Nybagte forældre forvirres af velmenende råd

Stol på din intuition, lyder rådet til nybagte forældre. Men det er sin sag, når alt fra blefirmaer over ammehoteller til selvhjælpsbøger står klar med råd, der langt fra er skudsikre

Det synes svært at være nybagte forældre. I takt med at gennemsnitsalderen for fødende kvinder har rundet 30 år, er forventninger og drømme om familieliv og det perfekte barn fulgt med. Den drøm eller angsten for ikke at gøre det godt nok har fået antallet af bøger om børn og opdragelse til at eksplodere.

Magnus Møller

For nylig var der baby- og småbørnsmesse i København. Et mekka for mødre in spe og kommende fædre. Ud over gravide maver var der familier med baby i barnevogn og storebror eller søster ved hånden. Og der var dømt jagt på de gode tilbud. Man kunne overveje en Folkevogn med plads til den nye verdensborgers barnevogn, tilbud om at få de daglige indkøb leveret – eller hvad med en brystpumpe, hvis amningen gør knuder?

Det er altid spændende at møde så mange forældre på én gang. Nogle ting fæstner sig mere end andre. Der var f.eks. et par, som i en moden alder ventede det første barn.

»Hvad skal vi stille op med alle de lange lister, vi får her? Der er så mange forslag til ting, vi bør anskaffe os. Hvad er egentlig nødvendigt?« spurgte faderen.

»Vi skal flytte i nyt hus en måned før fødslen, så det er lidt upraktisk med alle de ting.«

»Vi er ret så meget på bar bund,« indrømmede moderen.

»Vi ved ikke ret meget. Vi har ikke passet børn og den slags.«

Jeg talte lidt med dem om den oplevelse, det er, når alting er første gang, og om at de selvfølgelig vil lære en masse af deres erfaringer.

»Men det er jo svært med den sunde fornuft, for vi har jo ikke så meget at have den i. Som nybegynder kan man let føle sig lidt amatøragtig. Synes du, vi skal købe vuggen nu, eller kan vi godt vente? Vi vil jo gerne have én, der kan hænge. Og vi ved, hvor den kan være i det nye hus,« spurgte faderen.

Vi blev enige om, at de med sindsro kunne vente: Det er dejligt at forberede sig, men i jeres situation er der ikke nogen grund til at styrte af sted og købe ting. Butikkerne har åbent hver dag – og webshops hele døgnet. Lettelsen var stor, da vi skiltes.

De perfekte forældre

Parret er tidstypisk. I takt med at gennemsnitsalderen for fødende kvinder har rundet 30 år, er forventninger og drømme om familieliv og det perfekte barn fulgt med op.

At være nybagte forældre er lidt som at få nøglerne til den nye bil i hånden og så værsgo’ kør! ’Men jeg har ikke noget kørekort!’, lyder det ængsteligt. ’Vissevasse – kør på din intuition og fornemmelse, for der følger ikke en instruktionsbog med babyen,’ lyder svaret.

Selv om nærkontakt med et nyfødt barn kommer den dag, forældre står med deres eget førstefødte i armene, føler mange, at de har brug for mere fast grund under fødderne. Det har udløst stribevis af bøger, månedsblade og frem for alt internetsider med masser af tilbud om information.

I 1960’erne var udbuddet stadig til at overse. Dengang måtte man klare sig med Benjamin Spocks Bogen om barnet og Sundhedsstyrelsens lille bog Graviditet, fødsel og barsel.

Frem til 1990’erne var udbuddet af bøger ikke særlig stort. I dag bugner bogmarkedet. Desværre skaber de håndfaste råd ofte mere bekymring end afklaring. End ikke eksperterne kan blive enige om, hvad de skal mene.

En af de mere populære, men også stærkt debatterede bøger, er Godnat og sov godt, der skal hjælpe forældre med smertefrit at lægge deres børn i seng. Metoden benyttes af 40 pct. af de danske forældre.

Eksperter diskuterer livligt, om det er i orden at lade barnet græde sig i søvn? Er det ikke udansk at acceptere barnegråd i et vist antal minutter, hvis guldklumpen har svært ved at sove?

