Myten om hvorfor vi arbejder har sejret – men den er stadig forkert

Det skal kunne betale sig at arbejde mere, siger beslutningstagerne. Men forestillingen om, at penge motiverer os til at yde en større indsats, er en liberal myte, som de europæiske velfærdsstaters succes for længst har modbevist

Under dække af næsten ti års værdipolitisk indvandrerdebat fik Anders Fogh Rasmussen drejet Danmark i en retning, som gør op med den økonomiske model, der er selve grundlaget for den nordeuropæiske velstand, mener kronikøren.

Bo Amstrup

»Forskellen på at arbejde og modtage offentlig forsørgelse er for lille.«

Sådan lød det i skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) oplæg til den skattereform, der nu forhandles om. Underforstået: Som forholdene er nu, kan det ikke betale sig at arbejde, og bl.a. derfor har vi ledighed.

Det budskab er længe blevet ført frem af højrefløjen, og det er ikke underligt, at bl.a. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance jubler, som havde han lige vundet en OL-medalje. Han har kaldt initiativet for det, det er: »… et paradigmeskifte på venstrefløjen«.

Kommentatorerne æder præmisserne for skattereformen råt: Der er en sammenhæng mellem ledighed og skat/offentlig ydelser, og derfor har oplægget blot afstedkommet en pseudodebat, hvor man diskuterer, om forslaget er vidtgående nok.

Problemet er bare, at grundpræmissen bygger på en række myter om, hvorfor vi arbejder. En ny Rambøll-undersøgelse, som Jyllands-Posten offentliggjorde for nylig, viser, at skattelettelser ikke vil få danskerne til at arbejde mere. Og mere end 100 års erfaring med velfærdsstaten viser, at dynamikken er radikalt anderledes, end den man lægger til grund for skattereformen.

Velfærdsstaten som modbevis

Tanken bag skattereformen er i virkeligheden den helt grundlæggende og klassiske diskussion om den private ejendomsret og statens indgreb heri. Det har siden midten af 1800-tallet været omdrejningspunktet i uenigheden mellem liberalismen og socialismen.

Liberalisterne har forudsagt al produktivitet og foretagsomheds ophør cirka tusinde gange (og taget fejl ligeså mange gange), siden socialisterne første gang påpegede, at man måske kunne indrette samfundet, så det ikke var egnens storbonde eller handelsmand, der sad på 95 procent af værdierne, mens resten levede kummerligt og døde af sult, fejlernæring, banale sygdomme, overanstrengelse og kulde.

Det socialistiske projekt kaldes i dag den europæiske velfærdsstat, og det har konsekvent modbevist de liberale antagelser og myter. Faktisk tyder det på, at virkeligheden gebærder sig lige modsat af de liberale antagelser: De lande, der udfordrer myten og har veludbyggede offentlige sektorer, er praktisk talt uden undtagelse de rigeste og mest produktive.

Som udgangspunkt arbejder man ganske vist for at få penge eller det, penge kan skaffe én, men så snart det basale er dækket ind, er det helt andre faktorer, der determinerer vores til- og fravalg af arbejde.

Det underlige er, at så få åbner øjnene og iagttager den håndgribelige virkelighed omkring dem og stiller spørgsmål ved den liberale myte.

Allerede ved vores uddannelsesvalg falder de liberale antagelser om den direkte sammenhæng mellem penge og motivation til jorden med et brag. Burde det store flertal drevet af rationelle og økonomimaksimerende motiver ikke søge mod professioner, hvor de kan forvente den største indtægt? Altså, meget forsimplet, burde vi ikke alle stile mod at blive børshajer, chefer og direktører?

Jo, det burde vi, men det gør vi som bekendt ikke. Faktisk er det ikke usædvanligt, at flertallet af en årgang søger mod uddannelser – lærer, pædagog, sygeplejerske, politibetjent, socialrådgiver osv. – hvor en af de få ting, man kan love dem på forhånd, er, at lønnen bliver væsentligt lavere sammenlignet med andre erhverv.

Eksemplerne på den manglende sammenhæng mellem motivation og løn står i kø. Omkring 40 procent af danskerne, næsten 1,9 millioner mennesker, laver frivilligt arbejde. Altså ekstraarbejde i idrætsforeningen, skolen, kirken, den politiske eller sociale organisation og alle mulige andre steder. Arbejde, de ikke får en krone for.

Hvorfor? Helt enkelt, fordi indkomst kun betyder noget indtil det punkt, hvor de basale behov for husly, føde og beklædning er opfyldt. Da disse behov heldigvis er opfyldt for stort set alle beskæftigede i Danmark, er det helt andre parametre, danskerne agerer ud fra.

To helt nye undersøgelser viser da også, at ændringer i skattesystemet ikke vil ændre vores motivation i forhold til at arbejde hverken mere eller mindre. Både Rambøll og tænketanken Cevea har netop offentliggjort målinger med enslydende og klare konklusioner: Over 75 pct. af danskerne afviser fuldstændig, at en skattereform vil betyde noget for deres motivation og prioriteter.

Øger stigmatiseringen

Derfor er det nærmest en hån, når særligt S og SF ifører sig en arbejderretorik og taler om leverpostejsmadder, Kansas-Danmark og rugbrødsreform.

Man modarbejder og splitter netop dette arbejdersegment ved at opstille en kunstig modsætning mellem ledige og arbejdende. Den langt overvejende del af de ledige er netop kendetegnet ved at være arbejdende, som i en kortere eller længere periode ufrivilligt mangler et sted at gå hen med deres leverpostejsmadder.

En undersøgelse, offentliggjort og refereret i de fleste medier i maj, sætter en fed streg under et af de virkelige problemer ved ledighed: stigmatiseringen og den sociale eksklusion. Det er det problem, regeringen nu forværrer. Faktisk vil de fleste hellere end gerne arbejde. De vil endda arbejde det samme for væsentligt færre penge, for udover fattigdom afstedkommer ledighed skam, mindreværd og isolation. Således oplyser seks ud af 10 af de ledige »at de føler sig mindre værd«, og at de af den grund f.eks. har prøvet at fravælge en familiefest i en ledighedssituation.

Helt kort: Den ældgamle liberale myte om, hvorfor vi arbejder har sejret, men den er stadig forkert. Regeringen er med andre ord i gang med at save grundpillerne i vores velfærdssamfund over på de helt forkerte præmisser.

Foghs kulturrevolution

Men hvor kommer myten fra? Og hvordan har den kunnet vokse sig så voldsom og sejlivet?

Alt peger på, at Anders Fogh Rasmussen er ophavsmanden. Da han for tre år siden forlod posten som statsminister, var det på mange måder et forandret Danmark, han overlod til sine efterfølgere. Konturerne af hans værk er først nu ved at tegne sig.

Mens alle af indlysende grunde var optaget af indvandrerdebatten i 00’erne, skete det centrale værdipolitiske skift måske i virkeligheden på det økonomiske område: Den (neo-)liberale doktrin om løntilbageholdenhed, mindre stat og lavere skat – særligt for dem, der tjener mest – er blevet en sandhed, som S og selv SF lader til at acceptere.

Det er Fogh Rasmussens virkelige sejr, at han under dække af næsten ti års værdipolitisk indvandrerdebat fik drejet Danmark i en retning, som gør op med den økonomiske model, der er selve grundlaget for den nordeuropæiske velstand. Fogh-Rasmussen plantede et frø, som nu blomstrer i S og SF’s have. I dag befinder vi os i den paradoksale situation, at den røde danske regering på flere centrale økonomiske politikområder ligger til højre for borgerlige/liberale regeringer andre steder i Europa. Kernen i den tankegang, som nu også er udgangspunktet i oplægget til en skattereform, bygger på de Fogh’ske antagelser om, at universelle og relativt generøse velfærdsydelser fjerner incitamentet til at arbejde, samt at økonomiske gevinster driver værket på arbejdsmarkedet.

 

 

Brian Esbensen er cand. scient. soc. Han er mellemøstredaktør ved magasinet RÆSON og udviklingspolitisk kommentator ved Kristeligt Dagblad

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Nic Pedersen

"De lande, der udfordrer myten og har veludbyggede offentlige sektorer, er praktisk talt uden undtagelse de rigeste og mest produktive."

Nej!
De er praktisk talt uden undtagelse pisseforgældede, har sendt størstedelen af deres produktionsapparat udenlands og sidder i l... til halsen!

Resten er også studentikost vrøvl!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leopold Galicki

En yderst væsentlig artikel.

Hvorfor denne så negative reaktion, Nic?

F.eks er USA et af mest forgældede lande, og dog med et velfærdssystem som ligger langt langt under de nordiske landes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Pisk og dæmonisering til de arbejdsløse og gulerod til de arbejdende og man har skabt endnu en splitning.

Og regeringen arbejder lystigt videre på deres fortælling....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hasse Poulsen

"Travailler plus pour gagner plus" var et af Sarkozys slagord i 2007. Det viste sig hurtigt at være en løgn.

Trist at Danmarks socialister overtager en så idiotisk parole.

man kunnne også sige: "arbejde gør fri", nu vi er i gang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Artiklen er tendentiøs.

Afdragsfrie lån har forrykket balancen i samfundet. Boligerne blev til spekulationer, og efterfølgende er en del boligejere nødt til at arbejde meget for at afdrage gælden på en lidt for ambitiøs bolig.

Arbejde foretages ud fra flere betragtninger. Herzbergs motivationsmodel anvendes ofte, her er penge en vedligeholdesesfaktor. Det betyder at så længe der er en fornuftig løn, bliver lønmodtageren ikke utilfreds. Lønmodtageren kan have et hav af årsager til at gå på arbejde, men realkreditlånet fastholder lønnens betydning. Det er attraktivt at få nedbragt gæld, særligt for de årgange der ser ud til at risikere at miste en del af folkepensionen. (1965-1985). For disse årgange vil en nedsat skat kunne tjene til at man nedbringer gæld.

En anden problematik i artiklen er det frivillige arbejde. Det kan betragtes som en art naturalieøkonomi. Hvis man kan betale sit medlemskab ved selv at instruere andre en del af tiden, skal man ikke svare skat af indtægt. For skatteborgeren er det en klar fordel, og man kan endda opnå anerkendelse som altruist mens man slipper for skat.

