Gud er tilbage i kirken

Eva Kochs værk gør os ydmyge og underlegne i mødet med noget, der er voldsommere og mere magtfuldt, end vi kan fatte. Men alligevel virker det frisættende

Årets kunstværk, kalder Michael Jeppesen dette værk af Eva Koch. Vandfaldet i kirkerummet minder beskueren om kræfter så store, at de kan smadre et menneske.

Tine Sletting

Eva Koch har installeret årets bedste kunstværk i Nikolaj Kirke. I Am the River er en video af et islandsk vandfald i noget, der ligner naturlig størrelse. Skærmen er tilmed formet som et kirkevindue med en halvbue i toppen i et format, der matcher ende-væggen i kirkeskibet. Skærmen står nogenlunde der, hvor døbefonten engang har stået, som om vandfaldet vælter ned over barnet. Det eneste andet, der er i det store udstillingsrum, er tre bænke placeret længst væk, så man er i sikkerhed og har den bedst mulige udsigt. Det er overvældende. Lyden hjælper godt til, det er som at stå der selv, så infernalsk og voldsomt lyder det, når vandet rammer klipperne efter mange meters frit fald. Det er sådan, det burde være at gå i kirke. Kirken burde være et sted, hvor vi kunne få en fornemmelse af Guds kæmpekræfter, det burde være et sted, hvor man kunne få en religiøs anprisning af det ophøjede, der overgår vores forstand.

Modbydelig udslettelse

Det er svært ikke at tænke på filosoffen Kant og hans idé om, hvordan vi forstår verden gennem vores sanser, og hvordan vi føler et vist ubehag, når vi står over for noget, der er større end vores fatteevne. Det sublime, som Kant kalder det ophøjede, afstedkommer simpelthen en negativ lyst i modsætning til det skønne, der giver mening, og som måske giver en lystfølelse, der er svær at forklare med ord, men som alligevel er dejlig, fordi den minder os om, at vi kan udrette noget. Hvor det skønne giver os en fornemmelse af sammenhæng mellem det, vi sanser, og det, vi gerne vil, så overskrider det sublime det, vi er i stand til at rumme.

Kant delte det sublime op i to kategorier: Den ene er det matematiske, som er det, man oplever, når man ser ud i verdensrummet og forestiller sig, at det er uendeligt. Man kan ikke begribe uendeligheden, og man føler måske først et ubehag, men i anden omgang er det alligevel okay, for alene det, at man kan tænke på et begreb, man ikke kan forstå, fortæller én, at man ikke bare kan udrette noget, men måske ligefrem har endnu større evner i sig. Og det kan give en følelse af frihed, hvor det skønne ikke kan lege med.

Vandfaldet hører ind under Kants anden kategori, nemlig det dynamiske. Her har vi med naturens kræfter at gøre, der er så store, at de på ingen tid kan smadre et menneske. Tænk om barnet virkelig lå der i døbefonten og ventede på at blive druknet i symbolsk forstand og genopstå som Guds barn. Det ville ikke just være en symbolsk død, men derimod en total modbydelig og ufattelig udslettelse. Og vi elsker at vide det. Verdens vandfald trækker os bogstavelig talt Jorden rundt, fordi de giver os et gys. I vandfaldet ser vi en sindssyg kraft, og selv når vi står på god afstand, så ved vi, at havde vi været derhenne, ville vi være blevet smadret.

Det er her, værket er allermest fantastisk. Guddommelige kræfter i en kirke. Eva Koch bringer det dynamiske hjem i en tid, hvor præsterne har travlt med at fjerne ethvert spor af noget, der er større end dem selv og en klumme i en gratisavis. Teologerne kæmper for at holde sig inden for reglerne, og det er nærmest blevet en synd at fremture med historier, der ikke umiddelbart kan omsættes til letspiselige svar på hverdagens problemer.

Kunsten er en parasit

Der er mange smukke detaljer i vandfaldet, som man krybe ind i. Der er vand, der strinter på en klippe i højre side. I venstre side ligner det kunst, når en stribe med skummende vand falder langs en stribe med sort klippemur. Det er meget livagtigt. Og meget frisættende. Hvilket er en sjælden kobling i kunsten, der oftest nedbryder de større strukturer i jagten på frihed. Kunsten er en parasit på regler, strukturer og besnærende bånd. Men ikke her. Her er det netop det, at der findes nogle grundlæggende regler i regelløsheden, der er med til at frisætte os som mennesker. Det er netop det, at der findes noget, der er større end os, som kan lette på ansvaret og sætte os frie som mennesker trods alle vores fejl og skavanker. Hvorimod det totalt frie valg, hvor intet begrænser os, og alt er muligt, kan have den modsatte effekt og presse os. For når ingen andre har ansvaret for os end os selv, er der heller ikke andre end os selv at bebrejde, hvis vi ikke leverer det perfekte. Det er ikke for ingenting, at helvede er et sted, hvor man kan alt.

Gud har aldrig været her

Titlen på værket henviser til et essay af Borges, der handler om tiden. Og her bliver det på en måde til et helt andet værk, for selvfølgelig er et vandfald også et ur ligesom alt andet, der skrumper eller udvider sig. Tag bare et træ eller et dødt menneske. Hvor mange årer er der? Hvor fremskreden er forrådnelsen? Og ideen om Eva Koch som et ur er heller ikke umulig at forestille sig; vi ved, hvornår hun er født, og derfor ved vi nogenlunde, hvor meget gletsjer der mangler at smelte, før hun tørrer ud.

Vandfaldet er vist i slowmotion, hvilket kun gør det endnu mere realistisk, for ser det ikke allerede ud, som om at vandet i et vandfald falder ret langsomt, når man ser det i naturen? Måske. Det virker i hvert fald. Og uanset hvad, så er det et langt bedre kunstværk til en kirke end de sædvanlige vamle kristusfigurer og følte abstrakte malerier, der skal få os til at tro, at Gud var her. Det har han aldrig været. Men her er han.

