Ny undersøgelse: Fedtafgiften virkede

Toppolitikere i regeringspartierne har meldt ud, at de ikke længere tror på effekten af afgifter på fødevarer. Nu viser en undersøgelse, at danskernes forbrug af smør er faldet med 10 til 20 procent efter indførelsen af fedtafgiften, som regeringen og Enhedslisten vil afskaffe, blot et år efter dens indførelse

Netop som regeringen og Enhedslisten som led i finanslovsforhandlingerne har besluttet at fjerne fedtafgiften, viser den første videnskabelige undersøgelse på området, at den omdiskuterede afgift ser ud til at virke efter hensigten. Ifølge den endnu upublicerede undersøgelse er forbruget af smør, margarine og olie således faldet med 10-20 procent i de sidste tre måneder af 2011, efter afgiften blev indført 1. oktober 2011, sammenlignet med de samme måneder de to foregående år.

Ifølge lektor på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Jørgen Dejgård Jensen, der er ekspert i afgifter på fødevarer og en af forskerne bag undersøgelsen, ser der ud til at være en klar sammenhæng mellem prisstigningen på fedt og faldet i forbruget.

»Der er en tydelig effekt, og det er der for så vidt ikke noget overraskende i. Det er grundlæggende økonomi, at forbruget falder, når prisen stiger,« siger Jørgen Dejgård Jensen.

Undersøgelsen peger i samme retning som tal bragt af Søndagsavisen i september.

Avisen kunne dengang konstatere, at danskerne i første halvår af 2012 havde købt 700 tons mindre smør end i samme periode året før. Tallene, som ligger til grund for den videnskabelige undersøgelse fra Fødevareøkonomisk Institut, er imidlertid blevet bearbejdet statistisk. Desuden er de blevet indrapporteret af danske husstande og dækker ikke salg, men forbrug af produkterne, uanset hvor de er købt.

»Så der er altså taget højde for eventuel grænsehandel,« siger Jørgen Dejgård Jensen.

Han understreger, at smør, fedt og margarine er blandt de mest fedtholdige produkter på markedet og derfor bliver ramt særlig hårdt af fedtafgiften.

»Men uden at have undersøgt det vil jeg umiddelbart vurdere, at man også vil se en effekt i forhold til produkter som kød og ost. Det vil måske bare være en mere moderat effekt.«

Politiske kovendinger

Undersøgelsen er blevet færdiggjort, efter toppolitikere i regeringen har annonceret, at de ikke længere tror på afgifter på fødevarer.

»At vi via afgifter kan regulere os til en markant bedre sundhedstilstand i Danmark, er jeg tvivlende overfor,« sagde Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen i søndagens Berlingske, mens de Radikales gruppeformand Marianne Jelved udtalte: »Jeg tror ikke på, at man med afgifter kan få folk til at spise sundere.«

Oprindelig var det VK-regeringen og Dansk Folkeparti, der i skatteaftalen Forårspakke 2.0 fra februar 2009 foreslog en afgift på mættet fedt i fødevarer. Få måneder efter anbefalede den såkaldte Velfærdskommission fedtafgiften i en rapport, hvor kommissionen advarede om, at andelen af svært overvægtige danskerne var fordoblet fra 5,5 procent i 1987 til 11,4 procent i 2005.

Organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer har kritiseret afgiften skarpt efter dens indførelse i oktober 2011, og siden har Venstre, Konservative og DF ændret holdning og ønsker den nu afskaffet. Også de nuværende regeringspartier stemte i sin tid for afgiften, men har altså nu aftalt med Enhedslisten at afskaffe den, ligesom partierne vil annullere den udvidelse af den eksisterende sukkerafgift, som de selv vedtog under sidste års finanslovsforhandlinger, og som skulle træde i kraft 1. januar 2013.

Erhvervslivets byrder

Marianne Jelved siger til Information, at det primært er sukkerafgiften, der har bekymret hende, fordi hun frygter, at den vil føre til urimelige prisstigninger på produkter som yoghurt.