At give Anders Fogh skylden er lidt for letkøbt - de konservative svigtede idealerne, og DF tog hvad de kunne. Den nye regering er et godt eksempel på at også de såkaldt røde partier kan indgå i dårlige regeringer.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Nielsen

Ja, nogle tænker på at skabe en bedre verden.
Andre tænker: What's in it for me?

Idealisten Brian Esbensen mener, at de fleste er som han.

Min erfaring er, at de fleste tænker på Number One - dem selv - først og fremmest.

Hvad er din erfaring, helt ærligt?

Er verden fyldt med mennesker, som arbejder gratis og ikke interesserer sig for penge eller materielle goder udover det helt basale?

Er den?

Helt ærligt?

Min konklusion er, at Brian Esbensen er fyldt med idealistisk bullshit, og at idealismen og den moralske højt til hest-position tjener som det redskab, hvormed netop han med størst sandsynlighed kan erobre magt i verden, fordi han ikke er så god til det med penge.

Analogt til politikerne, der synes at pengene skal tvangsinddrives og fordeles ved intriger og mødeaktivitet, fordi de ikke er så gode til at tilvejebringe dem og den ledsagende magt ved egen indsats.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Vi har en Sociolog (djøf) der snakker om ting som Fogh (djøf) har indført for at sætte os non-djøffere op mod hinanden, og at skatteministeren (djøf) så har overtaget. Alt sammen pga. undersøgelser og teorier lavede af... djøffere.

Er det bare mig eller er der et mønster ?

// Jesper the paranoid son of a ....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Endnu mere grundlæggende og lige så forkert er antagelsen om, at mere arbejde er bedre for økonomien. Det er det bare ikke. Om noget er de økonomier, der klarer sig bedst i øjeblikket, dem med mindst arbejdstid og mest velfærd.

Dokumentation: stats.oecd.org/Index.aspx?DatasetCode=LEVEL#

Mindst arbejdstid: Holland, Tyskland, Norge, Frankrig, Danmark

Mest arbejdstid: Korea, Chile, Grækenland, Rusland, Ungarn

Det, der er godt, er effektivt arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Esbensens hypotese

- kan bekræftes ved at læse interviewet med FR i Weekendavisen lige efter nytåret, hvor han gjorde op med 'smagsdommerne'.

Han siger ganske klart, at hvis man vil vinde den politiske og økonomiske kamp på langt sigte, så må man starte med at forandre folks mentalitet (kultur).

Individualisér mentaliteten, gør folk til forbrugere af det offentlige i stedet for borgere, så følger minimalstaten af sig selv. Forholdet mellem borgerne og staten bliver nyformuleret som en kontrakt-relation. Lige for lige. Ikke som et fællesskab.

Jeg er næsten træt af at gentage mig selv: Det er lykkedes FR til perfektion at gøre velfærd til et spørgsmål om velstand. Så: Hvis du gerne vil have mere velfærd, må du knokle røven ud af bukserne.

Det er så åbenbart den måde, hans psyke er skruet sammen på. Et genuint udtryk for den protestantiske, syndsbevidste arbejdsetik. Det rædsomme er, at socialdemokraterne og nu også SF taler ham efter munden.

Glemt er Marx, som pegede på forskellen mellem bytte- og brugsværdi og mellem økonomisk og menneskelig rigdom. Hvad skal man med en borgerlig opposition, når man har en socialdemokratisk ledet regering, der taler samme sprog? Eller hvad skal man med en sådan regering, når oppositionen lige så godt kunne gøre arbejdet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Hvorfor arbejder "vi, folket"? . For at komme videre, for at overleve. Helt sikkert, ikke for at tillade "overordnet diktatur", styret af og med "kapitalisteske", (lobyistiske og terroistiske), illusionære styringsmodeller, som oplyste samfund, ikke længere, burde tillade.

Arbejderen arbejder, det gør lægen,skuespilleren,skraldemanden,kassedamen,hjemmehjælperen også, (ingen kan undvære hinanden), og derfor bør "arbejdet",opfattes: Som en form for "LIVS værdi", som selv med mindste "ydelse", opfattes, som en "værdi". Hvad den spillegale "finans og illusions industri", indtil nuet har præsteret er kun "latterligheden" (værdiløsheden) som i sin egen primitivitet, stadig mener, at "guldet", er i stand til at formere sig selv..

NB: De gamle "alcymister", lever stadig, i bryggeriet, med "reklamefiduserier", og en oplyst verden overser dem stadig.

Hvor lang tid, skal der mon endnu gå, inden (Vi verdensfolket), uanset (religøsitet og etniske bagateller), siger: "NOK er NOK"?.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Det er indlysende, at forfatteren tager fejl. Hvis penge ikke var en afgørende motivation for arbejde også udover hvad der kræves for at dække de basale behov, hvorfor er der så så mange, der udfører sort arbejde samtidig med at de modtager kontanthjælp eller understøttelse, jvnf. dagens beretning om renoveringen af D'Angleterre?

Hvis folk betalte deres skat med glæde, hvorfor er der så skattekontrol med selvangivelsen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

'Min konklusion er, at Morten Nielsen er fyldt med neoliberal-idealistisk bullshit, og at neoliberal-idealismen og den moralske højt til hest-position tjener som det redskab, hvormed netop han med størst sandsynlighed kan erobre magt i verden, fordi han er så god til det med penge.'

