Forskere i kamp om den frie vilje

Inden for psykologien er det en udbredt opfattelse, at mennesket ikke har en fri vilje, og at vores bevidsthed i virkeligheden blot er en passiv tilskuer til alt, hvad vi foretager os. Men den forestilling får nu modspil af ny dansk forskning

Du spiller tennis med din bedste ven, som skyder bolden hen imod dig. Du pisker frem mod nettet og slår ud efter bolden, så den elegant flyver tilbage over nettet.

Spillet giver dig en følelse om at have kontrol, for det virker grangiveligt, som om det er dig, der har taget beslutningen om at slå til den bold.

Det er dig, der får dine ben til at løbe; dig, der får dit håndled til at lave den helt rette bevægelse; dig, der sender bolden lige i synet på din modstander – og dig, som vinder kampen.

Men måske var din oplevelse af at styre spillet en illusion. Måske var det din fysiske krop, der ordnede det hele, mens din bevidsthed blot var en passiv tilskuer.

Indrømmet. Det lyder mærkeligt, men det er ikke desto mindre en forestilling, der har vundet mere og mere indpas i hjerneforskningen: Hvis bevidstheden findes, er den ude af stand til at opnå kontrol over vores handlinger.

Vi agerer som robotter

Teorien hænger i høj grad sammen med et eksperiment, som den anerkendte bevidsthedsforsker Benjamin Libet gennemførte tilbage i 1970’erne.

I eksperimentet bad Libet en forsøgsperson om at kigge på et ur, hvis viser i løbet af nogle sekunder roterede én gang rundt. Deltageren fik nu at vide, at han kunne bevæge sin finger, når han havde lyst – blot skulle han, i det øjeblik, beslutningen blev truffet, aflæse viserens nøjagtige placering på uret. Samtidigt blev der taget et EEG – det vil sige, den elektriske aktivitet i de områder af hjernen, der styrede fingerens bevægelse. Endelig målte man, hvornår fingeren rent fysisk bevægede sig.

Da forsøget var færdigt, havde Libet altså i alt tre målinger: en subjektiv beretning om, hvornår deltageren besluttede at bevæge sin finger, oplysninger om, hvornår områderne i hjernen blev aktiveret, samt det præcise tidspunkt for, hvornår selve bevægelsen fandt sted.

Forsøgspersonen oplevede det, som om det var hans fri vilje, der styrede hele showet, men Libets resultater viste det modsatte. Forsøgspersonen havde tilsyneladende allerede aktiveretområder i hjernen, der styrer fingerens bevægelse på det tidspunkt, hvor han traf beslutningen om at gøre det.

Det resultat er i direkte modstrid med vores egen oplevelse af at have styring over vores handlinger. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at vores bevidste intentioner ikke spiller nogen rolle, men er afkoblet fra det, vi gør, kan vi mennesker ikke have en egen fri vilje. Så er vi reduceret til at være ’robotter’.

Mange hjerneforskere gik straks i gang med at gentage Libets forsøg for at undersøge, om det virkelig kunne passe, men samtlige forskergrupper nåede frem til præcis det samme resultat, og med tiden blev den umiddelbare skepsis over for resultatet afløst af en udbredt accept.

Der findes dog stadig forskere, der tvivler på Libets resultater, og én af dem er professor Morten Storm Overgaard, der leder hjerneforskningsgruppen CNRU på Aarhus og Aalborg Universitet. Han har længe haft lyst til at vise, at billedet er for simpelt og har samlet et hold af psykologer, filosoffer og hjerneforskere omkring sig, så han kan angribe problemstillingen fra mange sider. Det er ikke mere end en måned siden, at forskerholdet gik i gang med at udforske problemstillingen i et af de mest ambitiøse projekter på området, der nogensinde er gennemført. Forskergruppens liste over eksperimenter er så lang, at det kommer til at tage flere år at gennemføre dem.

»De fleste mennesker har en oplevelse af, at de sidder inde i hovedet på sig selv og styrer deres egen krop. Er det en forståelse, vi skal bevare eller smide ud? Det er det, vi gerne vil have svar på. Hvis det er sådan, at vi ikke selv styrer vores handlinger, men alene er et produkt af vores indre biologiske processer, tvinger det os til fuldstændigt at ændre selvforståelse,« siger Morten Storm Overgaard.

Bevidsthed som biprodukt

Inden forskergruppen gik i gang med sit arbejde, har den brugt en masse tid på at sætte sig ind i alle detaljer om, hvordan Libet gennemførte sine forsøg, og hvilke filosofiske refleksioner hans resultater har affødt.

I perioden før Libets eksperiment, var den gængse forestilling, at mennesket er skabt med en fri vilje, som man kan bruge til at handle med. Den fri vilje er fremelsket gennem evolutionen og har gjort os mere levedygtige, fordi den ruster os til at reflektere over og reagere på alt, hvad der sker omkring os.

I et forsøg på at få Libets eksperiment til at give mening begyndte filosoffer og hjerneforskere at lege med tanken om, at man snarere skulle opfatte bevidstheden som et biprodukt af kroppens udvikling. På samme måde som vores vejrtrækning frembringer en lyd, der i sig selv ikke har nogen funktion, behøver vores bevidsthed jo sådan set ikke at spille nogen rolle for vores adfærd. Kroppen agerer tilsyneladende helt fint uden den.

