Hold dig fra kontanthjælp, hvis du værdsætter livet
Dine venner på Facebook
Jeg er blevet tvunget ind på en beskyttet arbejdsplads. Majoriteten her er mentalt handicappede, og det er der intet i vejen med. Dog kan jeg ikke lade være med at føle mig en smule mærkeligt tilpas indeni, når min ’chef’ taler om at finde spændende opgaver til mig, der »er til at finde ud af,« som han formulerer det.
Lad mig sige det sådan her: Hvis jeg ikke kan finde ud af de arbejdsopgaver, som er herude, kan jeg lige så godt hoppe ud fra en bro. Jeg mistænker også den selvsamme ’chef’ for at have tabt småkagerne én gang for meget – manden kunne ikke stave til mit navn (Daniel), og i pausen, da vi gik over i kantinen, tog han en bolle med ost og sagde henkastet til kantinedamen, at hun bare kunne skrive det på regningen, hvortil hun svarede, at den snart var oppe på 700 kroner.
Jeg har fået en mission af vægtig karakter i dag: At samle papkasser. Folde sammen, tape i bunden, næste. Otte timer i streg. Jeg er glad for mit nye arbejde.
Min sidemand sidder og studerer sine sko med et livsløst blik i øjnene. Jeg har set dét blik før. Oftest i film om en stille psykopat, der til sidst får nok og går amok. Det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før han trækker et gevær frem og skyder den frustrationsindpakkede følelse af tomhed ud, som alle her må føle. I så fald stiller jeg mig gerne forrest i skudlinjen. Der vil være et smil på mine læber, når jeg rammer cementgulvet. Hvilken befrielse.
Jeg har holdt det her ud i en måned nu. Og jeg kan ikke klare mere. Jeg har netop læst om, at en vis Stig Dragholm proklamerer sig selv som reinkarnationen af Jesus – i så fald må han meget gerne aflægge en visit hos mig og vifte en hellig hånd over min tilværelse.
Jeg har i hvert fald ét råd til dig derude, hvis du overvejer at hoppe ind i kontanthjælpssystemet: Lad være. Hvis du værdsætter livet, lad være. Hvis du kan lide at lave noget meningsfuldt, lad være. Hvis du rummer kreativ energi, lad være. Det system tager dig i et jerngreb. Det forgifter din personlige udfoldelses blomst, og jo længere du bliver, des mere visner du.
Ingen job at få
I dag er det onsdag. I fredags blev jeg garanteret et job, som skulle få mig ud af det her. I mandags fik jeg meddelelsen om, at de havde valgt at ansætte en anden. Det forekommer mig underligt, at sådan noget kan ske, men selvfølgelig; løgnagtige pikslikkere, der slanger sig nosseløst gennem tilværelsen, er der næppe underskud af.
Jeg har søgt og søgt, men på grund af mit beskedne CV – som i øvrigt kun rummer referencer til gamle chefer, der alle har fortrudt, at de overhovedet ansatte mig i første omgang – har jeg svært ved at finde et job.
Ikke, at jeg er en elendig arbejder generelt – jeg er en elendig arbejder, når arbejdet af direkte degraderende karakter (der kan sættes lighedstegn mellem dette og ufaglært arbejde).
Dét – og så selvfølgelig det faktum, at der trods mediernes sang om, at finanskrisen snart skulle være på retur, er 5.000 ansøgere til stillinger som at skovle lort i hestestalde eller fylde papkasser op med Lego-kataloger. Det gør ikke situationen nem for den, der ønsker at vriste sig fri fra kontanthjælpssystemet vederstyggelige, rynkede, behårede hånd.
Jeg udvandrer
Jeg går herfra i dag klokken 9:00. Om 20 minutter. Jeg klarer ikke ét minut mere. Jeg siger ikke et ord til nogen, når jeg går. Det betyder, at jeg bliver trukket for ulovligt fravær. Jeg er ligeglad. Fuck pengene. Jeg skal bare ikke tilbringe en dag mere derude. Så må jeg undvære kontanthjælpen, og det afføder selvfølgelig en halv milliard andre problemer.
Faktum er dog – skræmmende som det kan virke – at jeg, der som 24-årig har en hundrede procent ren straffeattest, hellere vil lave kriminalitet og overleve den vej, frem for at være i aktivering. Aktivering giver mig 40 kroner i timen, 37 timer i ugen, hvor jeg er beskæftiget med at lave arbejde så trivielt, at en abe ville blive uinteresseret. Kriminalitet giver mig en del mere. Håber jeg.
Daniel Thorup, rapper, skribent og jobsøgende
".....jeg er en elendig arbejder, når arbejdet er af direkte degraderende karakter (der kan sættes lighedstegn mellem dette og ufaglært arbejde)."
