EU vil med i kapløbet om sjældne jordarter

Der er ekstraordinær stor efterspørgsel på de råstoffer, som er nødvendige for udviklingen af alternative energikilder. Det har fået EU til at se på nye udvindingsmuligheder både på og uden for kontinentet

Under Grønlands enorme iskappe kan der ifølge geologiske skøn ligge nok sjældne jordarter til at mætte mindst en fjerdedel af den globale efterspørgsel i fremtiden.

Adrian Joachim

Inde i alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler og andet teknologisk udstyr findes materialer, der betegnes som sjældne jordarter. Der er ekstraordinær stor efterspørgsel på disse 17 grundelementer, men udbuddet er begrænset, og de fleste eksisterende kilder er blevet opkøbt af Kina. I sidste måned advarede regeringen i Beijing, som kontrollerer mere end 90 pct. af de kendte reserver, om, at forsyningerne er aftagende, selv om der er blevet indført eksportkvoter:

»Efter mere end 50 års overdreven minedrift er Kinas reserver af sjældne jordarter støt faldende, og antallet af år med garanterede leverancer er blevet reduceret,« meddelte kinesiske embedsmænd i et notat.

Det kan være en katastrofe for fremtidens grønne teknologier som f.eks. vedvarende energi og elektriske køretøjer. Derfor har Europa gjort sig store diplomatiske anstrengelser for at få adgang til Grønlands naturressourcer. Under Grønlands enorme iskappe kan der ifølge geologiske skøn ligge nok sjældne jordarter til at mætte mindst en fjerdedel af den globale efterspørgsel i fremtiden. EU-Kommissionens næstformand, italieneren Antonio Tajani, har stået i spidsen for indsatsen for at indgå en aftale med Grønland om fælles udvikling af udvindingen. Udover sjældne jordarter og metaller som guld og jern vil aftalen potentielt også omfatte udvinding af olie og gas, som findes i overflod i farvandene omkring øen.

»Vi har brug for innovative partnerskaber med andre lande til udvinding af råstoffer. Private virksomheder presser kommissionen til at gøre dette. Deres overlevelse afhænger af det. Europa er ikke rig på råstoffer, og vi må derfor være bedre til at indgå partnerskaber med andre lande,« siger Antonio Tajani.

Ifølge Tajani har stigende råstofpriser skabt »et incitament for regeringerne til at være mere lydhøre, fordi virksomhederne er nødt til at betale mere for deres råstoffer«. Grønland er på sin side opsat på at fortsætte med at lede efter råstoffer, som i mange tilfælde ligger under 150 meter is. Danskeren Henrik Stendal, som er chefgeolog ved Grønlands selvstyre og har arbejdet på øen siden 1970, siger: »Vi har vist, at vi har stort potentiale. Det har været en øjenåbner for mineindustrien. EU har vist stor interesse, hvilket er rigtig godt. Vi mener, at dette kan blive meget værdifuldt for Grønland.«

Mangel på råstoffer

Kampen om Arktis er en del af et større mønster. En truende mangel på råstoffer forbinder pendlere over hele Europa, der bliver forsinket på grund af stjålne ledninger eller forsvundne kloakdæksler – en mangel, som bliver næret af efterspørgslen på vigtige råstoffer over hele verden. Den hastige økonomiske vækst i de store udviklingslande som bl.a. Kina, Indien og Brasilien, øget urbanisering og en stigning i Jordens befolkningstal til ni mia. mennesker har skabt en hidtil uset efterspørgsel på naturressourcer. I de seneste år har der været fødevarekriser, stigende priser på fossile brændstoffer og en stigning i prisen på traditionelle råstoffer som jern, stål og kobber samt sjældne jordarter.