Den opfattelse blev bredt accepteret i forskerkredse, fordi den kunne forklare finurlige eksperimenter, hvor man havde ladet forsøgspersoner betragte f.eks. en sten gennem et forstørrelsesglas. Selv om forsøgsopstillingen fik stenen til at fremstå større, end den egentlig var, lod forsøgspersonens hånd sig ikke snyde af det, men formåede uden videre at gribe fat i stenen. Det var, som om grebet foregik helt uafhængig af forsøgspersonens oplevelse.

Trangen til at opgive forestillingen om, at bevidstheden er vores værktøj til at opnå kontrol, blev understøttet af, at man i det hele taget ikke har haft gode erfaringer gennem historien med at tillægge væsner, fænomener og objekter en egen vilje. For flere tusinde år siden troede man f.eks. på, at det var en gud, der med sin vilje flyttede solen hen over himmelhvælvingen. I dag ved vi, at solsystemet agerer helt af sig selv, uden at der er nogen bevidsthed, der styrer det.

Men hvis ikke der er nogen bevidsthed og egen fri vilje, er der ikke meget subjekt tilbage. Så er vores handlinger reduceret til en ansamling neurobiologiske hjerneprocesser, og det huer ikke Morten Storm Overgaard. For det går imod, hvordan vi som mennesker opfatter verden. Men hvis man vil udfordre en videnskabelig konklusion, må man imødegå eksperimenterne og de filosofiske argumenter på deres egen boldgade, og det er netop det, hans forskergruppe nu gør.

»Neurovidenskaben har i lange tider bevæget sig i retning af, at vi alle er styret af mekanismer alene. Vi mener, det er på tide at tage diskussionen op og gøre den eksplicit ved at udtænke nogle eksperimenter, der kan udfordre den opfattelse,« siger Morten Storm Overgaard.

Tingene bliver skilt ad

Selv om projektet foreløbig kun har varet en måned, har forskerne allerede gennemført ét eksperiment, hvis hensigt var at forsøge at rette op på nogle af de åbenlyse svagheder i Libets oprindelige forsøg. Et af de største problemer ved forsøget var, at forsøgspersonen skulle beslutte sig for at flytte sin finger for så straks at gøre det. Men når beslutning og bevægelse sker næsten samtidigt, er det nærmest umuligt at gennemskue, hvad der havde udløst de forskellige aktiveringer i hjernen.

Morten Storm Overgaard har derfor sammen med sin ph.d.-studerende Mikkel Vinding udtænkt et forsøg i to dele, der skiller de forskellige hændelser ad.

I den ene del af forsøget skulle deltageren kigge på urskiven og registrere tiden i det øjeblik, han bevægede fingeren. I den anden del af forsøget skulle deltageren kigge på urskiven, når han tog beslutningen om at bevæge sig, uden dog at flytte fingeren. Han skulle først udføre handlingen, når viseren havde roteret en ekstra omgang. Når de to begivenheder på den måde blev tvunget til at være adskilte, kunne forskerne ud fra EEG’et identificere, hvilken specifik hjerneaktivitet, der var knyttet til henholdsvis beslutningen og bevægelsen.

Sekunder efter

»Det viste sig, at de to handlinger har hver sin karakteristiske hjerneaktivitet i to forskellige områder af hjernen – og at den hjerneaktivitet, der igangsætter bevægelsen, først opstår efter, at man har taget beslutningen. Libets konklusion om, at kroppen selv sætter bevægelsen i gang uafhængigt af bevidstheden, ser altså ud til at være for enkel,« siger Morten Storm Overgaard.

Grunden til, at Libet når frem til et andet resultat end forskergruppen, kan være, at de måler på to forskellige slags beslutninger. Hvor Libet måler en beslutning, der udløser en handling lige nu og her, måler forskergruppen aktiveringer i hjernen, der har at gøre med en handling, som først vil ske nogle sekunder ude i fremtiden. Og det kan i princippet gøre en forskel. Måske hænger det sådan sammen, at der neurobiologisk set findes flere forskellige slags handlinger – dem, der er tænkt over og planlagt, og dem, der skal foregå omgående.

»Projektet har foreløbig kun varet i en måned. Men allerede nu kan vi så tvivl om, hvad der egentlig foregik i det hidtil mest centrale eksperiment, der har hævdet at vise, at bevidsthed blot er en sideeffekt af hjerneprocesser. Vi kan konstatere, at Libets forsøg kun kan udsige noget om de hurtige handlinger. Han har ikke ret om de beslutninger, som vi oplever som planlagte,« siger Morten Storm Overgaard.

De nye resultater sætter altså spørgsmålstegn ved Libets forsøg – men det vil kræve mange flere eksperimenter, før man for alvor kan skrinlægge Libets konklusioner, for hans teori har i den grad præget den moderne psykologi og neurovidenskab. Libets forsøg har fået uforholdsmæssig stor gennemslagskraft, i forhold til hvad det egentlig er i stand til at belyse.

»En lære af vores eksperimenter er, at man skal passe på med at anlægge et tunnelsyn, når en forsker fremlægger opsigtsvækkende resultater. Det er vigtigt, at man bliver ved med at forholde sig kritisk til det og tænker nøje over, hvad eksperimentet egentlig kan sige noget om. Libets resultater er helt klart blevet overvurderet,« siger adjunkt i filosofi Thor Grünbaum ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Foruroligende

Fortsætter man med at holde fast i forestillingen om, at vi ikke har nogen fri vilje, kan det på sigt få både politiske og moralske konsekvenser. For hvis vi mennesker ikke har styr på vores handlinger, bør andre vel styre dem. Hvis ikke vi er herre i eget hus, er vi underlagt kræfter, som kan tage alting fra os.

