’Jeg udleverer kun mig selv’

Kvindens seksualitet har længe været underprioriteret i litteraturen og historieformidlingen, men det vil Anne Linnet gøre op med i sin erindringsbog, der udkommer i morgen. Den er detaljeret på alle områder – også i dens beskrivelse af hendes forhold til venner, veninder, elskere og elskerinder

’Jeg har selvfølgelig overvejet om jeg udleverer nogen ved at fortælle om sex med dem, men jeg har jo beskrevet de her mennesker, fordi jeg holder af dem, som jeg gør. Jeg synes ikke, at jeg på noget tidspunkt udleverer nogen,’ siger Anne Linnet.

Tine Sletting

På forsiden af Anne Linnets nye erindringsbog er der et portrætbillede i sort-hvid af den i dag 59-årige sangerinde, som med et svagt smil kigger fremad. På bagsiden et billede fra tiden omkring Marquis de Sade, som forestiller en kvinde omkring de 30, der alt andet end smiler, men med lidende ansigtsudtryk drømmer sig mod et sadomasochistisk univers.

Dobbeltheden er ikke tilfældig.

I sin ungdom levede sangerinden et slags dobbeltliv, hvor hun med intenst arbejdsliv som kunstner i København og ’almindeligt’ familieliv med børn i Aarhus vekslede mellem to parallelle tilværelser.

»Overordnet ligger der noget mandligt og noget kvindeligt i os alle, og dermed en dobbelthed,« siger Anne Linnet, da Information møder hende på forlaget People’s Press i indre København. Hun har sort neglelak, sorte jeans og sorte læderstøvler på. På hendes højre ringfinger er en vielsesring, og hende bluse er nedringet.

»Kvinder i min mors generation kom ud på arbejdsmarkedet, og de kom i højere grad end tidligere til at stå i en dobbelt-situation. Nogle gange følte de måske ligefrem, at de levede to forskellige liv,« siger hun med sin mørke, hæse stemme, der låner fra både aarhusiansk og københavnsk. Hun taler langsomt, men bestemt.

Mange – både mænd og kvinder – oplever sikkert stadig virkeligheden sådan, siger hun, men kvinden har i højere grad dårlig samvittighed end manden, når det handler om at kunne være sammen med børnene.

»Det er en del af tidsbilledet fra 70’erne og 80’erne, og det er noget af det, jeg forsøger at vise med bogen.«I morgen udkommer Testamentet, en moppedreng af en erindringsbog på 570 sider. Eller en erindringsroman, som Anne Linnet selv kalder den.

Belyser kvindens seksualitet

Bogens mange sider bærer præg af dagbog: Kronologisk opruller hun sin ungdomshistorie, fra der hvor hendes barndomserindring Hvor kommer drømmene fra slap den da omtrent 20-årige sangerinde, til hun er en voksen kvinde midt i 30’erne. Men bogen har hun skrevet ud fra erindringen hen over de seneste fire-fem år.

»Jeg skriver musik, og folk, der skriver musik er følelsesmennesker. Hvis jeg sætter mig ned og koncentrerer mig om en bestemt følelse, jeg har haft, kan jeg genkalde den. Det er det fantastiske ved musik: Den tricker i tid,« siger hun.

– Hvorfor stopper bogen, hvor den gør?

»Ellers var det måske blevet en bog på 1.000 sider, og det havde måske været lidt voldsomt at besvære folk med,« siger hun og griner.

»Nej, det har været vigtigt for mig at beskrive en tidsperiode. 70’erne og starten af 80’erne er en tid, der historisk er superspændende. Der var en stor åbenhed, både inden for musik og seksualitet,« siger hun.

Bogen slutter omkring 1985, og ifølge Anne Linnet sluttede en tidsperiode også dér.

»Det var en anden tid rent følelsesmæssigt for samfundet. Det hele lukkede mere til i 90’erne. Aidstruslen kom i starten af 80’erne, og som kvinde skulle man bekymre sig om andre ting end graviditet, når man havde været sammen med en mand. Bekymringerne voksede, og det førte til et helt andet moralkodeks. 90’erne var mere puritanske og kolde. Inden for musikken skete der ingenting. Dizzy Mizz Lizzy kom frem, og så er det vist også sagt.«

Hun beskriver 70’erne og 80’erne som sprudlende, boblende, varme og fyldt med efterdønninger fra ’68.

»Det hele lukkede ned i 90’erne, og derfor er det også meget naturligt, at min bog slutter der, hvor den gør.«

Testamentet er skrevet til dem, der har lyst til at læse den, som Anne Linnet tørt siger. Men den er ikke bare til folk, der holder af hendes musik, og som gerne vil forstå, hvordan hendes liv og musik og karriere hænger sammen, den er snarere en vigtig dokumentation af et levet liv.

»Jeg vil vise, hvor tæt sammenhæng der er mellem det levede liv, og det, jeg som kunstner har formået at skabe. Og hvordan jeg har skabt det. Det er vanskeligt at konkretisere, men det har jeg forsøgt for at give en fornemmelse af, hvorfor tingene bliver skabt, hvordan de bliver skabt, hvad der udløser hvad,« siger hun.

»Det kunne være en maler, en forfatter, en komponist. Hvad er det, der gør, at man er i stand til at skabe noget ud fra intet … « hun banker i bordet med en knyttet næve. »… til, at noget eksisterer?«

Hun slår i bordet igen. For ligesom at understrege, at det er en vigtig pointe.

»Men bogen er også en dokumentation af kvinders seksualitet. Vi har altid hørt om mandens liv, og mandens holdning til seksualitet er beskrevet gennem historien i flere hundrede år. Men kvindernes er underprioriteret og er aldrig sådan rigtig blevet belyst,« siger hun og holder en lille pause. Så tilføjer hun sagte:

»Og det synes jeg måske også er på tide.«

Fedt at stå ved livet

I Testamentet beskriver Anne Linnet sit romantiske og seksuelle forhold til den unge journalist Lise (hvis efternavn ikke nævnes, red.), som hun blandt andet var på SM-klub i New York med. Nogle år efter besøget mødes de to tilfældigt i København, og Lise fortæller, at hun har skrevet en artikel om SM-klubben. Anne Linnet og hendes pladeselskab går i panik og med hjælp fra en advokat får de det værste censureret ud af artiklen.

»Man skal åbenbart ikke være ven med journalister. Eller også er det en hævn for et eller andet. Noget jeg har gjort? Måske snarere noget jeg ikke har gjort? Jeg ved det ikke. Jeg er også ligeglad. Vi skal bare have løst denne her situation,« skriver hun.

I andre kapitler beskriver Anne Linnet affærer – nogle hedere end andre, nogle mere detaljeret fortalt end andre – med navnkundige kvinder fra 70’erne og 80’ernes showbizmiljø.

Hun fortæller om lesbiske oplevelser med skuespiller Ulla Henningsen, som hun også er på Femø-lejren med. Af andre kendte personer nævnes Gitte Hænning, Susse Wold, Ann-Mari Max Hansen og Susanne Utzon, der alle har centrale pladser i erindringsbogen.

»Det er klart, at jeg har gjort mig nogle overvejelser om, hvor meget man bør nævne, og alle der er nævnt i bogen, har jeg også talt med,« siger hun.

»Når man bliver ældre, er det skønt at kunne sige: ’Ja, det var sgu det liv, jeg levede, og det kan godt være, jeg begik nogle fejltrin på livets landevej, og at jeg gjorde ting, jeg ikke ville gøre i dag, men jeg står ved det’. Det er jo mennesker, jeg har delt min ungdom med, og det er alle sammen mennesker, som jeg holder af.«

Overordnet har folk ment, at det er »fedt at stå ved det levede liv«. Det glæder ikke dem alle, men for langt de flestes vedkommende.

– Men hvad med dem, der ikke synes, det er fedt?

»Nu er det jo ikke dem alle samme, der er nævnt med mere end et par linjer, vel,« siger hun kort.

»Nogen har måske været bekymrede,« siger hun efter en lille pause, »fordi de ikke har vidst, hvad jeg har skrevet, og andre har gerne villet læse det, og så har de fået lov, og så har vi diskuteret det.«

– Er du ikke bange for, at nogen føler sig udleverede, ligesom du selv gjorde dengang med Lise?

»Jeg har selvfølgelig overvejet det, men jeg har jo beskrevet de her mennesker, fordi jeg holder af dem, som jeg gør. Jeg synes ikke, at jeg på noget tidspunkt udleverer nogen.«

»Hvis jeg udleverer nogen, er det mig selv.«

Et testamente over en tid

Når man udgiver en bog, som indeholder ’kendis-sladder’, vil onde tunger måske mene, at man gør det for at tjene penge, men Anne Linnet skænker hverken penge eller onde tunger store tanker.

»Grundlæggende tror jeg ikke, nogen ville gøre et så stort stykke arbejde, som jeg her har gjort, hvis ikke de følte, at det var en nødvendighed at gøre det.«

Hun forklarer, at mange af de mennesker, der optræder i bogen, ikke var kendte, da dens handling udspillede sig. Anne Linnet var nok endda den mest kendte af dem dengang, mener hun, så det har sådan set ikke noget med dét at gøre.

»Det siger nok mere noget om, hvilke mennesker jeg har fundet interessante. Som jeg synes har haft power og noget at byde på. Senere i livet har det vist sig, at mange af dem også var noget særligt. De lyste på en særlig måde. Og mange af dem blev store inden for helt andre felter end mig.«

I virkeligheden har det aldrig været vigtigt for hende at tjene penge. Hun har været fløjtende ligeglad, så længe hun har haft råd til at have tid til at skrive sin musik, fortæller hun.

»Det er derfor, at det, man i virkeligheden kan give videre, er det levede liv. Det er det, man formår at skabe, man giver videre. Og det er også grunden til, at den hedder Testamentet. Jeg giver mine refleksioner over det levede liv videre, og det er det egentlige testamente.«

»Det er den egentlige rigdom.«

Anne Linnet: ’Testamentet’, 574 sider. 350 kr. Udkommer i morgen på People’s Press

Fakta

Anne Linnet

• Født 1953 i Åbyhøj.
• Dansk sanger, musiker og komponist.
• Har været medlem af Tears, Shit & Chanel, Anne Linnet Band og Marquis de Sade og udgivet et hav af album, herunder 26 i eget navn. Senest ’Kalder længsel’ fra 2012.
• Albummet ’Jeg er jo lige her’ (1988) blev hendes største kommercielle succes og er med 400.000 solgte eksemplarer blandt Danmarks bedst sælgende album nogensinde.
• Blandt hendes største hits kan nævnes ’Tusind Stykker’, ‘Venus’, ’Forårsdag’ og ’Glor på Vinduer’.
• Har også udgivet digtsamlingen ’Glimt’ (1983) og erindringsbogen ’Hvor kommer drømmene fra’ (1999) om hendes barndom.

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

- eh say what -

1990'erne var squ da ikke kolde og kyniske....eller puritanske. Puritanismen kom da først for alvor ind europæernes liv efter en vis dato i 2001....

Og så synes jeg helt hun har glemt vestkystens musik, grungen, fra den amerikanske vestkyst. Alle, også Anne Linnet, gik og sagde de var spirituelle i 1990erne. Ja, Linnet skrev jo musik til Møllehaves tekster om Lille Messias...

Ang. sangen Tusind Stykker bør man altså høre den på youtube med nu afdøde Björn Afzelius...

Og ved du hvad Anne - dette er ikke USA - vi er totalt hamrende ligeglad med hvem du har bollet...eller hvor mange...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Er hun rigtigt klog? Mon ikke boulevardpressen lige nu arbejder på fuld tryk med at kontakte de forskellige kvinders mænd?

Det kan gribe om sig. Risikerer damen at få en sag på halsen for sexchikane?

Der er perspektiver i denne sag.

Anne Linnet er født i 1953.