Fakta

Eva Koch – ’I Am the River’
Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads, København
Til den 27. januar 2013

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Oreskov

Kunstværket ”frisætte os som mennesker” skriver Michael Jeppesen. Jeg vil gerne vide fra hvad og til hvad? Kan han ikke forklare det er sætningen det rene nonsens. Han vrøvler om friheds begreber, men også frihed er nonsens, hvis den ikke er konkret! Efter endt læsning af denne klumme spurgte jeg mig selv, om Gud er en objektiv sugene i mellemgulvet – det vil nok få teologerne op af stolene. Og selvfølgelig skal de opponere imod et sådan ekskluderende gudsbegreb. Ikke alle vil med garanti få samme opløftende oplevelse af dette kunstværk som Michael Jeppesen og det er netop teologernes arbejde at fremstille en inkluderende teologi, som kan omfavne alle og enhver – undtagen denne ateist som skrev disse ord!
PS: der var engang en klog maler som skrev disse ord - “”Ceci n’est pas une pipe”, gid Eva Koch under sit kunstværk havde skrevet ”Dette er ikke noget vandfald” – så var den gode Michael Jeppesen blevet tvungen til at holde sig til jorden og vi andre var sluppet for en gevaldig gang tågesnak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Det er frygteligt at falde i den almægtige Guds hænder.

Synet af Krishna's universelle form var så frygtindgydende, at Arjuna veg rædselsslagen tilbage. Derfor tjente Krishna krigeren Arjuna inkarneret som en hyrde, kendt fra de vamle hinduistiske malerier. Ligesom vi kender Kristus fra romantiserede og sødladne fremstillinger, som skal give børn og svage sjæle tryghed i mødet med almagtens jordiske gesandt.

Guddommens metamorfoser er frygtindgydende: tornekroningen, piskningen, korsfæstelsen, genopstandelsen. Men der var også en anden side: bjergprædikenen, hvor Kristus opfordrede de fortvivlede til at søge forløsning hos ham. Og lignelserne, helbredelserne, fodvaskningen, hvor Herrens udvalgte gjorde sig til menneskehedens tjener.

Selvfølgelig har Gud været her. Og er her stadig i mange forskellige fremtoninger. Vi har blot vanskeligt ved at få øje på det guddommelige, når det ikke lige netop overvælder os i form af et storladent naturpanorama eller en katastrofe.

Din næste er en budbringer fra Gud, en pilgrim fra evigheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Michael Kongstad Nielsen .Jeg er fuldstændig enig i den kommentar – men også Eva Kochs kunstværk kan være storslået på sin egen måde, men det forvansker Michael Jeppesen ved, at forveksle kunstværket med naturen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

At mennesket er magtesløst, er i dag almindeligt anerkendt.

Som hjerneforskeren siger: "Gartnerens hjerne kunne lige så lidt have valgt, ikke at klippe hækken, som hæksaksen - der findes ikke fri vilje".

Hvad der er tilbage at diskutere, er om Det Almægtige Univers har en indre oplevelse af "vilje" eller "mening".

Så snart hjerneforskerne melder tilbage, hvilke betingelser en fysisk proces skal opfylde, for at have en indre oplevelse af "vilje" eller "mening", kan vi spørge kosmologerne, om Universet som helhed opfylder disse betingelser.

Hvis Universet som helhed har en indre oplevelse af "vilje" eller "mening", er det noget vås at sige, at evolution m.m. ikke er en viljesakt.

I hvert fald hvis man vil påstå, at menneskets adfærd, som styres af akkurat samme naturlove, skulle være styret at "vilje" eller "mening".

Mennesket er et resultat af, at "et eller andet" har udvist initiativ og handlekraft.

Hvad er problemet med at kalde dette "et eller andet" for Gud ?

(det sparer sgu da bogstaver).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Den etymologiske oprindelse af ordet ´gud´ er ´god´ - egentlig et fint udtryk for, at vi ønsker det gode skal være styrende.

Måske skal man afholde sig fra at kloge sig på ´altings første årsag´- i stedet meditere over begrebet, og herigennem måske få en dybere oplevelse af det univers, man er del af. Vi er en del af skabelsen, og burde vel derfor logisk være udstyret med evnen til at erkende den ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Gorm Petersen :' det (i.e. koden Gud) sparer sgu da ord...'
Ja seriøs teologi orker snart ikke mere religiøst og anti-religiøst fluehopper-vrøvl :-).
Så bliver der mere plads til konkret tale.
Kommer her :

Antallet af 'guder' ersimpelthen ikke identisk med antallet af 'overordnede' i firmaet + ministre for samfundsstrukturer og lidt spagettimonster fra den livlige fantasi. Det skulle være muligt at fatte.
Det er over 0 og mindre end 2. Allah gotta go ... før eller siden. Ned i brokkassen ude til højre, for der er ikke engang nogen autonom mytologi at bogføre der (som der er i polyteistiske systemer). I kan lige så godt vænne jer til tanken.
Det er selvfølgelig 'synd' for muslimerne, men det har det egentlig været altid. Det er profetens skyld - en entreprenant kapitalist såmænd - og ikke 'guddommen' Pia Kjærsgaard's.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Odd Bjertnes:
"Det er over 0 og mindre end 2."

Nu spøger du vist ;-)

Genstande kan tælles, og andre fænomener kan måles og udtrykkes som en sum ifht. en målestok. Hvad der ikke er fænomonologisk (ikke er fakta), må være abstrakt (idé). Hvad der ikke er, kan heller ikke tælles eller måles. Talværdier knyttet til abstrakte begreber, er nonsens.

Forestillingen om én (1) gud (af den type der ikke kan observeres), er absurd. Hvis det er hvad der menes med "monoteisme", er monoteisme ikke alene absurd; det er en logisk umulighed.

Den muslimske trosbekendelse er ikke skeløjet. Den begynder som bekendt: "Der findes ingen guder". Grammatisk og logisk set, er det udsagn lige i øjet; så kan det næppe siges klarere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Singulariteten i starten af BigBang skulle jo været det ultimative 1-tal.

Desværre begrænser de praktiske erfaringer med singulariteter sig til denne ene.

Man kender altså ikke til singulariteter, der ikke straks bliver til BigBangs, hvor der er Woodstock, - Jimi Hendrix sætter ild til guitaren - , hvor Anders Breivik går bananas o.s.v.

Det eneste objekt vi nogen sinde har kunnet spørge om "indre oplevelse" er mennesket. Og det svarer JA.

Hvorfra stammer den hypotese, at der findes objekter uden indre oplevelse, og hvorledes er den hypotese begrundet ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

@ Heinrich

"Den muslimske trosbekendelse er ikke skeløjet. Den begynder som bekendt: “Der findes ingen guder”

Aaahrrr. Det argument holder vist ikke. Mit arabiske er langt fra godt nok til at læse Koranen, men så vidt jeg er orienteret kan Islams trosbekendelse bedst oversættes således :

"Jeg bevidner, at der ikke findes andre guder end Allah alene; Han har ingen partnere. Og jeg bevidner, at Muhammed er Hans slave og bidbringer."

http://danskmuslim.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=70&It...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Vi er alle magtesløse slaver af den singularitet der befinder sig i rumtidens klokken 0.00.00.

Om man vil kalde det fysik eller religion er en smagssag.

Det er dem, der ønsker at fortælle en alternativ historie, der i dag har bevisbyrden.

Så det er egentlig fjollet at ville genoplive ateismen, "fri vilje", "eksistens" o.s.v. netop i en tid, hvor BigBang er state-of-the-art.

Den ultimativt monopole skaber (singulariteten) skaber den magtesløse iagttager.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

I begyndelsen var Ordet. Og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var To. Og To var hos Gud, og To var Gud ... øh ? Nå men,

To blev til tre, fire, fem .... og tilsidst opslugt af et sort hul og spyttet ud igen til En, som delte sig i to, som blev til tre, som ....

?????

Bevidstheden bliver klogere på sig selv. Lad os nyde det, det er en fantastisk rejse, vi er på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter,

hvad der menes med dette "gud", finder man som bekendt ikke fyldestgørende svar på i hverken opslagsværker eller i andre tekster. Slet ikke i den tekst du linker til!

Opslagsværkers nytte hvad angår fyldestgørende forklaringer på idéers indhold, er konsekvent stærkt begrænset. Idéer kan ikke umiddelbart formidles -- de må fattes af hver enkelt. Det er et grundvilkår.

Eksempler: Retfærdighed, retskaffenhed, kærlighed, sandhed, virkelighed og andre ord der ender med -hed, har fået den tilføjelse, fordi enhver selv må forme en subjektiv opfattelse af hvad der skal forstås ved begrebet der henvises til.

Ord, der henviser til andre abstrakte begreber, men er uden postfixet -hed, tyder på et mønster hvor en subjektiv (personlig) udlægning af begrebet ikke er nødvendigt. Altså at enhver der er tilstrækkeligt tænksom, kan udlede samme forståelse af idéen som andre. Ord som gud, lov, dom og andre støder man på i før-moderne tekster i rigt mål, hvor betydningen af disse ord åbenlyst henviste til abstrakte idéer.

Når Thomas Jefferson i en berømt tekst skriver at nogle udsagns sandhedsværdi er "selfevident", er det vanskeligt at forstå det på anden vis, end at nogle idéer (forestillinger) er indlysende sande. Ergo er disse idéers og deres validitet erkendbar.

Rigsdansk kom under politisk kontrol i 1892, hvor Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet tog kontrol over også det aspekt af rigets kultus.

Retskrivningsreformen i 1948 ændrede markant på sproget. Muligheden for sproglig distinktion aftog markant med omlægninger. Det er apropos lovgrundlaget for Retsskrivningsreformen, der dikterer hvad der må forstås med det danske ord "gud" (dvs. "Gud").

Tjek det selv. Det er Bekendtgørelse nr 128 af 22/03/1948.

§ 1, punkt III:
"Med stort begyndelsesbogstav skrives alle egennavne (proprier) samt fællesnavne (appellativer), der bruges som egennavne. "

§ 1, stk. 1, afsnit b:
"b. Fællesnavne, der bruges som egennavne: Gud, Herren, Faderen, Sønnen, Helligånden, [...]"

Appellativer henviser ikke til specifikke genstande, men er en betegnelse for en kategori, og det der indgår i en kategori. Kategoribetegnelser som hus, land, hav og dyr.

Når Retskrivningsreformen fastslår at ord som "gud" er et appellativ eller fællesnavn, er det en angivelse af hvilken natur det begreb ordet henviser til, har. De nævnte ord henviser ikke til noget faktuelt, noget eksisterende, noget fænomonologisk, men til noget der netop ikke eksisterer; en forestilling om noget.

Alligevel insisterer de, der havde taget kontrol over sproget og dikterede dets anvendelse som de valgte, at enhver var forpligtet til at lade som om, at noget ikke-eksisterende eksisterede. Således blev "gud" til "Gud" i den nye, juridisk påtvungne (ret)skrivning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

@ Heinrich

Det er højst tænkeligt, at jeg næppe har de samme evner som du – og / eller ej heller den fornødne tid - til abstrakt tænkning. Men som jeg forstår din tese, var det en diskussion om religiøse personers opfattelse af om der fandtes een Gud – eller flere.

Det er dog en temmelig skidt kilde i forbindelse med forklaring af tro, at du henviser til en bekendtgørelse om stavemåder – og særligt i forbindelse med Hartvig Frischs stavereform.

Imidlertid er Gud overalt i fx Biblen omtalt som ental eller citeret i ”jeg-form” og tiltalt som ”DU”.

Religiøse skrifter som Biblen, Koranen - eller andet, som fx den trosbekendelse, jeg i hast linkede til, - er jo aldeles uden mening og værdi, hvis skrifterne ikke var bundet op på en dybere bagvedliggende tro – og overlevering - på den absolut ophøjede helligdom.

Mit erfaringsgrundlag med egen begrænsede barnetro, og ved at jeg som yngre stadig havde levende, familiemedlemmer, hvis totale livsførelse var uløseligt bundet op på en dyb kristen tro, samt et godt kendskab med flere troende muslimer og nogle få ditto jøder, har givet mig det klare indtryk, at de alle ser Gud som det, kristne betegner som ”den Almægtige” og dermed en entydig person eller begreb.

Gud eller ”Allah” er fx for islam et så enestående, entydigt begreb, at man på det skarpeste fornægter Jesus Kristus, som Guds søn, - ligesom iflg. den jødiske tro. Islam anerkender dog Jesus som profet, men at han skulle være søn af den almægtige og født af en dødelig, som endog er kvinde, er dog helt utænkeligt for dem.

