Suverænt håndværk

Måske burde DJ Statics underskov af vokalister have delt flere numre imellem sig og kasseret resten, så de bedre kunne følge med i samlingspunktets forrygende og længe ventede, men ikke indiskutabelt nyskabende akkompagnementer

Hvor meget kan en albumudgivelse bære, før den brister, bliver overlæsset og belastende at lytte sig igennem? En fingerregel siger, at 10-12, maksimalt 14, numre udgør mætningspunktet, hvis bundniveauet på en i øvrigt veloplagt plade skal være spiseligt. Herfra skal der noget ekstraordinært til for at undvige redundansen, ja … for hverken at gentage sig selv, ramme ved siden af eller blot falde i de tomme kalorier, den ligegyldige fyldfælde. Ikke mindst i hiphop, hvor det vrimler med lynsnare intermezzi (de såkaldte interludes) i form af små annonceringer – det kunne være sjofle lydbidder fra kække telefonsvarerbeskeder, radiofatamorganaer eller fordrejede oplysninger til borgerne om samfundet (FOBS).

Men der er undtagelser. DJ Shadows eklektiske Endtroducing fra 1996 evnede det nyskabende genbrug i hvert eneste sammenkog, Dr. Dre gabte glubsk over bassens tyngdepunkt med sin luksuriøst oppulente og gæstespækkede Chronic 2001 i 1999, mens Kanye West præsterede en lignende bedrift med My Beautiful Dark Twisted Fantasy i 2010.

At dømme efter den insisterende hype og knuselskende kritikermodtagelse, som DJ Statics længe ventede soloudspil, Rolig under pres, hidtil har været forundt, er dette en dansk pendant til de største sammenskudsværker i genren.

Det er det trods alt ikke i mine ører. Selv om størstedelen af de (ahem) 28 indslag faktisk byder ind med noget, er de langtfra alle i samme superliga. Kunne jeg grovsortere, ville et lille dusin af numrene næppe klare cuttet, og så havde DJ Static med det borgerlige navn Thorbjørn Schwarz stået tilbage med årets formentlig stærkeste og mest dynamiske pladeudspil i den asfaltbelagte boldgade. Hvilket ville være ham vel undt.

Dobbeltudgivelsens overflødighedshorn trutter indlysende i takt med DJ Statics bulderbrag af en maratonafslutning på årets Roskilde Festival. Her gav det mening, fordi han forstår det indædt udblæste. Her høstede den suveræne mix-dj (med europamestercertifikat fra midt-90’erne) en akkumuleret anerkendelse efter en årrække som den tilbagetrukne orkestrator, der leverer knivskarpt cuttet akkompagnement til alt fra freestylende nybegyndere til danske rapstjerner og garvede mikrofonkontrollører fra det store udland.

DJ Static er fortsat en mand skolet af newyorkerhiphoppens gyldne æra. Såvel via duoen Majors som på majoriteten af Rolig under pres’ kollaborationer dominerer østjydens forkærlighed således for den trommetonsende boombap a la Pete Rock & CL Smooth eller Eric B & Rakim.

Selv om DJ Static jævnligt eksekverer skarpere – med labert stridig friktion i stryger- og blæsersektionerne og enkelte mesterlige scratcherier (ikke mindst sidst i Pede B’s »V.I.P.«) – end forbillederne, er det ikke udpræget innovativt og vovelystent. Samtidig svinger rapbidragene lige så ofte, som de swinger. På et nummer som »So Cool« halter Peacefull James’ vokal simpelthen efter – lænset for det attak, som den hæsblæsende boombaprap kræver, og hverken Supajan eller Yepha speedsnakker sig skridsikkert igennem deres sporadisk parodiske selvfedme.

Anti-Brokeback

Det er ellers indlysende, at DJ Static bedre end de fleste fornemmer, hvad der klæder de bidragende vokalister. I flere tilfælde formår beatkonstruktøren ligefrem at genopfinde sine rappere – især de danske, som på Rolig under pres gnistrer væsentlig mere, optændt af en pionér, end deres semiudbrændte amerikanske koryfækolleger fra svundne eller i hvert fald bedre tider.

Per Vers har aldrig lydt så troværdigt indebrændt og hoverende, sågar, som det går ned på »Alt ved det samme«, hvor meget lidt sådan set er, som det plejer i Per Vers’ univers.

Evighedsflaben Jøden vokser også med opgaven. Hans elastiske bombardement af krydsklippende popkulturreferencer til egen situation, person og tilsyneladende storhed er et slidt koncept, men ikke desto mindre uforligneligt i den crunket skurrende »Om bag i køen«.

Mens den gamle dreng med de gamle vaner slipper af sted med sin muntert camouflerede bøsseforskrækkelse (»Derhjemme siger de, jeg er for meget i Københævn/Men jeg siger, de ikke skal være så Brokeback Mountæjn«), bliver hatespeechen anderledes triviel og kluntet med J-Spliffs galdebefængte battyboy-udgydelser på »Murder« – en ublu fordanskning af Damian Marleys »Welcome to Jamrock«, hvor også Shaka Loveless bidrager til det, der unægtelig ender som en Eaggerstunn-affilieret jantedystopi. Vred, afstumpet og svært unødvendig. Så går det bedre for Shaka Loveless, øjeblikkets varmeste toaster, i selskab med Peter Sommer og Tue Track. Førstnævnte runger af alt andet end sit efternavn, og det lover lovende for hans snarlige efterårsudspil. Nyskabelsen sætter ind med Barbara Moleko og Young, som cruiser sig igennem det blippende og udfordrende landskab i »Vinden vender«.

Der er også fornøjelige, om end harmløse, genhør med den evigt ensidige Magermayn – Kidd skylder sin vrængende forgænger en hel del – der i det slet skjulte imiterer Xzibits »Paparazzi«. Khalern stener igennem og dyrker sine dunkle associationer med et uforligneligt lysunderskud, og den danske boombapchamp hamselv, Joe True, lader efter eget udsagn sine rim spire, til de »bliver et overskud som Elkjær i ’84« på »Ram gulvet«. For roligans er det jo vanvittig elegant – som Laudrup i ’86 – men samtidig en kende selvmodsigende. Og Joe Trues übercool overskud lyder da også for overlegent til at være troværdigt. Som om han besværer sig for meget med at lyde ubesværet. Man må sådan set gerne mærke, at der er noget på spil.

At DJ Statics hjerteblod og pis koger, hersker der til gengæld ingen tvivl. Rolig under pres er mestendels stærke sager. Men suverænt håndværk gør ikke et mesterværk. Mindre gør det nu også værd at lytte til.

 

DJ Static: Rolig under pres (Playground)

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu