Eksperter frygter et ’europæisk forår’

14 mio. unge europæere står uden for arbejdsmarkedet. Men ’ungebyrden’ er ikke bare økonomisk. Politisk desillusion og vrede blandt de unge kan føre til opstande som dem, der udløste Det Arabiske Forår, advarer analytikere

Demonstration i Spanien mod den store ungdomsarbejdsløshed.

Sergio Perez

En tabt generation på 14 mio. unge europæere, der aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, koster EU’s medlemslande i alt 153 mia. euro om året svarende til 1,2 pct. af EU’s BNP. Det fremgår af den til dato mest omfattende undersøgelse af unge arbejdsløse europæere, som EU’s eget forskningsagentur, Eurofound, netop har udsendt. Rapporten afdækker, at de europæere i alderen 15 til 29 år, som hverken er i beskæftigelse, under uddannelse eller i praktik, for tiden koster EU 3 mia. euro om ugen i øgede udgifter til velfærdsydelser og tabte arbejdsindtægter. Et rekordhøjt tal for denne aldersgruppe.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) advarer om, at hvis Europa svigter sin »sociale kontrakt over for de unge«, vil de unges stigende politiske desillusion kunne nå niveauer svarende til dem, der udløste de mellemøstlige og nordafrikanske opstande under Det Arabiske Forår. Rapporten påviser, at der blandt arbejdsløse unge europæere findes et meget lavere niveau af politisk engagement og tillid sammenlignet med deres generationsfæller, der er i arbejde.

»Konsekvenserne af en tabt generation er ikke kun økonomiske«, advarer rapporten – »de berører hele samfundet og indebærer en risiko for, at de unge fravælger demokratisk deltagelse«.

Antallet af unge voksne i arbejde er i samtlige 27 medlemsstater det laveste nogen sinde, konstaterer rapporten. Samtidig arbejder de unge i færre timer og i mindre sikre job. Sidste år var 42 pct. af de unge erhvervsaktive europæere kun ansat i midlertidige jobs, en stigning fra lidt over en tredjedel for et årti siden. I alt 30 pct. eller 5,8 mio. unge voksne var i deltidsbeskæftigelse – en stigning på næsten ni procentpoint siden 2001.

Prisen for massiv arbejdsløshed

Siden den globale afmatning satte ind i 2008, er omkostningerne ved ungdomsledighed steget med 28 pct. i hele EU. For Italien er de hermed forbundne omkostninger 32.6 mia. euro om året, for Frankrig 22 mia. euro og for Storbritannien 18 mia. euro. om året. Rapportens forfattere advarer om, at de samlede EU-udgifter i forbindelse med sociale bistandsydelser koster de offentlige finanser 10.8 mia. euro, mens det skønnede tab af indtægter på 142,1 milliarder euro er »meget konservativt« sat, da tallet ikke omfatter merudgifter til kriminalitet og sundhed eller de sandsynlige langsigtede skadevirkninger af langtidsledighed.

Rapportens forfattere tilføjer dog, at det er urealistisk at forvente, at alle EU’s ungdomsarbejdsløse – de udgør 15 pct. af unionens samlede yngre del af befolkning – kan integreres på arbejdsmarkedet, da tallet også omfatter dem, der passer børn eller er fysisk eller mentalt uegnede til at bestride et job.

»De 153 mia. euro er beregnet ud fra den hypotetiske situation, hvor alle unge kan integreres på arbejdsmarkedet,« siger rapportens ledende forsker Massimiliano Mascherini.

»Men hvis blot 10 pct. af de arbejdsløse unge kunne reintegreres svarende til 1,4 mio. mennesker, vil det resultere i besparelser på 15 mia. euro årligt.«

Af de unge, som hverken er under uddannelse, i beskæftigelse eller i praktik, har 73 pct. af de 15-19 årige ingen erhvervserfaring.

For aldersgruppen 20 til 24 år er tallet 43 pct., og for de 25-29-årige er det 28 pct. I sydeuropæiske lande som Italien, Bulgarien og Grækenland er tallet for unge mellem 25 og 29 år uden erhvervserfaring steget til over 40 pct. Stefano Scarpetta, OECD’s chefanalytiker for arbejdsmarkedsforhold, mener, at desillusionen blandt Europas yngre del af befolkning er ved at nå et farligt niveau.

»Vi giver ingen muligheder til dem, som har investeret i deres menneskelige kapital. Det er opskriften på sociale og politiske spændinger.«

Scarpetta tilføjer, at »parallellerne til Nordafrika er slående, for også her var det i et vist omfang investeret i uddannelse. Unge tunesere og egyptere fik en bedre uddannelse end generationen før dem, og alligevel var der ingen jobs til dem. Alt hvad de kunne håbe på, var lavtlønnede servicejobs.

»Lige præcis dette forhold blev en afgørende udløser for den politiske og sociale uro, der førte til revolutionerne i disse lande. Jeg tror ikke, at det er der, vi er endt i Europa endnu, men utilfredsheden med vores økonomiske model vokser støt.«

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Det er slående med tanke på EU som fredsprismodtager - med begrundelsen ; At det har skabt fred i europa.
- Samtidig med at den økonomiske integration skaber større og dybere skel - der som artiklen belyser - kan have betydning for hele den europæiske stabilitet

Europa er kendetegnet ved økonomisk tænkning der er med til at fastholde stagnagtionen - ser det som et plus med større skel mellem dem der er i arbejde og dem der ikke er
.
- Der er lagt op til fascistoid gadefest de kommende år.

Det groteske bliver mere grotesket - når demokratiet selvproklamere større lighed og rummelighed.
- Men det er der vel ikke noget at sige til når den demokratiske enevælde spiller bold med kyniske og ensideige kapitalinteresser

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Gode kommentarer, i to.

Jeg håber på en omstyrtning. En reformerende tilgang er efter min mening for træg og kortfattet. Det eneste der kan sikre en bedre verden fremadrettet, økologisk såvel som menneskeligt, er en revolutionær 'kommunisering' af unge som gamle der ikke ønsker et liv hvor det som afgør om noget er godt eller skidt, alene hæftes på den økonomiske rationalitets hat. En rationalitet som hverken er vis eller præcis!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

@Andreas Prætorius:
Det er vist blot en konvention. Ganske vist en konvention, som er blevet ophævet til noget nær naturlov, men dog stadig en konvention.

Jo før den nuværende model falder fra hinanden desto bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er en mærkelig, manipulativ statistik, hvor opgørelserne går på kryds og tværs for at dække over hullerne.
Hvad med f.eks. I sydeuropæiske lande som Italien, Bulgarien og Grækenland er tallet for unge mellem 25 og 29 år uden erhvervserfaring steget til over 40 pct.? Det er jo ikke sket natten over, så mon ikke der er tale om nogen, der har været i uddannelse og nu ikke kan få afløb for færdighederne på arbejdsmarkedet?
Udgifterne lægger et helt nødvendigt pres på landene for at sørge for at oprette jobs og uddannelser - fordi det trods alt bedre kan svare sig at gøre brug af arbejdskraften end at lade den gå for lud og koldt vand. Prisen, der nævnes: 15 mia for 1,4 mio arbejdsløse - for at tage den andel - kan da vist med fordel omprioriteres offensivt i opgaver i samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

@andreas

Nemlig og her ligger fremtidens konflikt.
- man skal også huske på at et godt blodbad starter med sult og mangel på social indignation hos den priviligerede klasse.

I Danmark kan den social indignation tilsyneladende kun tændes med at slæbe et fænomen in i areanen der hedder Dovne Robert"
- mens det faktum at unges arbejdesløshed bliver dybere og mere begynder at ligne armod - hurtigt zappes væk
- vi vil jo nødig berøres dybt, på det ansvar vi selv har for den manglende demokratisk bevisthed og udvikling, for ikke at tale om det solidariske forfald 00'ernes grådighedkultur har efterladt den demokratiske verden i

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Simonsen

Den kapitalistiske systemkrise er evident. Og sociale eksplosioner er helt forståelige - ja, faktisk tiltrængt.

Problemet er kun, at det risikerer, at blive et oprør til støtte for den xenofobiske og fascistiske højrefløj.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Wilder

Ned med NEW WORLD ORDER -. folket for folket og ikke de store banker og firmaer.

