Når skolen ikke føler sig hjemme i kvarteret

Selv om Nørrebro er en mangfoldig og fællesskabsorienteret bydel, går blot 31 procent af bydelens børn i den lokale folkeskole – forældrene til 45 procent af bydelens børn har sendt dem på privatskole. Information tog til Nørrebro for at finde en forklaring

Mangfoldigheden og det at kunne møde sine klassekammerater på Blågårds Plads er nogle af de kvaliteter, Nørrebro-beboere fremhæver ved kvarteret.

Jakob Dall

Nørrebro i København er kendt for at være et fællesskabsorienteret kvarter. Det afspejler sig dog ikke i det valg, forældrene på Nørrebro træffer, når de skal beslutte, hvor deres børn skal gå i skole. Mindre end en tredjedel af forældrene i Blågård Skoles distrikt har valgt at sende deres børn på den lokale folkeskole, og næsten halvdelen af børnene i distriktet går i privatskole.

Det betyder at to tredjedele af eleverne på Blågård Skole er tosprogede – mens kun én tredjedel af beboerne i distriktet har et andet modersmål end dansk.

Information har sat Enhedslistens Rosa Lund stævne på Blågårds Plads for at få hendes forklaring på den lave opbakning til den fælles skole. Enhedslisten og SF står traditionelt stærkt i kvarteret, partier der støtter en stærk folkeskolen.

»Den der blok, det er andelslejligheder og ejerlejligheder, mens det derovre det er lejelejligheder. Det blev kaldt Arabergården, da jeg gik i skole. Ikke at der var noget racistisk i det, men det blev det bare kaldt,« fortæller Rosa Lund og peger på to bygningsfacader, der omkranser Blågårds Plads.

25-årige Rosa Lund har selv boet hele sit liv på Nørrebro og gået på Blågård Skole.

»Det jeg godt kan lide ved Nørrebro er, at der bor så mange forskellige slags mennesker her, som alligevel får tingene til at fungere sammen,« siger hun.

Det samme synspunkt møder man flere steder på Nørrebro. Christina Midjord er chef for kultur- og fritidsenheden Blågården:

»Det spændende ved Nørrebro er mangfoldigheden, eksempelvis fra dem der sidder nede på Harbo Bar, til dem der spiller fodbold på pladsen,« siger hun. »Jeg oplever tit, at folk udefra taler integration og forskel på folk, men når man arbejder på Nørrebro, så er man den, man er. Der bliver ikke skelnet mellem, om dem der kommer ind i biblioteket er brune eller hvide,« siger hun.

Kvarterets samlingspunkt

Selvom distriktet umiddelbart afspejler en stor mangfoldighed, er det altså ikke det samme billede, man ser på Blågård Skole. En meget stor del af de ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det over en fjerdedel af Københavns indbyggere, der har valgt at sende deres børn på privatskole – og tallet er markant højere for distriktet ved Blågård Skole.

Det ærgrer Mette Kirk fra forældreforeningen Brug Folkeskolen, der arbejder for, at flere forældre vælger folkeskolen i København.

»Vi mener, at når vi skal bo sammen i et kvarter og en by, så er det vigtigt, at vi kender hinanden, når vi vokser op, så vores børn vokser op sammen,« siger hun.

Rosa Lund synes netop, at sammenholdet i kvarteret er en styrke:

»Noget af det fede ved at gå på Blågård Skole var jo, at de børn, som jeg gik i klasse med, det var også de børn, som legede nede på Blågårds Plads, hvor jeg selv legede,« siger hun, og fortæller, at det er en erfaring, hun gerne vil give videre.

»Jeg ville også sende mine egne børn på Blågård Skole, fordi jeg selv har fået så meget ud af at gå i skole med nogen, som havde en anden baggrund end mig selv, både økonomisk og socialt. Det har jeg lært meget af.«

Mette Kirk mener, man kan lære af Rosa Lunds eksempel:

»Det der med at lære både det faglige og det mere sociale og at lære det i et mangfoldigt fællesskab, det tror vi på er fremtiden,« siger hun.

Rosa Lund mener, at der skal en politisk indsats til, for at flere i kvarteret vil vælge folkeskolen.

»Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at de ressourcestærke forældre tager deres børn ud af folkeskolen, men med de rammer og de muligheder, der er i folkeskolen i dag, kan jeg på en måde godt forstå det. Det gælder om fra politisk side at give folkeskolerne rammer, der er så gode, så man tilvælger folkeskolen,« siger hun.

Ændringer møder modstand

For at forsøge at ændre billedet på Blågård Skole, har Københavns Kommune lavet et forslag til distriktsændringer, der flytter børn fra Guldbergskolen til Blågård Skole. Det vil skarpt trukket op sige, at man flytter børn fra den ’hvide’ side af Nørrebrogade til den ’brune’ side. Distriktsændringen, der skal træde i kraft fra skoleåret 2013-14, kom som en overraskelse for forældrene i området, og førte massive protester med sig bl.a. i høringssvarene til forslaget.

Mikkel Henriques er far til en dreng, der skal starte i skole næste sommer, og han er en af de mange forældre, der har skrevet et høringssvar til kommunens forslag. Han skriver, at distriktsændringen næppe vil ændre billedet, idet det blot vil få flere til at vælge privatskoler. Det skyldes især manglende oplysning om skolen, mener han.

»Når man sniger sådan en beslutning ind og ændrer skoledistriktet uden at lave opslag eller kampagner, så er det dumt, at man ikke har været proaktiv for at gøre opmærksom på, at Blågård Skole er en god skole,« siger han.

Efter at have læst andre høringssvar, har Mikkel Henriques dog valgt at give skolen en chance:

»Det var kun en tilfældighed. Jeg havde ellers aldrig undersøgt Blågård Skole. Vi har jo bare en forudfattet holdning om, at skolen ikke kører så godt,« siger han og fortæller, at han nu vil dukke op til skolens introduktionsmøde for nye forældre.

Ifølge Mikkel Henriques er der flere forældre i nærområdet, der har valgt folkeskolen fra på grund af distriktsændringen. I stedet bliver deres børn sendt i privatskole, og det overlader en større opgave til folkeskolen.

»Folkeskolerne er under pres nu, men der er også mange gode udviklinger i gang, som man kan spore lokalt,« siger Mette Kirk.

På Blågård Skole er der således sket en udvikling, så andelen af tosprogede i 0. til 2. klassetrin kun udgør lidt under halvdelen. Men selv om der er fremgang at spore, er det en svær kamp for skolerne, mener Mette Kirk.

»Vi oplever hele tiden, at der er nogle fordomme og nogle forestillinger omkring folkeskolen, som ikke stemmer overens med den virkelighed, der er på skolerne,« siger hun.

Ifølge børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance, Merete Riisager, er det dog ikke kun fordomme, der holder folk fra at vælge folkeskolen.

»Jeg tror primært, folk fravælger folkeskolen på grund af det faglige niveau. Hvis man ser på det i gennemsnit klarer folkeskolen sig dårligere end de frie skoler på stort set alle parametre,« siger hun.

Hun mener også, at den blandede elevsammensætning netop kan få nogle forældre til at blive væk:

»Skolerne har også en elevsammensætning, der gør, at de har mange sociale problemer. Og det kan der selvfølgelig godt være nogle forældre, der ikke har lyst til at engagere sig i.«

Intet at frygte

Rosa Lund mener dog ikke, at forældrene har noget at frygte.

»Der er så mange, der har fordomme om Blågård Skole, men måske skulle de sætte deres ben herude selv og se, at det rent faktisk fungere.«

Selv om hun godt kan forstå, at folk vil det bedste for deres børn, mener hun, at man bør undersøge alle muligheder, før man eksempelvis sender sine børn på privatskole.

»Jeg synes faktisk, man skylder lige at se, hvad det overhovedet er for noget at sætte sine børn i folkeskolen.«

Hun understreger samtidig, at forældrene og skolerne ikke står alene med ansvaret.

»Vi har som politikere også et ansvar for at sikre, at der er nogle gode rammer, og at folkeskolen er så god, at alle sætter deres børn i folkeskolen.«

Journal

Det svære skolevalg

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever, skriver Cevea. Følg 1. kapitel i vores skoleprojekt "En folkeskole for alle" her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

SP, ST, SK, man altid skille må.
Hvor er det dog deprimerende at høre den hetz mod folkeskolen gang på gang. Det er jo endnu en blå blok mærkesag at påvise at folkeskolen ikke er god nok, bliver vi ved med at give næring til denne diskussion, går der sikkert ikke længe før vi ikke har nogen folkeskole længere eller, at den reelt bliver udhulet og forringet.
Men noget tyder på at det ikke er indvandrerne som man hævdede i starten, der ønsker parallelsamfund, det er de etniske danskere. Sandheden er jo, at det er de etniske danskere der ikke ønsker at tage socialt ansvar, eller ikke ønsker at være socialt indstillede overhovedet.

Vi har i dag en offentlig skole på et højt niveau sammenlignet med andre lande i Europa f.eks. men vælger vi den fra, vil det faktum alene forringe kvaliteten, det samme gælde det offentlige sygehussystem.

Blå blok har fået held med udbredelsen af enhver er sin egen lykke-smeds Danmark, og mere apartheid.

Den danske velfærdsstat er under afvikling, hvis ingen stopper denne udvikling og med frivillighed værner om den Skandinaviske ligevægtsmodel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Smukt skønmaleri af forholdene - men realiteterne er nu anderledes.

Det er belastende for normale børn at skulle være sammen med nogen, der kulturelt eller adfærdsmæssigt afviger væsentligt fra, hvad de er vante til hjemmefra.

Jeg bryder mig ikke om at se mine børn sammen med nogen eller i miljøer , som f eks synes piger er "second class" eller som er stærkt religiøse eller stærkt politisk / ideologisk vinklede.

Det er jo også belastende for voksne på en arbejdsplads, hvis de skal være sammen med problemfyldte eller problemskabende kolleger - hvorfor skulle børn dog være mere robuste i denne henseende ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil A.

Det er også fint at ville have sine børn til at gå i den almene Folkeskole, for at lære dem noget om det brede samfund. Men hvis børnene har problemer i skolen - klarer sig dårligt, bliver mobbet, osv. - må man jo flytte dem et andet sted hen. Det andet ville være at tage barnet til gidsel i en ideologisk kamp.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Asta Pernille Martins

Kære Folkeskole.

Du er ensrettet og kedelig, og har vist ikke forandret dig synderligt meget siden jeg gik på kedelige Brøndby Strandskole.

Jeg tørstede selv efter mere kreativitet og musik, men faldt i søvn foran tavlen.. Ofte pjækkede vi og gik ned til Hubert (landsbytossen) for i stedet at høre ham spille jazzmusik for os.

Folkeskole, hvorfor glemmer du ikke fortiden og prøver at finde dig selv i nuet? Og udnytter den mangfoldighed, som de mange forskellige kulturer har at byde ind med, i form af fysisk/kreativ/musisk udfoldelse?

Man kan godt synge arabiske morgensange og lave "sol-hilsen" (yoga), servere sund, vegansk mad i kantinen (som alle kan spise), danse jødisk folkedans før man laver matematiske udregninger i falafel-køkkenet og bygger stenalderhytter i skolegården..
Fantasien sætter som sagt ingen grænser!

Hvorfor skal børn lære at sidde stille, når de hellere vil bevæge sig? Det er sgu da unaturligt!

Det er min overbevisning, at børn lærer bedre og hurtigere, hvis de får lov til at lege, får masser af frisk luft, kan være kreative, udøve musik, mm.

Kom igen!
Og gør skolen sjov og interessant!

Glade, nysgerrige børn DØR af kedsomhed inden de overhovedet er startet.. Og så er 10 år laaaaang tid..

Udnyt de nye, friske lærerkræfter der gerne vil noget kreativ/alternativ undervisning.

Tak til Den Lille Skole fordi mine tre børn aldrig har haft lyst til at pjække.. Hvad med om du - Folkeskole - gik i praktik der og lærte lidt..?

Desværre måtte mine børn så undvære den rigdom det er, at være mange forskellige kulturer sammen og lære at omgås/rumme hinanden.

Folkeskole, du har alle muligheder for at lave den fedeste skole!
Kig dig omkring!

Udnyt de fantastiske, farverige, kulturelle, kreative resourser der findes i nærområdet og byg så skolens rammer op på det grundlag.

Det er ikke mange steder i landet man finder den mangfoldighed af tanker, følelser og duften af skønne krydderier..

Sikken en spændende undervisning fremtidens børn forhåbentlig vil opleve på Nørrebro.

Kh.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

VKO er ikke ved magten mere.

På tide at SRSF tager skeen i den anden hånd og gør noget ved de reelle problematikker.

Det dur ikke med "etniske folkeskoler" med op til 95 % tosprogede.

En enkelt folkeskole i Aarhus er vist nået op på 100 %

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Vi får aldrig nogensinde mere en god folkeskole med høj faglig kompetence og disciplin i undervisningen, fordi hverken skolelederne eller skolelærerne officielt vil erkende, at problemerne i hverdagen primært skyldes de kulturelle/religiøse forskelle mellem etniske danske elever og u-integrerbare muslimske elever, der kommer ind i klasselokalerne hver dag med deres klankulturer og patriarkalske familietraditioner, og på racistisk vis skaber frygt med deres intimiderende og truende adfærd over for både de etniske danske elever og lærere.

Hvilke forældre med et rimeligt følelsesmæssigt intellekt har lyst til at se deres børn komme grædende hjem fra den lokale folkeskole og berette, at de i løbet af dagen er blevet mobbet eller truet af ondskabsfulde muslimske elever, uden at skolelederne og lærerne griber konsekvent ind og foretager sanktioner? Eller ungerne kommer hjem og fortæller, at der er konstant larm i klasselokalet på grund af de mange adfærdsvanskelige muslimske elever, der konstant saboterer undervisningen, så man ikke får lært at skrive og læse og regne på et højt niveau?

”Vi har som politikere også et ansvar for at sikre, at der er nogle gode rammer, og at folkeskolen er så god, at alle sætter deres børn i folkeskolen”, siger Rosa Lund fra Enhedslisten, og så kan man jo tænke grundigt over denne filosofi i relation til blandt andet statsminister Helle Thorning-Schmidt og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der fra det ene øjeblik til det andet valgte at overføre deres egne børn til en privatskole, mens de opfordrer alle mulige andre til at sætte deres unger i for eksempel Blågård Skole på Nørrebro.

Folkeskolen bruger hvert år 39 milliarder kroner i driftsbudget, men alligevel er det en ubestridelig kendsgerning, at halvdelen af eleverne kommer ud som funktionelle analfabeter, der hverken kan læse eller skrive eller regne på et rimeligt niveau, og sådan har det været gennem mere end 20 år, fordi skolelederne og lærerne er bukket fuldstændig under for den uhyggelige politiske korrekthed, der forbyder enhver liberal og fordomsfri debat om de kulturelle/religiøse problemer med de muslimske børn, hvis forældre dybest set aldrig har ønsket en integration med os etniske danskere.

Langt de fleste etniske danske børn i folkeskolen anno 2012 er børn af forældre på overførselsindkomster, der ikke har nogen som helst økonomiske muligheder for at skifte til en privatskole og derfor må leve med, at deres børn ikke lærer at skrive og læse og regne på et rimeligt niveau, så de er i stand til at begå sig i et kommende job på arbejdsmarkedet, hvad enten det er som faglært eller ufaglært arbejdskraft.

Rigtig mange af disse etniske danske forældre sidder hver dag og drømmer om, at de kan vinde et par millioner kroner i lotto, så de som deres første handling kan trække deres poder ud af en håbløs folkeskole, der for lang tid siden har spillet fallit på alle fronter, takket være manglende faglig kompetence og disciplin i undervisningen, og fordi Danmarks Lærerforening med sine 90.000 medlemmer ikke har styrken, modet og viljen til at gøre op med de kulturelle/religiøse problemer, som de muslimske børn tager med ind i klasselokalet.

Folkeskolen er bukket under for den politiske korrekthed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

@steen jensen

Det er ikke folkeskolen der er noget galt med, det er hele vores sociale ansvarsfølelse.

Jeg har ingen børn, men dog mener jeg, at jeg kan udtale mig alligevel. Det vil jeg gerne begrunde hvorfor jeg mener jeg har ret til.
Jeg vil starte med et andet eksempel. Danmark bliver aktivt involveret i Golf krigen, der bliver gjort opmærksom på, at det er ulovligt iflg. vores grundlov hvis ikke visse betingelser er opfyldt, bl.a. at der skal være et mandat fra FN, det er der ikke, man går i krig alligevel. Det bliver der gjort opmærksom på, men klagen over retspraksis bliver afvist, med den begrundelse, at klagestillerne ikke er kompetente nok til at klage.
Så kunne man efterfølgende spørge, skal man have en autorisation for at forholde sig kritisk til politik/skolevæsen, eller vores lovgivning.

Tilbage til sagen om de offentlige skoler, så har jeg selv gået på en offentlig skole med et meget blandet publikum, fra mange sociale lag og jeg mener, at jeg kan udtale mig kvalificeret omkring, at det har en positiv effekt, der virker i alle retninger. Det udstyrer både børn med sociale kompetencer og med mulighed, for alle, til at få de færdigheder der er behov for.
Skiller man børn fra p.g.a. deres sociale baggrund bliver tendensen selvforstærkende og det samme gælder de børn der er så heldige tilhøre de resursestærke, de bliver også ligefrem proportionalt bedre(det samme gælder for elitesport), problemet er bare, at man skaber et kæmpe gab mellem det ene og det andet hold, man skaber en stor kontrast mellem toppen og bunden. Det har man det fleste andre steder i Europa, men vi har jo så indtil videre tilhørt en skandinavisk ligevægts model, der kunne udligne sociale forskelle, det kunne se ud som om vi ikke længere tror på den og, at vi nu vælger den mulighed fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Carsten Hansen siger:

"VKO er ikke ved magten mere".

Jeg, tror der er mange der er rigtigt glade for, at du siger det Carsten, for det er forbandet svært, at se forskel på den politik der føres nu og den der førtes under den tidligere regering.

Den borgerlige fløj sejrede ad helvede til med minimal staten, denne regering kunne sejre ad helvede til ved at lave sociale reformer og være hysterisk ambitiøse på miljøområdet.

Det viser sig jo, at det påvirker BNP i negativ retning at vi opbruger planetens resurser og gør os afhængige af energileverancer, oprydning efter menneskeskabte naturkatastrofer, dertil kommer at der ligger en kæmpe industri, masser af arbejdspladser og know-how, som kan eksporteres og forbedre BNP.

Der er et projekt det ligger lige der og venter.

Men spørg ikke en omegns borgmester først, så får du et nej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Steen Ingvar.

Min pointe er, at det ikke dur at skyde skylden på VKO.

Bevares VKO har sgu ødelagt meget.

Men lige præcis på skoleområdet bør SRSF kunne gøre noget andet og meget bedre.

Se at komme i gang !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christel Larsen

"Tilbage til sagen om de offentlige skoler, så har jeg selv gået på en offentlig skole med et meget blandet publikum, fra mange sociale lag og jeg mener, at jeg kan udtale mig kvalificeret omkring, at det har en positiv effekt, der virker i alle retninger."

der var engang hvor elever som havde svære problemer kom i specielskoler.. Men så kom sparekniven og skulle lave folkeskolen rummelig udover alle grænser.

En privatskole indeholder børn fra alle sociale lag, men ja frasorteret børn som egentlig også selv ville ha glæde af og hvis forældre også ønsker en specielskole hvor de også kunne trives.
En privatskole indeholder børn fra alle trosretninger. og fra flere kulturer, der går både en Hasan, Yusef, og Eva og Lars. Den er ikke så ens som det fremlægges fra en del her.

Den skole du gik i kan du sikkert udtale dig om på daværende tidspunkt, men det var under andre forudsætninger, så hvis det er alt, du har at forholde dig til, er det vel svært for dig at udtale dig om den nuværende skole med de problemer der er ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ditte Jepsen

@Carsten

En skole i århus nåede 100 % ja, men det er vidst ikke tilfældet længere. I århus bliver 2 sprogede børn vurderet sprogmæssigt, og de svageste børn bliver busset til andre skoler, som har færre tosprogede, sådan at fordelingen af svage og stærke børn bliver mere lige. Det gavner de svage børn. De stærke børn klarer sig statisk set lige godt. Men hvis alle de mest ressourcestærke børn bliver flyttet ud af folkeskolen er det klart at niveauet generelt falder. Og det er desværre stadig tilfældet selvom kommunen forsøger at fordele de ressourcesvage børn, sådan at de ikke er overvældende på en skole frem for en anden.

/mor til barn i 0.klasse i folkeskolen hvor fordelingen af danske/2 sprogede børn er ca 60/40

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Eiberg-Jensen

For at sætte skoleproblematikken i ind i et bredere samfundsrelevant perspektiv, bør INFORMATION også orientere læserne for de demografisk etniske ændringer som i mange år har foregået på Indre Nørrebro.

Her har boligselskabet FSBs mere end 860 lejeligheder i afdeling BLÅGÅRDEN, fordelt i en række boligblokke der er fordelt i et mindre område mellem Nørrebrogade, Åboulevarden og Asssistens kirkegård og Peblinge Søen.

Boligselskabet FSB har lagt den etniske udvikling i sine 860 lejeligheder i hænderne på de enkelte Beboerråd i hver boligblok.

Boligselskabet FSB ved godt at disse Beboerråd siden de voldsomme opgør om byfornyelsen af Indre Nørrebro i 1970erne har været domineret af kommunister og enhedslistefolk, som tilsyneladende har ment at Indre Nørrebro skulle være en Dansk udgave af Palæstina.

Det er vision der er gået i opfyldelse i en sådan grad at der jævnligt er narko krig i kvarteret, samt at den sidste danske Enhedsliste beboerrådsformand er flygtet til Amager for et par år siden.

Blågårdskirke er nedlagt og nu kæmper Københavns Kommune, Politiet og ikke mindst Folkeskolen så med følgerne af FSB Enhedsliste Beboerrådenes tåbelige påvirkninger.

Tiden er inde til at Folketinget og Regeringen griber ind, og sørge for at beboersammensætningen på Indre Nørrebro nærmer sig et nationalt gennemsnit, således at skole elevernes studieegnet kan rettes op i børn og forældrenes langsigtede interesse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hvis Emil's analyse er korrekt - hvilket den såmænd nok vil vise sig at være - så burde der ikke være nogen som helst tvivl om, hvor ansvaret for hele misèren ligger - årtiers undladelsessynder - på København Rådhus - og som de politiske eksperter de er, kan de vel ikke have nogen som helst problemer med at sende aben videre til Folketinget og Regeringen ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Kære Emil Eiberg-Jensen er du sikker på at Enhedslisten ikke også er skyld i den globale opvarmning.

Med så meget magt som du til tænker dem må de da i det mindste være herre over naturkræfterne. Dog er de til syneladende ikke herre over den stigende racisme der hele tiden når nye højder, der giver mindelser om Sydafrika eller USA under slaveriet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katja  Petersen

Vil tillade mig, at komme med et lille pip fra Nørrebro.

Det virker ret mærkeligt at læse en artikel, der til de grader lægger op til en "dem og os" debat.
Vil lige gøre opmærksom på, at det altså langt fra kun er lyshårede danskere, der sætter deres børn i privatskole - det er så sandelig også noget sorthårede mennesker gør på Nørrebro.

debatten burde vel i virkeligheden handle om klassekvotienter og sociale vilkår i bydelen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

Der er flere af de store privatskoler der har meget høj klassekvotienter, jeg kender til tilfælde med over 30 elever i klassen, skolerne skal jo tjene penge. Så hvis folkeskoen er dårlig er det ikke derfo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Der er nogle mellemregninger der ikke passer her. Efter hukommelsen er der nu iblandt kvinderne flere ikke-kaukasere der tager end god studentereksamen/universitetsuddannelse end blandt blegfisene. Disse kvinder maa have gaaet i skole et sted.

Er der her tale om et specifikt problem iblandt unge maend overvejende palestinensere, der faciliteret af enhedslisten har faaet deres egen lille vestbred af Peblingesoen og naegter at vise respekt overfor det danske samfund?

I saa fald er det vel bare et spoergsmaal om politisk vilje. Naeste gang bandekrigen blusser op blander man kortene. Flytter Blaagaards plads en blok mod nord (som ryddes) og opfoerer et kontorhus i stedet.

Der er graenser for hvor laenge man kan diskutere noget der er koert fast i en gal gaenge - somme tider maa der handling til. (Saa vidt jeg husker bad kongen en gang paa en ganske bestemt maade katolikkerne om at flytte fra Koebenhavn til Hellerup - det gik vel ikke helt galt)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tim  Lønberg

Kender Nørrebro særdeles godt pga arb, venner som har børn der i div. Skoler osv, kunne det tænkes at nogle skoler på Nørrebro hvor andelen af 2 sproget er meget højt, er at på nogle af disse skoler er de 2 sproget fra samme kultur og næsten har samme andet sprog og opdragelse hjemmefra, hvor det feks, er iorden at drengene fra de er helt små for lov at rende rundt i gaderne til sent ud på aften, og opdrager hinanden , dette er bare en antagelse. Jeg kunne aldrig drømme om at sende mine børn på en skole hvor størstedelen er etniske danskere bare fordi jeg er det, men vil have større forskellighed i kulturel, religiøs og børn fra alle samfund som afspejler dette hvilket jeg ikke tror det gør på visse skoler. forældre som har børn på Sankt ansgars skole hvor 2 sproget elever også er højt, men der er der så store kulturelle, religiøse forskelle på alle elever og forskellige opdragelser fra deres forældres side at det afspejler det samfund vi leveri i , at det ikke er noget problem med blandingen af 2 og 1 sproget elever

anbefalede denne kommentar