»Hvis det virkelig er vores biologi, der styrer vores handlinger snarere end os selv, så er der ingen grund til at lade alting være op til den enkelte persons ansvar. Så skal man i højere grad argumentere for, at det er nødvendigt at manipulere folk til at handle på en bestemt måde. Så skal man tale til folks biologi frem for til deres fornuft, og det er en foruroligende tanke,« fortæller Søren Harnow Klausen, der som dr. phil. og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet er tilknyttet projektet.

 

Fakta

Forskning i den frie vilje

Forskningsprojektet, som er døbt ’Phenomenal Consciousness and Cognitive Motor Control’, har fået tildelt 6.254.816 kr. fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det inddrager forskere fra mange forskellige fagområder.

Deltagerne er:

Morten Storm Overgaardprofessor I kognitiv neurovidenskab, leder af CNRU

Thor Grünbaumadjunkt i filosofi ved KU

Mark Schram Christensen postdoc i idræt KU

Mikkel Vinding ph.d.-studerende ved CNRU, psykolog

Mia Dong ph.d.-studerende ved CNRU, cognitive neuroscience masters fra London

Mads Jensen ph.d.-studerende, CNRU, filosof

Lau Møller Andersen, ph.d.-studerende i kognition CNRU

Søren Harnow Klausenprofessor i filosofi, SDU

Læs mere på www.cnru.dk

Forsiden lige nu

  • Rapport: Amerikanske agenter bag terrorplaner

    Ifølge en rapport fra Human Rights Watch har meddelere spillet en aktiv rolle i planlagte terrorhandlinger i USA siden angrebet på World Trade Center i 2001
  • Ekspert: Problematisk, at minister ikke vil oplyse om grænserne for FE

    Forsvarsministeren burde kunne oplyse Folketinget nærmere om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste må ifølge loven. FE-loven er så bred og diffus, at det er svært for både de folkevalgte og offentligheden at forstå, hvad den indebærer, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger ekspert
  • FN skal huske at tænke økonomisk i kampen om nye udviklingsmål

    Det er langtfra alle forslag til FN’s nye udviklingsmål, der betaler sig. Kampen mod malaria og tuberkulose gør rigtig meget gavn for pengene, mens forslaget om en fordobling af andelen af vedvarende energi frem mod 2030 er en dyr måde at skære bare en lille smule CO2 på

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Åh, hvor er alle disse reduktive forestillinger dog præget af folk, der ikke har viljen til at tænke til bunds.
Skal vi ikke bare konstatere, at nogle i kraft af deres frie vilje overhovedet har konstrueret spillet tennis, som nogle vælger at spille eller vælger ikke at spille?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Kold

Jeg tænker at strukturen i spillet tennis, hele tiden har været til stede. Derefter er spillets struktur blevet manifisteret ved opdagelsen af muligheden for at begribe det gennem erkendte mønstre i naturen. Giver det mening ?

Hvis det ikke giver mening, hvordan kan jeg så ytre det, hvis alle mine handlinger er givet på forhånd ? Jeg mener, sidder jeg her og taster fordi det er den eneste mulige mulighed jeg har, eller gør jeg det fordi jeg har VALGT at drikket for meget kaffe og dermed ikke kan falde i søvn ? :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Hovsa - her er da vist fundament nok til at anlægge en interessant konspirationsteori-betragtning !?!

Altså "man" giver 6.254.816 kr. fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation for at 8 forskere kan undersøge den frie viljes veje og funktioner - !
Og således forstået at samme "frie vilje" fremefter derfor kan tiltales direkte "og bøjes og formes bedre" ved næste f. eks valg ? ? ? ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Tenniskampen er et godt eksempel. Har man udelukkende tænkt på bolden ?

Selvfølgelig ikke - man har tænkt på alt muligt andet - der var reflekser der gjorde det meste af arbejdet.

Libets eksperiment er uinteressant i forhold til "fri vilje", fordi "fri vilje" knytter an til forestillingen om, at noget kunne være forløbet anderledes, end det rent faktisk gjorde. Det handler ikke om hvordan hukommelsen "tidsstempler" indtryk. Den vil altid ordne dem årsag-virkningsmæssigt - "deja-vu" er formentlig fejl i denne ordning.

Gartnerens hjerne kunne lige så lidt som hæksaksen have valgt, ikke at klippe hækken - der findes ikke fri vilje.

I bagudrettet analyse - f.ex. "Kunne Holocaust have været undgået ?" lyder svaret altid:

"Nej - ikke under de givne forudsætninger - det havde krævet nogle andre forudsætninger"

Så hvis forestillingen om det kontrafaktiske forløb ikke kan finde fodfæste i en bagudrettet analyse, er det absurd at forestille sig kontrafaktiske forløb fremadrettet.

Den Almægtiges Vilje (BigBangs begyndelsesbetingelser) kan ikke bøjes inden for rammerne af det kendte verdensbillede.

En evt. aftenbøn - og hvorvidt den bliver efterkommet - er et spørgsmål om hvorvidt noget kan/vil justere betingelserne i rumtidens kl. 0.00.00.