Sjovt ellers EU hylder da ellers det arabiske forår.....men de frygter det selv, det vil komme, bare spørgsmål om tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Artild

I EU-27 (27 lande) var der i august 2012 i alt 25.466.000 arbejdsløse (10,5% af hele den europæiske arbejdsstyrke) (Eurostat) og i Danmark 229.000 arbejdsløse (8,0%) (Danmarks Statistik, AKU-ledigheden, 2. kvt. 2012 / Eurostat).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Jakobsen

Frygter?

At folk rent faktisk giver udtryk for deres utilfredshed over et kapitalistisk skib, der har smidt sine passagere over bord - det skal vi frygte?

Jeg er ikke bange... Jeg hilser 'foråret' velkommen!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else  Damsgaard

Syns der er så mange ting der er svære at forstå.....
Tænker på danske forhold. For et par år siden skulle efterlønsreformen gennemføres med djævlens vold og magt, fordi vi ad åre ville komme til at mangle arbejdskraft.
Her to år senere ser det kun værre ud, og dem på 60+ skal piskes til at arbejde. Hvorfor giver vi ikke de unge arbejdet. De er trods alt fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Artiklen får det til at virke som om der er en modsætning mellem "demokratisk deltagelse", og så muligheden for et europæisk forår.

Mig bekendt er det da netop demokratisk deltagelse at gå på gaden og kæmpe for demokrati.

Men mon ikke blot der er tale om en fejl, og der i stedet skulle have stået "deltagelse i de gamle forstenede organisationer, der kørte samfundet i afgrunden for at tækkes kapitalen"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Selv om en stat er medlem af EU, så er den en selvstændig stat, som

-selv bestemmer sin sociallovgibning
-selv bestemmer graden af overførselsindkomster
-selv fastlægger skatte og afgiftspolitikken
-selv bestemmer skatteopkrævningens effektivitet
-selv tilettelægger arbejdsmarkedslovgivningen
og meget andet.

At sydlige EU-stater har ( og altid har hart ) et frygteligt roderi med ringe regeringsførelse, korruption, skatteunddragelse og (for Italiens vedkommende) en uhyggelig stærk mafia, der snylter på alt og alle, er desværre en realitet.

Det må være op til de sydligere EU-staters egne befolkninger at finde ud af, om de fortsat vil lade sig lede af elendige populister ( f eks af typen Berlusconi ) - eller om de vil lære lidt af f eks EU-staterne Holland, Tyskland , Danmark , Finland og Sverige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

UNGEBYRDEN ~ Europa har i flere årtier haft en lav fødselsrate, og disse små årgange af unge er i øjeblikket tilskuere til, at store ældreårgange (68'erne) sidder så tungt på arbejdet og magten, at der ikke er plads til de unge, hvis tilstedeværelse betragtes som en byrde.

Her i Danmark har årgangene født indtil 1952 endog tildelt sig selv et stort årligt skattefradrag, hvis de forbliver på arbejdsmarkedet som 60-65 årige, hvilket især er blevet udnyttet af højtlønnede, der betragter sig selv som uundværlige. For de næste årgange er efterlønnen forringet og pensionsalderen sat op (uden skattefradrag), hvilket i de kommende år vil fastholde alle ældre på arbejdsmarkedet og forhindre de unge i at komme til.

Det er jo både VK's og SR's politik, at arbejdsudbuddet skal øges, derfor blev efterlønnen reduceret og dagpengegarantien for de ældste fjernet, så også de gamle og nedslidte nu skal konkurrere med de unge indtil de bliver 67. Samtidig har indfasningen af arbejdskraftens frie bevægelighed medført, at østarbejdere nu kan arbejde i Danmark på egne overenskomster til en ekstremt lav løn, hvilket får virksomhederne til at fyre tusindvis af danskere og ansætte underbetalte østeuropæere i stedet for. En nødvendig udvikling, påstår globaliseringens og EU's fortalere.