Så vidt jeg dog kan forstå, eksisterer Satan dog som det modstående onde(ste) begreb også i Islam, på samme måde som det sker i flg. Toraen og Biblen.

Den protestantiske – eller apostolske - trosbekendelse kunne for udenforstående give en del forvirring, bla. ved at man både opererer med ”Faderen, Sønnen og Helligånden”, men man henviser altid ”den hellige treenige Gud”.

Sønnen = J.K., anses dog som Guds efterkommer, som er skabt, ene og alene ud fra den eneste og almægtiges Guds vilje. Helligånden er - så vidt jeg forstår - Guds ord (eller vilje, om man vil tale moderne), der har udført en række mirakler, som bla. at besvangre J.K. moder, den ugifte og ”uskyldsrene” Maria – helt uden anvendelse af ”kødelige lyster”. Dermed kan Helligånden næppe adskille sig fra Den Almægtige.

Den kristne fællesbøn, ”Fadervor” lyder ens for såvel protestanter og katolikker, således, jf. Lukas hhv. Mattæus-evangelierne (UK og danske henvisninger til vers i Biblen er vist ikke helt ens, og jeg har brugt Encyclopedia Britannica) :

“Our Father who art in Heaven,
Hallowed be thy name;
Thy kingdom come;
Thy will be done
On earth as it is in heaven.
Give us this day our daily bread;
And forgive us our trespasses
As we forgive those who trespass against us;
And lead us not into temptation,
But deliver us from evil.

The English version of the Lord’s Prayer used in many Protestant churches replaces the lines

“And forgive us our trespasses as we forgive those who trespass against us” with:
And forgive us our debts
As we have forgiven our debtors”
Protestants also add the following conclusion:

“For thine is the kingdom
And the power
And the glory, Forever."

http://www.britannica.com/EBchecked/topic/348087/Lords-Prayer

Blandt de ti bud, som fx 2 Mosebog fortæller om, lyder

” And God spoke all these words, saying,

2 “I am the LORD your God, who brought you out of the land of Egypt, out of the house of slavery.
3 “You shall have no other gods before me
4 “You shall not make for yourself a carved image, or any likeness of anything that is in heaven above, or that is in the earth beneath, or that is in the water under the earth.

5 You shall not bow down to them or serve them, for I the LORD your God am a jealous God, visiting the iniquity of the fathers on the children to the third and the fourth generation of those who hate me,
6 but showing steadfast love to thousands of those who love me and keep my commandments.

7 “You shall not take the name of the LORD your God in vain, for the LORD will not hold him guiltless who takes his name in vain.

http://en.wikipedia.org/wiki/Ten_Commandments

Det må herfra medgives dig, at sidstnævnte ikke helt afviser, at andre kunne finde på at tilbede andre guder, men det må dog ubetinget udelukkes, at der ud fra denne ordlyd kunne anerkendes andre end denne ene Gud.

Jeg hverken kan eller vil forsøge dermed at bevise Guds eksistens – i hverken ental eller flertal – men når man bogstaveligt, har opholdt sig i fjerntliggende områder, der nok er det tætteste man kan komme på begrebet ”helvede på jorden”,
og her på mirakuløs vis ufatteligt mange gange har sluppet uskadt fra ”det ondes” ihærdige forsøg på at sønderrive og af afsjæle ens legeme med henblik på omflytning til en boks adskillige meter under jorden, vil man til gengæld være meget tilbageholdende med at forsøge at fornægte eksistensen af samme magter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Måske kan det få nogle vildfarne brikker til at falde lidt bedre på plads i den igangværende Guds-identificering-debat at jeg lige her henkastet nævner, at blandt schweizeren og Ufo-kontaktpersonen Billy Meir's prominente bekendte er en person fra angiveligt plejaderne ved navn Jehova !
Denne Plejadensiske rumrace udmærker sig desuden ved at at have et sæt skrifttegn der med bittesmå variationer er fuldstændig identisk med de jødiske skrifttegn.

Jeg kan iøvrigt ikke anbefale nogen at bede til hverken denne Jehova eller andre personer fra denne i tilfældet angivelige Plejadensiske planet !

(Bortset fra det må jeg tilføje at Billy Meir sagen omend omfattende - er studietiden værd.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

... og husk lige at fravær af bevis, er ikke bevis for fravær. Men hvis vi gerne vil vide noget om ´skaberen´er det relevant at studere ´det skabte´- det må formodes, at der er en direkte forbindelse.

Der er netop i dag på Videnskab.dk en artikel, om hvordan det nu endelig kan fastslås at lys og "alle subatomare partikler, inklusive elektroner og kvarker og endda den nyfundne Higgs-partikel er bølge og partikel på samme tid.

Ideen kaldes for partikel-bølge-dualitet og er en fundamental del af teorien bag kvantemekanik. Det er bare aldrig før lykkedes at påvise, at det faktisk var sådan, det forholdt sig."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Nåja, Heinrich, men det du nævner :
'Der findes ingen guder' - er jo planket fra de 10 bud nr. 1, med en lille ændring, som er afgørende - og utvivlsomt en 'bevidst misforståelse' - i dag ville vi kalde det spin.

Hvad angår 0 og 2 :
Selv efter 4000 år er der stadig folk der fortrænger at verden fandtes før mennesker. Nullerne. De er lidt triste og jeg har tidligere foreslået at der var tale om et handicap på linje med farveblindhed. For de ved jo i teorien godt at jorden var øde og tom oprindeligt etc etc......

På den anden side kan der brygges megen god kunst på panteistisk tilgang den dag i dag. Det skyldes, at selvom 'totembetydning' er degraderet fra guddom til mytesymbol, har logoer som sådan det ganske godt i den menneskelige hjernes fænomenologiske bibliotekssystem (eller hvad sådan et hedder ...:-))

Men man kan roligt sige større end 0 og mindre end 2 på 4000'ende år. Modsiger mindst, forklarer mest. Lødighed således på niveau med såvel evolutionsteori som marxistisk kapitalanalyse.

