Om danskernes seksualitet

Sexologien har været nedprioriteret i Danmark, siger Christian Graugaard, nyudnævnt professor i sexologi. Han vil forske i folk dér, hvor de befinder sig: på bænken, i fitnesscentret og i swingerklubben

Groucho Marx mente, at sex er kommet for at blive, men han kunne ikke have taget mere fejl, siger nyudnævnt professor i sexologi Christian Graugaard. Seksualiteten er nemlig foranderlig både i det enkelte menneskes levede liv og samfundsmæssigt betragtet, påpeger han.

Tine Sletting

Vi ved generelt meget lidt om danskernes seksualitet. Sexologien som videnskab har været nedprioriteret, og derfor har vi ikke store sexologiske befolkningsundersøgelser som man har i for eksempel i Sverige. Det siger Christian Graugaard, mangeårig formand for foreningen Sex & Samfund, og nu nyudnævnt professor i almen sexologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Resultatet er forudsigelighed.

»Der er for meget mønstergenkendelse,« som han siger. »Hvis vi taler om porno i det offentlige rum, ved vi på forhånd, hvem der vil sige hvad. Den ene part vil fremhæve pornoen som et udtryk for kulturradikalt frisind, den anden vil tale om kapitalistisk objektgørelse og skadevirkninger for de stakkels unge. Men lad os da undersøge sagen i stedet for disse trættende, pavlovske refleksreaktioner.«

Hvordan griber man egentlig undersøgelser af seksualiteten an, så man ved, at det er sandt, hvad folk svarer, spørger jeg, en smule skeptisk over for, om man kan få folk til at lægge sexlivet åbent frem for en udenforstående videnskabsmand.

Det er dog ikke noget problem, lader Christian Graugaard forstå. Med en kombination af kvantitative og kvalitative strategier kan man kortlægge både bredden og dybden, både tælle det generelle og forstå det særlige.

En forvandlingskugle

Foranderlighed er et nøgleord for Christian Graugaard.

»Foranderligheden er et vilkår,« siger han. »Groucho Marx, der mente, at sex var kommet for at blive, kunne ikke have taget mere fejl! Seksualiteten er foranderlig både i det enkelte menneskes levede liv og samfundsmæssigt betragtet. Sex er en evigt muterende størrelse både i et kulturelt og et eksistentielt perspektiv, sex er altid knyttet til en tid og et sted, til situationer. For mennesket er først og fremmest et kulturvæsen eller sagt på en anden måde: Vi er vanvittigt avancerede biologiske maskinerier, der kan drømme, længes, fantasere, reflektere over os selv og skabe komplekse sociale rum. Så natur og kultur er to sider af samme sag. Jeg plejer at spørge de studerende: ’Er et juletræ et træ?’«

»Hvis man kun anskuer det som et træ med grene, nåle og grønkorn, går man helt fejl af dets væsen og funktion,« fortsætter Christian Graugaard. »Man er nødt til også at spørge humanisterne til råds for at forstå, at et juletræ er et kulturelt pyntet og ritualiseret stykke natur. Ligesom seksualiteten.«

»Seksualitet er en forvandlingskugle,« opsummerer han, »og siden sexologiens barndom har der været stadige territorialkampe om taleret og genstandsfelt.«

Selv har Christian Graugaard været med til at undersøge seksuelle adfærdsforskelle mellem danskere, bolivianere, ghanesere. Og de er store, kan han meddele, hvorefter han veloplagt kaster sig ud i en længere historie om de måder, seksualiteten er blevet anskuet og behandlet på af forskellige skoler.

Dippeduttologer

Den humanistiske, konstruktivistiske tradition med Michel Foucault som hovedfigur hævder, at seksualiteten er socialt skabt. Den samfundsvidenskabelige tradition, hvor Alfred C. Kinsey kan stå som signalfigur, sætter seksualiteten på tal og undersøger store befolkningsgrupper. Kinseys danske discipel var psykiateren Kirsten Auken, der disputerede i 1953 med Undersøgelser over unge Kvinders sexuelle Adfærd, fortæller Christian Graugaard. »Kinsey fik betydning i Danmark på grund af Kirsten Auken. Han var oprindelig entomolog med speciale i gallehvepse, men han havde en forestilling om, at diversiteten i dyreriget måtte kunne genfindes hos mennesker. Det var udgangspunktet for hans mangeårige virke med at indsamle titusindvis af svar på sine stadigt voksende spørgeskemaer.«