Mange af vore unge kan således se frem til, at østeuropæere overtager stadig mere arbejde, mens de selv må leve af bistandhjælp, så i de kommende år vil overførselsindkomsterne og lønniveauet falde drastisk, og stadig flere lavtlønnede vil behøve bistandshjælp ved siden af lønnen, som det allerede er tilfældet i Tyskland. Samtidig tjener de allerrigeste på de ringere stilledes pressede situation. Og idet ulige stillede socialgrupper og generationer er spillet ud mod hinanden, er der næppe udsigt til et samlet oprør.

Finanseliten gnider sig i hænderne, mens de europæiske nationalstater, som må bære byrden af de stigende sociale problemer, systematisk undergraves. Nogle af de velbjergede tror sig immune, men uroen vil også ramme dem, når folkevandringer og værdiforringelser for alvor sætter ind. De ældre kan således ikke regne med den trygge alderdom, som de i kraft af egen vinding i gode tider ellers havde regnet med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Tausen

Hvad blev der af demokratiet? Der er, med rette, temmelig stor enighed på denne tråd om det tåbelige i b.la. de politiske partiers 'løsning' på arbejdsløsheden, for ikke at nævne den manglende respekt for værdien af et fungerende sikkerhedsnet under mennesker i krise. Et ellers indlysende element for at skabe tillid og holde væksten oppe. Alt går selvfølgelig i stå, når vi fjerner dette sikkerhedsnet. Ingen tør lade bygge carporte og investere i nyt. Men hvad så med det demokrati? Kan i se et eneste parti i dette land, der har modet til at gå imod strømmen og erklærer velfærd som et af de vigtigste våben imod krisens konsekvenser? Ja ja, vi kan lave et parti selv, men personligt tror jeg nu også mest på 'foråret'...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er faktisk trist, at ingen tror på et parti - det har tidligere med overraskende kraft kunnet lade sig gøre at tromle ind i folketinget med et imponerende mandattal. Det gjaldt som bekendt især i 1973.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

@peter

I kina tror de fuld og fast på etpartisystemet.
hvilket jo reelt det danske partier stræber efter.

Hvor tit høre man ikke.
- Hvis vi havde 90 mandater - så ville vi være frelsen nær.

Parti kultur er per defination ekskluderende og mildest talt uegnet til at styre menneskeheden - da den bare er en mere uniform måde at udøve diktatorisk snærversynet her og nu behovstilfredstillelse for magt og selvforherligelse

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Som tilføjelse til Lasse Damsgaard kan man sige, at partisystemet i større udstrækning er en bevægelse væk fra et egentligt demokratisk system, end det er en tilnærmelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Lasse

Det ville være skønt hvis vi kunne afstedkomme partier til evig tid. Men det er simpelthen kun muligt, hvis et parti har flertal til at forbyde dette med lov. Så vi skal opnå engelske tilstande før dette overhovedet bliver en mulighed. Så kan man så spørge sig selv om et sådan parti overhovedet ville tænke disse baner, eller de ville prøve at klistre sig til den totale magt. Jeg tror mest på det sidste.

Den eneste anden måde vi kan komme parti pg politikervældet til livs er via en revolution. Der er ingen andre muligheder, men dette ville kræve at folket kan samles om et fælles mål. Men så længe magthaverne lykkedes med at splitte befolkningen op med had og mustænkeliggørelse, kommer dette heller ikke til at ske.

Så i bund og grund komme vi til at finde os i det nuværende system, indtil at der kun er et rigt segment og et undertrykt, dårlig lønnet og fattigt segment. Dvs det Venstre drømmer om. Før vi ender der kommer der ikke til at ske en skid. Det vil nok trods alt tage 2-3 årtier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Ridder-Jensen

Det kunne være flot med en stor ungdoms-revolte. Og umådeligt tiltrængt! Men farligt, formentlig, da EU+bankvenner vil skyde alt i smadder, som organiseret-konstruktivt forsøger at stille en modvægt til det bestående. Det er i hvert fald mit postulat. Intet synes indtil videre at modbevise det.

EU og bankvennerne er i ,,forårs-terminologien" lidt lig Assad og de andre diktatoriske freaks i mellemøsten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

@Mikkel

Ja jeg kan følge dig og forsåvidt at magten nærmest skal flåes ud af hænderne på magteligten er jo evident - man skal bare læse de sidste 200 års verdenshistorie til at forstå den mekanik.