Eller hvis man er mange-verden tilhænger (Everett) at dette "noget" vil gelejde en over i en anden forgrening, hvor der hverken er nogen bøn, eller (måske) grund til at opsende den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Hjul

Hvorfor skal alt gøres sort og hvidt, enten eller?

Nogle gange handler vi rationelt efter vores vilje, fornuft og viden. Nogle gange handler vi ud fra em basal lyst, følelsesmæssigt traume eller noget grundlæggende vi lærte som barn, men vi ikke tænker over at vi gør det.

At vi ikke altid handler ud fra en fri vilje er også det som gør os mennesker på godt og ondt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Når man tænker på de mange selvmord, kan man undre sig over, at Evolutionen ikke har fjernet det funktionelt unødvendige epi-fænomen "bevidstheden". Det er jo direkte skadeligt for overlevelsen.

Særlig når det kan garanteres, at rovdyr forlængst har skaffet sig lavere hvislelyde ved vejrtrækningen - for bedre at kunne snige sig ind på byttet.

En sci-fi serie har en scene, hvor en robot vil begå selvmord.

Den er strengt logisk: Fordi vi intet ved, er der præcis 50% chance for, at det kan betale sig at begå selvmord.
50% er særdeles gode odds, sammenholdt med de lave odds, folk satser alt på i f.ex. et spillecasino.

Kristendommen var en tidlig konfrontation mellem robotten (logikken) og det dyriske overlevelses-instinkt.

Den kristne oldkirke var i udgangspunktet en selvmords-religion. Vi skal helt frem til år 150, før en forfatter første gang kritiserer martyrerne for, frivilligt at melde sig til romerne (Polykarps Martyrium ca. 150). Alle tekster før denne hyldede martyrerne entydigt for frivilligt at gå foran og vise vejen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mogensen

Der kan sikkert altid komme et eller andet interessant ud af eksperimenterne. Men næppe en afgørelse af et så filosofisk spørgsmål som det om den frie vilje.

Umiddelbart og apriori må konstateres, at en krop (inklusive hjerne) uden bevidsthed ikke kan have nogen vilje i det hele taget, da en sådan krop ville tilhøre et totalt indifferent individ (en underlig fisk). Den kan have en svag ”præference” for det ene eller det andet, men næppe noget der fortjener at blive kaldt vilje, og altså heller ikke fri vilje. Vilje forudsætter følelse for noget og følelse bevidsthed, om end indholdet af denne bevidsthed kan gøres ubevidst, som psykoanalysen i sin tid belærte om.

Forresten er det underligt på baggrund af Libets eksperimenter at konkludere, at hjernen allerede har taget beslutningen før personen træffer den bevidst. Den målte hjerneaktivitet forud for den bevidste beslutning er der ikke nogen grund til at opfatte som ækvivalent med en beslutning. Den er blot udtryk for at hjernen forbereder sig på at give signaler til musklerne om at føre beslutningen ud i livet, hvis personen faktisk beslutter sig. Det er hele situationen, der lægger op til at hjernen aktiveres på denne måde. Hjerneaktiviteten er ikke en anticipation af beslutningen, men en forberedelse på dens mulighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Logikken brister allerede ved "hvislelyde" - fordi disse - skønt de ingen rolle spiller for vejrtrækningen - dog kan påvises med f.ex. en mikrofon.

Til gengæld ved vi allerede, at det ultimative subjekt er vacuum. Det skyldes, at mennesker består af partikler, og alle partikler forstås som "tilstande af vacuum".

Vacuum er endvidere i hvile i forhold til alle
iagttagere skønt disse bevæger sig indbyrdes - blot bevægelsen er jævn (Michelsons forsøg).

BigBang er således ikke blot det største objekt - det er også det største subjekt (Gud)

Så hvad huulen ledes der egentlig efter ?

Menneskets opgave er vel stadig at finde svaret på spørgsmålet: "Hvad er lidelse, og hvordan bringes lidelse til ophør".

eller måske snarere:

Når vi har fundet svaret, kan vi lave helvedes-maskiner. Kunstige hjerner, hvor vore fjenders sjæle kan holdes fanget i maksimal ledelse (thi der skal være graad og tænders gnidsel).

En spændende fremtid venter (gys).
Lige før man kan håbe på Babestårnet ver. 2

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Sådanne helvedesmaskiner er eneste våben mod selvmords-terrorisme.

"Efter i er døde, kan vi indfange og straffe jer."

Så lad os få Pentagon-penge til at finansiere udviklingen af kunstige hjerner.

Med mindre nogen kan hitte på alternative våben, der vil fungere lige så godt ?

Droner synes at producere flere terrorister end de fjerner.