»Men ’tælleriet’ mistede indflydelse efter Kirsten Auken. Hendes efterfølger og min faglige mentor, Preben Hertoft, lancerede i 1970’erne den kliniske sexologi, hvor man behandlede seksuelle dysfunktioner med nye amerikanske teknikker som sensualitetstræning, hvor man skulle lære hinandens kroppe at kende uden at have samleje. Han fik oprettet landets første sexologiske klinik på Rigshospitalet i 1986.«

»Første gang, jeg hørte nogen sige ’menneske’ på medicinstudiet, var da Preben Hertoft forelæste. Da havde jeg læst i seks år. Han forstod, at det er hele mennesker, vi har med at gøre som læger. Ellers bliver vi til dippeduttologer og indskrænkede kødmekanikere.«

Naturvidenskaben

»Men det er klart den naturvidenskabelige, medicinske tradition, der har siddet tungest på definitionsretten. Og som har været skyld i uhyrlige ulykker! Tænk bare på racehygiejne, hormonbehandling af homoseksuelle, kastration af afvigere og brutale eksperimenter i kz-lejrene. Det er ikke nødvendigvis en tradition, jeg med stolthed lægger mig i forlængelse af.«

Helt overordnet kan man tale om to tendenser inden for sexologien, forklarer Christian Graugaard, en frigørelsestradition, der har lagt vægten på viden, aftabuisering og diversitet, og en tradition, der vil kategorisere, regulere og normalisere.

»Men selv om man siden 60’ernes konstruktivistiske strømninger har forsøgt på det, så er det først i disse år, at vi for alvor gør op med de naturgivne ’sandheder’ om køn og sex, som 1800-tallets sexologi var med til at producere.«

Penisvisdom

På mange andre områder som genteknologi, hjerneforskning osv. er den biologistiske tendens stærk, påvirker det ikke sexologien i dag?

Apparatsfejlstankegangen er et problem, medgiver Christian Graugaard.

»Vi kan tage Viagra som et eksempel. Der er noget, der hedder ’penisvisdom’, en intuitiv reaktion på stress og konflikter, som eksempelvis kan give rejsningsproblemer. Tag en mand, der hader sin kone, og som går til lægen med sit rejsningsproblem. Den defensive apparatfejlslæge ordinerer Viagra, og hvad får vi så? En mand, der hader sin kone – nu med rejsning! Det kan falde ubehageligt ud, ikke?«

»Inden for forskning i homoseksualitet findes der fortsat hardcore essentialister, som vil forklare lysten til eget køn med et særligt ’bøssegen’, og som endda har forsøgt at fremavle homoseksuelle bananfluer. Come on! At ville forklare et så komplekst fænomen som homoseksualitet med et gen er som at tælle nålene på et juletræ og tro, at man skaber udtømmende indsigt, hvor man i virkeligheden skaber blindhed. Så er ens menneske- og seksualitetssyn simpelthen for primitivt.«

»Det naturvidenskabelige paradigme havde held til at farve vores grundlæggende syn på seksualitet som noget vi er født med, et ubetvingeligt kropsligt behov. Selv om humanistiske teoretikere har forsøgt sig med alternative tilgange, så er det først i disse år, at vi gør op med de naturgivne sandheder. Indtil for nylig var køn og seksualitet stadig noget, man var. Indbyggede biologiske forlangender.«

»I dag er det i højere grad blevet noget, man gør. Der er skabt et mulighedsrum for seksualiteten, den er ikke længere kun noget, man opdager, den er mindst lige så meget noget, man opfinder. Jeg har mødt den indvending, at dette ikke gælder for folk i Nr. Nissum. Men også her er seksualiteten under hastig dekonstruktion, fordi alle mennesker i verden er klar over, at deres seksualitet principielt kunne være anderledes. At spillerummet er vokset, også uden for den kreative klasse,« fastslår Christian Graugaard.

»Ikke mindst transkønnede har været klemt mellem sexologiens stive, binære kategorier,« fortsætter han. »Men også her er der sket en pluralisering siden 1960’erne. I dag ved vi godt, at transeri er tusind forskellige fænomener, der spænder fra at synes, at det er fedt at gå i kjole og have fuldskæg til the full monty med ønsket om en kønsskifteoperation. Verden er blevet større. Og mere kompleks«

Dæmoniseringsrollen

Hvordan med pædofili?

»Pædofile har overtaget rollen som kulturdæmoner fra de homoseksuelle. I 1970’erne blev homoseksualitet og pædofili betragtet lidt på samme måde, altså aftabuiserende og afdramatiserende. Børnepsykiateren Kai Tolstrup talte om ’ikke at tage på vej’ og om, at børn undertiden kunne være ’voksenlokkere’. Hvilket er et glimrende eksempel på, hvor historisk forankret sådan nogle forestillinger er. I 1970’erne var den pædofile lidt af en frihedskæmper, nu er det de homoseksuelle, som har bevæget sig fra ’bundfald’ til avantgarde.«

Christian Graugaard er kun den anden i rækken af danske sexologiprofessorer, hvor Preben Hertoft var den første. Christian Graugaard er stolt og glad over udnævnelsen, men han er også begejstret på fagets vegne, understreger han, for sexologi har været et lavstatusområde, siden Hertoft, der var professor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet, i 1998 gik af.

»Men sexologien er stadig en kampplads for paradigmer. De forskellige metodiske tilgange må lære at tale sammen. Sexologi kommer både i berøring med folkesundhed og individuel trivsel, og både læger, biologer, psykologer og sociologer er relevante samtalepartnere. Og så selvfølgelig humanisterne til at fortælle os, at vi alle sammen tager fejl,« tilføjer han smilende.

Intet seksuelt kompas

Christian Graugaard tiltræder i en tid, hvor seksualiteten er både pluraliseret og polariseret, siger han.

»Der findes ikke noget seksuelt kompas at rette ind efter. Man kan tydeligt se splittelsen i befolkningens kropsforvaltning. Der går flere og flere fede omkring på gaderne, mens andre halser rundt i fitnesscentrene med neonspot på, så vi andre kan se ind på dem og føle os taberagtige. Kroppen er altid kulturel, og kulturen stritter i alle retninger i den senmoderne rodebutik.«

Sexologien må følge med tiden, erklærer han, og det betyder, at forskeren må møde folk, hvor de er: på bænken, i fitnesscentret og i swingerklubben. For det er forskerens eksistensberettigelse at være undersøgende, »og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at holde nysgerrigheden ved lige«.

Sker der en overdisciplinering af kroppen?

»Midt i det polyforme senmoderne liv findes der også megen utryghed. Mange mennesker er forvirrede, de ved ikke hvordan de skal agere, og både populærkultur og officielle sundhedsdiskurser er leverandører af meget voldsomme idealer. Det gør nogle utrygge.«

»Ned gennem menneskehedens historie kan man spore en brøk mellem frihed og tryghed. Det er, som om vi har svært ved at få begge dele. På kønnets og seksualitetens område var der langt op i efterkrigstiden meget lidt frihed, men det gav til gengæld tryghed; man vidste, hvad en rigtig mand og en pæn pige var, og de seksuelle kategorier var ikke til diskussion, for de var jo givet af naturen. Nu er brøken vendt på hovedet. Nu har vi enorm frihed, og det gør folk urolige.«

Hvad mener du, der kan gøres?

»Lad mig snarere sige, hvad der ikke skal gøres. Vi skal holde op med at dæmonisere de unge og pakke dem ind i perspektivløs bekymring. Og vi skal udvikle nye mangfoldighedsperspektiver i seksualundervisningen.«

»Og i sundhedsvæsnet er sex stort set udraderet. Der er kvinder og mænd, der får fjernet det meste af underlivet, uden at en eneste sundhedsprofessionel nævner ordet ’sex’ eller ’parforhold’. Det kan vi sgu da ikke være bekendt! Vi må blive meget bedre til at huske på det seksuelle aspekt. For der opstår stort set altid seksuelle problemer, når folk bliver ramt af en kronisk sygdom. Og ofte udvikler de sig til et intimitetsproblem, som bliver til et destruktivt kommunikationsproblem. Og ingen siger noget!«

Endelig er Christian Graugaard bekymret for det, han kalder fundamentalismen på kønnets og seksualitetens felt, »modstanden mod basale seksuelle rettigheder, og flommen af pseudosexologer, hele ’carl-mar-møllerismen’,« som han kalder det.

»Disse ekstremt reaktionære, forældede køns- og seksualitetsforståelser, der sågar sælges som avantgarde. Al snakken om feminiseringen af manden, hele denne binære forståelse af køn, jeg er ved at brække mig! Men problemet er, at den får indflydelse, netop fordi folk er utrygge og leder efter autoritative svar. Derfor er jeg også glad for, at sexologien nu bliver akademisk, så der forhåbentlig kan skelnes mellem reel faglighed og pop.«

Til slut: Har du læst ’Fifty Shades of Grey’?