Men jeg tror på at en demokratisk vækkelse - selvfølgelig af en vis volume (Mængde og Lydbillede)
- kan have en effekt.
og i første omgang handler det måske bare om at bløde op i valgloven - afskaffelse af spærregrænsen.

Min frygt er at spændingerne bliver så store at der skal flyde blod.
At den upolyste middelklasse ikke kan mobiliseres
- eller at frygten for at miste er så stor at de vil sparke nedad i en stadig tiltagende verbalvolds retorik der føre til eksklustion og armod

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Er det ungdommens dovenskab og utålmodighed, vi ser demonstreret i kommentartråden? Hvis man vil have forandring - og det vil mange af os gerne - må det foregå igennem eksisterende og nye partier. I forvejen er partierne jo åbenbart blevet kuppet, så kan de blive det igen. Med så ringe organiseringsgrad, som vi ser nu, skulle det ikke engang være et problem. Hvis samtlige arbejdsløse meldte sig ind i Socialdemokratiet, havde vi et nyt partipogram på en måned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Et stærkt ungdomsoprør i Europa er mindre sandsynligt bl.a. pga. relativt små årgange. De arabiske lande har enorme årgange af unge, som næsten alle er marginaliserede, altså et stort revolutionært potentiale. Under ungdomsoprøret i 1968 var der tale om store ungdomsårgange i Vesten, så selv om det faktisk kun var en mindre del, der var oprørske, var de nok til at skaffe sig indflydelse.

Nu er situationen den, at de helt små årgange, der kom ud på arbejdsmarkedet inden krisen satte ind i 2008, nærmest blev headhuntet af arbejdsgiverne, som på dette tidspunkt frygtede mangel på yngre arbejdskraft. Mange af disse unge har nu gode stillinger og intet ønske om oprør. Det er mest de helt unge, som siden 2008 har skullet bane sig vej, der kunne være indstillet på et oprør, men pga. deres beskedne antal og samfundets relative velstand, samt den følelse af manglende selvværd, som fremmanes af medierne, er det kun ret få, som er politisk engagerede. Faktisk er det nok i højere grad lavtlønnede midaldrende op til 60 års alderen, som ser årtiers tilkæmpede rettigheder smuldre, der er det mest oprørske segment, mens velbjergede midaldrende og ældre, som udgør mange og meget store årgange, fortsat vil udgøre det politiske flertal bag en politik til gavn for dem selv.

De unge må i udstrakt grad forventes at affinde sig med forholdene, som de næppe føler sig i stand til at forandre. Det kan meget vel udvikle sig anderledes i Øst- og Sydeuropa, hvor nøden er langt større, men hvor gassen dog også går af ballonen, fordi de stærkeste nu i stort antal søger mod nord, hvor de ser bedre muligheder for at skabe en tilværelse, i skarp konkurrence med vore unge, mens de tilbageværende i Øst- og Sydeuropa lades i stikken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Hmm - gad vide, om der er en sammenhæng mellem den måde, politikere og erhvervsledere i Europa behandler deres egne børn på....og den liderlighed, med hvilken de befamler alle argumenter for en hvervet hær?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Lasse

Ja den mest effektive måde er at flå magten ud af hænderne, alternativet tager lang tid og kræver på sin vis medvillighed fra magthaverens side. Denne medvillighed opnås som regel kun gennem frygt for at miste magt og privilegier. Det er trods alt bedre at beholde en smule end at miste hovedet i guillotinen.

Men nej Revolution er ikke altid lige kønt. Det er dog ikke strengt nødvendigt at blodet skal flyde. Men det er absolut et plausibelt scenario.

Parti Demokrati er pr. Definition ikke demokrati, eftersom det indeholder udemokratiske former såsom parti disciplin, tvang til/ krav om at stemme mod egen overbevisning, hiraki inddeling af partiet, top styring etc.

Oveni det har vi en andre særdeles udemokratisk tiltag, såsom spæregrænse der i mange tilfælde forhindre nye partier i at komme ind på borgen. Hvilket gør at partier der allerede er inde alt for let kommer til at side på flæsket.