Nu er det jo velkendt, at fastholdelsen af dette '1' til det yderste i den politiske monoteismes sfære har medvirket til en dårlig udvikling, voldelige beslutningsmiljøer, diktaturer og tabt højkultur, medens den videnskabelige monoteisme har valgt en tredeling af 'magtens funktioner', og står direkte eller indirekte bag ethvert teknisk og mentalt fremskridt af betydning i de seneste mange århundreder.
Dette '1=3'-system er yderst hensigstmæssigt ved nærmere eftersyn, men lad os vende tilbage dertil ved lejlighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Interessante betragtninger, Odd.

Om tallet nul der længe konceptuelt ikke fandtes, er den logiske forklaring den ganske simple, at det mindste antal genstande man kan tælle til, og tale om, er 1. Er der færre, er der ingen. I matematikken kaldes det "naturlige tal", N.

Nullets nytte skyldes mest positionstalsystemet (notation) og den hensigtsmæssige måde regnearter kan operationaliseres på. En kinøjser med en positionstals-kugleramme klarer sig fremragende uden at skulle tænke nullet som en numerisk værdi.

Ganske vist indgår "to" i totem, meen... ;-)

Måske jeg skulle få læst op på Freud, der var optaget af sådanne emner, og skrev om totem og tabu. Han skrev om bl.a. religion og andre samfundsforhold (kort før WWII i øvrigt), hvor han reflekterer over tidens store sociale (og socialistiske) samfundseksperimenter, og hvorvidt emancipation ville følge af tidens rationelle opgør med undertrykkere og undertrykkelse, eller om undervurderingen af religion og fraværet af religiøs kontinuitet (religion forstår som "praksis") ville resultere i ufrihed.

Det med "religiøse" figurer, har i før-klassisk tid formodentligt ofte haft at gøre med dyrkelse af dyder. Selvbeherskelse osv. I klassiske persiske dkrifter kaldes den slags figurer daevas (samme grundord som det koreanske bilmærke). Fokus på dyder var (og er) godt, men et problem var når uoplyste og forvirrede personer gjorde dyrkelse af figurer som synligt symbol for en dyd, til at blive en dyrkelse af figurerne i sig selv. Den slags brainrot ændre figurernes betyding, fra daevas til daemons. To ord, der etymologisk kan spores i al vestlig kultur gennem mere end 2.000 år -- omend betydningerne siden ofte har været helt andre... Hvis man tænker over begrebernes oprindelige betydninger, synes store dele af middelalder og renaissancens tågesnak at løfte, og afsløre klar tale.

Denne dydsdyrkelse er blevet til "engle". Dyder er ofte kommet i pakker af syv, med navne som Gabri-el, Uri-el og andre ellerter. Når en el (daevo) blive anset som, og antaget for at være (en), gud (daemon), er tåbeligheden total (i ordet non-numerologiske betydning).

Rent sprogligt: Hvis "gud" er "een", hvad er så "en gud"? Een een? Man kan tale antallet "een" i forbindelse med genstande. Genstande er tællelige. Talværdien "een" er ikke en genstand. Hvis talværdier var, kunne man tale om "een 1", "een 2" osv. Det er ikke tilfældet. Der ville være eklatant vrøvlesnak, at fremture med sådanne udsagn, der umuligt kan udtrykke noget sandt eller være betydningsbærende.

Desværre er klassisk dumhed også en udbredt moderne og modernistisk dumhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Faderen, Sønnen og Helligånden - en udmærket beskrivelse af det skabende princip ?

Fader/Moder > Den Ene > Altings første årsag > har i sig Helligånden ud af hvilken Sønnen opstår

Den lovgivende, udøvende og dømmende magt - igen magtens tredeling

Eller hvad ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Treenigheden mener jeg stammer fra pythagoræerne. Et lærd fællesskab, der for ca. 2700 år siden lagde grundstene til hvad der har været rygrad i europæisk højkultur og uddannelse indtil sidst i 1800-tallet.

"Triniteten" handler om trojkaen fader, søn og ånd, der hver især er et udtryk for gud og leder til gud. De tre bestanddele er af samme natur, men ikke det samme. Den ene går forud for den anden, men den anden er lige så gammel som den første.

Den pythagoræiske metode til lærdom, har en første del der består af tre dele. Denner er "Trivium", der består af grammatik, logik og rhetorik. Deres anvendelse leder til at fastslå hvad der er sandt -- både hver for sig og i kombination.

Tager man denne kommentars andet afsnit, og erstatter "fader, "søn", "ånd", "gud" med "grammatik", "logik", "retorik", "sandt", får man en tekst der kan afkodes væsentligt mere meningsfuldt. Tågesnak er forvandlet til udsagn, der er meningsfulde og sande.

Magtens tredeling betyder "magten det i tre". Deraf opstår ikke magt i flertal, men en reduceret magt, der er stækket pga. de to øvrige deles tildelte myndighed. Af de tre myndighed magten deles mellem, er det alene én af myndighederne der har "magt", nemlig den udøvende myndighed.

En interessant tredeling, er Søren Kierkegaards, hvor han taler om det æstetiske, det etiske og det religiøse.

Tallet tre er ikke mere "mirakuløst" end 2, 4, 5, 6, 8, 9 og 10.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter Pedersen:
"Den kristne fællesbøn, ”Fadervor” lyder ens for såvel protestanter og katolikker, således, jf. Lukas hhv. Mattæus-evangelierne"

Forskellige kristne gruppe benytter forskellige udgaver af denne bøn. Matthæus og Lukas udgaverne udtrykker vidt forskellige synspunkter -- de er som mørke og lys hhv. Hvad formålet med bønnen er, findes der også flere udgaver af. Med andre ord -- der er bestemt ikke koncensus om denne bøn.

Lukas-udgaven handler om:

1) reverens overfor samvittighed og fornuft som pejlemærke.
2) ønsket om at fornuftens lederskab vil indfinde sig
3) at man vil fokusere på nuet (og dagen), og ikke ønsker mere eller mindre end hvad der er nødvendigt.
4) at evnen til at tilgive sig selv og andre for fejltrin er markant
5) at man vil formå at holde fokus på det væsentlige, og ikke lader sig lokke på vildveje.

Du kan se disse temaer gå igen i diverse udgaver af disse vers.

Mounce Reverse-Interlinear New Testament (MOUNCE):
Father, may your name be held in honor;
may your reign begin.
Give us each day our daily bread;
and forgive us our sins, for we ourselves forgive everyone indebted to us.
And do not bring us into a time of trial.