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Et eksempel på 'neoliberal-idealistisk bullshit' :

Mens de, som allerede er i arbejde eller/og hár økonomien i orden osv i den-dur, skulle blive mere motiverede af udsigterne til flere penge - Skulle de, som ikke har arbejde, eller/og modtager sociale ydelser, også blive mere motiverede, men af udsigterne til mindre penge??!

Forskellen på folk er åbenlys: Den goe gamle kapitalistiske udbytnings-filosofi: Hvor øk incitament selvfølgelig driver de få, der har rigeligt i forvejen, skal det være nøden som driver alle andre.

M.a.o - mens det er ren luksus-økonomiske incitamenter og andre højtravende egoistiske spekulationer, som driver visse til at arbejde - er det truslen om nød som driver andre. = Ren pression>/b> mod sidstnævnte. Udbytning. Respektløshed. Skruppelløshed. Forbrydelse. Klasseforræderi. Menneske-misbrug. Destruktivitet. Slave-mentalitet.

Hvordan er nød blevet det samme som økonomisk motivation?

- Eller hvad er forskellen på folk??

Fordi - tyv tror, hver mand stjæler - er svaret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Og her er den med Socialstaten igen: Socialstaten er ikke>/b> og fungerer ikke som en købmandsbutik, en rettigheds-butik, en forsikrings-butik.

-Hvor den som indbetaler mest>/b> er den som er mest berettiget til dens ydelser.

Det forholder sig stikmodsat: Netop den som ikke har indbetalt mest, er den som er mestberettiget til dens ydelser, som kan findes værdigt trængende, af samme årsag.

Deraf navnet: Social-stat: Den skal sikre de sidstes tarv. - For hvis den ikke var der, til at gøre netop det, ville det økonomiske livs tænkning, sådan som det fungerer og florerer og altdominerer i dag = kapitalismen - den skruppelløse grådighed og egoisme - så ville den medføre at ofrene for dens udbytning, ville ligge og tigge i gaderne og også fylde hospitalerne med udsultede, syge og døende kvinder og børn. - De få hospitaler, som altså endnu er ikke blevet købttil at tjene de riges og velstilledes egoistiske antisociale interesser. Vel og mærke.

Og hvis man ellers ser rundt i verden og landet rundt idag, så vil man se, at de ligger der allerede...i gaderne - og tigger - hjemløse - Hus forbi' erne. Hvis man ellers tør det. Altså selv se virkeligheden lige i øjnene. Altså OGSÅ andres virkelighed, end kun sin lille egen ego-centrerede og anti-sociale 'carina-debatterede-fattigdoms-manipulerede'...

Føj for pokker Danmark. Skam dig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Og sluttelig mht til den økonomiske drivfjeder som arbejds-motivation: Hvis det skulle være sandt, at øk skulle kunne drive mennesket til at arbejde, så skulle mennesket være lig med en automat: Jo flere penge man propper i den, jo mere effektiv/motiveret osv skulle den blive...

Sådan fungerer virkeligheden ikke. Det har jeg vist ovenfor.

Når de mest basale behov gælder det for de fleste, at de har fået nok af løn-slaveriet og hellere vil have en fridag til at dyrke de virkelig sociale og andre værdier i livet end at tjene endnu flere penge bare for at tilfredsstille den indre grådige svinehund. Penge er ikke målet for dem.

Ja, der er sågar, landet er eller var berømt for det: - Folk som påtager sig frivillige opgaver, som ofte er af social eller kulturel art. Det er i allerhøjeste grad noget man burde anerkende. Pinoeerne for et virkeligt frit åndsliv - uafhængigt af økonomiske interesser. Men også visse advokater, socialrådgivere o.lign hører til i denne katergori af altruisme. Uegennyttigheden.

Mennesket er ikke en automat. Gudskelov.

Det koster ikke noget at være socialt indstillet - tværtimod. De økonomiske forstokkede stokkemetoder bør holdes strengt inde for sit eget gebet og ude af alt stats-rets-politisk-kulturelt-socialt liv. : Den her pind er gud og hvis I ikke adlyder den bliver den vred på jer!

Iøvrigt kan man udmærket forene socialt og økologisk ansvar med økonomisk tænkning, hvis man vil. Det gør de sociale banker som feks Andelssparekassen Merkur Bank.

Man kan også lære mere om Social Tregrening hvad det sidste angår, moralsk social sund motivation til at arbejde overhovedet osv, her:

http://tregrening.org
http://tregrening.org/download/index.html

Vælg: 'De sociale kerne-spørgsmål'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Idelaet i min optik ville være at enhver blev fritstillet og anerkendt til af egen fuldkommen fri vilje at udelukkende at arbejde for at udtrykke og yde sine helt unikke evners bidrag omsat til praksis til den sociale organisme = samfundet = til og for sine medborgere.

Kapitalismen, sådan som det er idag, sådan som den dominerer overalt idag, det økonomiske livs tænkning : 'Det skal kunne betale sig' - er den største hindring for at denne sunde frie udfoldelse kan komme til udtryk.

Derfor ser landet og verden ud som det gør. Nøden og døden florerer i videste omgang. Som følge af den uretfærdige fordeling, og at ejendsomret er blevet til ejendoms-U-ret. + en masse andre betragtninger som man kan læse om i Social Tregrening, eller hos Marx og hvad ved jeg...