De lande, der kontrollerer disse ressourcer, kan indtage en førerposition i verdensøkonomien. Det har Kina indset for år tilbage og har ikke blot sat sig på markedet for sjældne jordarter, men også opkøbt landområder til opdyrkning af fødevarer. Andre lande er ikke kommet så hurtigt fra start, men forsøger nu at indhente det forsømte. Denne jagt på ressourcer truer nogle af verdens miljømæssigt mest skrøbelige områder, fra Arktis og Amazonas til Madagaskar og Papua Ny Guinea. I erkendelse af dette begrænser Europas fremtidige partnerskaber sig langt-fra kun til Grønland.

»Vi samarbejder med Afrika, navnlig Sydafrika, hvor der er en overflod af vigtige råstoffer,« siger Antonio Tajani og fortsætter: »EU er på vej til at underskrive en aftale med Den Afrikanske Union, og vi har allerede indgået råstofaftaler med Chile, Argentina og Uruguay. For første gang er vi nu i dialog med Kina og Rusland.« Ifølge Tajani kan Europa til gengæld tilbyde ekspertise: »Vi kan bidrage med teknologisk bistand. Det vil være værdifuldt for andre økonomier.« Han opfordrer også til fornyet fokus på at finde råstoffer på det europæiske kontinent, som er blevet overset, forladt eller indtil nu betragtet som urentabelt.

»Mange miner står ubenyttede hen, men nu kan vi udvinde med færre omkostninger, så vi leder efter områder, hvor vi kan gøre det.«

Tajani peger på Grækenland som et land, hvor der kan udvindes råstoffer, hvilket ville sætte skub i økonomien. Nogle af Grækenlands potentielle mineområder er uudnyttede, dels på grund af øget konkurrence fra udlandet og dels på grund af øget økonomisk satsning på turistindustrien. Som en del af satsningen ville Tajani også gerne undersøge muligheden for minedrift på Europas tættest befolkede landmasse, herunder også urban mining. På nuværende tidspunkt bliver det sjældent praktiseret på grund af vanskelighederne ved minedrift i beboede områder, men med udviklingen af mere miljøvenlige teknikker vil det blive mere rentabelt. Det vil betyde, at folk kommer til at bo tættere på miner med alle de miljø- og anlægsmæssige vanskeligheder, som det indebærer. Nedlagte lossepladser åbner også for muligheder for udvinding – i Kina udgraves her silicium og andre komponenter til brug i solpaneler.

Kontrolleret minedrift

Østeuropa har ifølge Tajani også et vist potentiale for at øge produktionen i de eksisterende miner. Men bortset fra det og et par områder i Arktis og Barentshavet er mulighederne for udvinding af nye ressourcer i Europa begrænset, hvilket gør Grønland så meget desto mere attraktivt. Grønlands oliereserver er måske på næsten 50 mia. tønder, en enorm potentiel ressource for EU, da størstedelen af de aktive olie- og gasfelter i Europa tilhører Norge, som ikke er medlem af EU. Derfor ville det være en stor gevinst, hvis man kunne finde nye olie- og gasreserver i mindre udforskede farvande.

Tajani peger på Barentshavet, nord for polarcirklen, som en mulighed.

Greenpeace har iværksat en stor kampagne for at beskytte de arktiske farvande mod boringer efter olie og gas. Miljøorganisationen hævder, at udvinding af disse fossile brændstoffer ikke kun er farligt for klimaet, men også for det jomfruelige miljø, fordi olieudslip eller eksplosioner af den type, som har forpestet Den Mexicanske Golf, ville få katastrofale konsekvenser i disse områder. Greenpeace er derimod ikke imod minedrift på indlandsisen, hvis udvindingen bliver reguleret. For Greenpeace betyder det akutte behov for teknologi til udviklingen af vedvarende energi, at udvinding af sjældne jordarter kan være gavnlig for miljøet, hvis det bliver gjort på den rigtige måde.