Øh, Information kunne vel ikke oplyse flere navne? For at komme Ekstra Bladet i forkøbet, naturligvis

Susanne Utzon, der har været gift med Ekstra Bladets chefredaktør, og Susse Wold, der er gift med en skuespiller, og . . . det kan blive grimt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

En kold og arrogant statistik fortæller, at 15 procent af alle drab i Danmark er jalousidrab. Det kan man kalde den ultimative udgang på Anne Linnets læk-kerier..

Gad vide, hvor mange der ikke fatter, at hun risikerer at have begået en slem fejl.

Kommer der ikke snart kommentarer fra kvinderne på debatten. Anne Linnet bringer "kvindens mentalitet" ind på scenen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Jeg hader rødstrømper. Hvorfor fanden kan danske piger ikke bare være sådan nogle små, søde, omsorgsfulde, feminine, føjelige, bøjelige, smilende nogle - sådan som de asiatiske piger er, fx.? Linnet skulle holde sig pænt tilbage og undlade at skabe opmærksomhed (for det er hendes eneste formål med bogen) ved at udstille andre menneskers private sager.

Jeg venter med utålmodighed på at feministerne uddør...frygtelig race!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

EB og BT syntes i hvertfald her til morgen, at Anne Linnets afsløringer er vigtigere end det amerikanske præsidentvalg.

Har de to blade nogensinde skrevet om noget lødigt og vigtigt? Er det deres proportionssans, den er gal med?

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Man kan jo lade være at købe eller læse bogen. På samme måde som andre mere eller mindre interessante bogudgivelser af snart sagt alle

Der udgives så mange ligegyldige bøger.

Der er snart ikke den sports stjerne, skuespiller eller anden kendt person, der ikke har skrevet en bog. Mange er dybt kedsommelige og ganske lidt interessante. Og desværre ofte ikke velskrevne.

Personligt er jeg rystende ligeglad med hvilke personer der har haft sex med hvem.

Når en cykelkører kan bekende sine dopingsynder og tro at vi alle synes, der skal koste at få indblik i dem, så kan Anne Linnet vel også tjene lidt på folks nysgerrighed om hendes privatliv.

Det er lige som med tv, man kan lade være at glo på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det er historieskrivning fra et særligt menneske - hvis den er velskrevet og velperspektiveret, bør vi da sige tak, fordi en kunstner har ulejliget sig med bulletiner fra et liv med oplevelser og indsigter, som det ikke er enhver forundt.

Jeg tror bestemt ikke, det er en spekulationsfortælling fra Anne Linnet - selvom EB og BT ellers som sædvanlig gør deres yderste for at ramme den laveste fællesnævner og trække dette udsagn fra en modig feminist ned på deres eget platte niveau.

Glæder mig til at læse ´breve´ fra en tid, der var så spændende og så meget i forvandling - det kan kun være relevant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Lissom med Tyler Hamiltons sladdee om Bjarne Riis fik lov til at fylde en hel Deadline, så vil denne bog sikkert og dens forfatterinde også blive inviteret indenfor til at divertere os nyhedshungrene seer til at se hvordan det foregår i Kartoffelrækkerne og 2900 Happines.

Og bogen kommer da meget apropos lige op til bogmessen og julen, så mon ikke den lille sanglærke dermed har sikret sig en god sum penge til sin alderdom?
Især når hun har de dertil indrettede reklameorganer, EkstraBladet og BT til at gøre reklame for de intime bekendelser.

Find mig lige en brækpose af de helt store.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Kvinderne, der har udtrykt sig skriftligt i sagen, udviser med deres sammenhold søstersolidaritet med natklubsangerinden. Der er ikke den store medfølelse at spore med ofrene, hvoraf kan nævnes mænd og børn.

Måske er sangerindens fantasi løbet af med hende? Over 1000 damer? Er der sandt, at er der noget galt i den ene ende, så er der nok også i den anden?

Et af ofrene, Susse Wold, forklares i dag i B.T., nu BT.

http://www.bt.dk/kendte/anne-linnets-hemmelighed-dybt-forelsket-i-susse-...

