Private står klar, hvor politiet ikke slår til

Politiet er under pres fra reformer, manglende ressourcer og en orientering mod specifikke områder, der kan måles og evalueres. Det kan åbne for, at flere og flere indsatser bliver klaret på det private marked, hvor de, der har råd til at betale selv sørger for, at deres problemer bliver behandlet

Udfordring. Vi kan ikke lave ransagninger, vi kan ikke lave telefonaflytninger, og vi kan ikke åbne breve. Så vi er nødt til at lave meget benarbejde selv. Det er mere udfordrende, siger den tidligere politimand, Jan Jarlbæk.

Sigrid Nygaard

Jeg vil starte med at sige, at vi ikke er privatdetektiver.« Efterforskningschef i firmaet Group Confidence Jan Jarlbæk forsøger at rydde ordet privatdetektiv af vejen allerede få sekunder inde i første samtale.

»Det er en branche med et ry, vi gerne vil distancere os fra. Alle underbyder hinanden, og kvaliteten er derefter. Alle og enhver kan kalde sig privatdetektiv. Vi sætter en ære i ikke at gøre det, men slår i stedet på, at vi er tidligere politifolk og efterforskere,« siger Jan Jarlbæk. Han er en høj, bred mand, der taler med autoritet og byder velkommen i et mødelokale i en velholdt treetagers ejendom på Frederiksberg med udsigt over Sankt Jørgens Sø. Han fortæller videre om kundetilfredshed, objektivitet, seriøsitet og efterforskningsmetoder for at understrege sin distance til privatdetektiverne. Hans arbejde i Group Confidence handler om noget helt andet.

»Vi er et supplement til politiet,« siger han og skynder sig at understrege, at det ikke er, fordi han vil tage opgaverne fra det offentlige. Men sådan som politiet har udviklet sig, er der områder, hvor den private sektor har noget mere at tilbyde

»Politiets fokusområder er snævret ind, og ressourcerne er mere knappe, end man har været vant til. De er meget hårdt spændt for, og jeg tror, at man vil se en udvikling, der er lidt som den, man så med privathospitalerne,« siger Jan Jarlbæk. Hans kunder er typisk store virksomheder, der får mistanke om svindel, underslæb eller andre former for berigelseskriminalitet blandt medarbejderne og har råd til at betale den relativt høje pris det koster, at hyre et privat selskab til at foretage en efterforskning af mistanken. Og den økonomiske krise har kun givet firmaet mere at bestille på det område, forklarer Jan Jarlbæk.

»Der er ikke råd til de samme lønforhøjelser, bonuspakker og personalegoder længere. Krisen har født svindlere,« siger han.

Jan Jarlbæk startede selv sin karriere i politiet i 1988. Han var de første fem år i Københavns Politi og skiftede siden til Rigspolitiet, hvor han særligt beskæftigede sig med bandekriminalitet på både efterretnings- og efterforskningsniveau. I 2006 blev han forbindelsesofficer i Europol og efter fire år i Holland med fokus på organiseret og økonomisk kriminalitet kom han hjem og følte, at han var klar til noget nyt. Han mødte direktøren for Group Confidence til en konference og blev overbevist om, at der var en fremtid i den private sektor for de kompetencer, han havde fået i politiet. Direktøren i Group Confidence så en niche på et relativt nyt marked, forklarer Jan Jarlbæk, der blev ansat i starten af 2010 til at bygge den deciderede efterforskningsafdeling op.

»Udviklingen i samfundet er, at der bliver mere og mere kriminalitet, mens politiet efter politireformen skal måles meget mere nu, end da jeg var der. Politiet i dag har nogle fokusområder, hvor de bliver nødt til at sætte ind. Det er rocker-bandekriminalitet, narko, borgernær kriminalitet og færdsel,« siger Jan Jarlbæk. »Når du sætter ind et sted, så efterlader du noget et andet sted. Her kan vi byde ind med noget af det forberedende arbejde, så politiet senere får nemmere ved at tage sagen og næsten kan bære den direkte op til anklageren,« siger han.

