Hvert andet barn på Indre Nørrebro sendes i privatskole

På Nørrebro i København er folkeskolen ikke længere at betragte som folkets skole, advarer professor. Borgmester anerkender problemet, men mener at politikerne har taget fat om det – bl.a. ved at ændre på skoledistriktet

Hvad ville du gøre, hvis to tredjedele af eleverne på den folkeskole, dit barn hører til, var tosprogede, og skolens karaktergennemsnit var væsentligt lavere end landsgennemsnittet? I Blågård Skoles distrikt på Indre Nørrebro i København har forældrene til 45 procent af børnene valgt at sende dem i privatskole. Det viser tal fra Københavns Kommune.

»Det er forfærdeligt. Et utrolig alvorligt problem for folkeskolen. Ja, vi må jo konstatere, at der på Nørrebro ikke længere er tale om folkets skole,« siger professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund.

Ved det seneste folketingsvalg fik SF og Enhedslisten mere end 40 pct. af stemmerne på Nørrebro. Partier, der normalt støtter en stærk folkeskole.

»Privatskolen er ikke længere et ideologisk tilvalg. Privatskolernes fremgang handler om et fravalg af folkeskolen, og det er samfundsmæssigt dybt problematisk. Det kan godt være, man stemmer venstreorienteret, men når det kommer til ens børn, så vælger man med hjertet og ikke hjernen,« siger Niels Egelund.

Det er de ressourcestærke børn, der siver til privatskolerne, og det svækker folkeskolens position i kampen for at give alle børn lige muligheder. »Det positive kammeratskab udebliver, når der ikke længere er et tilstrækkeligt antal børn i klassen, der kan hæve det generelle niveau,« siger Niels Egelund.

Utrygge forældre

To tredjedele af eleverne på Blågård Skole er tosprogede, mens det kun gælder for én tredjedel af børnene i skoledistriktet som helhed. Københavns Kommune har for nylig ændret skoledistrikterne, så flere elever fra ressourcestærke familier fra næste skoleår hører til Blågård Skole. Det har betydet højlydte protester fra mange af de berørte forældre.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) anerkender, at der er problemer på Nørrebro, men siger: »Blågård Skole har fået mange politiske tæsk i medierne de seneste år – og ikke altid berettiget. Det har uden tvivl gjort en del lokale forældre utrygge ved at vælge skolen til. Det er ærgerligt, for Blågård Skole er inde i en god udvikling med højt kvalificerede medarbejdere og forældre, som er glade for skolen og engagerer sig i den.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Journal

Det svære skolevalg

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever, skriver Cevea. Følg 1. kapitel i vores skoleprojekt "En folkeskole for alle" her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for randi christiansen

Det bedste man kan gøre for den danske folkeskole er at tildele de nødvendige ressourcer, så skolen kan udvikle sig - ofte er det sådan, at man får, hvad man betaler for. Hvis man betaler for den bedste folkeskole, er der en vis chance for, at man også får det. Så vil eleverne komme igen.

For at imødegå de ´etniske´ udfordringer er ressourcer nødvendige. Skolen er et billede på, hvad der foregår i resten af samfundet, det kan ikke adskilles. Hvis privatskolerne virkelig er bedre, så må man jo kopiere dem, og tilføre de nødvendige ressourcer - eller affinde sig med, at skolen er med til at cementere A og B hold i samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Daa

eller "attitude-socialister"

jeg synes det er okay at trække en stor del af støtten til de private skoler, vi har brug for at sammenhængskraften ikke ødelægges, og vi har også brug for en dyb forståelse for værdien af solidaritet.
hvis man ikke vil være en del at fællesskabet, så må det være okay at det koster mere en løsningen for flertallet, og så er det bare om at ryste op med pengene selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Robert og Thorkild, havde I valgt en skole til jeres børn hvor det faglige niveau var lavere pga majoritetens lavere dansk-kundskaber og kulturen på skolen var en anden end I ønskede for jeres børn? Det virker lidt letkøbt at pege fingre af folk der vælger at bo på Nørrebro men føler sig nødsaget til at fravælge folkeskoler. Folkeskolen er vigtig, men de lokale kender nok mere til forholdene der end I og jeg gør.
Venlig hilsen Morten

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

Måske skulle de 40% der har stemt EL og SF anerkende at den indvandringspolitik de har støttet har været aldeles forfejlet, og være glade for at andre vovede pelsen og renommeet og i hvertfald fik halveret indvandringen, så vi nu kun har 100000 problembørn og ikke 200000.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin  Jakobsen

Der er da intet hyklerisk i at man ikke vil lade sit barn gå i en lorteskole...? Uanset hvad du så stemmer. Men det er da fuldstændigt åndsvagt at lade sit barn gå en lorteskole og så samtidig stemme på partier som systematisk gør dit barns skole dårligere. Eller at lade sit barn gå en lorteskole for at være soledariske med børnene af de forældre, som stemmer på de partier som forringer den...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin  Jakobsen

Når jeg stemmer for en god skole føler jeg mig ikke forpligtet til at sende mine børn i en dårlig.
Der er nærmere dem, som er ansvarlig for at skolerne er dårlige, der skulle tvinges til at have deres børn i dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Daa

MORTEN jeg kan godt forstå at forældre vil gøre valget når der kun er en fjerdel tilbage med landets hovedsprog og kultur, det er der faktisk også mange udenlandstalende forældre der gør fordi de vil give deres eget barn en chance for at lære dansk på et tilstrækkeligt højt niveau igennem kameraterne, men valget er så let I dag...og når det nærmest ikke koster forældrene noget okonomisk så er det lavinen ruller vildt hurtigt... Derfor skal der være sværere at vælge det almindelige fællesskab/samfund/ og skole fra, og ja det er hurtigt at gøre det sværere gennem en større egenbataling til et asocialt valg, et valg de flete politikkere har råd til, jeg mener nu at der er emget gode årsager til for Politikkerne at vælge privatskole til deres børn, som ikke selv har været med I valget om at blive offentlig ejendom, og de har nok et forstærket behov for at blive skærmet fra netop en bred offentlighed,som netop en lille privatskole kan tilbyde ofte da...
0olitikkernes børn er ikke en del af jobbet,ikke I min optik I hvertfald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

Hvorfor er det så en lorteskole, det kan ikke være fordi der er for mange efterkommere af indvandrere, indvandring er jo en god ting, så der må være andre årsager til at skolen bliver fravalgt af de velmenende?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

Enhver ansvarligt forældrepar vil naturligvis fravælge en folkeskole i et skoledistrikt, hvor den politiske chef er den dybt ubegavede Anne Vang,
som er ansvarlig for at 2/3 af de 17 skoler på Undervisningsministeriets nu hemmeligtstemplede liste
over landets absolut dårligste taberskoler, hvor elevernes indlæring ligger langt under forældrenes sociale reference.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert O Jensen

Til Venlige Morten,

Tak jeg voksede op og gik på skoler med rødderne på Nørrebro og NV kvaterene.

Det var dengang de kvaterer var befolket med fulderikker og skæve eksistenser, og ikke mindst mogså hårdt arbejdende arbejderklasse iblandet rødder med aspiration til rygmærker og HD. Det var rigtignok ikke Hassan og Muhammeder der befolkede skolerne i de år, men der vare fendeme mange i hjælpeklasser og gennemsnittet stod heller ikke mål med det pæne borgerskab på skoilerne i Gjentofte. Men kjaraktergennemsnit siger i virkeligheden ikke en skid om noget som helst du! Og så var det var vores skole, med socialdemokratiske skolespisningsordning og gummiost og adskillige af os alligevel - formentlig samme andel som man finder idag - endte i langt bedre positioner og endog også med bedre uddannelser end borgerdyrerne ovre i Gjentofte.

Langt vigtigere er det at vi havde erfaringer fra det virkelige liv, erfaringer med folk der talte nørrebrosk, sagde 'sku' 'fanden', 'fisse' og det der er værre, Folk der drak mere end tørsten og folk der i flere tilfælde fik et liv som klunsere, endte i nako eller eller havde en flise på istedegade. Vi kendte dem alle, vi omgikkes dem, vi voksede op med dem og flere af dem var vores venner.

Vi levede nemlig ikke en beskyttet borgerdyds tilværelse Morten

Venlig Hilsen
Robert

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Zachariasen

Det lyder hovedsageligt som den hykleriske liljehvide elite som på den ene side plader for ukritisk masseindvandring men som for alt i verden sørger for at de selv og deres afkom er fri for disse såkaldte kulturberigere.

Disse hyklere er på forbilledlig vis klædt af i Information her:
http://www.information.dk/300996

Da de ikke omgås de gennemsnitlige indvandrere kender de kun den velfungerende kollega fra arbejdspladsen og deres børns få velstillede klassekammerater fra privatskolen og udtaler sig ud fra dette vrangbillede - ofte nedladende - om dem som tillader sig at se kritisk på masseindvandring fra 3. lande - hvor rystende 97% ingen uddannelse har og hvor der oveni ofte er en muslimsk modvilje mod vestlige værdier - bortset fra kontanthjælp, starthjælp m.v.

Den nuværende regering har lempet på en række punkter på udlændingepolitikken så masseindvandringen af skadelige indvandrere kan fortsætte. Men ingen - så vidt jeg ved - i hele folketinget bor i en ghetto. Og bor de et sted hvor folkeskolen har mange indvandrere skifter de til privatskole.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Privatskoler er - private

Privatskolernes eksistens i Danmark har historiske rødder i stands- og religionsopdelt samfund, som vi i dag almindeligvis ikke hylder. Det gamle bondeparti Venstre foretrækker denne model.

De har deres egen inerti, fordi de tømmer folkeskolerne for de bedste lærere (lige som privathospitalerne), og dermed også affolker dem for børn med en stor, kulturel kapital.

Tilbage bliver restgrupperne. Og hvem vil frivilligt være medlem af dem?

Tendensen er klar. Som professor Egelund siger, handler forældre mere med hjertet end med hjernen - hvis man med hjernen tænker på samfundets vel. Forældre vil frem for alt værne om deres egne børn.

Derfor kan der ikke ske en ændring i denne negative udvikling, hvis ikke man ændrer det fælles grundlag. Afskaf de private skoler!

Ikke her og nu, men planmæssigt over en årrække.

Så vil en masse af den energi, som forældre nu lægger i de private skoler, blive returneret til folkeskolen som krav om forbedringer, udvikling, styrkelse. Både pædagogisk, socialt og fysisk.

Som det er nu, gør folketingets politikere ikke nok ved sagen. De vælger - selv på højeste niveau - at sende deres egne børn i de private skoler. Hvis der ikke var private skoler, ville vi få en meget mere progressiv uddannelsespolitik.

Privatisering af fælles, samfundsmæssige opgaver (uddannelse, hospitaler, transport, energi etc.) betyder næsten altid, at de ressourcestærke finder 'deres egen løsning' på samfundsmæssigt urimelige forhold - som derfor heller ikke ændres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Mihail Larsen, før man ophører med systematisk at forringe folkeskolen med nedsat timetal, store klasser, store institutioner og så mange klasser pr. lærer, at de ikke kan børnenes navne, vil folkeskolen blive valgt fra af dem, der kan.
I stedet for at harpe på dem, der har mere succes med deres undervisning, burde folkeskolen tage ved lære og ikke udsætte generation efter generation for politikeres blanding af idealisme og gustne overlæg, som i en menneskealder har svækket fundamentet under en ellers i bund og grund sund samfundsinstitution.
Når samtidig skolens rolle gøres så langt mere afgørende for børns fremtid og muligheder i samfundet - langt mere end nogensinde, fordi tal på papir betyder mere end menneskelige egenskaber for tiden - må det gå, som det er gået. Men jeg vil bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at du og Robert er børn af en skole, I ganske vist gjorde oprør imod, men som på sæt og vis også var oprørets forudsætning. Når vi alle senere med forfærdelse har iagttaget den tiltagende politiske apati hos yngre generationer - min når lige at være lidt med, bl.a. i oprør mod Haarders massakre på undervisningen - handler det måske meget om, at for meget eftergivenhed ikke er gavnlig, hvis man ønsker en kritisk reflekterende befolkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Desuden er det selvfølgelig ganske hyklerisk at slå på de frie skoler, da jo netop venstrefløjen om nogen har benyttet sig af muligheden for at etablere skoler på alternativt pædagogisk og politisk grundlag. Og tak for det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Hvis alternativet er - privat

Ja, så bliver løsningen også privat. Jeg er slet ikke i tvivl om de private skolers fortrin (har selv haft børn og børnebørn i en sådan), men jeg kan også bruge hjernen i Egelunds forstand: Hvis vi skal løse problemet med den tiltagende, sociale klassedeling i skolesystemet, så skal vi afvikle de private skoler - lige som vi skal afvikle de private hospitaler, og ud fra samme logik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christel Larsen

folkeskolerne er blevet så rummelige , at der aldrig er ro i klassen, og der ikke tages hånd om elever som overfaldes af andre elever i rummelighedens navn..som jeg sagde til skolelederen i afmagt i sin tid på en nørrebro skole, da han henviste til man skulle være rummelig , at nu er jeres skole blevet så rummelig at den ikke kan rumme mine børn, så jeg melder dem ud omgående..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er, Mihail Larsen, to forskellige ting. Som bekendt kan man ikke drive skoler og sociale institutioner i Danmark af profithensyn, mens privathospitaler i dag alene drives af den grund.
Der er ingen vej udenom en forbedring af folkeskolen, men man tager fejl, hvis man tror, at det er mere progressiv pædagogik, der efterspørges - tværtimod er det den, der fravælges, i de fleste tilfælde. Skolen er ikke samfundet, skolen drives overvejende af samfundet, og i folkeskolens tilfælde vil det altid være sådan, at den bliver valgt af dem, der er ligeglade eller selv mangler overblik - og før man kan tvinge alle til at træffe et oplyst valg, bliver det ikke anderledes, og så længe må vi sørge for, at folkeskolen er fuldt ud så god som frie skoler.
Imidlertid er folkeskolen det stik modsatte af, hvad vi gerne ville have, den skulle være! Den er en social udstødelsesmekanisme, fordi den er pålagt alt for mange opgaver, har alt for få timer og alt for mange elever pr. matrikel. Folkeskolen i dag er snarere en reminiscens fra en tid, hvor folk måtte affinde sig - men jeg tror ikke, at vi reelt mener, at folk - slet ikke så mange som 45% i et givet område - blot skal affinde sig med, hvad politikere sådan generelt mener, børnene skal lade sig nøje med.
Jeg er absolut for folkeskolen, men jeg synes, den bør være så god, at der ingen grund er til at vælge den fra - medmindre der er tale om særlige holdningsmæssige dertil, og i dag er det vist de holdningsmæssige hensyn, der vejer mindst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Hvorfor nævner artiklen SF? Det er da kun det fjerdestørste parti omkring Blågård Skole, der ifølge skolens egen hjemmeside ligger i Nørrebros hjerte og midt i orkanen.

Det største parti i det område er Enhedslisten. Det næststørste parti er Det Radikale Venstre.

Flest personlige stemmer ved foregående valg fik de fra medierne meget kendte politikere Johanne Schmidt-Nielsen, Helle Thorning-Schmidt, Manu Sareen, Ida Auken og Villy Søvndal.

Det er noget, jeg har læst mig til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Robert. At du er blevet adlet gennem en skole med folk fra alle sociale lag - som jeg selv og de fleste andre middelaldrende - ændrer ikke ved den præmis at det er svært at sende sit barn i en skole med en kultur og et fagligt niveau milevidt fra ens ønsker for barnets opvækst.
Væmmelig hilsen Morten

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert O Jensen

Det er sgu desværre nok først og fremmes Enheldslistemedlemmer og EL vælgere der er hykleriske og dobbeltmoralske nok til at stemme blåt med føddewrne og støtte en tiltagende klassedeling i det danske samfund.

Hvem fanden snakkede om at 'ska ofre børnene' da jeg gik på Hillerødgade skole i begyndelsen af 1960erne?

Man ser den dårlige samvittighed lyse langt væk i manglen på dem der her på strengende plejer at støtte op i angrebet på SF - og sågu ikke holder sigt tilbage nå bAstrid for engang skyld lagde ud med lidt reel socialistiske politik ved at sige at der skal stilles krav til privatskoler også om at tage dårligere fungerende børn

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Universalpragmatik - og solidaritet

Nogle af debattens deltagere synes at mene, at folkeskolen fra naturens hånd er elendig. Og hvis det er rigtigt, så giver det 'naturligvis' sig selv, at man skal undgå at sende sine børn i en sådan.

Men sådan er det faktisk ikke. Folkeskolen - lige som mange andre samfundsinstitutioner - er resultatet af politiske prioriteringer. Folkeskolen er samfundsskabt, og den kan derfor også laves om.

Ingen tvivl om, at jeg meget gerne så, at den udkonkurrerede de private skoler ved simpelthen at levere bedre undervisning, have bedre fysiske betingelser, de bedste lærere etc.

Men det ville kræve en vilje til at investere og prioritere. Men hvor skal den vilje komme fra, hvis en stigende del af befolkningen allerede har fravalgt folkeskolen?

Det er for så vidt lige som privatbilismen, de private husejere og privathospitalerne. De er hver for sig private 'løsninger' på fælles problemer. Dårlig kollektiv trafik fremmer privat bilisme. Manglende forbedring af de almene byggerier fremmer udbredelsen af ejerlejligheder. Stramme budgetter for de offentlige hospitaler fremmer de private hospitaler. Det er ganske 'naturligt' og forståeligt.

Når store grupper af befolkningen har vænnet sig til at tænke, at løsningen på deres problemer er 'privat', så bliver det tilsvarende vanskeligt at få politikerne til at lovgive i fællesskabets interesse - for de skal hele tiden tage hensyn til vekslende grupper af private pressionsgrupper.

Engang fandtes der en bred, folkelig bevægelse, der satte sig for at gøre Danmark til et solidarisk demokrati med billig, offentlig trafik, moderne, billige og veludstyrede lejligheder og naturligvis gratis offentlige hospitaler uden forskelsbehandling.

Nu synes - selv langt ind i 'venstrefløjen' (hvad den så end er nu til dags) - evnen og viljen til at tænke i kollektive (universalpragmatiske) løsninger at være blevet erstattet af et unisont kor, der ud fra hver deres private interesser råber: Vær solidarisk med dig selv!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanton  Flilk

Strategien mht. folkeskolen, er den samme som anvendes for andre offentlige institutioner, ex.sygehuse: Accepter, ignorer og bortforklar forringelser. Dermed tvinges befolkningen i retning af alternativer, som de selv skal betale (yderligere) for = besparelser. Så simpelt som det er afskyvækkende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Som SF-vælger og forælder ville jeg også fravælge en skole med over 75 % tosprogede. Ikke fordi modstander af indvandrere, men naturligvis fordi jeg har et følelsesmæssigt bånd til mine egne børn. jeg ønsker mine egne børn skal have en god skolegang og lære så meget de evner.

Ovenstående har jeg da heller ikke noget problem med, da jeg altid har talt imod folkeskoler med overvægt af 2-sprogede. Som SF-vælger har jeg altid talt imod ghettoisering. Som SF-vælger har jeg altid påtalt de problemer der følger med når integrationen slår fejl.

Så vist er det hykleri hvis folk der bortforklarer integrationsproblemer, taler for at indvandrere da bare skal bosætte sig i Ghettoer, ja sågar mener at parallelsamfund ikke er noget problem, selv vælger folkeskolen fra p.g.a for mange 2-sprogede i klasserne.

Nu har mine børn for længst forladt folkeskolen; En folkeskole hvor antallet af 2-sprogede var under 20%. En folkeskole som fungerede fagligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Daugaard

Min datter som er pæredansk og hedder Mette går i Blågårds skole og der er absolut ingen planer om at ændre på dette.

Problemet med hele denne skole-debat er, at den kun omhandler det som kan måles og det falder ikke ud til fordel for Blågårds skole, hvor en stor del af især indvandrer drengene halter voldsomt bagefter, fordi forældrene ikke presser dem til at lave lektier.

Men for det første må de gerne komme og måle på min datter, for takket være den helt fantastiske lærerstab klarer hun sig fint.

Og for det andet - de ting som ikke kan måles - igen må jeg rose både lærerne, skoleledelsen, forældrene m.fl. for i den grad at give noget af sig selv.
De elever der går på Blågårds skole bliver rigtigt godt rustede hvad angår empati, social adfærd og hvad det ellers hedder alt sammen.
Og hvis man vil være dygtig er der heller ikke noget i vejen for det - min pap-datter som har gået 9 år på Blågårdsskolen, rager nu det ene 12-tal efter det andet til sig på gymnasiet og klarer sig fremragende socialt.

I forbindelse med sammenlægningen af Blågårdsskolen og Hellig kors skole foreslog jeg, at vi skulle kalde den "Nørrebros Kommunale Eliteskole". Selvfølgelig var mit forslag mest en ironisk reaktion imod eliteskole-hysteriet og pisa-undersøgelserne, men det ærgrer mig stadig at den istedet kom til at hedde Blågårds skole. For den er fandme en eliteskole - målt på den målestok som er relevant at bruge her i kvarteret - evnen til at begå sig blandt andre mennesker.

Så ingen klager herfra - bortset fra at jeg er ved at være godt træt af den evindelige hetz mod noget af det som vi bør være allermest stolte af i Danmark - folkeskolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Vejby Thorndahl

Jeg er af den overbevisning, at privatskolerne underminerer den danske model. Vores ellers så solidariske samfund, som vi alle engang kæmpede for, er konstant udsat for pres, simpelthen som resultat af manglende solidaritet.
Vi ser det hele tiden; der er ingen fagforenings-solidaritet, ingen solidaritet indbyrdes på arbejdspladserne, ingen solidaritet på uddannelsesinstitutionerne... Der er efterhånden således, at hvis man udviser blot en smule solidaritet udsættes man for sociale sanktioner.
Er det virkelig et samfund vi ønsker, at leve i? Er det i det hele taget Danmark mere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Rige folks dumme børn, sådan hed det da jeg gik i skole om børn der gik i privatskolen. Nu må det hedde: Røde folks ( ) børn.
I Gentofte og Rudersdal sendes langt de fleste i folkeskolen. De blå vælger altså folkets skole. Sådan vendes det hele på hovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

Hvor svært er det at drive en god offentlig folkeskole når:

Lærerne oftest går hjem inden kl. 14, og derfor ikke kan dele erfaringer om bl.a. problemer med tosprogede

Den enkelte lærer ikke koordinerer dagligt med SFO

SFO personalet sidder og drikker kaffe om formiddagen og holder møder i stedet for at være i klasselokalerne og bakke op

Lærerne sidder foran skærmen i weekenden, Søndag fra 16-18, og skal motivere ressourcesvage forældre

Selv den mest fagligt og fagligt-fagligt elendige lærer aldrig - ALDRIG - bliver fyret hvis han blot ikke drikker, slår børnene, bliver syg i halve eller hele år, eller er dybt elendigt til at samarbejde med det andet personale

Alle er ens og vi ikke skal gøre forskel. Så når Muhammed opfører sig elendigt, får klassen kollektiv skældud, uden at der nævnes navne for forældrene. Tal om mangel på respekt for alle aktører.

Når læreren skal undervise og kun er interesseret i at han giver en god "undervisning", og ikke tage ledelse for at skabe et godt læringsmiljø

Den venstreorienterede boglige elite vælger fællesskabet fra, fordi de naive rammer de selv har sat op for det offentligte produkt, giver elendig kvalitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert O Jensen

Hanton Flilk - jeg synes at der er et element at ansvarsforflygtigelse i din argumentation

Der er et endog et endnu større element af dette i det argument der siger at man vil komme tilbage når folkeskolen er den blevet bedre - det er rendyrket bullshit

Ja Morten Pedersen - jeg boede i Valby for ikke så mange års siden og kender så udmærket problemerne på egen og mine børbns krop

Folkeskolen har problemer i det indre København - det ved jeg af egen erfaring - men det skyldes langt hen den der blå flugt til 'Lilleskoler' og lignende som især venstreorienterede har en forkærlighed for.

Men virkeligheden er at folkeskolerne i forstæderne og provinsen generelt har langt mere at byde på end nogen prirvatskole - det ved jeg også af erfaring - men jeg ved også at vi stadig i de der forstæder og provinser ser påståede venstreorienterede forældre finde på alle-mulige begrundelser for at deres egen lille pode vil se bedre ud på en lilleskole

Der var sgu engeng en der kaldte sig Proletarisk Friskole - vidunderligt mand - der var næppe en eneste ægte proletarunge, Johnny eller Brian på den der skole - for dem havde man i sin klassebevidste visdom ladt i stikken henne i den nærmeste folkeskole.

Min lille Rasmus skulle jo nødig risikere at gå i skole sammen med en Brian eller - for slet ikke at tale om en vaskeægte tosproget Mohammed.

'Men hvorfor fører denne nye SA-R-SF regering blå politik' - skal man så høre fra de selv samme mennesker - der ublu og i samme åndedrag gør deres yderste for at stemme blåt med fødderne, smadre folkeskolen og indføre mere klassesamfund og mere gettotisering.

Vorherrebevars

At folk kan se sig selv i spejlet uden at rødme fatter jeg ikke!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

I min optik er det op til den enkelte forældre at stå med hele ansvaret.

Enten bliver folkeskolen forbedret her og nu.
Eller også gør man her og nu noget mere for at sprede børnene ud på alle skoler.
Eller sidst men ikke mindst, så kunne man prøve at afholde et møde blandt forældre til kommende skolebørn, om at holde sammen i området.

Der skal ikke mange til, før andre også tilmelder deres barn i privatskole.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

MIn nevø gik tidligere i en folkeskole i København. Der var mange tosprogede og min nevø blev mobbet dagligt fordi han var dansker. Han blev kaldt danskersvin og hans madpakke blev hugget og smidt ud hvis der var svinekød i den. Derudover var fagligheden helt i bund.
Hans forældre valgte, for deres barns skyld, at sætte ham i privat skole.
Han trives rigtig godt nu og fagligheden er i top. Forældre ønsker vel kun det bedste for deres børn. Forstår ikke denne hetz mod privatskolen og de folk der sætter deres børn i den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Mihail Larsen, her kommer du altså for nemt om ved din kritik! Der er årsager, politiske valg, der i hvert enkelt tilfælde gør privatiseringen mulig - og skolen er og bliver som sådan ikke privat, men fri, og det er den, fordi holdningsdannelsen i et demokrati er fri.
Når det kommer til privatbilismen, så er det at eje en bil stadigvæk - ! - et statussymbol, især for folk, det er svært for at få råd til bil. Et opgør med det kræver andre ting end bedre offentlig trafik, selvom denne afgjort er en forudsætning, og det er ligeså rigtigt, at tider med færre biler også mange steder, især i København, gav bedre kollektiv trafik.
Privathospitalerne har været et direkte politisk ønske, næppe et folkeligt. Vi havde - som jeg husker det fra mine teen-age år - faktisk længe stoute politikere, der stod imod, og som samtidig krævede, at alt kunne og skulle behandles, først senere kom prioriteringsdiskussionen, under Haarder, af mange forskellige politiske årsager, herunder vist nok en meget gunstig overenskomst, PLO forhandlede på plads. Der er disse få tilfælde i socialhistorien, hvor lidt for gunstige vilkår for stærke lønmodtagergrupper rammer dem selv og samfundet i nakken, et andet eksempel er en overenskomst for musikerne i Det Kgl. Kapel, som dog mest fik indflydelse på kapellets størrelse fremadrettet, hvilket trods alt ikke er så graverende for samfundet som helhed som lægemangel og ventelister.
Jeg synes, det er meget sympatisk, at du opfatter den folkelige opinion som baggrund for politiske vanskeligheder; men jeg er omvendt af den opfattelse, især på skoleområdet, at problemet består i den psykologiske mekanisme, der lader folk med en mere idealistisk indstilling til lærergerningen, søge privatskolerne, mens de mere 'professionelle' søger folkeskolen.
Jeg har som lærervikar i min studietid ærlig talt været noget pikeret over den mangel på respekt for børnenes forældre, der undertiden blev udfoldet, og det forargede mig, deres forældreevne ufortalt, det er ikke noget, man som lærer kan tillade sig, medmindre der er tale om egentlig vanrøgt. Det var der så oven i købet i et tilfælde, hvor ingen syntes at tage skridt til at gøre noget. Hertil skal dog anføres, at det var ganske kort før revselsesretten blev ophævet i 1997, så det har givetvis været begrænset, hvad man kunne gøre.
Jeg tror, at den væsentlige forskel er mellem den store og den lille by i dette spørgsmål, og det er derfor også lidt trist at iagttage, hvordan den gode tendens med at forældre flytter ud, når de får deres børn, nu går den modsatte vej. Det, tror jeg, er også en del af problemet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

Det kan jeg godt fortælle dig Ann Bille,

De flytter deres barn. Fint. Men de efterlader folkeskolen med en Bondo Christensen og lærerforening, der gennem hele sit liv har undermineret ethvert professionelt arbejdsmiljø på skolerne. Frihed til lærerne. Kedeligt, uinspirerende for mange lærere der ikke selv kan holde sig oppe og ikke har haft fællesskabet til at bakke sig op, og derfor er visnet.

Udsprunget af en konstant indblanden og pres fra politisk hold. Mistro og mistillid fra politikerne på at skolen selv kunne tage vare om skolen.

Pres - modpres.

Og det skal vi bare ud af.

Lærerne - de ansatte - skal være på skolen i arbejdstiden. Præcist når børnene er der, specielt i indskolingen.

De dårlige skal fyres. Lærere som ledere. Og niveauet skal være tårnhøjt specielt for kravene til lederne.

Der skal indfyres professionelle arbejdsrutiner og rammer som på en normal arbejdsplads. Dvs. deling af alt materiale, deling af problemer.

Og så skal privatskolerne bare nedlægges fuldstændigt. Det nytter ikke noget med to systemer, fordi de ene system tager de bedste lærere og mest ambitiøse forældre.

Der skal helt andre boller på suppen i forhold til den måde der drives offentlig skole på i dag. Vi er så langt fra en effektiv arbejdsplads som vi kan være, selvom vi har haft store fremskridt de seneste år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

@Robert
Stigningen i folk der vælger privatskole er konstant på landsplan, eksplosiv i København.

Fortsætter det, vil vi om 10 år måske være over 20% på landsplan. I løbet af 30-40, er folkeskolen reelt nedlagt. Da stigningen så vil være som i KBH.

Man kan spørge om vores folkeskole eksisterer i dag?

(kilde: cevea, graf i dagens information)

Når forældrene tager deres børn i folkeskole, eller skifter undervejs, så er der altså væsentlige grunde til det. Det er ikke lige noget man gør. Selv om man er lidt fin i betrækket så at sige. Så skal der tungtvejende grunde til det.

Og det er helt banalt, at det private produkt, bare ofte er - markant - bedre.

Der er ingen grund til at tilskrive det alle mulige andre forhold, det er at se bort fra det problem den offentlige skole står med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

@Søren Kramer: ja alle de ting kan man måske godt gøre noget ved, dog er jeg imod at nedlægge privatskolerne fuldstændig fordi jeg synes det er ok at der er valgmuligheder og alternativer. Men virkeligheden er en anden end det du foreslår, og det skal ikke gå ud over børnene. Min nevøs forældre var trætte af at han gik i en elendig skole, nu går han i en faglig meget bedre skole. Jeg forstår dem godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Det lange seje træk - og strukturelle reformer

Peter Hansen, jeg er såmænd slet ikke så uenig med dig, som du nok tror. Jeg synes også, at 'moralen' på mange skoler har lidt et knæk. Men det er lige som med hønen og ægget - hvad kom først?

Den danske folkeskole har været udsat for jævnligt tilbagevendende hetz-angreb, især fra borgerlige politikere, lige siden Baunsbak-Jensen i 70'erne beskyldte dem for at være røde missionsskoler.

Bertel Haarder førte som undervisningsminister i 80'erne i årevis åbenlys hadske kampagner mod folkeskolen, og tog handsken op igen, da han kom til magten for anden gang i 00'erne. (Lige nu forsøger han ganske vist at give indtryk af noget andet.)

Folkeskolen er blevet udsat for en sværm af lovændringer, ofte før resultaterne af den forrige forelå. Og den er blevet bebyrdet med en masse sociale opgaver, der rettelig hører hjemme under socialforsorgen, psykiatrien og opdragelsen.

Lærernes faglige stolthed og professionsetik har lidt skade af denne hundsen rundt med af politikere, der hvert eneste år op til skolestarten i august har skullet hente nogle billige point ved at rakke ned på folkeskolen.

Jeg siger ikke, at det er hele forklaringen på elendiggørelsen af folkeskolen. Men dog en væsentlig. Når man bliver behandlet som skidt - så bliver man det også.

En anden, mere inddirekte, men ikke desto mindre nok så betydningsfuld er det generelle kulturskred henimod et individualistisk rettighedssamfund, hvor borgerne i snart sagt alle forhold opfatter sig som 'kunder i butikken' med dertil hørende rettigheder.

I skolen slår det blandt igennem som en asocial trang til at promovere sin egen yngel helt uafhængigt af klassefællesskabet. Når ungerne hurtigt lærer denne attitude hos forældrene (der har en kostelig parallel i en fortiden meget omtalt reklame for at tale pænt til hinanden), så får lærernes selvværd endnu et spark over skinnebenet.

Selvfølgelig burde de kunne stå for presset, men ærligt talt, jeg tror også jeg selv ville blive demotiveret og måske endda kynisk, hvis jeg skulle finde mig i uopdragne børn dag ud og ind - i et helt liv.

I stedet for at gøre diskussionen til en moralisering, så bør man efter min mening lede efter de strukturer, der kan rette op på skuden og igen gøre det til et givende arbejde at være lærer - både for eleverne og for lærerne. Det kan ikke løses på individuel basis (uden altså at vælge privatskoler); men det kan løses på en fælles, kollektiv basis, hvis man lovgiver fornuftigt.

Man kunne til at begynde med: sænke det offentlige tilskud til friskoler - lige som man kunne indlede en samfundsreform på transport-området ved at sænke priserne på den offentlige transport og sætte flere busser og tog ind; forøge afgifterne på kørsel i privatbil; lade boligskatterne i det mindste følge inflationen; pålægge privathospitaler selv at betale for fejloperationer og -behandlinger i stedet for at sende patienterne over i de 'gratis' offentlige sygehuse.

Det drejer sig om et langt sejt træk, som gradvis kan forandre mentaliteten. Det kan lade sig gøre, hvis man vil. Økologibevægelsen er et eksempel. Anti-rygekampagnen en anden.

Hvis man kræver, at det hele skal ændres fuldkomment her og nu, så er det det samme som at sige, at man ikke vil gøre noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

@Ann Bille
Jeg er godt klar over hvor elendigt det kan stå til, og hvor svært det kan være for et barn. Selvfølgeligt skal barnet flyttes når det mistrives eller ikke lærer noget. Det kunne også være til en anden offentlig skole.

Jeg arbejder på at ændre virkeligheden, derfra hvor jeg står. Og virkeigheden er ikke skåret ud i sten.

I Århus har de lavet en ny arbejdstidsaftale, der betyder lærerne skal være på skolen. Så de også er der når eleverne er der. Det er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning til at skabe et bedre og mere effektivt arbejdsmiljø.

Jeg må sige at jer er hamrende træt over de venstreorientede venner jeg har, der stopper deres børn i privatskoler, mens de stemmer på værdier og holdninger, der i den grad er med med at sørge for, at vi i praksis har en folkeskole som gennemsnitligt er dårligere end de private.

Solidaritet er noget man gør med fødderne og hænderne.

Fællesskaber kommer af ansvar, arbejde og diciplin.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

@Søren Kramer: Jeg tillader mig at citere en meddebattørs kommentar:

"De fleste forældre sætter deres børns velfærd over deres politiske overbevisning.

Så simpelt kan problematikken udtrykkes."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

@Michael Larsen

Det der er behov for strukturelt er:

Privatskolerne skal nedlægges. Så er der fælles fokus og ansvar for det som står tilbage. Folkeskolen skal være et ens udgangspunkt for alle.

Det frie skolevalg nedlægges.

Kommunernes opgave er at lave en ens fordeling af 2 sprogede og meget ressourcesvage børn. Det er en tung beslutning, men resultaterne viser at de to sprogede klarer sig bedre hvis de bliver kørt med bus til en bedre skole.

Der skal laves en langsigtet bolig politik der i den grad blander de forskellige sociale lag mere end vi kender i dag.

Alle tosprogede skal i institution senest som 2 årig. De skal rimeligvis mestre sproget inden de kommer i børnehave. Dvs. der er institutionstvang, men kun for dem der er behov. Der laves sprogscreening i dag, så det er intet praksis problem.

Der skal være økonomisk straf hvis ungerne ikke holder kæft i skolen. Der er en uforholdsmæssig stor andel af specielt to sprogede drenge, der opfører sig som krigere. (det skal skolen selvfølgeligt også lære at håndtere, - det er lidt en andet perspektiv på problemet)

Der skal opereres mere med tvang i skolen. Dvs. fx. oprettes lektiecafeer, hvor der er mødepligt for forældrene.

Man skal tage nogle valg nu, der handler om, om man på den lange bane vil have en folkeskole.

Vælger man en folkeskole, så ryger der bare en del frihed. Det må man indse. Det er et valg.

Alternativt kan der laves udelukkende privat kørte skoler hvor det offentlige med udbud køber sig til ydelser. Så bliver prioriteringerne også mere klare.

Som det er nu, er det en blød mellemvare. Og der er behov for at vælge side. Gør man ikke noget havner vi i den privat model om 30 år.

Det står bare tydeligt for mig, at hvis det sker, så har vi også et andet land, med en anden fælles kultur end den, vi står med i dag.

Det nytter ikke noget at tro det her har det fjerneste med ressourcer, midler eller penge at gøre. Det har intet med det at gøre.

anbefalede denne kommentar

Sider