Hmm, med den indstilling kan det kun gå galt, for kolleger og chefer vil møde en person der synes alt er himmelråbende åndssvagt og som man råber i skoven får man svar.
Jeg vi anbefale dig ydmyghed på den ene side og beslutsomhed på den anden, med det talent for sprog du lægger for dagen kan du langsomt finde din egen vej, der på smalkost men med værdigheden i behold kan hjælpe dig til at forlade kontanthjælps-systemet og offerrollen.
God tur.
Super indlæg.
Der er ingen vej udenom: indfør borgerløn.
Set i lyset af vores enorme velstand er den eksisterende arbejdsmarkedsmode en hån mod vores (med)menneskelighed.
Et samfund, der insisterer på at sætte en mand, der både skriver så godt, som Daniel gør, og som samtidig har et par IQ-point indenbords, til at samle papkasser, forstår virkelig at forvalte sine ressourcer godt ...
Lad os endvidere sætte de arbejdsløse Ph.D.ere til at feje gader, og vi er direkte på vej til at bortøde ethvert form for forspring, vi måtte have haft mht. innovation og den slags.
Bare fortsæt kursen, hvis Danmark skal forvandles til et totalt taberland i den globale verden.
Klarer du ikke at samle papkasser i en periode tror jeg ikke du klarer meget andet heller...
Chris Green
Og hvis man ikke klarer at samle papkasser i mere end en måned uden udsigt til andet end håbløshed, hvad så?
Skal man så have invalidepension og/eller en skideballe for åben skærm af en frontfigur fra Liberal Alliance, synes du - og hvad skal det nytte?
@ Lise Lotte,
Jeg var nybagt civilingeniør og samlede plasticsække til mindsteløn i den alder... 3 måneder senere var jeg arbejdsleder.. 12 måneder senere produktionschef.. 4 år senere direktør..
Er man klar over i dette lille degenererede land, at der i 2012 findes maskiner der kan udføre den opgave.
Daniel du skal vente lidt med kriminaliteten, til det liberale venstre har fået gennemført sit geniale forslag om at belønne kriminelle med en uddannelse istedet for at straffe dem.
Det er den vej der tilbydes lettest igennem uddannelsessystemet, med den sidegevinst at kriminaliteten jo også kan give pote.
Så skal det bare være i stor målestok som erhvervslivets kartelaftaler eller bankernes "sikre investeringer"
@ Chris: Godt for dig! Tror du virkelig, der er avancementsmuligheder i det aktiveringssystem, Daniel befinder sig i? Drøm bare videre!
Chris blev ydmyget, og mener at det er sundt, for kom jeg ned med nakken så skal i andre også, lige meget hvor sindssygt unyttigt, ligegyldigt, åndssvagt, og fuldstændigt unødvendigt det er.
@ Camilla,
Ja, jeg var måske lidt heldig, men Daniels holdning til arbejde synes jeg er forkasteligt. Jeg glemmer aldrig vad min gamle far fortale mig. -Lige meget hvad du gør skal du altid gøre dit bedste.. Og man bliver altså ikke sendt i aktivering hvis man kan vise at man bruger hele sin dag på at søge arbejde.. og det er et fuldtidsjob at finde et job..
Stakkels dine medarbejdere, føj for den lede.
@ Klara,
Hvor har du det fra at jeg blev ydmyget..?? Tværtimod, var jeg glad for at få et job og fik snart øje på mulighederne at komme videre....
Chris Green
Der er en voldsom forskel på aktivering og et lavtlønsjob. Det er den forskel der gør, at folk går på arbejde trods lav løn og andre gener og at 'det kan betale sig at arbejde'.
Hvis du ikke har været i aktivering, forstår jeg godt du ikke kan mærke forskellen.
Men skru lige ned for fordømmelsen. Du er jo en ret flink fyr, men du kan ikke vide alt eller leve andres liv for dem.
@ Lise Lotte,
Jo, jeg er ret flink, det er du sikkert også :) Men som jeg skrev tidligere bliver ingen sendt i aktivering hvis pågældende kan aktivere sig selv, med aktiv jobsøgning. Og det kan man sagtens bruge 37 timer om ugen på.
Chris, du ved ikke, hvad du taler om. ALLE bliver aktiveret, om så de bruger 50 timer om ugen på at søge job.
Flemming Andersen:
Du ved tydeligvis intet om kriminalitet. For det første er straf noget vi gør, for at samfundet skal føle sig trygge. Det hjælper på ingen måde kriminelle til at stoppe med at begå kriminalitet. Faktisk viser alle undersøgelser, at folk i fængsel bliver meget mere kriminelle, imens folk vi hjælper på det rette spor langt færre gange falder tilbage.