Specialisering af politiet

Ifølge Mikkel Jarle Christensen, der er retssociolog på jura på Københavns Universitet og har forsket i de organisatoriske ændringer i politiet, skaber politiets øgede fokusering på særlige sager et øget rum for private aktører.

»Der er et meget stærkt fokus i politiet, hvor de specialiserede enheder fokuserer på efterforskning af organiseret kriminalitet og terrrorisme, mens de mere almindelige dele af politiet er meget fokuseret på effektivitet og det der kan måles og vejes,« siger han.

»Der er visse ting, der giver point i større politiske sammenhænge, og det er nok ikke patentsager, underslæb eller forfalskninger. Her er der nogle ting, der falder ud, og som så kan overtages af folk, der har en specialistviden fra politiet, men som nu kan kapitalisere på den i andre sammenhænge.«

Mens det private sikkerhedsmarked for efterforskning er en stor industri i lande som USA og England, er det stadig meget begrænset herhjemme. Ifølge Sandra Flatau, chefkonsulent i Sikkerhedsbranchen, er det ikke noget, de traditionelle vagtvirksomheder udbyder, fordi de vagtuddannede ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre det

»Jeg ser en mulighed i at udvikle det her område. Men der er en udfordring i, at man skal være rigtigt godt klædt på til at varetage det. Ellers kan man komme rigtigt galt af sted,« siger hun. Den vurdering bakkes op af Carsten Damgaard, der er afdelingsleder i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, der bliver hyret til at efterforske brande for forsikringsselskaber og politiet og gerne så en øget brug af private konsulenter. Da mange efterforskninger bliver mere og mere specialiserede, giver det god mening for politiet at outsource dele af virket til konsulenter, der har ekspertisen til at foretage efterforskningen. Men det første skridt bør være at undersøge området bedre, så man kan lære af de erfaringer og undgå de problematikker, som er opstået i USA og England, hvor markedet er stort.

»Det er nødvendigt at sikre, at de virksomheder, der arbejder inden for det her felt, ved, hvad de laver. Så det ikke er hvem som helst, der render rundt og efterforsker kriminelle handlinger. Vi bliver nødt til at sikre, at de er dygtige nok, for de kan ødelægge rigtig meget,« siger han.

Da der ikke er nogen branchecertificering af private efterforskere, kan alle i princippet udbyde tjenesten, hvad der skaber en mildest talt broget branche. Der er de klassiske privatdetektiver, der undersøger ’utroskabssager’ og laver ’førægteskabelige undersøgelser’ eller løser andre såkaldte privatsager ved hjælp af blandt andet udlejning af GPS-trackere, man kan sætte op under sin partners bil. Derudover er der inden for de seneste år særligt kommet en vækst i de erhvervsrettede tilbud, der lokker med screeninger af ansøgere til stillinger og fokus på bedrageri og svindelssager, mens de store forsikringsselskaber og revisionsfirmaer også selv har afdelinger med konsulenter, der kan foretage efterforskninger af forsikringssvindel og økonomisk kriminalitet.

Da der ikke er nogen certificering eller kontrol, er der heller ikke nogle særlige beføjelser til private efterforskere. Man har kun de værktøjer, som alle normale borgere også har til at efterforske en sag. En problematik, som Jan Jarlbæk selv betegner som en »udfordring«, der var medvirkende til, at han valgte at skifte 25 års karriere i politiet ud med den private efterforskning.

Virksomheden vælger sanktionen

»Jeg ville prøve at efterforske uden de traditionelle værktøjer og med en lovgivning, der er langt mere rigid. Det gør det meget mere udfordrende og spændende,« siger han.

»Vi kan ikke lave ransagninger, vi kan ikke lave telefonaflytninger, og vi kan ikke åbne breve. Så vi er nødt til at lave meget benarbejde selv. Meget af det handler om fysisk efterforskning som observationer og afhøringer,« siger han og afbryder sig selv: »Eller rettere: interviews, som vi kalder det herude. Der er nogle ord, der er lidt svære at slippe«.

Hvis firmaet for eksempel får en opgave, der handler om svind på et lager, ville de typisk tage ud og lave en optælling på lageret med en eller anden frekvens for at få overblik og dokumentation for, hvad der forsvinder. De mistænkte er ofte betroede medarbejdere, der kender de interne procedurer og ved, hvordan de skal sløre deres spor, så efterforskeren ville finde ud af, hvem der har adgang til lageret og undersøge de mistænkte nærmere. Mange har efterhånden fået firmatelefoner, og, hvis abonnementet er tilknyttet firmaet, kan Group Confidence via firmaet få adgang til den mistænktes historiske kaldsdata – minus de to sidste cifre i telefonnummeret – for derigennem at få et overblik over, hvem den mistænkte har kontakt med. Efterfølgende vil der oftest blive iværksat fysisk overvågning, indtil der er samlet tilstrækkelig dokumentation for forbrydelsen til, at medarbejderen kan konfronteres til et ’interview’.

»Det er ikke altid medarbejderen indrømmer det, men hvis du har dokumentation for, at det er sket, er det nemmere,« siger Jan Jarlshøj.

Hele efterforskningen ender med en rapport, som virksomheden så kan vælge selv at håndtere eller gå til politiet med. Og selv om Jan Jarlbæk kalder sit arbejde et »supplement til politiet«, så bliver det også ofte for virksomhederne et alternativ til politiet, hvor de selv kan vælge sanktionerne. Da der ikke er anmeldelsespligt i Danmark, kan virksomheden vælge, om de selv vil håndtere sagen med et forlig, et civilt søgsmål eller om de vil overdrage sagen og beviserne til politiet.

»Der er en masse gode årsager til, at virksomhederne ikke vil have det ud. Det kan være et ønske om diskretion, det kan være imagepleje, eller det kan være på grund af et ønske om, at den pågældende medarbejder ikke skal blive helt ødelagt. Det er helt op til kunden,« siger Jan Jarlbæk.

»Hvis medarbejderen i forvejen står i en dårlig økonomisk situation, og man så melder det til politiet, så krakelerer hele tilværelsen. Der kan være et fornuftigt menneskeligt ønske om at sørge for, at personen ikke går helt i hundene,« siger han.

Fakta

Private efterforskere

Private, der udfører efterforskning, må gerne skygge personer, tage billeder og på anden vis overvåge dem, de har lyst til på offentlig vej. De må indhente oplysninger fra åbne tilgængelige kilder eller henvende sig til naboer, chefer eller bekendte for at få oplysninger om den de undersøger.

Private efterforskere må ikke lave ransagninger, åbne post, overvåge folk på privat område eller trænge ind på privat område, hvis de ikke er blevet budt ind.

De må heller ikke opbevare personoplysninger igennem længere tid, men skal slette dem som følge af Persondataloven. I Group Confidences tilfælde betyder det, at de sletter alle personoplysninger 30 dage efter, de har leveret sagen til kunden.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Nick Mogensen

Jeg hører den tidligere politimands perspektiv. Dog ser jeg – fortsat denne udvikling fortsætter (ja, for sags skyld allerede nu) – anslag til problemstillinger der har alvorlig karakter.

Det slående er jo, at disse virksomheder betjener kunder, typisk virksomheder, som dels ’vil have noget for pengene’, men så sandelig ved at hyre et sådan ’detektiv’ selskab, kan mistænkeliggøre medarbejdere på det groveste i en længere periode, hvor disse vil føle sig overvåget og føle en stærk mistillid som kan være deprimerende, og så kan det i sidste ende vise sig, at denne slet medarbejder ikke har noget med svindet på varelageret, eller lignende at gøre.

Der risikerer derfor af ovenstående grunde, men også andre årsager, at disse ’detektiv’ virksomheder vil overbyde hinanden i forhold til deres angivelige evne og effektivitet i forhold til opklaringen af sager og håndteringen af fx de mistænkte medarbejdere, men dette kan i allerhøjeste grad gå ud over retfærdigheden (som i forvejen er lav, fordi denne ’uofficielle’ efterforskning potentielt også kan bruges til at stigmatisere og fryse medarbejdere ud – fx en mellemleder – som virksomheden ikke synes passer ind i deres regnestykke, samt at denne efterforskning sådan set er en halv-vind i den forstand, at den næsten alene tilgodeser virksomhedens retfærdighedsfølelse, og ikke den eller de anklagede medarbejderes), fordi efterforskningen er så fordækt og mistænkeliggørende.