Et opgør med egoismen i en økonomisk nøddeskal: 'Det skal kunne betale sig' er mindste forudsætning - noget andet er mennesket har brug for at lære hvad frihed egentlig er. Vi er vænnet til at være slaver under konstant pression og trusler om nød som værende udtryk for frihed.

Når man altid har været slave og troet på at det skulle være frihed, så er det som bekendt et stykke vej at gå. Men slaveri og systematisk udbytning, trulser om nød osv er altså ikke frihed. Det er og skaber konstant, nød, krig, elendighed og sygdom og død.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Det store spørgsmål i øjeblikket forekommer mig at være, hvordan vi slipper hurtigst muligt af med den p.t. siddende regering, der i den grad har skuffet de forventninger, man før valget havde til at få noget bedrer, uden at der kommer noget endnu mere reaktionært, visionsløst og inkompetent i stedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

De negative reaktioner virker voldsommere end de plejer. Det kunne tyde på, at skribenten har trådt på en øm tå. På det faktum at en række mennesker netop har ædt lav skat/høj motivation vrøvlemyten. Så der er kun at sige til skribenten - fortsæt.
Herudover ville seriøs artikel, der diskuterede den forvrøvlede modstilling mellem det offentlige og det private, være yderst velkommen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Socialdemokraternes og SFs indsats for at omfortolke kapitalismens hidtil største krise til et spørgsmål om mere arbejde må vække sympati langt ind i de økonomiske magthaveres forhærde hjerter. Man må sige, at de gør hvad de kan for at det skal være svært at være borgelig opposition;-) Men det kan de heller ikke finde ud af. Herfra kun foragt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Den socialstat, som skabtes efter WWII er i dag de facto inkompatibel med kapitalismens definitivt rådnende stadium, som Lenin så malende udtrykte det. Reformismen vil komme til at æde alle sine fejlagtige teser i sig under gråd og tænders gnidsel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"En ny Rambøll-undersøgelse, som Jyllands-Posten offentliggjorde for nylig, viser, at skattelettelser ikke vil få danskerne til at arbejde mere. "

Jeg giver ikke meget for meningsmålinger som bevis. Når der savles over det næste samtalekøkken (fordi farven på det gamle er gået af mode sikkert), så skal der nok findes noget motivation.
En ting er, hvad folk siger, når de spørges uforpligtende, og hvordan de så rent faktisk handler, når det gælder.

Jeg tror den øgede arbejdstid, som både direkte lovgivning vil give, samt incitamentet gennem lavere skat, vil skabe et pres på hele arbejdsmarkedet, så folk, der ellers ikke ønskede at arbejde mere, vil blive tvunget til det for at følge med arbejdsnarkomanerne, godt hjulpet af pusten i nakken fra det "øgede arbejdsudbud", som tripper for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Faktisk tror jeg mere på, at øget arbejdsudbud har denne pressende funktion, end noget andet politikerne fortæller os, og det er derfor de ikke ændrer retning, selvom det nu viser sig, at vi ikke kommer til at mangle arbejdskraft. Det er et politisk valg, som man for ganske kort tid ville have forsvoret at S-SF ville stå bag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Nissen

Selvfølgelig er der typer for hvem penge er næsten alt og de vil opponere over artiklen klart det strider imod deres liberale opfattelse.

Jeg kender et eksempel på at ideen om en finere bil med mere prestige vil være vand på hans mølle, den der med at man kan måle succes på materielle besiddelser ligger vi som samfund noget under for.

På et tidspunkt arbejde jeg i et bonus system og jeg skal da love for at nogle få kr. i timen kan få det dårlige frem i folk, jeg ville heller have det godt end de ekstre kr men sådan så nogle andre ikke på det.

Det er rigtig at penge giver frihed som jeg har hørt som argument endda fra en som ikke var matrealistisk indstillet.
Du har frihed til at vælge har du penge er mulighederne flere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Husker tydelig Dalai Lama's spontane forklaring på hvorfor danmark, ifølge stastikken er et af verdens lykkeligste folkefærd.

"Den undersøgelse må I vist have lavet selv.."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Helt grundlæggende er problemet selvfølgelig også, at folk, der vælger de stillnger, der giver mest, får magt og økonomi til at påtvinge os andre deres samfundssyn. På den måde bliver kapitalismen selvopfyldende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er helt rigtigt, at halvandet årtis massive propaganda for bjærgsomhed kulminerede under Fogh, men den var allerede delvis implementeret under SR, hvor befolkningen blev spændt for erhvervslivets vogn fremfor at fortsætte i den gode gænge, der faktisk gav vækst og fremgang.
Danmark gik i stå, så snart den kortsigtede spekulation blev givet fri.
I de år, hvor Danmark havde en befolkning, der kun havde skuldertræk tilovers for det massive overforbrug, man kunne iagttage i f.eks. USA, var tilfredsheden manifest.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Peter Hansen.