»Mineboringer kan kontrolleres på en helt anden måde, end man kan med dybhavsboringer,« siger Jon Burgwald, Greenpeace’ ekspert i arktiske forhold. »Vi holder nøje øje med dette og vil protestere, hvis ikke det bliver gjort på den rigtige måde. Men der er ingen tvivl om, at minedrift i Grønland kan få meget positive effekter.«

 

© The Guardian & Information 2012. Oversat af Mads Frese

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Selch

Jeg blev ærlig talt lidt rystet over at man på Politiekn kan læse at Danmark støtter Kinas bestræbelser om at komme med i Arktisk Råd. Fatter ikke hvad de skal det for, ud over det måske er sket er i den studehandel ved sidste Kinabesøg??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'Under Grønlands enorme iskappe kan der ifølge geologiske skøn ligge nok sjældne jordarter til at mætte mindst en fjerdedel af den globale efterspørgsel i fremtiden.'

Hvor lang tid forventer man, at fremtiden vil vare? Eller der er måske tale om særimner-miner? Som kan udnyttes af vækst-einherjerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'Udover sjældne jordarter og metaller som guld og jern vil aftalen potentielt også omfatte udvinding af olie og gas, som findes i overflod i farvandene omkring øen.'

Bortset fra, at det hedder 'til overflod', hvad dækker denne overflod så over? Udsagnet er vrøvl og ude af trit med den voksende efterspørgsel. Det her lyder nærmest som et Ritzau-telegram. Hvad er prisen økonomisk/økologisk, for at erhverve dem?

Tag jer sammen og lever en konsistent fremstilling af civilisationens råstofressourcer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'stigende priser på fossile brændstoffer og en stigning i prisen på traditionelle råstoffer som jern, stål og kobber samt sjældne jordarter.'

Ja, det går ikke, når vi om 40 år skal have 2 milliarder elbiler i verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'Som en del af satsningen ville Tajani også gerne undersøge muligheden for minedrift på Europas tættest befolkede landmasse, herunder også urban mining.'

Som fx. udvinding af skifer-gas og -olie i det tæt befolkede Nordsjælland?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Forstår godt din frustration Niels-Holger Nielsen.

Der synes ingen ende på de nuværende generationes bestræbelser - på at være de største miljøsvin i planetens milliarder af år lange historie.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mønterfod

Jeg formoder, at man, som følge af naiv optimisme påregner at vi har udviklet os i en sådan grad at vi har koloniseret rummet, længe inden at nogen former for råstof er sluppet op......

Hvis ikke kommer forbrugssamfundet til at få en meget brat og naturlig ende, og så er det problem vel i grunden løst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Johannsen

Niels:
Følger du ikke med i nyhederne? Kapitalisterne vil da til at indfange asteroider og tage råstoffer herfra. Så parolen er den samme som altid: " enten expanderer vi eller dør...". I dag udtalt af kapitalismen, for 70 år siden af Hitler og endnu tidligere af Cæsar.

Enhver teori der har vækst som succes kriterie i et begrænset kredsløb, vil jo dø ud af sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mønterfod

Jakob:

Vi lever vel som sådan ikke i et "begrænset kredsløb", men i en verden begrænset af menneskets formåen.

Dette skal ikke forstås sådan at jeg taler for kapitalismen eller rovdrift på vores planet, men det ændrer vel ikke ved at jorden trods alt kun er en lille del af et meget stort billede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Den gode italienske næstformand Antonio Tajani snurrer lidt rundt om sig selv når han siger, at Grønland er interessant, da Norge ikke er medlem af EU. Men det er Grønland altså heller ikke, og Barentshavet tilhører nærmere Rusland end noget EU-land.

Men bortset fra det, så må man håbe, at Grønland, der har fået rettighederne til egen undergrund, forvalter sine muligheder vel. Passer på, at lave aftaler i et afdæmpet tempo, lave dem meget præcise, og overveje ganske nøje, hvordan indtægterne skal bruges, og gemmes.

Mere generelt tales om aftaler mellem EU og Afrika (via AU, men sikkert også individuelt med enkeltlande) og Sydamerika. Her må man håbe, at alle parter indregner de lokale befolkningers ejendoms- og brugsrettigheder (gælder også ved "landgrab").