Gods Word Translation (GW):
Father, let your name be kept holy.
Let your kingdom come.
Give us our bread day by day.
Forgive us as we forgive everyone else.
Don’t allow us to be tempted.

Complete Jewish Bible (CJB):
Father, May your name be kept holy.
May your Kingdom come.
Give us each day the food we need.
Forgive us our sins, for we too forgive everyone who has wronged us.
And do not lead us to hard testing

Darby Translation (DARBY):
Father, thy name be hallowed;
thy kingdom come;
give us our needed bread for each day;
and remit us our sins, for we also remit to every one indebted to us;
and lead us not into temptation

Orthodox Jewish Bible (OJB):
Avinu, hallowed be Thy Name.
Thy kingdom come.
Give us day by day the bread we need.
And forgive us our debts, sins, for also we ourselves are forgiving all that are the debtor to us
And lead us not into temptation.

English Standard Version (ESV):
Father, hallowed be your name.
Your kingdom come.
Give us each day our daily bread,
and forgive us our sins, for we ourselves forgive everyone who is indebted to us.
And lead us not into temptation

New Century Version (NCV):
Father, may your name always be kept holy.
May your kingdom come.
Give us the food we need for each day.
Forgive us for our sins, because we forgive everyone who has done wrong to us.
And do not cause us to be tempted

Easy-to-Read Version (ERV):
Father, we pray that your name will always be kept holy.
We pray that your kingdom will come.
Give us the food we need for each day.
Forgive our sins, just as we forgive everyone who has done wrong to us.
And don’t let us be tempted

Contemporary English Version (CEV):
Father, help us to honor your name.
Come and set up your kingdom.
Give us each day the food we need.
Forgive our sins, as we forgive everyone who has done wrong to us.
And keep us from being tempted

Common English Bible (CEB):
Father, uphold the holiness of your name.
Bring in your kingdom.
Give us the bread we need for today.
Forgive us our sins, for we also forgive everyone who has wronged us.
And don’t lead us into temptation

"De Ti Bud" hævdes ofte at være en reference til Exodus eller Deutoronomy. Problemet er blot, at der er mange, mange (, mange) flere bud, end 10. Forskellige trossamfund har udvalg forskellige 10 blandt de første bud. Lutheranere holder på samme 10 som katolikkerne. Protestanter (og hertil regner jeg ikke lutheranere) har samme 10, som jøder havde indtil ca. år 300. Moderne jøder har helt deres egen.

Lutheranere og katolikker, er de eneste kristne gruppereringer, der ikke har udvalgt en forbud mod afbildninger, til at være blandt de udvalgte 10 bud. Det kan delvist forklare indignationen der opstod efter karikatur-tegningerne.

Fælles forståelse og fodslag blandt kristne -- mit æsel ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Selv et ustuderet barn under skolealderen kan præstere at bede bedre bønner til Gud - end som læst i alle disse ovenstående versioner af "fadervor".

Hvorherrebevareosfra"dårlige"ogikkemindsthykleriskebønner"!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Kaspar,

man skal ikke "bede bønner", som et betleri om indgriben deus ex machina. Det er en ultrakort liste hvad man ønsker skal ske, hvordan man vil handle, og et ønske om ikke at blive lokket på afveje.

Et slags personligt Mission Statement, som ikke er konstrueret for at dupere andre, men for at have en kort fortegnelse over hvad man har fundet at være væsentligt.

Kristeligt tankegods handler om emancipation. Enhver der "beder om" noget, er meget langt fra at opnå autonomi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

"Kristeligt tankegods handler om emancipation. Enhver der “beder om” noget, er meget langt fra at opnå autonomi".

Målet er ikke at opnå autonomi, men at søge "fælleskab med Gud" og ikke mindst fælleskab med andre mennesker - (og væsener).
Og ikke mindst at give dem respekt og plads - ligesom de også vil give dig respekt og plads.

Sorte huller er Universets fine (og tragiske) illustrerende billede på (måske) stjerner der går efter at opnå "autonomi".
Et billede der kunne føre til tanken brugbar i menneskelivet - at hvis ALT og ALLE søgte fælleskab med Gud ville det uforanderlige univers i evig lykke kunne være resultatet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Kaspar,

autonomi handler om at ydre aktører ikke skal diktere opfattelser eller adfærd. Et indre etisk/moralsk kompas burde være rigeligt.

Læs Tolstoj, der var en eminent læser og skribent. Herunder er hvad Tolstoj fik ud af nogle vers i den såkaldte "Bjergprædiken" (frit genfortalt).

Sværg ikke = forpligt dig ikke til at adlyde andre (da det næppe kan have andet end at være tvunget til at gøre hvad man ikke ville).

Bliver man bedt om noget, så svar "ja" hvis man mener ja, og "nej" hvis man mener nej.

At svare noget andet end det (de to mulige svar), vil uvægerligt bidrage til hvad der er "ondt" (at undlade at handle godt og sandt).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Heinrich R Jørgensen
"autonomi handler om at ydre aktører ikke skal diktere opfattelser eller adfærd. Et indre etisk/moralsk kompas burde være rigeligt."

Måske hvis - hvis man derved ikke forstyrrer Guds bedste plan.

Min direkte observerede lærdom er denne.
At personer der ofte kaldes "selvstændigt begavede" men som ikke anerkender eller følger Guds planer - at sådanne personer kan ses at sprede et slimet spor af kaos efter sig med gerninger der nærmest rækker hånden ud og velkomner dommedag.

Erfaringen viser dog også at disse kaos spredende personers "selvstændige begavelse" ofte aftager dramatisk som små kometers hale. (En naturlov i funktion ! - måske ?)
-
Nogle ofte sarkastisk kaldet "mindre begavede uden drive" - men ydmyge og etisk gode mennesker kan muligvis leve deres liv uden at Gud nogensinde noterer dem for noget forstyrrende adfærd overhovedet.
Prisværdigt - men ofte ikke mennesker man skriver tykke bøger om.
-
Og sidst en jævnligt offentligt forhånet gruppe kaldet " de dumme religiøse" der tror på Gud og som derved kan opnå tilstedværelse i "Guds fællesskab" med alt hvad det indebærer af godt.