Det man også skal huske på er at de folk som bestemmer i virksomhederne har lønninger der ligger i multimillion klassen.
Og da ejerne tit er svage, især i firmaer der er såkaldte folkeaktier, kan disse gøre hvad der er bedst for dem selv.. i stedet for hvad der er bedst for virksomheden.
Det er jo ikke særlig fordelagtigt for en topleder at bo i Danmark, hvor han/hun skal betale store skatter af sin måske tocifrede million gage, hvis vedkommende kan sidde i UK og betale langt langt mindre.
Det har så bare ikke så meget med den skattereform at gøre, som tingen drejer sig om lige nu.
En skattelettelse på 10-15K er jo funny money for en der tjener 10-20 millioner. Men det er en ret reel sum penge for en der tjener 400.000.

// jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Problemet her, Jesper Frandsen, er, at det ikke er til samfundets fordel at appellere til dette større forbrug. Det er ikke det, der gør os rige, det koster os ingenting at lade den nødvendige service udfolde sig, f.eks. i sundhedsvæsenet, det er blot en omfordeling af det, der under alle omstændigheder er det nødvendige livsgrundlag for os allesammen.
Vi har ikke råd til at opgøre priser på den markedsmæssige kumulative måde, som i realiteten kun medregner udgiften undervejs, men glemmer indtægten og fordelen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jesper, hvis de så bare sad i England og på den måde reelt havde frasagt sig en del af deres indflydelse på danske forhold. :-)
Men det kommer selvfølgelig også an på prægning og den slags. Når man vokser op med, at det, man selv har interesse for, nedprioriteres, at man må vente på det, at man står lidt alene med det, bliver man nok lidt mere indstillet på at følge de forhåndenværende søms princip.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Peter Hansen.

Frimann.. ligesom i ham fodboldspilleren på TV3+, og ja det er familie selv om hans er med 'd' i stedet for 'nn' men det er en længere historie.

Jeg er måske ikke uenig med dig, hvis jeg da forstår dig rigtigt, sådan strategisk (længere sigt), men lige nu og her.. rent taktisk er situationen en anden.
Gribbene i Fidus^H^H^H nans verdenen, elsker jo når ting går op og ned. Det er der der er hurtige penge at tjene. Derfor skubber de på alle, hvor de tror de kan udnytte en ustabil situation.
Som overordnet princip bør vi som samfund ikke være ude efter bobler der hurtig bygger sig op, og så springer. Nej vi vil have tingene til at udvikle sig langsomt stille og roligt.
Det er også derfor at når tingene er stabiliserede.. så bliver det forhåbentlig tid til at regulere.. og regulerer med en jernnæve.

Men det er det bare ikke tiden til nu, nu skal hullerne lukkes, og tingene stabiliseres. Også selv om det betyder at man skal gøre ting som måske ikke lige er ens core politik.

// jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

ja, undskyld - og fordi jeg læste forkert, tolkede jeg også forkert.
Jeg er ikke sikker på, at vi får stabiliseret, hvis vi ikke simpelthen vender tilbage til den strategi, du peger på, og som langsigtet gjorde Danmark til et både meget behageligt land at bo i og et driftigt et af slagsen. Da troen på vores egen model var intakt, gik det hele meget bedre, også selvom økonomien i perioder vaklede. Man kan ærgre sig over, at det ikke var før oliekrisen, den danske udvinding var begyndt - ihvertfald inden oliekrise nummer to, i 1980. Så havde vi undgået at blive præget af monoøkonomiske teorier, men kunne have holdt fanen højt med den så afgjort fantastiske blandingsøkonomi, som få danske økonomer vist i dag har sat sig ind i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg synes også artiklen forærer Fogh Rasmussen lige rigeligt meget kredit, men sådan er der så meget.

Det er der også, når man taler om arbejde.
1.Der er arbejde, som man udfører for at få løn, og så 2.er der arbejde, der udføres, fordi den der udfører det, har det sjovt/rart/udfordrende med at udføre det.

Nogle mennesker er så heldige at kunne kombinere 1. og 2.
Menn det er ikke min opfattelse, at det drejer sig om så mange igen.

Når arbejdsgivere - og her under er jeg sjovt nok også begyndt at henregne de skiftende blålige regeringer som arbejdsgivere - taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde rent økonomisk, så taler de primært om arbejdskategori 1.
Når jeg som arbejdsløs taler om gerne at ville have et arbejde, som har det både noget med kategori 1. og 2 at gøre.

Derfor er det absurd at blive ved at opgøre arbejde som en økonomisk, slavelignende kategori 1.
Der hvor de fleste af os gerne vil arbejde mere, længere og fordelt over hele livet, er når vi er så tæt på at inkludere mest mulig af den sjove, udfordrende og livgivende kategori 2 arbejde, og det e r den som gør, at mennesker som jeg kan finde på at arbejde gratis. Fordi det giver noget som ikke kan opgøres i penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Det er ikke for hænge indvandrerene ud, men jeg tror de har en hel del med den arbejdsmarkedspolitiske udvikling at gøre. De er i hvert fald en væsentlig del af historien.

Dengang de fattige var etniske danskere, var det jo sådan set kun "familien" man hjalp, ikke gennem en yderst lempelig socialpolitik, hvor til tider meget imødekommende socialrådgivere delte milde gaver ud til befolkningen, med henblik på at stille alle borgere lige - om ikke andet så hvad angår forbrugsmuligheder.

Det hele kulminerede med en bog i 1978: Oprør fra midten, som forslog at der takket være automatisering var så lidt arbejde tilbage, at vi sagtens kunne betale os fra det og stadig være rige alle sammen.

Men næsten på dagen for udgivelsen af bogen blev oliekrisen annonceret. Herefter stod den på smalhals og nogen skulle jo have skylden for ulykkelighederne og det blev så ikke overraskende indvandrerne. En af måderne man kunne udæske slangen i pardiset på, var ved at stramme sociallovgivningen. At det så hovedsaglig gik ud over etniske danskere var en pris man var villigt til at betale for at få gravet de grøfter der skulle opretholde forskellen mellem dem og os.

Da det så viste sig at brudfladen lå et helt andet sted og faktisk ikke havde meget med hudfarve eller dovenskab at gøre, men rigtig meget med uddannelse og postnummer, var skaden allerede sket. Arbejdet, også det kedelige, var for længst gjort til et integrationsprojekt, ikke kun for hjemmegående indvandrere, men for alle uden arbejde, høj som lav. Derfor blev grebet ikke løsnet under boblen, men tvært imod strammet.

Man har således ønsket at adressere forskellige problemer og reelt "løst" nogle helt andre. Man har fx. fået afprøvet tesen om at hvis arbejde er sundt, hvorfor så ikke give det til de syge". Man har fået indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet (300 timers reglen) og mændene væk fra passiv forsørgelse (halvering af dagpengeperioden og afskaffelse af efterlønnen). Men kun for en stund og så længe boblen varede.

Det eneste man fik ud af øvelsen på lidt længere sigt er større afstand mellem rig og fattig, mellem dem i arbejde og dem uden, mellem dem med uddannelse og dem uden, mellem dem på kontoret og dem i marken, mellem land og by, osv. Grøfter man angiveligt har ønsket at dække til er i virkeligheden blevet dybere. Danmark er blevet en karikatur af sig selv: et fredselskende folk, der fører krig for fred, i stedet for at praktisere freden, et af verdens mest forbrugende og dermed også mest svinenede folk, men med en selvforståelse som økologisk foregangsland.

Det er endnu ikke helt klart hvilket problem Fogh-regeringens omkalfatring af arbejdsmarkedspolitikken, incl. stramningerne i sociallovgivningen, var en løsning på eller om han blot lagde grunden til helt nye og langt alvorligere problemer. Det eneste der er klart er, at arbejdsmarkedspolitikken, ligesom så meget andet her i landet, ikke er hvad det har været. Men det nemt at være visionær i bagspejlet. Det er langt sværere når det kommer til fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Lise Lotte Rahbek.

Jeg synes måske at du romantiserer det at have et interessant arbejde.
Jeg tror der findes 4 typer arbejde.

1) Et man tager af økonomiske grunde, som man ikke kan holde ud i længden.
2) Et der er til at holde ud, men som ikke beriger en.
3) Et der er interessant .
4) Drømmejobbet.

Jeg har personligt en 2.7-2.9'er, jeg har søgt og fået nogle der så ud som nr. 4 men det var de så ikke, jeg har haft 2'ere der udviklede sig til 1'ere.
En 4'er for mig er nok et job, som Bonderøven eller han fra River Cottage.

Problemet kommer selvfølgelig hvis alt man kan få er 1'ere.. og man ikke kan se en udvej ud af 1'ere. Men så skal man nok overveje at lade sig omskole til noget andet. Jeg har nu aldrig været så kritisk, så nogle af de jobs jeg har haft, især i studie tiden var sku nok 1'ere, men de gav mig brød på bordet, og jeg kunne slå hjernen fra når jeg var på arbejde.

// jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

@Jesper F.

Romantiserende????
MIG? Du godeste, nu har jeg da hørt det med...

Nej, jeg taler om at 'det skal kunne betale sig at arbejde' ud fra andre motiver end den rent økonomiske.
Når jeg går og roder ude i min have, så arbejder jeg. Jeg har min egen motivation i top og jeg får ikke en rød reje for det.

Danskernes arbejdskraft kritiseres for at være mindre effektiv end gavnlig. Endvidere kritiseres selvsamme arbejdskraft for efterhånden at bryde sig selv sammen i stress. Og uanset hvad der står i mere eller mindre lødige undersøgelser, så er der faneme meget der tyder på, at danske arbejdere ikke er særligt lykkelige og at der er noget helt, helt galt.
Det er der ikke noget romantiserende ved.

men den er gal, når politikere og mytedannere ikke selv har prøvet at føle, hvad et kategori 1. job er og at en motiverende faktor til at arbejde mere, længere og hårdere ikke kan findes i tegnebogen alene.

(romatisk.. pfft, der fornærmer du mig altså)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man skal ikke være bleg for, at den enes etter, er den andens firer, og vice versa, Jesper Frimann.
jeg er heldig, jeg har allerhøjst været nede på en treer, bortset fra én gang, hvor firer viste sig at være et; heldigvis varede det kun kort.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Peter Hansen.

Oh ja ja det er jeg klar over.
Jeg har gjort rent, sorteret tung pakke post, været vikar i en børnehave (dog kun kort).