Men altså.. Det er også kun facts.. Som har været kendt længe.. og accepteret af alle eksperter på området... Og som langt de fleste fængselsbetjente , som arbejder med det dagligt, er enige i..
Det er også kun for sjov at Kriminalforsorgen i Danmark har så travlt med udenlandske kriminalforsorg, at de bliver nød til at sige nej til flere.
Folk, der ikke personligt har været i berøring med arbejdsløshedssystemet inden for de seneste par år, burde ikke have ret til at udtale sig om noget som helst. Dette gælder især politikere.
Typisk for Chris, at du ikke fatter pointen. Må vi høre noget mere om det beskyttede værksted du arbejder på?
@ Camilla,
Nej, der tager du fejl.. kender og har mødt ret mange nyuddannede der er frie for det hvis de kan 'aktivere' sig selv på en fornuftig måde med jobsøgning. Det er også en skrøne at du SKAL søge mindst 2 jobs per uge.. du skal bare være aktivt jobsøgende.
@ Søren,
Er det ikke langt over din sengetid..? :) Og hvad er det for pointe du ikke synes jeg 'fatter'..?
Gu' er det ej en skrøne! Nyuddannede bliver endda aktiveret hurtigere end andre. Jeg ved ikke, hvordan det er lykkedes dine venner at krejle den på den måde.
Det næste bliver (er måske allerede en kendsgerning) at 60-70 årige skal udfordres med lignende tilbud, når kommunerne skal strikke et stigende antal 3-5 årige seniorjobs sammen til de tidligere duelige, men nu unyttige borgere, som har været så uheldige at blive ledige i en høj alder. Det er en god forberedelse til den tilstand af åndssløvhed, som desto hurtigere vil indfinde sig.
En værdig aftrædelse fra arbejdsmarkedet. Så kan de lære det.
Chris Green
Jeg er fuldstændig enig med din gamle far:
"Jeg glemmer aldrig vad min gamle far fortale mig. -Lige meget hvad du gør skal du altid gøre dit bedste."
Men ikke med dig, når du som siger er direktør, mener dig berettiget til at forkaste andres holdninger og erfaringer fordi, de ikke har haft dit held og stemmer med din overbevisning.
Det at du mener det er din ret, at forkaste andres holdninger og den intolerence du tit åbenbarer her, mener jeg så til gengæld ikke gør dig velegnet til et krævende job som direktør på sigt og jeg mener ikke du følger din gamle fars råd, når det gælder om at forstå andre menneskers liv og indstilling, hvilket jo er gavnligt på en debatside.
.
Det er jo en sag mellem din bestyrelse og dig, men vi kender jo ikke meget til din baggrund andet end at samfundet har givet dig en uddannelse. Måske skyldes din sucses at din gamle kloge far er bestyrelsens formand, som det jo tit er tilfældet. Der er jo så mange årsager til held, ligesom der er til uheld i tilværelsen.
Begge dele kræver en smule ydmyghed af os.
@ Camilla,
Ja, aktiverede om de ikke selv kan finde på noget bedre.. Lav en jobsøgningsplan og vis den frem... så kan jeg love dig for du er fri for at samle papkasser..
Søren Tang
Du misforstår mit budskab.
Chris, du kan ganske enkelt ikke være ingeniør, i så fald ville du vide at ingen af de nævnte opgaver er nødvendige i dag.
Det er ikke en opgave, det er afstraffelse, når nødvendigheden ikke er til stede.
Givet af små mennesker, for at tilfredsstille deres mindreværd.
Nok ikke, hvis du er i kontanthjælpssystemet.
Jeg synes det er utrolig sørgeligt at en ung mand som Daniel ikke kan finde et job og bliver sat i et så uværdigt aktiveringstilbud der ligefrem får ham på tanker om at et liv i kriminalitet er den eneste udvej!
Det må sgu være en ommer for Jobcenteret side!
Chris prøv at starte med overskriften.
@ Flemming,
Hvem er det nu der forkaster andres holdninger og erfaringer..?
Og jo, jeg forstår udmærket den frustration der er at være arbejdsløs.. men efter jeg har haft mindst et par hundrede til jobsamtale (oftest ufaglært arbejde) har jeg også lært at det ikke kun er et CV der gør forskellen, det er holdningen og viljen til arbejde.
Alt er stadig ved det gamle. Også selvom vi har fået en ny regering. Claus Hjort Frederiksens filosofi om at aktivering skal have en trusseleffekt, der motiverer den ledige til at finde arbejde, lever stadig i bedste velgående - og så i en krisetid, hvor arbejde er en mangelvare.
@ Søren,
Ja, den kan jeg sådan set være enige i... men så er det også op til den enkelte at selv finde et bedre alternativ..