Eller sagt med ord der ofte tilskrives Jesus;
"De store skal blive de små og de små skal blive de store" (Eller noget i den retning)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

Heinrich

Igen : mente jeg diskussionen gjaldt om (de troendes) opfattelse af den almægtige gud (som en og samme person)

Jeg har i perioder været omfattet af flere britiske feltpræsters "sogne", og de dækker netop samtlige kristne trosretninger i "sognet". Præsterne selv var alt fra Anglican Church, katolikker, baptister og metodister mv, og de oplyste selv, at deres ritualer i det store og hele blev udført ens, og oplyste, at de kun så helt minimale forskelle på de kristne trosretninger.

De forskellige udgaver af de autoriserede bønner, du nævner (som jeg selv gjord det) må tilskrives forsøg på sproglig fornyelse, præcist som der er forskelle på den udgaver, en nyuddannet sognepræst overfor den kollega, der er uddannet for 50 år siden.

"..man skal ikke “bede bønner”, som et betleri om indgriben deus ex machina"

Næh, det er vel rationalet for de fleste velfærds-opvoksede danskere, men hvis du selv havde oplevet kvinder der er på kanten af sultedøden, og ikke har føde til at sikre at deres egne børn overlever i morgen, ville du nok nærmere kunne sætte dig ind i, at der findes mennesker, der har brug for at lægge deres håb og tro på at
"giv os i dag vort daglige brød"

Forholdet er meget tæt på kontanthjælpsmodtageren, der har fået brevet fra Fogedretten om at han skal sættes ud af sin bolig i morgen pga, ubetalt lejeydelse, men til det sidste håber på at vinde i lotto.

Når du nævner "Exodus" er det faktisk det samme som 1 og 2. mosebog, og "Deutoronomy" er det samme som 5. mosebog.

Vedr. at du mener, der er forskel på protestanter og Lutheranere, forstår jeg ikke, da den danske luthersk-evangeliske tro normalt opfattes som en del af den luthersk protestanstiske kirkeretning. Efter min opfattelse udspringer protestantismen af -primært ved reformationens protest - ført an af Martin Luther - mod den katolske kirkes ide om at paven var mellemleddet til Gud, afladskøb mv.

Som jeg opfatter det, er du er havnet i et uløseligt problem ved at forsøge at diskutere tro ud fra rent rationelle betragtninger, hvilket i virkeligheden er et forhold, der ikke kunne være dybere følelsesmæssigt og traditionsbestemt forankret.

Personligt ser jeg det nærmest som fx at forsøge rationelt at forklare en forelskelse, at forklare de forskellige farver til en blind, eller humor til personer uden denne egenskab...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter,

hvad andre har af indbildninger, interesserer mig ikke.

Jeg interesserer mig for tekster, ord, begreber og tænkning. Jeg interesserer mig for filosofisk metode, og muligheden for at udtrykke sande udsagn.

At såkaldte "kristne" deler sammenlignelige opfattelser, er så åbenlyst usandt, at enhver med basale læsefærdigheder burde kunne få øje på det. Det er vitterligt ikke vanskeligt.

Du gengav en udgave af hvad der iflg. dansk tradition betegnes "Fadervor". Jeg formulerede en tese om indholdet og formålet med "bønnen", og gav eksempler på diverse lødige udgaver af denne relevante tekst, der må siges at give udtryk for præcis det stipulerede indhold. I alle tekster manglede intet, og intet var lagt til, ifht. det påståede indhold.

Sammenlign det med den udgave af "Fadervor", du fremkom med, og diskrepansen bliver tydelig. Herunder er indholdsmæssige afvigelser markeret med fed skrift.

"Our Father who art in Heaven,
Hallowed be thy name;
Thy kingdom come;
Thy will be done
On earth as it is in heaven.
Give us this day our daily bread;
And forgive us our trespasses
As we forgive those who trespass against us;
And lead us not into temptation,
But deliver us from evil.

1) Altså er en eller denne "Fader" noget fjernt, der er udenfor enhver person.

2) Denne eksternitets vilje håber man på bliver påført alle og enhver; der er ikke ens egen vilje man ønsker skal realiseres.

3) Dennes vilje er åbenbart en realitet i det never-never land, "Faderen" opholder sig i, mens man selv opholder en mere jordbundet lokation.

(bemærk, at selv ældre engelsk tekster skriver "earth" og "heaven" med lille begyndelsesbogstaver. Disse ord er ikke egennavne, og henviser ikke til steder. Ganske ulig dansk praksis, hvor den kgl. priviligere Bibel-fabrikant, Bibelselskabet indtil dennes kanonicerede 1992 udgave, skrev "Jorden" og "Himmelen". Som bekendt gemmes djævelskab i detaljerne)

4) Af denne fjerne "Fader" beder man til, at man denne dag kan gøre sig håb at få stillet sulten. Et dagligt mentalt betleri, åbenbart, uden udsigt til mere perspektive forbedringer, end til at dække denne dags behov.

5) Det er ikke gæld og skyld der skal eftergives, og fejltagelser man skal undskyldes, tilgives og siden g(l)emme bort. Nu er det de krænkelser man begå (overfor hvem?), men ønsker faderlig tilgivelse for. De krænkelser andre begår mod én selv, skal man tilgive krænkerne.

6) Hvad end der er "ondt", er det ikke noget man selv eliminerer. Det er denne fremmedgjorte og fjerne "Fader", der sørger for det.

Den udgave du henviser til, handler om at man er afmægtig, at magt og formåen er hinsides ens rækkevidde, at lykkeland befinder sig langt hinsides det jordiske, at man dagligt må betle for næring nok til ikke at krepere af sult den dag, at man må håbe på andres tilgivelse for de forseelser man begår, alt imens man selv accepterer at affinde sig med de forseelser andre begår mod én og at affinder sig med, at der ikke kan ændres på de vilkår.

Den anden udgave handler om, at man sværger til fornuft, ønsker at fornuft skal være fundamentet for samfundsindretningen, sværger til den personlige friheds ukrænkelighed, afstår fra at personer skal være hinanden skyldige, er villig til at forlige sig med enhver der mener sig krænket af en, og at man håber man kan undgå at blive lokket på afveje. Her er ingen afmagt, ingen uformåen, ingen fjerne formyndere der må anråbes for at de kan påtvinge én deres vilje, alt imens man godvilligt finder sig i alt.