Ydemere bør det altid slå an til overvejelse, når private interessere, herunder økonomi som et stærkt incitament, bliver indblandet i problemstillinger hvor et vist mål af objektiv vurdering er nødvendig. Det er så at sige tale om en inhabil proces allerede ved første spadestik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Artiklen vækker ambivalente meninger hos mig.
Det er skidt, at samfundet ikke har råd til at lade politiet tage sig af politimæssig efterforskning, og det er skidt, at Danmark ligner USA mere og mere i det,
at de som har råd,
kan købe sig til efterforskning.

Den anden side af det er, at det da er udmærket at bedragerier og fusk internt i virksomheder BLIVER opklaret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

de, der har råd til at betale selv sørger for, at deres problemer bliver behandlet og snart laver de selv deres love ...eller de bryder loven i efter forskningen.

De to sætning siger jo alt om det problem... på den anden side kunne jeg godt forestille mig særlige indsatsgrupper og bevillinger i sager om mistanke om familiers misbrug eller misrøgt af deres børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Uanset hvad er der ikke nogen tvivl om behovet for Private Efterforskere.
Mange kendte sager demonstrerer igen og igen at politiet ofte ikke formår at levere varen.
Det være sig på grund af mandskabsmangel. (mandskabet sendt ud for at jage trafiksyndere) eller et politisk (usynligt) pres.
De helt store sager som 9/11 og Kennedy-mordet og Palme-mordet og mordet på Peter Bangsvej viser hvor ekstremt politiet vil afvige fra al retfærdighed for at nå til det det (politisk) ønskede resultat.

Enhver person kan i dag opklare 9/11 alene udfra informationer fra You Tube videos.
Spørgsmålet er derfor ikke om alverdens efterretningstjenester og politi og journalister ikke formår at se sandheden – for det gør de da sandelig privat; men officielt lægges der et låg på.
Samme recept som sås i Pedal Ove-sagen fra Nord-Jylland.
Men rigtigt som en debattør ser det.
Fremtiden vil bringe langt flere efterforsknings- firmaer.

Mest ekstrem privat efterforskning kendt fra filmen ”Mænd der hader kvinder” er privat efterforskning som finder sted for at finde den svenske seriemorder.
En efterforskning der er smukt bygget op og kan vel nærmest også ses som forfatterens Stig Larssons kommentar til den efterforskning der burde have fundet sted i Palme-mordet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Det vil så også sige at man er villig til at acceptere at de rige , der har midlerne, kan få deres mistanker og anklager undersøgt, men ikke de mindre bemidlede???
Nøjagtig som vi har set en opdeling på sundhedsområdet og fået at vide, det skam er en fordel for os. Og som vi ser en begyndernde degenerering af folkeskolen??

Ja, det vil være fint med lidt forskel for loven også.

Vågn dog snart lidt op venner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Det er jo decideret løgn når manden står og siger at 'kriminaliteten er stigende'. Alle fakta viser, at det er den altså ikke! Ungdomskriminaliteten, voldskriminalitateten mv. er ---- faldende. Og har aldrig været så lav som den er nu.

Til gengæld er rapporteringen af og om kriminalitet steet voldsomt. Hvorfor mon? (gæt selv...)

Ift. svind på lageret? Hvilket lager? De fleste virksomheder i dag har store central-lagre, hvorfra kunderne skal hente ders indkøb f.eks. Bilka. Og Jysk har et stort central-lager også. Meget få butikker har et egentlig lager, og hvis de endelig har det er det et meget lille lager.

Og tænkt her jeg og troede at det kun var politiet som havde ret til at afhøre, undskyld lave interviews, med folk som var mistænkte for at have lavet noget kriminelt.
Folks retssikkerhed ligger jo med dette firma på et ekstremt lille sted, hvis den overhovedet eksisterer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johannes Aagaard

Citat fra artiklen: »... Meget af det handler om fysisk efterforskning som observationer og afhøringer,« siger han og afbryder sig selv: »Eller rettere: interviews, som vi kalder det herude. Der er nogle ord, der er lidt svære at slippe«, udtaler omhandlede tidligere politimand, Jan Jarlbæk.