Endvidere vil jeg mene at Den manglende eksistens på grænser for hvor længe en given politikere kan side i streg samt total. Er et Demokratisk problem. En politiker bør max. Kunne være folketings politiker i tre valgperioder. Vedkommende bør også max kunne side i to valgperioder i streg. Det ville betyde vi måske kunne undgå at givne politikere får lidt for meget ejer følelser for magten her til lands.

Derfor er jeg heller ikke enig i, at uden partier Inter demokrati, samt at partier sørge for at hr. Og fru DK får indflydelse.

For Jeg kan ikke se partierne er særligt gode til at repræsentere deres vælgere nu om stunder, vi ser jo med al tydelighed en politik der ikke kommer flertallet til gode, eller for dens sags skyld de individer et givent parti skulle repræsentere (Ja jeg hentyder især til SF)

Endvidere vil jeg netop mene at overklassen og den højremiddelklasse sider på langt majoriteten af mandaterne og dermed også den førte politik samt magten. Dette På trods af at denne del kun udgøre ca. 10% af Befolknigen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Det har jo stået klart længe, som det også lægger i mange af de gode kommentarer her.

Hvor længe EU politikerne kan blive ved med at dække over den slapssvanse holding og manglende evne til at realiteterne i øjnene op gennem 00'er er ufatteligt.

Man har sovet i timen, ladet tingene stå til - og overladt til jurister og økonomer om af DEREGULERE markedet for finansiel spekulation, uden noget politisk overblik.

Det havde været meget bedre med et Europa i evolutionsnes navn end revolutionens navn, men EU fastholder deres perfide pengepolitik - og er i øjeblikket, ikke kun ved at pansætte Europas kreditværdig - men også fremtidens unges gældsætning af et liv, de ikke har ført.

Det her ender galt, hvis der ikke bremses op nu - i erkendelse af flere ting som er galt:

Verdens natur resourcer
Verdens klima
Verdens befolkningstilvækst
Verdens skævvridning af økonomisk fordeling

er globale udfordringer, som ikke kan løses med personer, som har tabt jordforbindelsen, som det der åbenbart sker med personer der går gennem erceptionen i Bruxelles.

Hvad tog det? 2-3 måneder. som forvandlede Hollande sig for at væer skeptiker, det enkelte individs mand, og udelt støtte til de arbejdsløse. Guddødme om manden ikke nu udtaler, at nu er recessionen ovre i Europa. Ufatteligt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

@mikkel.

Nu mener jeg ikke et nyt " Demokratiparti"

Med vækkelse mener jeg en anden form for reform end økonomiske reformer.

Demokratisk reformbevægelse - hvor man tager tilbaeg til den oprindelige demokrati ide.

de elemnter du ridser op er jo oplagte og noget der skulle præciseres ikke kun i en valglov - men i selv Grundloven som jo er noget utidsvarende og nærmest en blankocheck for den ledende politikerelite - som mest af alt minder om prætorieklanen i det gamle rom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

De politikere, der sidder, sidder, fordi ingen udfordrer dem. Der er alverdens mulighed for at tage del i det ansvar og være med til at rette op på sjuskede love, der desværre bygger på, at alting forlænge gik godt og derfor kunne foregå uformelt. Den mødom er taget, men konsekvenserne af det bliver ikke det ikke, før nogle raske unge mennesker gør sig politisk gældende med et program, der kan vinde opslutning.
Men det er selvfølgelig hæmmende, at man ikke bare kan dykke ned i nogle konspirationsteorier efter en bekvem forklaring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Den eneste sammenligning mellem EU og MØNA, er et antal unge uden arbejde. Her er situationen betydelig værre i MØNA end i EU. Bortset fra arbejdsløsheden, er der overhovedet ingen sammenligning.

Men Europa har et stor problem. Nemlig tilpasning til virkningerne af globaliseringen, hvor der er både positive og negative elementer. Nogle af de negative i Europa er øget arbejdsløshed, og nedgang i velstand og velfærd. Velstand, der skal betale for velfærden, flyttes til bl.a. Asien, og arbejdspladser (der skaber velstanden) følger selvfølgelig med.