Mange gange har de lokale befolkninger ikke registreret deres rettigheder noget sted. Det er bare noget man ved lokalt. Syd for Sahara er 70% af landrettighederne ikke registreret, men baseret på "customary rights", dvs . rettigheder tildelt pr. tradion f. eks. af den lokale høvding.

Men når så EU og Kina mv. kommer og vil lave aftaler om miner eller landgrab, så er det ofte regeringerne eller lokale myndigheder eller magthavere, der laver aftalerne hen over hovedet på befolkningerne rettigheder.

Det er der begyndt at ske noget med. Faktisk har alle FN´s 192 medlemslande i maj indgået en aftale i FAO-regi, der (frivilligt) ansporer regeringerne til at sikre de lokale befolkningers rettigheder til jord, fiskeri og skov. Det anses for en meget vigtig aftale, som Information (f. eks. Jørgen Steen Nielsen) kan anbefales at se nærmere på.

Aftalen hedder: "Voluntary Guidelines on the Responsible Govenance of Tenure of Land, Fisheris and Forests", hvor "Tenure" betyder "besiddelsesformer". Aftalen kan ses her:

http://www.fao.org/docrep/016/i2801e/i2801e.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Ja og det arbejdes der nok også på i laboratorierne.

Det ville så også være gavnligt med et par hundrede års målrettet arbejde med at gøre kommende generationer af mennesker mindre end foregående.
Hvilket burde være en del mere realistisk end at tro, vi kan styre vandstanden i verdenshavene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Det værste er skizofrenien mellem udsagn og handlinger. Alle er enige om, at vi allerede er gået for langt og noget nyt skal ske, inklusive politikerne, men på den anden side følger man stadig slavisk den destruktive vej, som de økonomiske kræfter har udpeget.

Vækst overalt og på bekostning af alt? Så meld det klart ud. Meld ud, at I, politikerne ikke tror på, at vi er på at vi er ved at begå kollektivt selvmord. Meld ud, at I ikke tror, at det er så galt som videnskabsmændene siger. Meld ud, at I tror på, at der i sidste øjeblik vil komme et teknologisk fix og redde os alle.
Eller meld ud, at I tror jorden vil blive et rigtigt ubehageligt sted i fremtiden, men I mener, at et par sekunders ekstra luksus er dét værd.

Falskspilleriet frustrerer.

Hvis man ser bort fra politikernes udtalelser og kun ser på deres handlinger, så har man vel svaret, og det er ikke et opmuntrende svar

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Hvis jeg var Grønland, så ville jeg arbejde på at få atomvåben.

Uden dem går der nok ikke så frygtelig lang tid fra efter råstofkrisen spidser til, at vi oversvømmes med historier om enuit-terrorister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Der er en misforståelse, som florerer her på debatsiden, og som sikkert skyldes betegnelsen sjældne jordarter. De er nemlig langtfra sjældne. Blot er de ikke nær så almindelige som jern, nikkel, kul, magnesium og silicium. Endvidere er de nogenlunde jævnt fordelt på Jorden. Grunden til at Kina sidder på mange af de udnyttede forekomster er simpelthen at kinesiske minearbejdere får en lav løn.

Der kan være meget at bekymre sig om på langt sigt, men adgang til sjældne jordarter er ikke et emne, der bør få nogen til at sove dårligt om natten.

Årsproduktionen af nogle sjældne jordarter er ikke større end at den kan opbevares i et almindeligt parcelhus. Det er kun et spørgsmål om tid før det nødvendige kvantum er udvundet, og derefter kan behovet tilfredsstilles ved genbrug. Kineserne har allerede begyndt denne fase for visse stoffers vedkommende. Der er her vigtigt at gøre sig klart, at de sjældne jordarter ikke forbruges under anvendelsen.