Og så får det mig til at tænke på, at når et udtryk som "afhøringer" hænger så godt ved fra det tidligere politiarbejde, hvad hænger så ikke også ved? Myndighedsattituden, metoderne, den anvendte retorik ...?

Den ansatte, der er mistænkt for regelbrud eller direkte kriminalitet inden for en virksomhed, ville over for denne eks-politimand risikere at kunne befinde sig i en retsløs tilstand. Han kan vælge at lade sig afhøre ... nej interviewe, eller han kan sige farvel til sit job, hvis ikke han ønsker at "samarbejde". Han har ingen rettigheder - kan eksempelvis ikke lade sig rådføre med en advokat. Og jeg kan sagtens forestille mig, at en del tillidsmænd (som i deres karriereforløb som ledelsens skødehunde) slet ikke ville vide, hvorledes de skulle forholde sig i en sådan situation med en medarbejder, der er mistænkt for eksempelvis tyveri.

Det er ikke altid de frivillige, der er de bedste. Heller ikke, hvis de tager penge for ydelsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Det ville vel være fint med en erhvervssektor hvis faglige interesse er mere a(af andres) kriminalitet..Så mangler vi bare at glarmesteren hyrer et par gadedrenge til at booste markedet ..;.D

Kundetilfredshed here, har det noget at gøre med at ordne 'straf-forhold' i porten ?

Det er selvfølgelig fint, at en midaldrende forhenværende politimand kan tjene sine egen penge etc. etc.. .. men det er ikke så godt alt i alt.
Kald det nu ikke et sundhedstegn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Ja dette er virkeligt det sidste skridt imod overvågnings og slave samfundet!

Hvor arbejderene og alle andre der ikke kan hyre et eller andet firma til at varetage egne interesser, kan bliver overvåget, mistænkeligjort, afhøret, afpresset dvs. arbejderen ender som taberen. For hvad ville en virksomhed ikke kunne bruge al den magt til, det vil gøre det alt for nemt at presse medarbejder til at makke ret, erkende sig skyldig selvom man Intet ulovlig har gjort. Vi ender i en retsløs tilstand hvor virksomheder kan gøre hvad det passer dem.

Men egentligt ikke underligt, det var forudsigeligt at kapitalisme i sidste ende ville føre til at virksomhederne ville ende med at kontrollere og bestemmer alt. Eftersom penge altid har været lig magt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

Uhyggelig udvikling. Vi ser det også med bl.a. G4S's stadigt udvidende vagtopgaver, hvor de får karakter af en slags privatpoliti, trods alle de forfærdelige historier, de er ophav til (vold og manddrab i asylcentre, vagtværn i israelske bosættelser, osv.). Det ender med at blive som for halvanden hundrede år siden i USA, hvor brandmænd så stiltiende til imens folks huse brændte ned, fordi de ikke abonnerede på services fra deres specifikke station. Og så er det jo, som så meget andet der foregår i Europa lige nu, gødet jord for fascistiske strømninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Er det blevet forklaret hvordan det kan blive billigere og bedre af at blive privatiseret?

Er der overhovedet nogle eksempler på, at det er blevet billigere og bedre at privatisere noget som helst, hvis man ikke samtidig har gjort sig umage for at ødelægge det offentlige alternativ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Nielsen

Hvis denne virksomhed efterforsker, hvordan så med deres konklusioner? Bliver medaarbejdere fyret for ulovligheder der så ikke er konstateret af landets politi?
Dernæst, hvordan spiller denne type efterforskninger ind på renheden og brugbarheden af eventuelt bevismateriale?
Slutteligt, hvordan er en mistænkts rettigheder i forhold til at udtale sig og i det hele taget at blive undersøgt af en sådan virksomhed?
Det her er et muligt skråplan som jeg håber fagforeningerne holder skarpt øje med.

anbefalede denne kommentar