Derfor står demokratiet i Europa over for sin måske alvorligste historiske udfordring, bortset fra nazismen og stalinismen. Det er simpelt hen en nærmest umulig opgave for en politiker i et demokrati, at 'sælge' sociale nedskæringer, længere arbejdstid og korter ferier, samt nedgang i løn. Det er dårlig valgkamps strategi.

Det betyder ikke, at det ikke alligevel kan lykkes. Men det er overordentligt svært over for de yngre generationer, der kun har kendt til velfærd og relativ velstand. (Det kan godt være at nogle har suget på lappen, men det er ingen ting i forhold til, hvad flertallet gør i Indien og Kina).

Der venter europæiske politikere en kæmpeopgave, med at indrette et fremtidigt Europa der forekommer et flertal af befolkningen retfærdigt arbejdsmæssigt, skattemæssigt og velfærdsmæssigt. Og samtidig gøre op med den forestilling, at europæere er, og derfor skal have det, bedre end så mange andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Jensen

Problemet er den vanvittige indvandringspolitik der er blevet ført og stadig bliver ført i EU, som kun tjener finanskapitalens interesser. Man har bildt befolkningerne ind, at EU havde brug for ung arbejdskraft, på grund af de små ungdomsårgange. Men det nytter ikke at importere hænder, hvis der ikke er noget at tage fat i. Vi lever også i et højteknologisk samfund, hvor flere og flere opgaver overtages af maskiner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan christensen

Hvis vi gør oprør mod regeringen og storkapitalen og de lader politiet og militæret angribe os, hvem kommer os så til hjælp med bombninger og flyveforbudszoner og gode ønsker om demokrati og retfærdighed

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Pind

At de skulle fravælge demokratisk deltagelse kommer sig måske af at politikerne demokratisk sindelage brat ophøre ikke så snart et valg er slut.

Når først de er kommet til taburetterne er de ikke sene til at stødde doklen i ryggen på vælgerne og dreje den fornøjligt rundt.

Politikerne har jo desvære en general misforstået opfattelse af hvad demokrati går ud på, det er ikke en gang hver fjere år at vælge de mindste ringe, men en tilstadighed forgående processe hvor man tillader folk at komme med indput, sidst nævent har desvære ringe kår her i landet, man tænker blot på den tidliger artikle om en udvanderne minister til mødet om lageret for atomaffald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

Og i mellemtiden bruger vi ... vistnok, flere og flere penge på at jage "terrorister" (PET budgetterne), de der vil omvælte samfundet med ikke-demokratiske midler.

Ak ja, vil gør det selv uden "terroristernes" hjælp !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten hansen

10 millioner unge mænd døde i 1. Verdenskrig. De døde i den tro, at det var deres pligt at kæmpe og dø for en sag. Efter krigen begyndte unge mænd at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor deres fædres samfund havde slagtet deres venner og familie.

Noget lignende vil ske med den sofistikerede form for krigsførelse med finansiel terror, som unge arbejdsløse og ny-forarmede mænd og kvinder oplever virkningerne af.

Pas på, gamle magtliderlige mænd i Europa! Jeres tid er måske ved at være forbi

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man kan ikke undskylde sin passivitet eller afstandtagen fra demokratiet med den nuværende elendighed, for den nuværende elendighed er i høj grad forårsaget af den selvsamme passivitet. Det er så enkelt og demokratisk, at hvis man vil lave noget om, må man deltage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Eksperterne burde ikke frygte et europæisk forår, men HÅBE på et europæisk forår.

For jo længere det tager for trykket at bygge op, jo voldsommere eksplosionen!

Det burde hver en ekspert være klar over

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Artiklens stil og ordlyd er på en uhyggelig måde repræsentativ for hele miseren:

Det f'ørste vi bliver gjort opmærksom på er
de de finansielle omkostninger af den omfattende elendighed en hel generation? er det også det, er det kun Én generation? er tvunget til at leve under, for at finanskapitalen fortsat helt uhæmmet og ukontrolleret kan boltre sig på kryds og tværs over (næsten) hele jordkloden.

Derefter følger en opremsning af tørre tal og procenter, som ikke engang er sandt, krydret med slet skjulte hentydninger om at det jo er de unges eget ansvar at de aldrig ville kunne integreres i arbejdsmarkedet fordi de mangler uddannelse, og slutter med et forsøg på at bagatellisere hele problemet ved at sammenligne situationen med de store europæiske revolutioner som er født af sult, konstant fornedrelse og slaveri-lignende arbejdsforhold med 6 ugentlige arbejdsdage på 12-16 timer med en løn som man ikke engang kunne overleve på.

Ikke et eneste ord om de menneskelige aspekter af denne katastrofe!

Og værst af alt, artiklens forfatter mener sikkert intet ondt med det, og tror måske at det jo bare er sådan man skal skrive om situationen.

Hvilket rammer sømmet i hovedet. Det er netop denne overalt præsente fravær af de menneskelige aspekter i de sidste 30 års økonomipolitik som er årsag til miseren. Fordi økonomi handler altid om MENNESKER ikke tal, og derfor betyder det i sidste ende ikke en skid om økonomernes indviklede ligninger går op på papir eller ej!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Lars Kristensen, selv om jeg ønskede du havde ret, er sandheden i virkeligheden en hel del mere kompleks:

Hvis alle mennesker på kloden skulle dyrke deres føde selv, havde vi brug for mindst 2-4 planeter, fordi der ville ikke være plads til det vi kalder "natur". Hver en tomme jord ville være dyrket i forsøg på at skaffe føde, og alligevel ville der herske hungersnød.

Det du skriver er noget romantiserende pladder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Wilder

Sjovt at læse hvordan nogen mener, det er en pligt at stemme :D se, nej det er ikke en pligt at stemme, især ikke hvis man vil det system til livs som de fuskere ....ved at stemme idag, forbliver det bare sådan her hele tiden, da man stemmer på et parti, har det intet at sige, når man først kommer til magten...se dette eks. på det med Jelved og Villy

Jelved Vs Søvndal - Demokrati?
http://vimeo.com/50293782

Og den her:
Ministrene kan lyve så tosset de vil - Link: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1432730.ece

Og den her:
Uhæderlige ministre truer demokratiet - Link: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE695071/uhaederlige-ministre-truer-...

Spørg jer selv hvem der er med til at holde fusket igang,dem der gør opmærksom på det?? eller de politikere der lever på det???

Forår 2012 Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Wilder

Mennesket og dets fængsel

Hvis man som menneske ser andre i et bur, er det naturligt at man vil lukke dem ud, men prøver man, vil de fleste søge tilflugt til deres bur igen, da der er mere sikkert der.

Men er det så sikkert der?? man ser mange fordømme Hitler og den slags handlinger der er lavet af den slags folk, men, folk ser ikke hvad det er deres eget system laver ude i verden, da systemet jo siger de er imod den slags ting, men hvor de fleste ikke ser systemet spille på de præcise samme rammer, som alle de andre galningen gemmen tiden har spillet på, men det beskytter folk??

Det har vi lært i skolen, hvor de siger man ikke må vold, eller oprør som også er fint nok, mens beskytter folket systemet og ser ikke at deres eget system, netop bruger dette for at opnå deres mål?? man vælger stadig og krybe tilbage i ens bur, selvom systemet tager ens bur og gør det mindre og mindre og du skal endda knokle for at være i det bur og så skal du stemme på dem??

Mange af de mennesker der sidder der i deres bure, vil til alle tider sige de var imod Mao, Stalin, Hitler og u name it?? men, nej, det vil de ikke være, hvis de var her idag, fordi, så havde de reageret nu, men det lyder fint og sige de er imod de alle andre, men, de glemmer blot og se på deres eget system er blot det samme, i andre rammer....

Se den lille 20 min film her, hvis du er en af dem der mener, det er os, der netop sætter spørgsmål ved systemet der er farlige, eller om det er jer selv der sover i jeres små burer der er farlige, fordi i er med til at lade en historie gentage sig??? spørg jer selv om det.

The Complete and Undeniable Truth - Larken Rose
http://www.youtube.com/watch?v=_5mZ5FBHg0A&feature=player_embedded

anbefalede denne kommentar

Sider