De rige sover roligt, mens de fattige samler papkasser. Selv dyr i Zoo har det efterhånden bedre end mange mennesker, der er rykket ud af deres naturlige balance.
Symptomerne skulle vel ikke være de samme?
For øvrigt er jeg lodret imod at købe noget som helst der er produceret under virkelig dårlige arbejdsvilkår...
http://www.ted.com/talks/leslie_t_chang_the_voices_of_china_s_workers.html
Daniels historie minder mig om "Gøgereden".
Aktivering er en strafforanstaltning,
til ære for bla. @Cris Green. :-)
Aktivering koster samfundet et tocifret milliardbeløb
årligt!
Aktivering får ingen i arbejde.
( Bortset fra dem i aktiveringsindustrien.)
Det ville være langt billigere,
at bede de arbejdsløse om
at slå sig selv i hovedet med et spækbrædt
ml. 8 og 16 hver dag; ydmyges det skal de jo!´
Alternativet er:
BORGERLØN TIL ALLE
Tak for ordene, Daniel Thorup;
du ønskes held og lykke her fra sidelinien.
Mvh Th
@Søren Tolsgaard
"Det næste bliver (er måske allerede en kendsgerning) at 60-70 årige skal udfordres med lignende tilbud [...]"
Min mor var for en del år tilbage på et af de obligatoriske jobsøgningskurser med en kvinde, der bogstavelig talt havde tre uger til sin folkepension.
@Chris Green
Jeg ved ikke, om det er dit personlige held og dine dertilhørende privilegier, der forblænder dig, men du aner simpelthen ikke, hvad du fabler om. Det er et lovkrav at man skal søge minimum fire stillinger om ugen, og en arbejdsduelig skal aktiveres indenfor de første seks måneder. Men når selv ministeren på området ikke ved, hvordan systemet er skruet sammen, så kan man vel heller ikke kræve det af dig...
@ Torsten,
Hvor har du læst at jeg er fortaler for aktiveringsjobs..? Og helt enig at det ikke fører til meget godt.. Og der er oceaner af muligheder at aldrig ende op i aktivering.. Men dem der tror at 'samfundet' eller jobcentret finder et job til dem, ender op i et aktiveringsjob.. Ønsker også Daniel og alle andre arbejdsløse held og lykke..
@ Emil,
Lodret forket..
'Nye retningslinjer fra Beskæftigelsesministeriet afløser nu kravet om fire jobansøgninger om ugen for ledige. Der tages nu større hensyn til jobudbuddet, og de ledige skal søge job, der svarer til deres kvalifikationer'
http://www.prosa.dk/a-kasse/nyhed/artikel/ledige-skal-soege-relevante-og...
DanielOgGalgen@gmail.com, hvis du ønsker at ansætte mig.
Aktiveringssystemet er en langsom dehumanisering med afsluttende kvælertag ...
@Cris, det glæder mig, hvis jeg misforstod dig. :-)
Jeg vil vove den påstand,
at aktivering HINDRER folk i at få et rigtigt job!
Mvh Th
@ Daniel,
Jeg sender dig en liste over relevante rekrutteringsbureauer og head-hunters, du skal kontakte. Hjælper dig også gerne med at se dit CV igennem og et par 'fif' til dine ansøgninger og hvordan man får head-hunters at aktivt arbejde for dig.. God vind !
...Chris, sorry
mvh Thorsten ( med h )
I stedet for kriminalitet, så skulle Daniel Thorup nok nærmere kigge seriøst i Robert Nielsens retning, og se hvordan denne har overlevet som menneske med egen værdighed i behold uden at miste fornuften eller livsgnisten i kontanthjælpssystemet i over 11 år.
Det er altså systemet, der skaber klienten, og ikke omvendt.
@ Daniel,
Tip #1... skift mailadresse til din jobsøgning..
Har lige sendt dig en liste over dem du skal kontakte... Der er fuldtidsarbejde i mange uger.. og lur mig hvis du ikke har et fedt job indenfor et par måneder..
Held og lykke Daniel!
Giv en melding hvis du finder noget anstændig kriminalitet. Det virker på mig, som om det er lige så svært at finde som anstændigt arbejde.
Det er nok det samme, der gør sig gældende på begge områder: man skal have forbindelserne i orden - og helst på forhånd - både for at blive lukket ind i det såkaldt 'gode' og 'dårlige' selskab.
Velskrevet shit. Pas på Anders Lund Madsen ikke ringer. Rock on. Keep it up.
@ Daniel,
Tip #2.
I din Linkedin profil skal der ikke stå 'unemployed', der skal stå vad du kan og vil + dit CV.. så søger du på alle head-hunters og 'connect' med dem efter du har sendt dem dit CV.. Men du sender først dit CV hvis det er 100% i orden..
Helvede er de andre.
Sider