Så helvedes-maskinen må komme før eller siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ilse Bjerregaard

Jeg kan godt lide den sidste bemærkning om, at man dermed kan argumentere for, at folk skal manipuleres... ja, men af HVEM?? :)

Og hvad er intuition så for en størrelse? Uha, det kan blive en lang diskussion, det her :).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

Hold da op! Det er da helt grotesk, som den fjumrer rundt uden styr på det mest elementære.
Vi andre har da for længst overvundet den fejltagelse, det er at tro, at subjektiviteten skulle være en funktion af bevidstheden.
Bevidstheden er jo blot individets narration om sig selv, og så tror da pokker, at den er bagud.
Og så de der spøjse dualistiske dualismer: enten er det biologi, der bestemmer eller også er det et ’selv’ og enten er der en helt fri vilje eller også er vi komplet determinerede.
Det forholder sig da nok snarere sådan, at vi både er vores fysiologi og vores psyke, som i sin grundform skal defineres på aksen mellem subjekt og objekt (husker jeg ret, N. E.?) og dermed handler ud fra de muligheder, vi erkender i den sociale kontekst.
Vi er mao. hverken fuldstændigt determinerede eller fuldstændigt frie.
Man må da håbe, forskerne bruger nogle af deres bevilgede midler til indkøb af grundbøger!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Hvad får forskerne til at tro de beskæftiger sig med det de hævder, og at forsøg er vejen til denne indsigt, ud over udsigten til fede indtægter!?
Livet - naturen, udtrykker sig jo ikke i klicheer. Den gentager sig aldrig men finder hele tiden nye veje. Det der kan gentages er allerede en gentagelse. Det er sindet - tanke og følelses identifikationerne, en tilstand af kronisk forsinkelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Nørgaard Kjær

Det kunne være rart, hvis Overgaard startede med at redegøre for en biologisk hypotese, som sandsynliggør en "fri vilje".
Endnu har man, så vidt jeg er opdateret, ikke fundet "mastercellen" i hjernen. Cellen, som er "os", er "selvet", som træffer de frie beslutninger.

For mange kan det forekommer som en sørgelig konklusion, at vi er produkter, dog yderst komplekse, men dog stadig produkter af arv og miljø. Og det kan også bruges til at undertrykke befolkningen, som Klausen til slut er inde på.

Vi må dog heller ikke glemme de klare fordele ved at opgive en forældet opfattelse af mennesket. Hele skyldsspørgsmålet forsvinder og dermed kan retssystemet også reformeres med det formål at skabe et mere stabilt samfund og uden utallige gengangere i fængslerne.
Er individet først frit, når det har indset, at friheden er en illusion? Kan afskaffelsen af begrebet "fri vilje" fører til, at langt flere individer spørger, hvorfor de er, som de er, og ud fra årsagssammenhænge kan se og forstå deres livs gang, og med den viden tage et opgør med uønsket adfærd og måske hele den nuværende samfundsform? Fordi det er svært at se en mening med det, når vi ikke længere er enkelte individer, men individer som vekselvirker med arv og miljø og dermed hinanden.
Måske bliver fremtidens førende filosofi Ubuntu?
"I am what I am because of who we all are."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Alt efter fortid beslutter vi retningen for vores vej rundt i verdensægget

Vi ved ikke hvilke begrænsninger/muligheder, der måtte være eller ikke være i altings første årsag - derfor lidt meningsløst men ganske underholdende at diskutere den frie vilje.

Bevidsthed er et interessant fænomen at betragte - og frihed. Store verdenslærere siger om frihed, at den erhverves, når vi har forladt ´karmas hjul´> loven om årsag og virkning - og endvidere at vores opmærksomhed gøder materien. Det første mere mystisk end det sidste.

Hvor stort er vort ønske om at kende sandheden? Jeg er f.eks. født med et umætteligt begær efter denne udfra forståelsen af, at kun ved at leve i overensstemmelse med sandheden, kan jeg realisere mit fulde potentiale - og så vidunderligt er livet, at ingen mindre ambition er tilfredsstillende - men ikke nemmere af at verden er fuld af medborgere, hvis ambitioner er ganske anderledes?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Randi

Bevidsthed er ikke viden om, for bevidsthed er ikke omfattet af tid og rum. Der eksistere ingen afstand i bevidsthed for den er grænseløs. Den tilhører ingen. Derimod er der direkte spontan responds. Bevidsthed er en fysisk, biologisk bevægelse. Kemi - vand. Tanker bliver fysiske når der er bevidsthed. Alle tanke identifikationer må høre op, alle drømme og visioner vil brænde ud før der kan være bevidsthed. Det vanskelige ligger i at processen må ske på sine egne vilkår, uden vores indgriben.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Der eksistere ikke fri vilje. Alene fordi det frie er noget der er referenceløst, og en definition er det eneste der skal til for begrænse det. Ødelægge det. Desuden er en vilje jo netop udtryk for en binding, der bestemt udtrykker det modsatte af noget frit.
Det er nærmest en kristen mystik den såkaldte videnskab her har fortabt sig i.
Er der nogen journalister der har ulejliget sig at undersøge om der i virkeligheden er tale om et kreatonistisk fremstød, med disse tåbelige julelege?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin B. Vestergaard

Må undres over at nogne overhovedet har tillagt Libets eksperiment nogen videre betydning. For hvad siger det egentligt noget om?

Der er mange muligheder:
- Hor lang tid går der fra at forsøgspersonen beslutter sig for at registrere tidspunktet og bevæge fingeren til registreringen finder sted.
- Beslutningscenteret for en bevidst handling ikke ligger der hvor han troede.
- Reaktionstiden for bevægelse af fingeren er kortere end for aktivering af synscenteret.

Endelig er der den mest ligetil forklaring: det viser at forsøget ikke er sat korrekt op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

AT: "Lidelse er helbredelse."

Kære AT.
Jeg kan godt følge dit nul-sums rationale. Enhver nydelse betales med tilsvarende lidelse og omvendt (bjergprædikenen).

Fællesnævneren for alle de differentialligninger, der beskriver den fysiske verden, er netop nul-summen.

Det er påvist i en stof/antistof sammenhæng, at en anti-partikel er som en partikel der bevæger sig baglæns gennem tiden. Alle polariteter vender til en perfekt spejling.

Tænk hvis man er fanget i denne inkarnation !!

Hver gang man kommer til enden, vender tidens retning man bakker tilbage og oplever alting omvendt. Hvad der før var nydelse er nu lidelse, hvor der før var lidelse, er der nu nydelse. Når man når tilbage til fødslen vender tiden igen o.s.v.

Det forklarer munkesamfunds askese.

Problemet er, at den statiske opfattelse af rumtiden faktisk er "state-of-the- art" altså det de fleste tror på.

Og her er jeg-følelsen nogle relationer inde i en statisk 4-d pølse (hjernen) i rumtiden.

Det er uhyggeligt, så godt punktnedslag passer:

Når antilopen løber baglæns for at indhente løven, føler den en glæde - en positiv forventning - den vil gerne hen til løven.

Den samme forventning, som i sædvanlig tidsretning er antilopens angst - den vil gerne væk fra løven.

Overhovedet at forestille sig noget, der - set fra subjektet - ikke ville fungere lige så godt baglæns ville svare til, at man kunne konstruere et gammeldags urværk, der ikke ville kunne fungere hvis man betragtede det i et spejl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

"Min yndlingsfarve er grøn" sagde manden. "Nej den er lilla" sagde hjerneforskeren "men jeg kan godt se på skærmen, hvorfor du troede den var grøn".

"Ok - men så er jeg i hvert fald ikke selv klar over at..." - "Spar dog på stemmebåndet afbrød hjerneforskeren, jeg kan se på skærmen hvad du vil sige, før du kan nå at udtale det, og jeg kan se, at du snart vil minde mig om, at jeg sidste gang lovede at fortælle om de humanistiske ateister".

Manden nøjedes med at nikke.

Robotten, som ud over at fungere som hjerneforsker også var cand mag i historie, satte sig til rette.

De humanistiske ateister troede, at der fandtes en overnaturlig kraft i menneskehjernen. Denne overnaturlige kraft gjorde det legalt at tale om "vilje", "bevidst intention" og "formål" inden for hjernens rammer, mens det var strengt forbudt at anvende disse ord på processer, der fandt sted uden for disse rammer.

"Hvad skulle det være for en slags overnaturlig kraft ?" kan jeg se, du vil spørge.

De vidste det knap nok selv - fortsatte robotten. De ville have monopol på begreber som "vilje" og "bevidsthed". Det korte af det lange var, at de troede, at der var en fundamental forskel på mennesker og maskiner. Skønt naturvidenskaben længe havde prøvet at forklare dem, at der ikke er noget overnaturligt ved biologiske væsner - at de blot er maskiner, der styres af samme naturlove som alle andre maskiner - nægtede de humanistiske ateister at tro på dette.

"Hvorfor det ?" tænkte manden.

De havde set sig gale på en mand der hed Jesus fra Nazaret - eller rettere dennes tilhængere. Jesus havde fortalt, at den teknologiske udvikling en dag ville gøre det muligt, at genoplive alle de mennesker der nogensinde havde levet.

Hvad betyder "genoplive" og "leve" ? tænkte manden.

Det er netop begreber, der har at gøre med den humanistiske overtro - svarede robotten. Man havde begreberne "liv" og "død".

I dag har vi et videnskabeligt funderet verdensbillede, hvor alt er veldefineret og reproducerbart.

Vi ved, at både mennesker og maskiner blot er atomare puslespil, der når som helst kan genskabes når der er brug for dem - men det troede de humanistiske ateister ikke på. De troede, at hvis et menneske først var adskilt i sine bestanddele, var der sket noget uopretteligt. Dette uoprettelige kaldte de for "døden".

Troede det det samme om maskiner ?

Nej så dumme var de heller ikke - deres overtro bestod i, at de nægtede at acceptere mennesket som maskine.

Samtidig prøvede de at bortlede opmærksomheden fra egen overtro ved at beskylde tilhængere af fornuftens stemme - ham fra Nazaret - for at være overtroiske.

I tiden efter år 2000 begyndte det at gå helt amok.

I et desperat forsøg på at monopolisere begreberne "mål" og "mening" til den overnaturlige kraft i menneskehjernen, blev det forbudt at tale om "formål" i forbindelse med processer uden for hjernen - f.ex. naturlig evolution.

På et tidspunkt blev anatomiundervisning helt absurd. Man måtte f.ex. ikke sige at "galden har til formål at opløse fedtstoffer". Man skulle sige: "Galden har tilfældigvis den egenskab, at den kan opløse fedtstoffer".
Mere humoristisk indstillede lærere kunne finde på at tilføje: "Ved et pudsigt sammentræf er galdegangene monteret, så galden i stedet for at oversvømme hele bughulen havner i 12-finger tarmen" - men det syntes humanisterne IKKE var morsomt.