Hansi Hinterseer, født 1954, er en ret god og sympatisk sanger fra Tyrol.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-29907871:hansi-hinterseer-ignorer...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Hvis det drejer sig om kvinders seksualitet, hvorfor navngiver hun så sine partnere? Selvfølgelig fordi det sælger mere når det er kendisser.
"Jeg udleverer kun mig selv"
De navngivne sexpartnere er bare nævnt, ikke udleveret.... dvs deres eskapader uddybes i bogen, så grænsen er vist hårfin.
Dette med at være i medierne må være et narkotikum.
Hvis det er længe siden sidst vil man gøre hvad som helst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

'Don Juan var en mand. Jeg er en kvinde. Don Juan elskede med tusinde og tre kvinder i Spanien. Amatør. Jeg har elsket med langt flere - kvinder.'

Sådan beskriver Anne Linnet sit sexliv i en af de mange artikler fra BT og Ekstrabladet mm.
At hun derved også får luftet sit erobringsgen og konkurrencegen er særegent, men interessant. .
Måske det gen der gør en ”elsker” ?

I en passage i hendes bog læst på nettet fortæller Linnet passioneret om en fest hvor hun møder sin store kærlighed Ulla Henningsen der danser med en gammel ”liderlig blodhund” som ifølge Linnet angiveligt kun tænker på at banke sit lem ind i Ulla Henningsens smukke krop. ”Blodhunden” beskrives som ”tudsegammel” og kun fokuseret på at score den smukke Ulla Henningsen. Et sceneri der angiveligt for Linnets vedkommende kalder på den fysiske reaktion at kaste op – flere gange. Indtil hun gør det.

Undrende læser man et sådant uddrag af ”Testamentet” og må spørge om dette er Hippiekultens hele væsen som afklædt og nøgen – ”smuk og dejlig ?”
Svaret kan vel tænkes at komme en dag når en af mændende til 1000 kvinder som Linnet erobrede kommer med sin version af oplevelsen ?

I det hele taget er spørgsmålet om forliste forhold i kølvandet efter denne seksuelle marodør's erobringer lige for at stille ...

Nu venter man så bare på at høre om f.eks opponenten ”Hønsetyven Holger fra Falster” beretninger om sine modsat snedige og listige seksuelle eskapader med hele 2000 kvinder uden at deres mænd ved at ligesåmange horeunger sandelig er ”Holgers” børn !

Men derfra ellers godt at Linnet melder ud i sin bog 'Testamentet'.
Vi trænger til kritisk debat om ”hippiekulten”.
Specielt glæder hele Danmark sig sikkert til at læse den oplagte efterfølger - ”Linnet og politikerne hun scorede”.
For ikke turde at drømme om 3. bind i trilogien.
”Linnet og Kongehuset”
Måske hvis man er heldig !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

"»Nej, det har været vigtigt for mig at beskrive en tidsperiode. 70’erne og starten af 80’erne er en tid, der historisk er superspændende. Der var en stor åbenhed, både inden for musik og seksualitet,« siger hun."

Man bliver ved med at fokusere på sexaspektet - velsagtens uden at have læst bogen, og kun på grundlag af de fleste mediers ensidige fokusering på denne sensationsvinkel. Bare underlødigt.

Mht navns nævnelse må man håbe, at det er sket med de involveredes accept. Den kunstneriske nødvendighed i forhold hertil er jo at beskrive og forklare fascinationen. Jeg synes fx, at det er vanvittig spændende at læse A.L.´s beskrivelse af sin tilknytning til Susse Wold, som jo klart bliver større med det kendskab, vi alle har til denne spændende kvinde og skuespiller. Det er meget interessant og modigt og generøst af dem begge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Yde

Kristeligt Dagblad har en stor omtale af den nye bog i dag. Der er ganske rigtigt andre aspekter i livet end kvinder og sex.

1000, det leder tankerne hen på pigerne i regnetimen. Der var tolv af dem.

