alt omkring os!

Et øjeblik troede jeg, jeg var havnet på teologistudiet!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaj  Julin

En meget spændende artikel lad os håbe, at den kan inspirere til nogle nye tanker, der følges op af action. Som der er nævnt tidligere på siden , er det lidt sjovt at det er en super kapitalist, der sponsorerer det nye center på København Universitet.
Var det i øvrigt ikke ham som tidligere anbefalede EU og Helle Thorning at satse mere på vækst og ikke kun reformere for at mindske de offentlige udgifter. Den gang afviste Helle Thorning kategorisk så vidt jeg husker. Men hun er også, efter min personlige mening , mere revisor end en visionær politiker ; noget hun deler med rigtig mange af sine kolleger i Folketinget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Peter Hansen,
Når den katolske kirke "tabte", så er det ligesom når K-Mart taber til Wal-Mart - der blir måske noget gåen-ned-med-flaget, noget af rigdommen skifter hænder, men man kan være sikker på er at rigdommen i næsten alle tilfælde flyttes til andre ligeledes velhavende eller til nogle endnu mere velhavende. I nogle få tilfælde flyttes den til opkomlinge. Det eneste du kan være helt sikker på, er at den ikke bliver omdistribueret til de fattigste 90%.

Og den slags taberi kan vel være os andre noget nær ligegyldigt? Det er ligesom når kong christian tabte et slag - så tabte han som regel kun lidt anseelse blandt sine ligemænd, eller et øje når det gik rigtigt for sig, mens der var tusinder, både soldater og civile, der tabte liv, hus og hjem, som regel dem der havde mindst råd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Der er flere ting som jeg synes er værd at fremhæve. Juselius taler om krisernes omkostninger for de berørte befolkninger, hvilket jeg ser som et udtryk for solidaritet. De fleste økonomer synes at solidarisere sig med korporationerne og kapitalejerne. Resten af befolkningen opfordres til ofre så at korporationerne og kapitalejerne igen kan komme på fode.

Artiklen beskriver en virkelighedsbaseret søgen efter erkendelse, som stilles overfor en ideologisk konstrueret model som må benægte den virkelighed den ikke kan indoptage. Vi får et fortrinligt indtryk af hvor forstokket den herskende økonomiske tænkning er.

Endelig er det meget opmuntrende at læse at økonomistuderende både i Danmark og USA gør oprør mod et antikveret økonomistudium og forlanger alternativer. De unge er dem der er hårdest ramt. Det er godt at de engagerer sig.

anbefalede denne kommentar

Sider