»Jeg fik den faktisk tilsendt af forlaget, men min far har snuppet den! Den gamle gris.«

Fakta

Pionerer i dansk seksualhistorie

Thit Jensen (1876-1957). Utallige foredrag om prævention og om frivilligt moderskab og kvindernes ligestilling.

Jonathan Høegh von Leunbach (1884-1955). Gav gratis præventionsvejledning til kvinder. Kæmpede for fri abort og lavede over 300 aborter på sin klinik I 1920’erne. 1932 anmeldt for fosterfordrivelse, men frikendt.

Kirsten Auken (1913-1968). Overlæge. Disputats 1953 med Undersøgelser over unge Kvinders sexuelle Adfærd. Elev af Alfred C. Kinsey.

Henrik Hoffmeyer (1917-1986) overlæge ved Mødrehjælpen i København. Seksualoplysende foredrag. Skrev seksualoplysende bøger.

Preben Hertoft (1928-) Professor i sexologi. Oprettede landets første sexologiske klinik på Rigshospitalet i 1986. Behandlede såvel hetero- som homoseksuelle samt transvestitter og pædofile.

Blå bog: Christian Graugaard (f. 1967)

Læge, ph.d. på en seksualhistorisk afhandling.
Siden 1996 kritiker på Politiken
Forfatter til ’Kend din krop, mand’ (2006), ’Krop, sygdom og seksualitet’ (2006), ’Corpus – rejser i menneskekroppen’ (2008), ’Kun for drenge – værd at vide om krop, følelser og sex’ (2010).
Har skrevet og oversat poesi.
Gift med en børnelæge og far til to piger.

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det ville være rart, om der også blev forsket i sex historisk set. Og se på hvordan den sexuelle frigjorthed og aflukkethed har skiftet gennem tiderne. Hvordan kirken har set på sex tidligere - der er nogle saftige beretninger om de gamle paver, som virkelig gik til den - og nu til den katolske kirkes misbrug af børn. Og til vores nuværende meget pæne og oplyste tid, hvor man holder sit frisind oppe, ved hjælp af sin forståelse af bøsserne. Mens man på den anden side har genopfundet den mandlige børnelokker, hvilket næsten har umuliggjort mænds arbejde med mindre børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Seksualiteten er foranderlig både i det enkelte menneskes levede liv og samfundsmæssigt betragtet. Sex er en evigt muterende størrelse både i et kulturelt og et eksistentielt perspektiv, sex er altid knyttet til en tid og et sted, til situationer.

Men kan man så undersøge og sige ret meget mere om seksualitet end dens historie, når et øjebliksbillede næsten er umuligt at give, på grund af seksualitetens evige foranderlighed - bortset måske fra det rent forplantningsmæssige, altså?

Spørgsmålet som journalisten stiller i begyndelsen er også meget væsentligt. Hun spørger, om man kan regne med, at folk vil lægge deres sexliv frem for en udenforstående videnskabsperson. Men Graugaard mener åbenbart ikke det er noget problem.
Hm.

Jeg kan heller ikke lade være med at synes, at det er somom menneskers inderste, intimeste handlinger skal bredes ud og beglos og dissekeres i videnskabens navn.
jeg ved ikke.. altså.. hvorfor skal det det? Hvad er formålet?
Er det et 'fordi vi kan', der ligger bag, eller er det et ønske om at videnskabeligundersøge alting?
Og hvordan ved vi, at resultaterne af den forskning ikke vil blive brugt til at sælge flere dyre biler eller til at manipulere os til at stemme på bestemte politikere og ledere, fordi de emmer af 'den til en given tids herskende sexappeal, nu også med videnskabelig dokumentation'?

Måske er jeg bare for skeptisk overfor at alting bliver skamalagt og puttet i petriskåle og beskrevet og dokumenteret og lagt i modeller, så man kan fylde forskellige data på.

jeg siger ikke, at det vil ske i morgen eller næste år - endsige om 10 år.
men jeg er noget loren ved den måde, videnskab på andre fronter bliver kapitaliseret og nyttiggjort på til at sælge varen (hvad det så end er for en vare), så hvorfor skulle seksualiteten gå fri?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Lise
Det bliver alt nærmest i dag. Og erotikken er sikkert blevet vendt og drejet af de reklamefirmaer der har forskere ansat til at vride enhver dråbe ud af de dyrbare sekunder en reklame køre i tv eller føres i andre medier(inklusiv virale medier)

Selv ost, promoveres med sex. :(

anbefalede denne kommentar