Nogle mener, at accept af barnegråd ved sengetid er uskadeligt for barnet. De fremhæver, at det er en lettelse for forældrene, når metoden virker. Andre mener, at børn ikke har godt af metoden. Hvem skal forældrene stole på, når der tilsyneladende ikke findes en overbevisende mirakelkur, som let og ubesværet forvandler de søde små til sovende englebasser ved sengetid?

Dyre råd

Babygråd er i det hele taget et interessant emne. Spædbørn græder i gennemsnit to-tre timer i døgnet de første måneder. Og på trods af intensiv forskning og mange forskellige forsøg ved man ikke, hvorfor 15-30 pct. af alle spædbørnsforældre oplever, at deres barn har kolik.

Selv om der endnu ikke er opfundet en sikker kur mod problemet, skorter det ikke på tilbud om mirakelkure. F.eks. kan forældre for knap 20.000 kroner købe et hotelophold med den lovende titel Fra kolik til glad baby på 4 døgn.

En af hemmelighederne er tilsyneladende, at de stakkels forældre skal lære at vurdere, om deres skrigehals græder af sult, træthed eller smerte. Men interessant nok har videnskabelige eksperimenter med spædbørn, der græder, vist, at det ikke er muligt at tolke alene på lyden af gråden. Den er nemlig stort set ens hos det spæde barn.

Det er intensiteten og måden, gråden kommer på, der er forskellig. Men faktisk kan man ikke skelne mellem de forskellige årsager ved hjælp af grådens lyd.

Er det ikke bare en lille detalje, kunne man spørge. Umiddelbart er svaret jo. Men hvis en far eller mor læser sig til, at den kompetente forælder kan bestemme barnets behov ud fra grådens lyd, så tilhører den forældre, der ikke kan, kategorien inkompetent forælder! For nylig kunne man i en kronik i Information læse, at forældreskabet »ikke er raketvidenskab« (5. maj) . Det må være herligt for kronikøren, for det er ikke sjovt at være i tvivl.

Men det er vel helt forståeligt, at forældre er usikre. Usikkerhed i større eller mindre omfang vil altid være en fast makker i forældreskabet. Børns udvikling er en lang forandringsproces, hvor både de og forældrene bliver udfordret igen og igen. Det er derfor, så mange interessenter står i kø med netop deres budskab og løsning.

Baby-detektor

De mange velmenende råd giver sig til tider udslag i noget, der kan minde om modebølger i børneplejen. F.eks. har en lille, men ikke uvæsentlig detalje, tiltrukket sig min opmærksomhed de senere år: Forældre er begyndt at hæfte en ble eller et tæppe op med tøjklemmer for barnevognsåbningen.

Jeg har spurgt forældre, jeg har mødt på min vej, hvorfor der er lukket af til barnet. Svarene er vidt forskellige: ’Mit barn skal skærmes for indtryk, så det ikke bliver overstimuleret’, eller ’så sover han længere’. Jeg har også mødt forklaringen: ’Det er for at undgå forurening fra luften’.

I kredsen af kolleger taler vi om, at bleen for vognen ikke bare skærmer, men også kan forhindre kontakten mellem barn og forældre. Far eller mor kan ikke så let følge med i, om deres barn er godt tilpas, og det bliver også mørkt og varmt nede i vognen. Og netop dagsøvn skal helst foregå i lyse omgivelser, for det er med til at regulere døgnrytmen, mener søvnforskere. Derfor er en ble lige der nok ikke den bedste idé.

Men leder jeg i mit ret så omfattende bibliotek af bøger om gravide og småbørn, genfinder jeg anbefalingen om at skærme baby fra indtryk med en ophængt stofble. Sjovt nok i en bog, som uddeles af blefirmaet Libero.

Men hvor ’det gode råd’ kommer fra, det kan man ikke se. Måske det er på tide med et program under overskriften Baby-detektor efter modellen for programmet på P1 og DR2? Det kunne være forfriskende at få luget lidt ud i de tusindvis af anbefalinger til småbørnsforældre.

 

Else Guldager er sundhedsplejerske, ph.d., forfatter til en del bøger målrettet til småbørnsforældre samt faglig redaktør af hjemmesiden sundhedsplejersken.dk

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu