2020-mål for solenergi nås i år

En meget generøs tilskudsordning har skabt en eksplosion af private solcelleanlæg, som har overrumplet regeringen. Dejligt, men nu må vi genoverveje ordningen, siger Martin Lidegaard. Udbygningen er ikke samfundsøkonomisk optimal, siger grøn energiekspert

Støtteordningen for solceller er på det seneste blevet voldsomt populær og koster nu staten rigtig mange penge.

Martin Lehmann

I Klima-, energi- og bygningsministeriet har man forestillet sig, at Danmark ville kunne nå op på en solcellekapacitet på 200 megawatt (MW) i 2020. Faktum er, at det mål nås om godt to måneder.

»Det siger noget om, hvor meget knald på der er derude. Det er vi i sig selv utrolig glade for,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Ministeriets 2020-prognose på de 200 MW er fra december 2011 og helt i tråd med den langsomme udvikling, der prægede området i tiden frem til da. Ved udgangen af 2010 var der således installeret beskedne 2,4 MW solcellekapacitet fordelt på 750 anlæg i det ganske land – mindre end hvad én af dagens nye vindmøller kan præstere.

I april i år var kapaciteten imidlertid pludselig 10-doblet til 6.500 anlæg på sammenlagt 30 MW, og siden er salget af solcelleanlæg bare accelereret.

»Markedet fordobles i øjeblikket hver tredje måned,« skrev brancheorganisationen Dansk Energi den 1. juni og vovede den dristige påstand, at »det ikke (er) usandsynligt, at vi passerer 100 MW før årsskiftet«.

Faktum er, at den kapacitet blev nået i august. Og at en aktuel udbygningstakt på 36 MW om måneden indebærer, at 2020-målet på 200 MW nås inden 1. december. Dags dato er der installeret 117,7 MW i 23.100 anlæg. En veritabel eksplosion i danskernes interesse for at udnytte solen til elproduktion. Fortsætter det sådan, vil der i 2020 ikke være 200 MW solcellekapacitet, men 1.000 MW og i 2030 3.400 MW, vurderer Dansk Energi, Energinet.dk og DONG Energy i en fælles, aktuel prognose.

Fremragende for private

Forklaring: At producere el på solenergi er blevet en glimrende privatøkonomisk forretning.

For det første betyder den teknologiske udvikling og en skærpet international konkurrence mellem producenterne af solcelleanlæg, at prisen er faldet dramatisk, med næsten 75 pct. på tre år.

For det andet er de hjemlige støtteordninger til husstandsanlæg med solceller mildest talt favorable i øjeblikket.

Dels er der den såkaldte ’nettomålerordning’. Den går ud på, at ejeren af et solcelleanlæg kan sende sin overskudsproduktion af el om sommeren tilbage til elnettet – lade elmåleren løbe baglæns – og så om vinteren, hvor solen er svag, hente samme mængde el fra nettet uden at betale for det.

»Dette svarer til, at forbrugeren sparer elprisen inklusive afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer,« skriver Energistyrelsen i sin vejledning om støtteordningen.

I penge betyder det, at solcellernes elproduktion for ejeren af anlægget får en værdi på to kroner pr. produceret kilowatt-time.

En »ekstremt succesfuld« ordning, når det handler om at sætte skub i solcellemarkedet, har formanden for Dansk Solcelleforening, Signe Antvorskov Krag, sagt.

Dertil er muligheden for at trække investeringen i et solcelleanlæg fra i skat blevet forbedret med sommerens skattereform.

Alt i alt kan det give en økonomi, der sikrer forbrugeren tilbagebetaling af investeringen på 10 år eller mindre. Og dermed er der skabt en bemærkelsesværdig succes, der giver Danmark mere fossilfri energi og mindre CO2-udledning.

Men der er et problem. Eller flere.

Turbo på Fur

På øen Fur i Limfjorden har man en opsigtsvækkende grøn vision om at gøre øen CO2-neutral i 2020. Det skal bl.a. opnås ved i 2015 – om blot tre år – at producere 20 pct. af elektriciteten med solceller. Allerede nu har næsten fem pct. af husstandene solcelleanlæg, sammenlignet med under én pct. for landet som helhed. En udvikling, som bl.a. det regionale energiselskab EnergiMidt støtter og stimulerer, men også selv nyder godt af som forhandler af solceller.

»Grønne Fur sætter turbo på solceller,« hedder det i en pressemeddelelse fra samarbejdsgruppen bag projektet, Innovation Fur.

På Fur bor Klaus Illum, indehaver af energikonsulentfirmaet Eco-Consult, erfaren energianalytiker og gennem årtier fortaler for en afvikling af den fossile energiafhængighed. Klaus Illum har imidlertid sine betænkeligheder ved det, han kalder »solcelle-eventyret« på Fur.

»Hvis man på årsbasis skal dække 20 pct. af elforsyningen med sol, så forudsætter det en kapacitet så stor, at den på klare solskinsdage om sommeren kommer til at producere 50 pct. mere, end der skal bruges. Set i en større sammenhæng betyder det et betydeligt reguleringsbehov, som kræver store merinvesteringer i udstyr til regulering: varmepumper, batterier, elektrolyseanlæg m.m.,« siger Klaus Illum.

Vindkraften fordrer en tilsvarende regulering, fordi vinden blæser uregelmæssigt, men problemet er ifølge energianalytikeren mærkbart større for solcellerne, fordi de yder maksimalt i kortere tid pr. år, end vindmøllerne gør.

Illums pointe er, at en hidsig udbygning med solceller på folks hustage – på Fur som nationalt – ikke nødvendigvis er den bedste måde at skaffe grøn energi og dæmpe behovet for fossilt brændsel, set fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Men det er en udbygning, der netop nu stimuleres kraftigt af tilskudsreglerne.

Ministeren tømmer statskassen

»Stakkels Martin Lidegaard. Han tømmer statskassen,« siger en ministerkollega om klima- og energiministeren, lidt i spøg, men med en kerne af alvor.

For støtteordningen for solceller koster i øjeblikket staten mange penge. I 2012 et provenutab på 135 mio. kr. skønner Tekniq, installatørernes organisation,

»En kilowatt-time vedvarende energi produceret med solceller koster staten to-tre gange så meget som en kilowatt-time produceret med vindmøller,« siger Lidegaard selv.

Den samlede støtte til en solcelle-ejer på nettomålerordningen – de førnævnte to kr. pr. kilowatt-time – skal således sammenlignes med afregningsprisen på vindmøllestrøm, som inklusive det såkaldte VE-tillæg lander på 60 øre pr. kilowatt-time.

Klima- og energiministeren præciserer, at støtten til solcelle-ejerne dels kommer fra statskassen – altså skatteyderne – via afgiftsfritagelserne, dels kommer fra de øvrige elforbrugere via den såkaldte PSO-afgift, som alle betaler over elregningen, og som finansierer et tilskud til elproduktion med vedvarende energi.

»Vi står her over for to modstridende hensyn,« siger han.

»Det ene er, at vi gerne vil gøre det muligt for hr. og fru Danmark at yde et personligt bidrag til den grønne omstilling ved selv at investere i udviklingen og få ejerskab til den ved at købe og installere solcelleanlæggene. Men vi har selvfølgelig også et hensyn over for samme hr. og fru Danmark i forhold til at gøre denne omstilling så omkostningseffektiv som mulig, for at det ikke skal blive for dyrt for Danmark som sådan. Og der nærmer vi os nok en grænse for den nuværende tilskudsordning.«

Mens Dansk Solcelleforening er godt tilfreds med den nuværende ordning, opfordrer bl.a. Dansk Energi ligesom Klaus Illum til en justering. Og den er ifølge Lidegaard på vej.

»Vi kunne godt forestille os at gøre det lidt mindre attraktivt at investere i små solcelleanlæg og i stedet gøre det lidt mere attraktivt at lave store solcelleinvesteringer. Der er mange almene boligforeninger, andelsselskaber, virksomheder og kommuner, som gerne vil, men synes, der er for lidt støtte til store solcelleanlæg.«

Fortsat efter tyskerne

Inspiration kunne være Topdanmarks store solcelleanlæg, indviet i august, som med 5.000 kvm solceller på hovedsædets tag i Ballerup skal producere 752.000 kilowatt-timer el om året. Det svarer til 200 husstandes elforbrug og sparer ifølge forsikringskoncernen atmosfæren for 600 ton CO2 om året.

Klaus Illum er enig i, at store solcelleanlæg – som han mener kunne placeres i tomme grusgrave eller steder i landskabet, hvor ingen generes – har en meget bedre økonomi end de små husstandsanlæg.

»Men der er det skisma, at folk gerne vil være grønne ved at sætte solceller på deres tage, selv om det samfundsøkonomisk ikke er det mest hensigtsmæssige og betales af andre. Man er ikke så indstillet på en fælles indsats, hvor støttepengene i stedet lægges i en fælles pulje og bruges til at lave mere effektive store anlæg, som kan give billigere strøm.«

Teknisk set kan der sagtens indpasses mere solenergi i det danske energisystem. Foreløbig er solcellekapaciteten knap fem pct. af vindmøllekapaciteten. Og pr. dansker har vi kun installeret en hundrededel af, hvad tyskerne har installeret pr. indbygger.

Illum efterlyser, at regeringen foretager sammenhængende systemanalyser af, hvordan afhængigheden af fossile brændsler og CO2-udledningerne mest samfundsøkonomisk nedbringes: Via små eller store solcelleanlæg, via vindmøller, via energibesparelser ... og i hvilke konstellationer.

Martin Lidegaard vil ikke sige, hvornår den eksisterende støtteordning for solceller bliver justeret:

»Det er ikke noget, der kommer i overmorgen, men det er heller ikke noget, jeg forventer vil tage flere år. Vi vil selvfølgelig bestræbe os på, at en justering ikke smadrer markedet. Det har ingen interesse i.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Kommuner med flest anlæg:
Vejle 924
Århus 920
Viborg 812
Hedensted 778
Ringkjøbing-Skjern 715

Kommuner med færrest anlæg:
Læsø 8
Rødovre 10
Christiansø 10
Glostrup 15
Frederiksberg 17

Den folkerigeste kommune:
København 166

Kilde: energinet.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mascha  Madsen

Mange mennesker vil så gerne de skal bare anvises handleveje, nu må I finde nogle flere projekter at støtte ... Nogle der hjælper folk med at gøre det rigtige... Man kan jo altid tække dette gamle slogan op " tænk globalt handl lokalt"

hvad med at hjælpe grækerne med at producere vindmøller og solfanger til lavpris .... Sådan lidt lokal u=lands hjælp !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Johannesson

Ha ha ha, først og fremmest, hvor er det positivt og glædeligt at folket rykker selv.

Dernæst, er det ikke underligt at regeringen overvejer at sætte bremsen i, for det handler ikke kun om tilskudsordninger, men også om at forebygge visse psykologiske og kognitive processer i befolkningen. Såfremt det går op for folk at de kan blive selvforsynende på energiområdet, kan følelsen af at kunne klare sig, udenfor matrix, på andre områder, potentielt set dukke op.

Tænk hvis folk, fandt sin egen styrke uden for staten, gradvist koblede sig af propagandasystemet (medierne) osv.. det ville være en katastrofe! Folk kunne risikere at få så meget ro og glæde i deres indre, at de ville begynde at forlange større og større forandringer i resten af samfundet også, måske endda i selve matrix, manipulations og magtstrukturerne! - ikke godt. Det må vi have vanskeliggjort.

Og ja så er der selvfølgelig tabet af skatteindtægterne, fra de grønne afgifter, som aldrig rigtig, blev brugt til det store grønne, alligevel, men mere blot var / er endnu en indirekte skat. Dem skal vi helst heller ikke slippe for, det er klart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

JENS Ja jeg er jo teknisk analfabet , ja solceller tak for at du gør opmærksom på det ...

DAN du undervurderer den glæde mange mennesker har ved at være en del i samfundet og ikke alenestående... Der findes faktisk en del der slaker at være i flok ... C-;

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Og jens tak også for linken , ja gid man kunne vælge mellem kun gode ikke forurenende energi-kilder og på den anden side fravælge alle der forurener..
Måindrømme at jeg slet ikke havde taget CO2 forureningern i betragtning som kommer fra selve det at producere disse solceller..

og jeg krøller lidt sammen i skuffelse når jeg læser at for det første at man ikke medtager en sådan oplysning i promoveringen af solceller .... ! Det er jo regulær misinformation... men trods alt godt at det fortsat er et godt valg at have solceller, dog i det væsentligste når det drejer sig om lande med en solmængde som i Syd-Europa... MAN BURDE KUNNE HJÆLPE syd-Europa med at få det indført og udbredt hurtigst muligt, så ville udgiften til fremmed olie i det mindste ikke underminere deres økonomi så meget som nu !

hvilke "grønne" energikilder er de optimale for vore breddegrader ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Jens
det er en fordel at have solceller og jordvarme.. istedet for solvarme
men..også dyrere...
og jo længere du kommer mod syd.....så er det faktisk kun solceller..da varmen jo ik er det store probs

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Skovgaard Jensen

@Mascha Madsen
Jeg er på ingen måde er ekspert ud i bæredygtighed, men pt har jeg forstået det sådan at (vakuum) solfangere er en pæn gevinst både økonomisk og vigtigst af alt for naturen. Jeg har en formodning om at det også gælder jordvarme.
Jeg laver ikke en permanent bandlysning af solceller i Danmark, men støtter mig til linkets argument om at cellerne i dag endnu ikke har en kvalitet der gør dem optimale at bruge i større udstrækning på vores breddegrader. Det er også lidt det der kommer til udtryk i artiklen, i det der bl.a. henvises til en mindre brugbar overkapacitet i sommermånederne, og dårlig udnyttelse i vinterhalvåret.
Du nævner selv nul-energihuse. Det er jo forfærdelig at deres gives tilladelse til at bygge alt andet end nul-energihuse (og bedre endnu passive huse), mens man så efterfølgende kan banke et subsidieret solpanel på taget. Nej jeg er ikke imod støtteordninger, jeg græder over det meste af den boligmasse der er bygget de sidste 5-10 år. Den blev bygget til nuet, ikke til fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

Solceller er samfundsmæssig galimatias.

Et 6 kWp solcelleanlæg koster 100.000 kr. og producerer 6000 kWh pr. år.
En 3 MWp vindmølle koster 30 millioner og producerer 9000 MWh pr. år.

Anlægsomkostningerne pr. kWh årlig produktionskapacitet:
Solceller... = 16,67 kr.
Vindmøller = 3,33 kr.

Samfundsmæssigt er det 5 x mere økonomisk at investere i vindmøller end i solceller.

Man får 5 x mere strøm for de samme penge.

For den enkelte kan solceller pga. nettomålerordningen svare sig. I praksis betaler de lavtlønnede til de højtlønnedes solcelle-skatte-tilskud.

En helt igennem asocial og antigrøn ordning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

Fint med solceller. Men hvorfor skal tilskuddene til denne sektor helt overskygge sund fornuft? Vind er langt det mest bæredygtige. Solenergi er skjult tilskud til ejerboliger på bekostning af samfundet. Lad folk selv betale og stop muligheden for el-måleren kan køre baglæns. Ejerne af solceller forventer jo, der er strøm fra nettet om natten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Det er da ren idioti at ville have solceller til at fylde op i landskabet når tag-arealerne alligevel står tomme!

Når de få grusgrave er fyldt op med solceller, hvad så? Landbrugsjord? Fred-arealer som nu har natur?

Derudover nægter jeg at tro, at tyskerne er idioter og smider deres penge væk på solenergi, og hvis de ikke er det, så har vi plads til masser af solkapacitet uden problemer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Henrik Pedersen:
Sol- og vindenergi kan ikke erstatte hinanden. Det er begrænset hvor og hvor mange vindmøller vi kan sætte op, mens der er meget langt til samme begrænsninger på solceller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simone Bærentzen

Man er jo faktisk nået det oprindelige mål med ordningen, så jeg kan godt se fornuften i at revurdere den og sadle om i en eller anden udstrækning. Det lyder f.eks. fornuftigt at forbedre andelsforeningernes muligheder for at lave større solcelleanlæg. Og så måske kigge på andre områder, hvor den eksisterende boligmasse kunne gøres mere energieffektiv, f.eks. opvarmning eller isolering.

I det hele taget er der god fornuft i at justere i sådanne ordninger med jævne mellemrum, teknologien udvikles jo løbende, så det, der ser lovende ud i dag er måske ikke det samme, som i morgen.

http://www.designboom.com/weblog/cat/16/view/23214/spherical-glass-solar...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Mon ikke det allerklogeste ville være allerede nu at sikre. Byggeri af nulenergihuse, så vi ikke kollapser som land, når oliepriserne bliver 5 gange så høje om måske allerede 10 år... Man kunne også belønne mennesker der river en gammel ikke beboelig landsbyruin ned og der bygger nul-energihus,så får samfundet fjernet en øjenbæ og erstettet det med noget fremtidrettet ... 100.000kr ville være en fin belønning og først når nul-energihuset er færdigt,godkendt som sådant og folk er flyttet ind !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Men kun i en 5 årig periode ind til det blir ren lov alene at bygge beboelser som nul-energi..

Det skal gøres til lov fremadrettet ,og det er ligegyldigt hvad de neo-liberale egoister mener om det !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Og nu skal Martin Lidegaard huske at takke folket for deres mere end fantastiske opbakning og fortælle lidt om hvad regeringen gerne ser folk også kunne bakke op om , det er da en fed anledning til lidt fejring af folket, og et intewiev i TV af vores miljøminister endeligt noget der gir mening giv dem 12 i karakter !..... MARTIN HUSK DER SKAL TO TIL TANGO OG LIDT MEDARBEJDERROS ER ALTID GODT...og dine sparingsparnere er altså hele folket ikke dine kontor-officerer !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Angående "forholdet" solceller og/eller solfangere:

Der er ikke noget galt med solfangere, der omsætter solens energi til varme. De er måske ikke helt så bevendte i lille DK, men i hele det subtropiske område (og mange andre steder) vil man også gerne have varmt vand, og det er næsten gratis med sådan et anlæg, som i øvrigt også virker om vinteren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Der er da en del "grønne tiltag", som isoleret set hver for sig ikke er gennemtænkte og kun er blevet "sat på finanasloven" fordi,der har været stærke lobbyister på banen - lobbyister fra både de virksomheder, der laver penge på sagerne og fra diverse grønne NGO'e, som ikke er synderlig saglige men blot fulde af "gode intentioner"..

Medvirkende er også. at det som folketingspolitiker er "lettere" at flyde med strømmen, end at gøre som den lille dreng i kejserens nye klæder ( - en af HC Andersens bedste historier).

Totalt set får vi dog indhøstet flere og flere erfaringer - noget fungerer her og nu ,noget vil måske fungerer i fremtiden når teknologien er udviklet lidt/meget mere, og noget viser sig at være dødfødt o s v.

Den teknik, de skal redde os fra afhængigheden af olien , er i hastig udvikling , og den vil være på plads i tide.

Det er sådan set ligesom f eks indsatsen med at bekæmpe kræft - takket være den videnskabelige/tekniske udviking overlever man i dag kræftsygdomme, som man ville have døet af for bare 10-15 år siden

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

- "Det siger noget om, hvor meget knald på der er derude." siger energiministeren lallende, og overser at det også siger meget om, hvor dårligt hans ministerium er til at lave ordentlige prognoser...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Sludder NICLAS ingen kunne have forudsagt at Danskarne pludseligt rykker på det grønne felt energimæssigt., men nu skal de så også roses..så Miljø-ministeren husker at "bonde" med folket.. Altså skabe en gensiddig relation, han er som resten af familien temmeligt meget oppe i hovedet, hvilket er godt, men resten hører også med når man er politikker og ikke kun embedsmand..! Det er desværre noget af det fadbamsen er bedre til, altså at være følelsesmæssigt på niveau med sine vælgere....og at appellere til dem.

Der er intet galt med at appellere til følelserne når også man har både omtanke for miljøet og hjernen med ...go for it !

Som folk er flest, er de nemlig ikke elitære, og derfor kan vi ordinære godt lide et lille smil og lidt pjat også i blandt.....og selvironi hos de brainy-ones !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Poulsen

Når solen skinner så er der tit ikke så meget blæst og omvendt. Vi skal altså have begge dele.

Solceller er dyre, ja, men det koster noget at redde planeten.

I nær fremtid vil største delen af biler køre på el. Man kan derfor lade sin elbil op derhjemme hvis man selv har solceller. Hvis man er på arbejde, så kan arbejdspladsen have solceller (e.g. top danmark) til at lade elbilerne op, og derhjemme kan man evt. lagre energien til om aftenen/natten når bilen så skal lades op (dog ikke ideelt, men stadig brugbart).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

Re.: Solceller er samfundsmæssig galimatias

Brian Pedersen skriver:
” men du kan ha solceller på dit tag… så mange bække små… …”

Svar: Samfundsmæssigt er det stadig 5 x fornuftigere at købe en aktie i et vindmøllelaug end at bruge pengene på et privat solcelleanlæg.

Dennis Berg skriver: ” Sol- og vindenergi kan ikke erstatte hinanden. Det er begrænset hvor og hvor mange vindmøller vi kan sætte op, mens der er meget langt til samme begrænsninger på solceller.”