Balancepunktet mellem fortsat minedrift og genbrug bestemmes af de relative priser inklusive prisen for at skaffe sig af med affald. Den kan derfor påvirkes politisk, men bestemmes først og fremmest af markedskræfterne, som bedre end noget menneske formår at allokere produktivkræfterne på den mest hensigtsmæssige måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mønterfod

Fank:

Den slags må du ikke skrive herinde, for så kan det pludselig virke som om, at der rent faktisk findes løsninger til forskellige problemstillinger, og det er ikke noget man bryder sig meget om på disse kanter....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Frank, problemet er den EKSPONENTIELLE vækst, uden hvilken kapitalismen kollapser.

Hvis man vil have steady-state økonomi, så kunne man da bare gå igang med det samme.
Det er sandsynligvis den vej man skulle bevæge sig i for at have en chance.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Der er ikke noget i vejen med eksponentiel vækst, så længe den afbalanceres af de periodevise tilbageslag, som naturkatastrofer og krige medfører. Eksponentiel vækst er blot en matematisk idealisering af den måde hvorpå vi fører regnskab. Det har ikke noget med kapitalismen at gøre.

Allerede i antikkens Rom blev det almindeligt at opgøre årets resultat og sætte det i relation til omsætningen. Hvis målsætningen var samme forholdsmæssige resultat som det foregående år, så er en eksponentiel kurve den eneste matematiske løsning på dette problem.

Absurditeten opstår først hvis man forestiller sig denne udvikling fortsat i al evighed. I den virkelige verden begynder væksten med at ligne en eksponentiel kurve. Efter nogen tid begynder det at blive svært at opretholde det samme forholdsmæssige resultat hvert år. Jord, ressourcer, arbejdskraft og forurening bremser væksten. Den simpleste matematiske løsning er den såkaldte logistiske vækst, som begynder eksponentielt og derefter vokser uendeligt mod en barriere hvis størrelse ultimativt bestemmes af miljø og ressourcer. På det første stykke er vækstkurven konveks. Derefter indtræder et afgørende tidspunkt, hvor kurven fremadrettet bliver konkav og asymptotisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Desuden ville det være rart at FN og andre ville anse områderne som så Naturens Vidundere - at man ville bistå med kompensation til eksempelvis Grønland, således de ikke behøvede at træffe beslutninger om voldsomme udboringer at økonomiske årsager.
Hvad er der i Grønland - små 60t indbyggere? Det villa da være peanuts.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

@randi christiansen

Nej, det er omvendt. Vi har brug for vækst, eksponentiel eller ej, til at modvirke de tilbageslag, som historien viser kommer med regelmæssige mellemrum.

Sendai, der sidste år blev ramt af jordskælv og tsunami, har som følge af genopbygningen en vækst på 20 procent om året.

Så længe verden bliver regeret af mennesker, som tror på spøgelser, opdeler menneskene i frelste og vantro, rene og urene, er krig en oplagt mulighed. Hvis vi ser på det historisk er antallet af krige og ødelæggelsernes størrelse vokset kraftigt gennem de sidste 200 år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Iver Lyberth

"Under Grønlands enorme iskappe kan der ifølge geologiske skøn ligge nok sjældne jordarter til at mætte mindst en fjerdedel af den globale efterspørgsel i fremtiden"

Hvordan fanden kan man finde sjældne jordarter under Grønlands enorme iskappe?
Det drejer sig om fund i Sydgrønland og ved Maniitsoq i midt, vel at mærke på det isfrie område :-). Disse forekomster i Grønland kan dække 1/4 af den globale efterspørgsel.
Andre steder kan man læse, at prisen på de sjældne jordarter falder drastisk samt at udbuddet bliver meget større i fremtiden. Derfor vil det ikke være renstabelt at åbne miner udover de kommende (nye) 4-5 miner som forventes at åbne flere steder på kloden. Hvis Grønland kommer for sent i det her spil, vil det ike være smart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nordpolen, og Arktis i det hele taget, ejes af ingen eller alle. Derfor har vi kun FN til at regulere og være forum for aftaler om, hvad der skal ske eller ikke ske deroppe.