»Fedtafgiften havde det problem, at den førte til større grænsehandel,« siger Marianne Jelved.

Men ifølge en ny rapport fra Skatteministeriet er der ikke sket nogen markant stigning i grænsehandlen.

»Den har jeg ikke fået set endnu. Men under alle omstændigheder har vi lavet en erhvervspakke for at lette byrderne for erhvervslivet, og der har vi valgt de tre mest upopulære,« siger Marianne Jelved med henvisning til planerne om at fjerne fedtafgiften, annullere udvidelsen af sukkerafgiften og droppe planen om at afskaffe skattefritagelsen for danskere, der i en periode arbejder i udlandet.

– Er det ikke udtryk for, at I har ladet jer påvirke af lobbyvirksomhed fra erhvervslivet?

»Jamen vi påvirkes hver dag af lobbyvirksomhed, og så kan man altid diskutere kvaliteten af den lobbyvirksomhed,« siger Marianne Jelved.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Piculell

Som en, der i Cevea i december 2008 var med til at foreslå en skat på mættet fedt og tilsat sukker (hvilket også var vores præcise formulering) - men til gengæld også sænke momsen på grønt og evt. frugt, så er jeg rystet over, at Enhedslisten går med til den tåbelige fjernelse, og lade det betale ved at sætte BUNDskatten op og sænke BUNDfradraget.

Sunde fødevarer, f.eks. Cheasy-produkterne og saftevand kun med naturligt sukker samt evt. sødemiddel, er vokset med op mod 50% siden 2008, så nu får de ægte fattige i dette land - og det er altså ikke længere enlige mødre - endnu sværere ved at spise sundt.

Her er regnskabet fra finanslovsforhandlingerne på det område, hvor der tilmed er blevet plads til endnu en skattesænkning for de vellønnede:

Mindre indtægter:
* Fedtafgift: 1,735 milliarder kroner
* Sukkerafgift: 1,5 milliarder kroner
* Skattelettelse til udstationerede: 410 millioner kroner
* Billigere el-varme: 335 millioner kroner
* I alt: 3,98 milliarder kroner

Det betales af:
* Personfradrag sænkes til 900 kroner: 1,44 milliarder kroner
* Bundskat hæves med 0,19 procentpoint: 1,98 milliarder kroner
* I alt: 3,42 milliarder kroner.

Ud over den generelle folkesundhed, så tænk lige på, hvor mange flere fattige og syge mennesker, der kunne have fået sat loft over prisen for tandlægebehandling med de ca. 3,25 mia kr., som de to afgifter tilsammen giver.

vh CP

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Piculell

Svar til Mona Blenstrup om grænsehandel:

Citat fra artiklen ovenfor:

"Desuden er de blevet indrapporteret af danske husstande og dækker ikke salg, men forbrug af produkterne, uanset hvor de er købt.

»Så der er altså taget højde for eventuel grænsehandel,« siger Jørgen Dejgård Jensen."

vh CP

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Jachs

Hvis man vil skrue for afgifter, der for alvor kan gøre noget ved fedmeepidemien, skal man kigge på bil- og benzinafgifter.

Udbredelsen af svær overvægt og fedme er tæt forbundet med privatbilismen. Jo flere biler og jo mere privatbilisme, jo større er overvægtsproblemet.

Det er ikke svært at regne ud hvorfor. De seneste par generationer er opvokset i biler. Mange har aldrig prøvet regelmæssigt at gå/cykle i skole, og senere på arbejde. Det at kunne blive flyttet rundt hvor som helst og når som helst, uden selv at investere en eneste kalorie, opfattes i dag som en menneskeret. Underforstået at ens kropsvægt opfattes som et privat problem.

Det er det ikke. Sålænge man lever i et samfund, der på alle tænkelige måder tilskynder sine borgere, at det er vigtigt at have sin egen bil, så er det et samfundsproblem. Problemet skal bekæmpes i sin årsag - privatbilismen.