Lægedatteren påstår, at hun har optrådt i 600 af landets 2000 kirker. Den påstand må kunne efterprøves ved at spørge menighedsrådsforkvinder, og det er måske også muligt at tjekke boner hos skattevæsenet.

600?

Linned fik LO-prisen i 1985. Kan nogen supplere med andre priser? Har haft sin Skagen-villa til salg i fem år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Søstersolidariteten har ikke fået mig til at ændre mit pricip om ikke at gide deltage i en debat om en bog, jeg ikke har læst og helelr agter at læse.

Hvis nogen, der er nævnt ved navn i bogen føler sig krænket på deres privatliv, så lad de selv komme med de tiltag, der skal afhjælpe denne krænkelse.

Det er ikke os debattører der skal føle os krænket på andres vegne.

Det bliver sgu helt for meget religiøst dette her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Der klages over over underlødige kommentarer fra ovenstående 2 damer .
Ikke at jeg ved hvad de taler om, men jeg har da bemærket at nogle indlæg er blevet slettet (og som jeg ikke har læst) før jeg begynder at skrive her.

Men I øvrigt er det vel svært at kommentere på en bog der handler om grænseoverskridende lesbisk S/M sex (blandt andet) uden også at fokusere på det som kommentator i 2012 hvor den rigtige gode SM-sex set - vel stadig er sjælden.
Men vil man have hyldest til Linnet er der meget at nævne.
F.eks for at trække den for mange mænd usete pigesex ud i lyset omend nogle kvinder sikkert stadig gerne ser dette skjult.

Men at Linnet ifølge eget udsagn har elsket med mere end tusind kvinder rykker dog intet på Don Juans gamle rekord.
Som set i naturen blandt blomster og bier er det noget nemmere for blomster at gnide sig lidt op ad hinanden – og vel nærmest helt normalen blandt blomster – end at trænge som fuld humlebi ind i en lukket blomst f. eks om natten.

Linnet har således muligvis ingen som helst forestilling om hvad det egentlig kræver at forføre kvinder som en mand.
Don Juans rekord står stadig. Dog i hans tider var kvinder dog næppe så forskruede som de er i dag – sikkert i fravær på fikse ideer indsat i deres hoveder fra f. eks rødstrømper – så det har givet været overkommeligt for Don Juan at score ca. 1000 kvinder.
I dag er det vel kun ikoner som britiske pop og rock- grupper fra 60'erne der kan hævde at have knaldet med ligeså mange villige grouppiger.
Groupii- fænomenet er i dag ikke nær så synligt og AIDS har desværre sikkert lagt en dæmper på udfoldelserne.

Alligevel er Linnets bog velkommen som budbringer om bedre tider for sex – inklusive lesbisk sex og S/M.
At ”knaldet” beskrevet af og til ser ud til at have lignet et "80'er romersk orgie" med sådant et orgies alle pletter (såvidt at dømme fra Ekstrabladet og BT) kan vel kun anspore enhver til at gå i Linnets fodspor med mere sikker sans for detaljen fremover – en opfordring man end ikke behøver at give nogen thi det vil komme helt af sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Mona Blenstrup

Jeg undskylder og beklager og retter straks indledningen i min tekst til; "Der klages over underlødige kommentarer fra en ovenstående dame. Ikke at jeg ved hvad hun taler om, men jeg har da bemærket at nogle indlæg er blevet slettet (og som jeg ikke har læst) før jeg begynder at skrive her. - osv. osv."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Jakobsen

Jeg mener at vi alle har meget at takke feministerne for i dag, kvinder verden over kæmper for deres rettigheder, så det undrer mig meget at der findes mænd der direkte hader stærke feministiske kvinder der tør sige deres mening og være åbne omkring det. Anne Linnet er den hun er og hun udleverer nok ikke folk mere end de selv har haft lyst til. Desuden har hun jo talt med de mennesker hun skriver om, inden bogen blev trykt. Hvorfor skal alting være så kedeligt og forbudt? Typisk dansk jantelov! Flere stærke kvinder der tør være dem de er..tak!

anbefalede denne kommentar