Svar: Der er plads nok på havet til vindmøller (Her er anlægsomkostningerne større, men det er udnyttelsesfaktoren også, så økonomisk er der ikke den helt store forskel til vindmøller på land).
Solceller producerer ingen strøm om natten og næsten ingen strøm i de 4 vintermåneder. Vindmøller møller producerer strøm når det blæser, og det gør det også om natten og i vintermånederne.

Både sol og vind er stokastiske energikilder og kan ikke stå alene, men må suppleres med eksempelvis gasfyrede kraftværker (for slet ikke at nævne hele fjernvarme-problematikken).

Mit formål var her udelukkende at sammenligne sol og vind.

Lars Poulsen skriver: ..” Solceller er dyre, ja, men det koster noget at redde planeten.”

Svar: Hvis du vil ”redde planeten” ved at bruge sol- eller vindenergi, så redder du 5 gange mere (som vist i mit første indlæg) ved udelukkende at satse på vindenergi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Pedersen

Solcelle-udbygningen har et stort problem: Der produceres ikke til nettet i de fire vintermåneder, hvor solen står lavt.
Her er forbruget stort, men ejerne kan kvit og frit trække på den strøm, som ikke-ejerne så har ansvaret for at skaffe og betale. Ejerne får til gengæld fuld betaling for hver værdiløs kwh, der produceres på en solklar week-end i sommerhalvåret.
Solceller skal indpasses i et overordnene forsyningsnet, hvor forbrug/produktion/lagring er i sund balance. Der er langt igen før dette er en realitet. I Tyskland har man oplevet problemet og prioriterer det højt, da nedbrud truer et ustabilt net.
Indtil da - stop nettoordningen. Den er ikke retfærdig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Solcellerne på boliger, hvor mennesker bor, har den klare fordel, at man får den alternative energiproduktion folkelig forankret. Man gives en klar forbindelse mellem sit forbrug og produktion. Det er ikke noget uden for ens egen indflydelse - det er direkte, det er nærværende og håndgribeligt. Det er aktier ikke. Det bæredygtige og grønne skal væreen folkelig sag for at blive en virkelig succes, så være dog glad at private bruger deres penge på at sikre grøn energi fremfor at trække misundelseskortet og tro, man så får mennesker til i stedet for at købe aktier i vindmøller. Det er som æbler og pærer. To forskellige ting, og ikke enten eller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Og desuden er det jo efterspørgslen, der har skabt den positive innovation, indenfor solceller. De er blevet billigere og bedre. En udvikling, det ville være toskedumt at stoppe. Men det er klart, man løber ind i et skatteproblem, når man flytter større og større beskatning over på forbrug fremfor på indtægt, og borger så rent faktisk begynder at lade sig adfærdsregulere - ja, så vil der fattes penge på et tidspunkt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

Topdanmarks – store solcelleanlæg

blev under stor mediebevågenhed indviet i august. I følge Topdanmarks egne oplysning fra deres hjemmeside har det 745 kWp store anlæg en årsproduktion på 752 MWh og har kostet 19,3 millioner kr.

Anlægsomkostningerne pr. kWh årlig produktionskapacitet:

Topdanmark solcelleanlæg = 25,66 kr.
Vindmøller (se ovenfor) ..…. = 3,33 kr

Vindmøller er derfor en faktor 7,7 mere fornuftig investering end Topdanmarks solcelleanlæg.

Mange firmaer vil gerne have ”et grønt image”. Det giver klejner i kassen. Men at betale en overpris på en faktor 7,7 er det rene galimatias, og her bliver det forsikringstagerne, der betaler i form af højere præmier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Henrik:

Se igen, så bruges den økonomiske fornuftige investering som argument. Mennesket er ikke økonomisk rationel, hvor mange gange der end fremstilles således. Det er derfor ikke er enten eller - menneskers private investeringer flyttes så ikke bare over på aktier i vindmøller. Det er ikke de samme som at have solceller på eget tag. En manglende forståelse og anerkendelse af dette faktum gør at forandring bliver noget ovenfrakommende og ikke noget, der bliver forankret i borgers eget liv og valg - og dermed en langsommere forandring, da menneskers valg ikke er, som du tror, de er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Og en anden faktor, der skal medtages, når man mener, denne ordning er asocial, så skal man altså medregne de afledte omkostninger ved at bruge fossile brændstoffer til energiproduktion. Ellers ville man også kunne argumentere for at ikke rygere var asociale grundet deres manglende betaling af afgifter. I det hele talt er det svært at gøre noget sådan op på helt gennemsigtig vis, da det både handler om valg og adfærd, direkte og indirekte omkostning samt statens provenue via afgiftssystemet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

Peter Hansen skriver: "Ved du, Henrik Pedersen, hvor dyrt det første damptog var, og hvor hurtigt det kunne køre?"

Svar: Nej - men jeg forholder mig til virkeligheden som den ser ud i dag (hvor vi bruger pengene) og ikke en mulig fantasi-fremtid.

Hvis du har bemærket det, kører der ikke damptog længere - de er i mellemtiden erstattet af anden teknologi - som igen er erstattet af ny teknologi.

Men fortsæt bare med dine fut-tog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

@Vibeke Svenningsen

Skal jeg forstå dine indspark derhen, at man af folke-pædagogiske grunde skal betale 5 gange mere for den ene "grønne energi" frem for den anden "grønne energi"?

Jeg er ikke enig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Ret beset behøver man med sol-, vind- og jord- på parcellen slet ikke at være tilkoblet et elværk, hvilket kan give massive besparelser i anlæg af infrastruktur, især i områder med meget spredt bebyggelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Henrik:

Du skal forstå det sådan, at vil du have civilsamfundet med som medspiller og have dem til at bruge derez penge på grøn energi, så skal det give mening for dem! Du får altså ikke disse mennesker til alternativt at smide 100.000 kr i vindmølleaktier bare fordi, du mener det er bedre. Det er ikje sådam komplekse forhold virker. Så din enten eller har ikke hold i noget reelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Er det så skide svært at forstå? Vi har her fået en masse private midler investeret i grøn energi - uden denne ordning ville midlerne ikke blive investeret! Din fejlslutning går på at tro, disse midler bare kan flyttes over i vindenergi. Det kan de ikke, da det er helt private midler!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Poulsen

@Henrik Pedersen:

"Vindmøller er derfor en faktor 7,7 mere fornuftig investering end Topdanmarks solcelleanlæg."

Du kan ikke blot kigge på opstartomkostningerne. Du skal medregne HELE livscyklussen, inkl. vedligeholdelse, bortskaffelse osv.

Endvidere sammenligner du æbler og pærer. centraliseret Vindenergi (i store parker) og decentral solenergi (på hustage) er IKKE det samme produkt. Hver især har fordele og ulemper. Økonomien er blot een faktor af mange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

@Vibeke Svenningsen

Det er temmelig ligegyldigt, om den ene eller anden afskrivningsordning eller tilskudsordning er fordelagtig for den enkelte, når man sammenligner de basale investeringer for "grøn energi".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Henrik:

Nej, det er ikke ligegyldigt, hvis nogen læser med og påtænker at købe et anlæg. Så er det ret væsentligt for de, at vide dette. Den info kan jeg godt gi' dem. Så det har bestemt en væsentlighedskriterium, hvis en borger skal ud og investere 100000 kr, og i en tråd omkring solceller og diverse ordninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Rent samfundsøkonomisk ville det i min optik være langt bedre at forsætte disse ordnnger, hvor private gøres til medspillere og i stedet hente det tabte provenue på fx ejendomsskatterne. Men det kommer så bare ikke på tale. Men sådan helt fornuftbaseret, så er det positivt at mennesker i så høj grad nu privat bruger deres midler på grøn energi, der giver mening for dem. Provenuedelen skal bestemt løses og adresseres på en eller anden måde - men ikke ved at stoppe en positiv grøn udvikling. Det ville da være tudetosset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Pedersen

@Lars Poulsen

Der er ikke den store forskel i driftsomkostninger, levetid og bortskaffelsesomkostninger for vindmøller og solceller.

En 3MWp vindmølle producerer samme mængde strøm som 1500 solcelleanlæg (6 kWp). Så det er de størrelser, du skal sammenholde.

Hvis du kender en konkret faktor, så spyt ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

6 Kw er jo kun en begrænsning, de fleste anlæg har nu, fordi loven er, som den er; men en anden tolkning var på tale i sidste uge, hvor de 6Kw var det, der kunne handles udover eget forbrug, og slår den igennem, vil anlæggene dagen efter være opgraderede.

anbefalede denne kommentar

Sider