Som skrevet tidligere, er forskellen mellem de to udgaver af "Fadervor" som forskellen mellem mørke og lys.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter Pedersen:
"Som jeg opfatter det, er du er havnet i et uløseligt problem ved at forsøge at diskutere tro ud fra rent rationelle betragtninger"

Hvis det gælder muligheden for at afkode gamle tekster, så disse udtrykket noget meningsfuldt og sandt, så er det ganske vist vanskeligt, men ikke uløseligt.

Hvis det angår muligheden for at få personer der uden at have tænkt har antaget nogle rigide opfattelser (jvf. Vincent Hendricks artikel), så kan jeg kun tilslutte mig din vurdering. Det er et uløseligt problem at forsøge at få disse til at løsne deres forankring i deres vrangforestillinger, uagtet hvor pædagogisk man forsøger at introducere dem til elementær tænkning, grammatisk analyse, logik og præsenterer dem for plausible, alternative opfattelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Heinrich - Fra bogen ´A beginner´s guide to constructing the Universe - the mathematical archetypes of nature, art and science´ - A voyage from 1 to 10 by Michael S. Schneider :

"The number nine is the greatest single-digit number within the Decad. The last among the seven Pythagorean numbers(three through nine), nine is the limitto which generative principles of number reach. The ancient mathematical philosophers called nine the ´finishing post´and ´that which brings completion´. It is the final step before ten, the Decad, a form of the Monad and beyond the realm of number itself.

Nine is the final number having a specific identity. It represents the highest attainment to be achieved in any endeavor. Nine is the unsurpassable limit, the utmost bound, the ultimate extension to which the archetypal principles of number can reach and manifest themselves in the world. The ancient greeks called nine ´the horizon´, as it lies at the edge of the shore before the boundless ocean of numbers that repeat in endless cycles the principles of the first nine digits. Nothing lies beyond the principles of nine, which the greeks called the Ennead."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Randi,

jeg kender ikke noget til at tallet 9 skulle være særligt signifinant for pythagoræerne.

Antallet 10 blev anset for et udtryk for perfektion. De blev organiseret i en trekant, bestående af 10 punkter, som nedenfor.

. 1
. 2 3
. 4 6 9
. 8 12 18 27

Tallet 9 indgår i tredje række, men også i fjerde række, da nederste række blev betegnet heptad, octad, ennead, decad.

Systemet i tallene er, at venstre "række" består af 2 i (række minus 1) potens (2^0, 2^1, 2^2, 2^3), tallene til højre 3 i samme potens, men tallene i midten var mellemting (2x3, hhv. 2*2*3 og 2*3*3).

Et højst interessant emne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Én gang til for layout'ets skyld:
----------------------------------------

Randi,

jeg kender ikke noget til at tallet 9 skulle være særligt signifinant for pythagoræerne.

Antallet 10 blev anset for et udtryk for perfektion. De blev organiseret i en trekant, bestående af 10 punkter, som nedenfor.

. 1
. 2 3
. 4 6 9
. 8 12 18 27

Tallet 9 indgår i tredje række, men også i fjerde række, da nederste række blev betegnet heptad, octad, ennead, decad.

Systemet i tallene er, at venstre "række" består af 2 i (række minus 1) potens (2^0, 2^1, 2^2, 2^3), tallene til højre 3 i samme potens, men tallene i midten var mellemting (2x3, hhv. 2*2*3 og 2*3*3).

Et højst interessant emne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Ja, Heinrich det er formateringen der driller - nuller og ettaller.

Jeg har en lille tilføjelse til den mere prosaiske del af Fadervor -

"Giv os i dag vort daglige brød" er ikke kun en henvisning til brød af korn, men ligeledes til Den Hellige Nadver, og Guds ord - mennesket lever ikke af brød alene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Torben Nielsen

Nu er Nikolaj Kirke netop ikke en kirke, men blot en bygning der tidligere blev anvendt som kirke. Det ophørte i 1805.
Kun tårnet er tilbage, resten er revet ned.
Bygningen hedder faktisk Kunsthallen Nikolaj.

Derfor er Michael Jeppesens tekst noget vrøvl - medmindre selvfølgelig 2 eller 3 er forsamlet i Jesu navn - da vil han være midt iblandt dem. Så kan man tale om en kirke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels,

brød er også et udtryk for fællesskab, samvær, at dele ligeligt, og måske endnu mere "socialistiske" udlægninger. Brød er ikke nødvendig noget der er genstand for privat besiddelse. Ej heller er brød nødvendig et udtryk begrebet mad eller næring.

At dele korporligt brød med andre, anses i mange kulturkredse som et udtryk for at bekræfte humane bånd.

Ideelt set: Hvorfor skulle nogle ønske sig, ikke at dø af sult i dag (eller i morgen)? Husdyr får mad dagligt. Hvorfor skulle enhver daglejer og lign. sulte?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

2 eller 3 samme er en ekklesia (forsamling). Det samme ord som er ophav til franske ord som eglise og (formodentligt) midterste del af det franske credo: liberte, egalite, fraternite.

Den danske sen-reformerte og absolutistiske sprogbrug følger den frisiske skik, der gør kyrios (lederskab) til det centrale begreb. Det ord er rod i det engelske church (fra og med KJV fra 1611), det tyske Kirche, svenske kyrka osv.

Du ved hvad ægte lederskab er. Det er ikke formynderi, forvaltning, tvang, diktater, sandhed doceret doxa ex cathedra, osv.

Som Orwell observerede: Den der kontrollerer sproget, osv. Det var ikke en henvisning til fiktion om en mulig dystopisk fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

@ Niels

Når et kateder er et bord anvendt i embeds medfør af en degn, og en katedral er en bisps sæde, hvordan når nogen da fra stol til bord? ;-)

Nu ved jeg intet om kretensisk græsk, men jeg formoder at når du ikke er bænket sammen med andre, og foretrækker at trone på et møbel der alene tillade plads til mere end én, så kaldes denne stol vist for karekla? Kender du en kypriot, så prøv at spørge vedkommende om sproglige variationer for hvad der betegner en stol ;-)

Vedkommende kan måske også fortælle dig, hvad en græsk-kypriot forstår ved en fontana ;-)

anbefalede denne kommentar

Sider