Arvtagere til Wikileaks søges stadig

Læk-sider har ikke styr på sikkerheden, eller også har de ingen brugere. På trods af talrige nye projekter har arvtageren efter Wikileaks stadig ikke vist sig

Han kan ikke bevæge sig ud fra Ecuadors ambassade i London uden at blive arresteret, han har alverdens statsledere på nakken og frygter at ende mange år i et amerikansk fængsel. Man skulle måske tro, at Julian Assanges omfattende problemer ville føre til, at mulige arvtagere blev skræmt over de store personlige omkostninger for stifteren.

Men ser man på udviklingen, har presset på Assange nærmere ført til en løbende stigning i antallet af websider, der har ambitionen om at gøre det samme, som Wikileaks har gjort. Wikileaks har ikke siden slutningen af 2010 haft den tekniske lækageplatform, der sikrede whistleblowere anonymitet, når dokumenter skulle lækkes. Den gik ned efter en intern splittelse, og Julian Assange har på trods af et par offentlige annonceringer ikke formået at etablere en ny sikker platform.

Så med Wikileaks foreløbig sat ud af spillet rejser spørgsmålet sig om, hvem der reelt kan løfte arven efter den revolutionerende whistleblower-tjeneste?

På siden Leakdirectory.org står der oplistet 37 uafhængige sider med ambitioner om at kopiere lækkonceptet. Med navne som Scienceleaks, Balkanleaks og Frenchleaks forsøger de måske i højere grad at målrette lækagerne end Wikileaks, men fælles for dem er, at ingen af dem er slået igennem. Mange af dem har derudover elendig sikkerhed og fortjener ikke den tillid, som Wikileaks havde:

»Denne bevægelse af copycats har for de flestes vedkommende fejlet. Det er en skuffelse for dem, der gerne ville se bevægelsen vokse ved at kopiere det, Wikileaks kunne,« siger Andy Greenberg, journalist på det amerikanske magasin Forbes. Han har fulgt udviklingen i flere år og udsender om to uger bogen This Machine Kills Secrets om lækagebevægelsen og dens baggrund.

»Hvorfor de alle har fejlet, er lidt et mysterium. Men meget få af dem forstod de tekniske metoder, som Wikileaks brugte,« siger Andy Greenberg. Wikileaks’ system havde både kryptering og tvungen brug af anonymiseringsprogrammet Tor, så whistlebloweren altid var anonym, når han eller hun uploadede materialet. De fleste af kopisiderne har indtil nu ikke været i stand til at præstere samme sikkerhedsniveau:

Advarer mod at bruge andre

»Nogle af dem havde ingen kryptering. Andre havde kryptering, men ingen anonymitet. Dermed kunne man skjule materialet, men ikke kilden,« siger Andy Greenberg.

»Men det er jo kilden, man i virkeligheden har brug for at holde skjult. Det andet er en meget alvorlig misforståelse af, hvordan den anonyme whistleblower model virker«.

Medier som Wall Street Journal, al-Jazeera, Die Zeit og Sveriges Radio forsøgte også at kopiere Wikileaks-modellen ved selv at tilbyde krypterede upload-felter til potentielle kilder. Men også de havde omfattende problemer med sikkerheden, og en artikel af den indflydelsesrige amerikanske organisation Electronic Frontier Foundation advarede direkte whistleblowere imod at bruge en række af siderne, da der både var juridiske og tekniske risici forbundet med det. Medierne selv har indtil videre også blandede erfaringer med at udbyde tjenesterne. Wall Street Journal lancerede tjenesten SafeHouse i maj 2011, men ifølge avisens digitale redaktør, Raju Narisetti, indtil videre uden succes.

»Vi får typisk omkring to bidrag pr. dag. Det allermeste er ting, som ikke er relevante. Typisk bliver omkring 10 procent af bidragene set igennem af de relevante journalister, og det har endnu ikke resulteret i nogen historier,« fortæller Raju Narisetti og tilføjer:

»Vi har en tro på, at det er en værdifuld tjeneste, og vil fortsætte med at arbejde frem mod at forbedre den og gøre vores læsere opmærksom på, at den er tilgængelig«.

Bedre er det gået på Sveriges Radio. De startede projektet Radioleaks i marts 2011 og har fået godt 800 tip, der er blevet til omkring 50-60 nyhedsindslag med et par større afsløringer imellem, oplyser Rolf Stengård, der er redaktør for undersøgende journalistik på Sveriges Radio.

»Det har været et lykketræf,« siger Rolf Stengård om de foreløbige resultater. Radioleaks bruger ikke tvungen anonymitet via Tor, men kryptering.

»Intet er 100 procent sikkert. Men vi har samlet mange råd på siden til, hvordan kilden bør agere. Brug ikke arbejdsgiverens telefon og computer, køb en telefon med taletidskort osv. Og der er række yderligere råd til kilderne om, hvordan de får højest mulig sikkerhed,« siger han.

Anonymitet er en mulighed

Andy Greenberg mener heller ikke, at man kan begrunde de alternative læksiders manglende succes alene med sikkerhedsproblemer.

»De mangler også Julian Assange- figuren. Man har brug for både den tekniske model og den inspirerende figur, der kan få folk til at risikere deres liv og karrierer i åbenhedens navn,« siger han. Det er altså ikke nok bare at stille en elektronisk dropbox til rådighed, og så kommer whistleblowerne rendende med dokumenter.

»Der er mange websites derude, men som whistleblower kræver man, at man kan stole på dem. Det drejer sig ikke bare om, hvordan det ser ud. Hvis man sætter sit liv eller karriere over styr, vil man gerne vide, hvem der står bag det,« siger Andy Greenberg. Og selv om Wikileaks’ lækageplatform ikke længere fungerer, så kan whistleblowere stadig godt få anonymitet, hvis de bruger de rigtige værktøjer som eksempelvis gratisværktøjet Tor.

»Anonymitet er ikke noget, som Wikileaks giver. Det er noget, whistleblowere selv kan sikre sig,« siger Andy Greenberg.

»Lækplatformen har været vigtig, som et symbolsk værktøj. Fordi det er en invitation til anonymitet. Men anonymiseringsværktøjer har altid været tilgængelige for whistleblowere, der har de nødvendige tekniske færdigheder.«

Fakta

Leakdirectory: På wikisiden Leakdirectory kan man se en oversigt over de mangfoldige bud på nye whistleblowersider, der findes på nettet. Siden har opdelt det i bl.a. uafhængige projekter, interesseorganisationer, mediernes tjenester og tjenester som f.eks. skattemyndigheder og politiet har etableret.

Balkanleaks: En af de eneste alternative whistleblowersider, der har fået etableret sig nogenlunde.

OpenLeaks: Startet af en gruppe Wikileaks-udbrydere med den tidligere talsperson Daniel Domscheit-Berg i spidsen. Projektet vil gøre det muligt for whistleblowere at lække direkte til medier efter eget valg uden at skulle igennem en organisation som Wikileaks. Information har været med på sidelinjen af projektet siden starten, men den tekniske platform er ikke klar til lancering endnu.

Transparency Unit (al-Jazeera): Fik omfattende kritik af Electronic Frontier Foundation for ikke at være sikker. Men har alligevel stået bag flere større releases, med bl.a. 1.684 fortrolige dokumenter fra Israel-Palæstina-konflikten offentliggjort under navnet ‘The Palestine Papers’. Desuden har man brugt platformen til afsløringen af en casinoskandale i Jordan og efterforskningen af omstændighederne omkring Yasser Arafats død.

Cryptome: En forløber til Wikileaks, der har fungeret siden 1996 og stadig er aktiv. Publicerer lækkede dokumenter i fuld tekst med særligt fokus på efterretningstjenester, overvågning og kryptering. Indtil videre er flere end 70.000 filer blevet offentliggjort af Cryptome.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Hvad blev der af jeres darling Daniel Domscheit-Berg. Hvem tør lække til Forbes og Wall Street Journal? Tjener det ovehovedet noget formål?

Kære Sebatian Gjerding og Information, dette er overfladisk journalistik, som vi ikke kan bruge til noget.

Hvis Information ikke snart skærper sin profil, bliver den snart ligegyldig. Information kan ikke ret meget, og er tilsyneladende sat i verden for at spise et bestemt segment af med mundsvejr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Det er jo ikke bare et full-time-job det er jo et whole life job og på evig flugt, ja jeg gad ikke bruge mit hele liv på den måde, man betaler en høj pris, og jeg tror det skal ligge til personligheden decideret at være grænseoverskridende og at tænde på det hele tiden for at kunne klare mosten .. Selvsagt bliver man jo manges fjende på samme tid og værd at bruge penge på at snigmyrde ,plus kan man også selv være medvirkende til mord på en omend indirekte måde, for kan man overskue konsekvenserne af pludselige afsløringer af meget brutale hemmeligheder og officielle løgne og lign. ???

Jeg mener WikiLeaks er både af det gode men også måske af det onde til tider...måske !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke  B. Hansen

STILLINGSANNONCE

WIKILEAKS LEDER SØGES.

Arbejdsbeskrivelse

Du skal være Flexibel, kunne løbe meget stærkt, være forberedt på anklager om både Spionage og Voldtægt samt at bliver krævet udleveret til retsforfølgelse af indtil flere Nationalstater.
Og du må påregne at blive forfulgt til døden af verdens største forbryderorganisation CIA.
Du skal på en og samme tid være Firmaets Offentlige Frontfigur for den International Presse, samt kunne holde meget lav Profil.

Lønnen: Den taler vi om.
Firmaet stiller Livvagter og Advokater til rådighed, hvor end i verden du måtte skjule dig.
Der er ingen Organisationstvang.

Såfremt denne stilling måtte have din interesse:
Må dine Guder stå dig bi.

Ansøgning sendes som 128 bit krypteret e-mail i baglæns skrevet Kanton Kinesisk for hvert andet ord og i Xhosa for resten. Anvisninger kan findes i Kuffertboks på Hovedbanegården hvor du vil blive kontaktet af mand med skæg og blå briller med BT under armen, og en pose kattemad fra PETvorld.

anbefalede denne kommentar