Arktisk Råd er et selvbestaltet råd af de nationer, der grænser til Arktis
.http://www.arctic-council.org/index.php/en/about-us
De kan ikke foretage sig noget med Arktis uden FN´s billigelse. Hvad skulle der være i vejen for at give Kina observatørstatus? Kun Norges ærgelse over Kinas diplomatiske kølighed ovenpå Nobels Fredspris til en kinesisk desident.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Naturligvis er der rigeligt med sjældne jordarter, stormagterne puster sig bare op af rent rituelle grunde;~) Kapitalismen kan nemt fortsætte, for os, hvis det er os, som erhverver de sjældne jordarter(?). Problemet er, at de ud over at være sjældne også for fleres vedkommende er distribueret i små koncentrationer over store områder. Det kræver røven ud af bukserne af fossil energi at udvinde dem, og det giver i flere tilfælde store biprodukter af diverse forurening af grundvand og andre ferskvandsressourcer.

Så vidt jeg er orienteret finder der ingen genindvinding sted, og slet ingen miljø- og ressourceforsvarlig sådan. Det er miljø- og energimæssigt dyrt. Indtil videre, er det trods alt billigere at fortsætte i en øget takt med den geologiske udvinding. Når de fossile brændsler snart begynder at udvise manglende kapacitet til at følge med den såkaldte vækst, bliver det overordentligt dyrt at fortsætte som hidtil.

Teknologioptimisme er ud over at være aldeles ubegrundet en almindelig antagelse i den neoliberale økonomi, og det kan selv nok så meget keynesianisme ikke i sig selv rette op på. Drømmen om kapitalismens evige beståen er grebet ud af den tomme luft, og i øvrigt temmelig dystopisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Danmark burde i stedet støtte og kræve at hele Grønland med omkringliggende have udlægges som naturreservat, altså så ingen råstoffer kan udnyttes overhovedet i området, vel at mærke i al fremtid.

Vi og resten af verden behøver ikke de råstoffer der kan hentes i området, der må simpelthen benyttes alternative metoder, også selv om nogle få milliardærer ikke får endnu flere milliarder på den måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Schultz

Regeringen skal allokere midler til mere forskning i genindvinding af de sjældne metaller og forbrugerne skal aflevere sim- og betalingskort til udstæderen. Dette fører nyt udstedes.. Blot et eksempel - der skal gang i sådanne ting før mere natur ødelægges

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Frank Hansen - "Der er ikke noget i vejen med eksponentiel vækst, så længe den afbalanceres af de periodevise tilbageslag, som naturkatastrofer og krige medfører."

Så må du formulere dig anderledes

Det er klart at genopbygning efter ødelæggelser vil medføre øget aktivitet, men det forekommer mig absurd at bringe ind som parameter i denne diskussion.

Her bør tales om en vækst, der fungerer i samklang med biotopen. En asymmetrisk og hovedløs rovdrift på ressourcer har uoverskuelige konsekvenser, som derfor skal håndteres akut og usammenhængende - det er virkelig ubegavet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

så må man slå til lyd for afsmeltning af den grønlandske iskappe. Det vil samtidig også åbne søvejen til sydøstasien, noget vi har ventet på i længe. ............

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

@randi christensen

Du forholder dig ikke til krigens realitet som en faktor, der har formet menneskets udvikling gennem historisk tid. Det er komplet urealitisk at diskutere fremtiden uden at medregne de voldsomme konsekvenser, som krige og katastrofer medfører.

I øvrigt er det en digression at inddrage min begavelse, som der normalt ikke stilles spørgsmåltegn ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Frank Hansen - beklager min manglende sproglige præcision - det var ikke din begavelse, jeg henviste til, men måden at håndtere klodens ressourcer.

At skulle indregne elendighed som et drivende parameter for fremskridt er muligvis relevant men forekommer mig alligevel absurd

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Frank Hansen - absurd at tillægge lige netop den faktor afgørende betydning, i stedet for at se på hvordan man kan indarbejde en hensigtsmæssig ressourceadministration - ref. økologiske økonomer, prof. Herman Daly o.a.

anbefalede denne kommentar