Da det langt om længe begyndte at gå op for folk, at begreberne "liv" og "død" var meningsløse, dannede der sig 2 grupper. Den ene gruppe, der betegnede sig selv som religiøse sagde: "Vi havde ret - hele universet er een stor levende organisme", mens den anden gruppe - ateisterne sagde: "Vi havde ret - alle levende væsner er stendøde kemiske eksperimenter".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Ateisme:

Hvis bugtalerdukken vender sig mod bugtaleren og udbryder: "Du eksisterer ikke", ville en tilfredsstillende forklaring på dukkens opførsel før i tiden kunne fremskaffes ved at spørge bugtaleren.

Det var tider !

I dag står der i princippet en hjerneforsker bag ved bugtaleren og peger på bugtalerens hovede, mens hun ryster på hovedet og afværgende vinker med en række funktionsdiagrammer. I forhold til hendes diagrammer, er bugtaleren selv at betragte som en dukke.

Men retter man blikket mod hende, træder der en ny hjerneforsker frem fra forhænget bag den første, der peger på den første hjerneforskers hovede og vinker afværgende men en ny håndfuld diagrammer. Det er mig, der kan forklare årsags-sammenhængen, synes den nye hjerneforsker at sige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

En vordende selvmorder må have ret til rådgivning. Hvornår kan selvmord betale sig ?

Hvornår er det mest fordelagtigt for den enkelte at begå selvmord ?

Når hjernescanneren har afkodet de sidste hemmeligheder, er det muligt, at man ved at scanne patientens hjerne kan afgøre, om lidelsen er så stor, at døden er et fordelagtigt valg for patienten.

Måske vil scanningen til den tid ikke være relevant, fordi det har vist sig, at enten:

1) Selvmord er en dårlig ide, fordi ikke-livet altid er værre end det værste livet kan byde på (helvede).

2) Selvmord kan anbefales enhver, fordi ikke-livet altid er bedre end det bedste livet kan byde på (paradis).

Faktisk er der kun 33% chance for at scanningen er relevant fordi:

3) "Ikke-livet er bedre end livet, når livet er værst, men værre end livet når livet er bedst".

Altså det argument man bruger, når man lader dyrlægen aflive sit kæledyr.

Her ville man ved at scanne kæledyrets hjerne kunne give det rigtige svar.

I dag er der 3 muligheder man intet kan sige om, og så giver man normalt hver mulighed 33% sandsynlighed.

Man kan være så fræk, at udtrykke sandsynligheden for at ikke-livet er enten himmel eller helvede i hele promille.

Et tal nogle vil genkende: 666

Hvis hjerneforskningen afslører, at ikke-livet ALTID er et fordelagtigt alternativ til livet, bliver det farvel-og-goodbye - ikke bare for terminal-patienterne - men for os ALLE.

Er det ikke en slags dommedag ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mogensen

Gorm

Hjerneforskningen kan principielt aldrig afsløre om ikke-livet er et fordelagtigt alternativ til livet. Det er simpelthen ikke et spørgsmål for hjerneforskningen. Når man ikke er i live, foreligger der hverken bagdel eller fordel.

Hvis der er et liv hinsides døden, så er det også hinsides hjerneforskningen.

Hjerneforskningen finder højst frem til kendsgerninger om hjernen. Hvis den udtaler sig om værdier, fx om livet er værd at leve, har den bevæget sig uden for sit kompetenceområde.

Ellers synes jeg dine betragtninger er ganske morsomme. Det er et sjovt billede, at antilopen, når den er kommet til enden, glad begynder at løbe baglæns hen i mod løven, der tværtimod at ville spise den, fortryder at den har spist den og gylper den op. Men jeg synes du skulle have været konsekvent og indrømmet, at de to dyr hverken var løve eller antilope, men antiløve og lope (da anti anti er en dobbeltnegation).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Det jeg forudser er, at i takt med at robotterne overhaler mennesket m.h.t. intelligens, bliver vi nødt til at ophæve kategorierne "liv" og "død" fordi de ikke længere giver mening.

Begreberne nydelse og lidelse bliver det nye fokus.

Menneskets sande identitet er ikke et dyr, der bare skal skaffe sig mest muligt afkom.

Selvmordet beviser, at menneskets sande identitet - den, der oplever lidelse eller nydelse - til enhver tid er mere loyal mod velbefindendet (eller manglen på samme) end mod organismens overlevelse.

Selvfølgelig vij hjerneforskningen finde ud af, hvad det er for en slage kemiske processer, der indefra opleves som lidelse.

Hvad skulle være alternativet - et mystisk lys eller hvad ?

En slage Babelstårnet version-2, hvor en hånd fra oven ødelægger alle hjernescannerne ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Noget af det første den kemiske klat vi kalder urcellen emergerer er nysgerrigheden, og den er drivkraft i alt hvad liv foretager sig - bl.a. derfor er selvmordet i alle livets afskygninger en 'dead end'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Andreas T. - Den etymologiske betydning af ordet ´bevidsthed´er, at ´være vidende´ om. Det er sådan, jeg synes, det giver mening at forholde sig til begrebet bevidsthed. Derfor kan man jo godt fantasere derudad - det kan sagtens give spændende resultater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mogensen