Men det handler måske i virkeligheden slet ikke om fedme? Det handler måske bare om statslige indtægtskilder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Jachs har bestemt ret i at det i meget høj grad handler også om biler det her. Jeg vil endog sige at det i al væsentlighed handler om biler. Da jeg var barn i 50erne voksede vi op på ekstrem fed mad så som medisterpølse, fed brun sovs, totalt udkogte grønsager (hvis der var nogen) og fedtemadder (altså rugbrød dækket med et tykt lag ren svinefedt).

Maden hos en almindelig familie i de arbejderkvaterer jeg voksede op var givet langt mere usund - den var helt sikkert mere fedtholdig - end hvis vi havde levet af McDonalds mad hele ugen. Alligevel blev meget få overvægtige.

Forskellen var at vi ikke havde bil, at vi gik og kørte cykel ovceralt. Ja skræk og rædsel - vi spadserede og cyklede til skole og senere til arbejde alle som en - hvem gør det idag?

Men det er jo lidt svært at forestille sig at det skulle være muligt at forhøje høje afgifter på biler og benzin - Danmark ligge allerede i top globalt.

Men også jeg finder det heltr uforståeligt at man gav op over for den der fadt og sukker afgift. Det var sgu en fremnragende ide. Noget vi som børn aldrig fik - eller kun fik ved sjældne lejligheder var sodavand - idag drikker mange børn ikke andet end cola - vi fik slik kun om lørdagen - lørdagsslik kaldet - idag æder ungerne - ja alle - slik hver ugedag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Hjul

Det er meget godt, men har det så de sundhedseffekter som var meningen med at nedsætte forbruget, taget i betragtning at det nok så meget er bevist at du også kan blive overvægtig eller få hjertekarsygdomme ligeså ofte selvom vi ikke spiser mættet fedt.

Nårh nej det glemte jeg, meningen med fedtafgiften javde jo intet med sundhed at gøre, men med ufinancerede skattelettelser mm.!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen von Sydow

Det virker uambitiøst i landet med verdens højeste skattetryk at indføre flere skatter; specialt indirekte skatter, der vender den tunge ende nedad.

Derfor forstår jeg godt regeringens ønske om at afskaffe disse famøse afgifter - hvad jeg dog ikke forstår er at det er bunden, der skal financiere det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Nu er det altså lidt søgt at få en fedtafgifts fjernelse til også at være billismens skyld.
Om det er et eks. på menneskets pøbelmentalitet at overfalde de stakkels biler for nær sagt alle samfundets problemer ved jeg ikke, men besynderlige argumenter er det da.

Der kan sikkert siges umådelige mængder og ting der er forandret siden Robert og jeg var drenge, en del af dem er sikkert også helbredsrelaterede f. eks stress. Det kan lige så godt tilskrives billismen som fedme. Eller flere tilfælde af forkølelse.

Sagen er at bilen formodentligt har gavnet mennesker langt mere end den har skadet, reddet langt flere menneskeliv end den har ødelagt.

Der er så heller ikke nogen tvivl om at vi ikke er så forbandet gode til at styre vore liv , som vi gerne vil give udtryk af.
Hverken på det personlige plan, når det gælder vor indtagelse af fødevarer, adm. af fritid og transportvaner o.s.v. og det kunne igen skyldes den måde vor fortravlede hverdag er indrettet med lange transportafstande med mere.

Eller samfundsmæssigt, hvor vi ikke evner at placere samfundets aktiviteter spredt ud over hele landet for en bedre udnyttelse og sundere levevis. Bedre infrastruktur og logistik, så unødig energifråds undgås o.s.v..

Men PT er kollektiv transport altså IKKE eksisterende i hovedparten af kongeriget, hvis man stikker hovedet uden for stenbroen. Sådan er det.
Mange steder kan man slet ikke bestride et jo få 20 km. væk hvis mødetiden er før kl. 700.

anbefalede denne kommentar