Børnehaven var en 1'er for mig. Det var ikke mig.
Det jeg laver nu, (et citat fra min nye chef nr. 8 på 3 år), er at stå og tisse i modvind på skovbrand. Han brugte så ikke ordet tisse.
Det er sådan lidt 200% fuld fart frem i 3 måneder.. så halv kraft frem.. lige nu er det så halv kraft frem, hvorfor jeg også har tid til at skrive her.
Det største problem nu er nok det potentiale man kan se i den gruppe man er i, det man kunne opnå.. og så hvad man får lov til.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Lise Lotte Rahbek
Det var så absolut ikke min mening at fornærme dig, det beklager jeg hvis jeg har gjort.

Det jeg forsøgte at få presset ud gennem tastaturets begrænsninger, ( jeg er noget bedre til at udtrykke mig verbalt og på engelsk hvis det skal være på skrift) var at tingene set fra mit synspunkt ikke er så sort/hvide.
Nå man er sådan lidt småautistisk, som jeg er, så finder man job hvor man f.eks. kan stable pakker så effektivt i en postcontainer, som værende et job der er mere end en ren 2'er.
Jeg synes at Peter Hansen har en god pointe, den enes 1'er kan være den andens 4'er. Igen det meste af min familie er pædagoger og lærere. Det ville være en 1'er for mig.
Jeg er så også et produkt af den opvækst og opdragelse jeg nu har haft/fået.

Jeg har da gået arbejdsløs et par gange, men det har altid været på egen regning, hvor det så er lykkedes mig at få et nyt job før pengene slap op. Hvor jeg da har måtte tage hvad der var.

Jeg er også typen der har meget svært ved at modtage gaver, men finder stor glæde i selv at give. Så jeg tror jeg ville have det svært sådan rent mentalt med at modtage penge fra det offentlige.

Men sådan er jeg jo bare, jeg dømmer ikke andre, jeg skal bare helst ha' noget at rive i.

// jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jesper F.

Du finder det nødvendigt at pointere, at at du har klaret dig selv, også i ubekvemme jobs,
og at du ikke dømmer andre, som modtager penge, og som - forskelligt fra dig - ikke er nær så energiske.

.Kan du selv høre, hvor det går galt for din troværdighed?

Nå, dig om det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Lise Lotte Rahbek

Igen tror jeg du misforstår mig, jeg snakker ikke om at være energisk, eller om hvad der er objektivt rigtigt eller forkert. jeg snakker ikke om dig eller andre men kun om mig selv. (ego ja ja men hvis man ikke forklarer hvordan man er og hvorfor så kan andre jo ikke forstå hvad man mener)

Jeg snakker om type af mennesker, for jeg kender en del, der er som jeg, har svært ved at modtage, helst skal hjernen/hænderne beskæftiget med et eller andet produktivt.

Typen der lever længere ved at få lov til at arbejde sig ihjel, igen jeg ville gå til i arbejdsløshedskøen, blive fysisk syg af det.
Altså dem for hvem det at have et 1'er job, er bedre end intet job, hvor det for .. jeg formoder de fleste andre, ville være dårligt at have et 1'er job.

Jeg kan da godt li at gå hjemme, men der skal være et eller andet jeg kan have gang i.. bygge om, handle ind, støvsuge, rydde på plads ikke rydde op etc etc.

Altså at for nogen så passer flosklen:

"Hvis det at arbejde er så sundt så sæt de syge til det."

Ja.. den passer på mig, og du skal ikke ligger mere i det end det. Og nu drypper det og jeg har vasketøj ude. Argh.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen

TAK til Brian Esbensen for den gode analyse!!
Emnet er nu mere komplekst, fx er der en lang række lavtlønnede mennesker, som stadig stræber efter en højere løn og mere i lønningsposen hver måned. Det snakker de i hvert fald meget om.

S,SF og R prøver at sætte reformer sammen der gavner hele landet, der ikke opsplitter og deler op i 'rigtig og forkert'. Prøver at sikre det der er grobunden for det gode liv for alle, også vores kære medskabninger, resten af naturen, som arbejder hårdt bla. for vores mad, vand, luft.

Den store forskel i lønindtægter og en vanvittig stigning i lønninger generelt er til stor skade for landet. Det er ikke i orden at en direktør, som jo er ansat, kan tjene 475.000 kr i måneden, mens hans børns institutionsliv er lagt i hænderne på en enormt vigtig person, der får 23.000 kr.

S,SF og R er så tæt på vi kan komme lige nu, med hensyn til det kloge, livskloge, gode, GRØNNE liv og de forskellige reformer, herunder især omkring energi, peger alle i retning af det.
VK og O splittede landet, ødelagde administrationen, ødelagde sammenhængskraften, ødelagde DR som public service-medie, gjorde mange mange menneskers liv meget dårligere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jesper F.

Du dømmer og vurderer andre ud fra din egen virkelighed.
Det du glemmer er, at du ikke kender andres livsvilkår, når du snakker om, at de modtager 'gaver' fra samfundet i form af deres underhold. Du overbeviser heller ikke mig om, at du ikke for-dømmer andre. Det gør du i høj grad, men det er helt almindeligt og forståeligt.

Min virkelighed kommer du ikke til at læse om på disse sider under mit navn, og jeg vil tro, at andre heller ikke føler det store behov for at fortælle om deres personlige forhold.

Derfor synes jeg, vi skal hæve niveauet igen til det mere generelle omkring motivationen til arbejde, og hvad der kan forhindre eller forbedre den.

anbefalede denne kommentar

Sider