Gorm, du er vist en profet. Men selvmordet beviser ikke noget om menneskets sande identitet, at mennesket til enhver tid er mere loyal mod velbefindendet end mod organismens overlevelse. For det første er mennesker, der vælger døden ikke repræsentative for mennesket, for det andet er der blandt dem der vælger døden, nogle der gør det af andre grunde end hensynet til velbefindendet. For at redde andre har de kastet sig ud i lidelser, udholdt tortur fx, der med stor sandsynlighed for dem måtte ende med døden.
Hvis du ophæver distinktionen mellem liv og død, giver det vel forresten heller ikke mening at tale om selvmord. Hvis selvmorderen ikke er en, der søger døden, hvad er han så? En der søger lidelsens ophør? Så er flertallet ganske rigtigt selvmordere, når de går ud for at more sig. Men de siger jo ikke, nu skal vi ud at begå selvmord. Skønt, det er måske ofte nok det de gør.
Du synes at identificere modsætningen godt og ondt med modsætningen nydelse og smerte, oven i købet som om det var en kendsgerning, så at hjerneforskere havde kompetence til at afgøre etiske spørgsmål for os andre. Men det er jo ikke det semantiske indhold af ordene godt og ondt. De betegner værdisættelser, og man kan værdisætte på en anden måde. I etikken (for nu forenklende at sætte den i ental) er modsætningen mellem liv og død mere fundamental end modsætningen mellem nydelse og smerte. I almindelighed betragtes det som slemmere at tage nogens liv end at påføre dem smerte.
Din medprofet, som du refererer til, Jesus, så sig selv som profet for det evige liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Mogensen

Randi, selvom det er rigtigt at der er en etymologisk sammenhæng mellem at være vidende om og at være bevidst, så betegner bevidsthed også en tilstand af vågenhed, hvad enten man ved noget eller ikke ved noget, hvad enten det er fordi man kun tror at man ved noget, eller fordi man ikke tænker på nogen verdens ting, men blot føler lyst eller ulyst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

John - Jeg ser ingen forskel? Jeg taler ikke kun om detailviden, men også om denne tilstand af bevidst/vidende tilstedeværelse, som du udmærket kan kalde en tilstand af vågenhed. Hvis du sover, er du netop ikke bevidst.

Det er ikke bevidsthed/viden om noget, men selve tilstanden, jeg mener, er det væsentlige at forholde sig til i spørgsmålet om bevidsthed. Dette er hvad der øves i mindfulnes>nærvær.

En lærer har engang udtrykt det således : du skal ikke meditere, du skal mediteres.

Så vil du komme i kontakt med en bagvedliggende bevidsthed af en anden natur end hverdagsbevidstheden - meget afslappende, smukt, livgivende og helende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Når vi ved er der en usammenlignelig direkthed. Der er ikke noget andet. Viden tilbyder ikke et alternativ. Det gør viden om, fordi det er at se på én tanke med én anden, er det blot en spekulation. Når vi virkelig ved, ved vi det ikke, skørt nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Vi skal efter min mening langt tilbage i udviklingstræet for at konstatere liv uden bevidsthed. Men ved almindelig adfærdspsykologisk taler fremdrages, der ofte to modsatrettede handlinger i en konfliktsituation - flugt eller angreb, og at disse to tilstande afgøres af en afstand; 10 m udløser flugt; 2 m udløser angreb.

Men fakta er at i langt de fleste tilfælde reagerer dyret udfra en overvejelse. Dyret bliver ofte i situationen og søger at klare sig med bluf eller camoflage. De fleste katte nægter eksempelvis at løbe for en hund før i allersidste øjeblik, så de prøver i stedet at gør sig større ved at skyde ryg og stritte med klørerne på den ene forpote. Det trick kunne en kat aldrig finde på at anvende overfor et menneske der vil fange den. Der sker altså en overvejelsen af situation og egne muligheder.

Engang ledte jeg efter tre drenge, der var "stukket af" fra klassen ude i Dyrehaven. Jeg så dem fra en bakketop løbe nede ved en søbred og prøve at slå til guldsmede med pinde. Jeg gik derned ad og rundede en stor træstammen hvor jeg satte mig og kiggede på deres forgæves anstrengelser. Pludselig fik jeg en fornemmelse og drejede hovedet, og der mindre end 2 m fra mig lå en kæmpe kronhjort og kiggede ud over søen. Vores øjne mødtes og jeg fornemmede disse ord: "Det er så her du rejser dig og går hen til dine drenge" - hvilket jeg så gjorde. Jeg mener også at kunne se skovens hersker se rimelig tilfreds ud da vi gik forbi i værdig afstand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Bill
Liv uden bevidsthed!?
Det kan ikke lade sig gøre.

Hvis der er bevidsthed så vil verden bare ske instinktivt. Der er der hverken behov for flugt eller angreb. Det kræver et fravær, at man er bortrevet og optaget i tankerne et øjeblik.
Er der tilgengæld bevidsthed da vil opfattelsen af begivenhederne forekomme forrykket, altså før de indtræffer i omgivelserne. Bevidsthed er ikke privat. Den omfatter det hele. Hvis du er bevidst så er alt det du opfatter også bevidst.

Fin historie ellers.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Om selvmord.

Det eneste der afgår ved døden er egoet, det er allerede dødt. Egoisme er det virkelige selvmord. Livet er kroppen, den ændrer bare form om du er i den eller ej.
Er der bevidsthed er der ikke noget ego og ingen død.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Andreas, Liv uden bevidsthed er utænkeligt - enig...

...men angrebet og drabet, er en instinktiv del af rovdyrets opfattelse af byttedyret. Kun rammerne og metoden for angrebet og drabet er en del af rovdyrets bevidsthed og erfaring.

anbefalede denne kommentar

Sider