De studerende gør bare, hvad de får besked på

Når de studerende spørger, hvad de skal kunne til eksamen, er det som et ekko af politikerne, der spørger, hvornår de studerende kan komme ud i job. Det er det massive jobfokus, der har skabt den kultur, hvor de studerende vrager al viden, som de ikke kan bruge her og nu

Nogle undervisere kalder de studerende dovne og dumme, når de ikke læser deres pensum, ikke deltager aktivt i undervisningen og ikke beskæftiger sig med andet end lige præcis det, de bliver hørt i til eksamen. Men det er ikke de studerendes fejl, når de ikke bruger tiden på universitetet til at fordybe sig. De gør bare, som de har fået besked på, siger uddannelsesforsker Hanne Leth Andersen, der er prorektor med ansvar for uddannelse på Roskilde Universitet.

»Der er sket et kæmpe paradigmeskift i vores uddannelser, hvor vi har gjort de studerende til elever. Vi løber i øjeblikket efter nogle klare mål for uddannelserne om employability, og det hele skal kunne bruges på arbejdsmarkedet. Derfor sorterer de studerende også hele tiden efter, om de lige skal bruge den viden til noget,« siger Hanne Leth Andersen.

Skolegørelse på universitetet er noget, man har råbt op om de seneste syv år. Men nu er paradigmeskiftet til at tage og føle på. Ph.d. i pædagogik fra Københavns Universitet Laura Louise Sarauw undersøgte i sin afhandling fra sidste år tidligere og nuværende studieordninger på 10 forskellige humaniora-uddannelser. Før var udbyttet med uddannelserne formuleret som erkendelse, indsigt og kritisk sans. Men efter politisk krav tager de nye studieordninger udgangspunkt i nogle bestemte jobmuligheder. Alle elementer i uddannelserne skal pege frem mod de funktioner, de studerende skal kunne varetage på arbejdsmarkedet senere hen.

»Det er nogle ganske bestemte ting, de studerende skal leve op til. De nye studieordninger lægger op til, at alt det med at være selvstændig og proaktiv, selv opsøge viden og dykke ned i stoffet bliver nedprioriteret til fordel for nogle relativt specifikke anvendelsesmål. Det sender også et signal til de studerende om, at de udelukkende får anerkendelse for at interessere sig for det, der står i studieordningen, i pensum og i eksamensspørgsmålene,« siger Laura Louise Sarauw.

Tænk jer dog om

De studerende har krævet flere timer og fået det. På Københavns Universitet arbejder man endda på at give dem et skoleskema med forslag til aktiviteter, så de studerende ved, hvad de skal lave i 37 timer om ugen.

I samme retning peger den nye 12-skala fra 2007, hvor de studerende ikke længere bliver belønnet for selvstændighed, men for i hvor høj grad de opfylder fagets mål. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at de studerende vil have flere timer, hvor læreren kan gennemgå tekster og pointer med dem, siger lektor i filosofi Anne-Marie Eggert Olsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

»Det har betydning for undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Man kan ikke sige, at vi læser en bog eller studerer en tekst, og så undervejs inddrager vi ting og sager. Det kunne jo være, læreren bliver klogere, men det har man ligesom glemt. Nej, der skal ligge en total plan, så de studerende ved, hvad de skal læse til hver gang og ikke mere end det. Der må ikke være åbne krav, for så kan man heller ikke bruge karakterskalaen,« siger Anne-Marie Eggert Olsen.

Mens universitetet bliver skolegjort, bliver gymnasiet tilsyneladende akademiseret. Men det er en falsk akademisering, hvor eleverne forveksler den akademiske tænkning med de akademiske værktøjer, som de lærer i videnskabsteori. Anne-Marie Eggert Olsen ser det i sit kursus på første år, hvor hun underviser de studerende i at skrive deres første store opgave på universitetet. De studerende bliver mere og mere usikre på, hvordan man gør. De ønsker en opskrift, og der er godt salg i håndbogen Den gode opgave. Men du bliver ikke akademiseret af at læse en lærebog. Det bliver du af at tænke selv inden for en akademisk institution, siger hun.

»Opgaveretning bliver en meget uinspirerende affære. Når man sidder der med 50 opgaver, hvor størstedelen er skrevet efter samme skabelon, så er man altså lige ved at dø af iltmangel. De tror ikke på os, når vi siger, ’kan I ikke øve jer i at skrive noget, der er fornuftigt og sagligt og lige ud ad landevejen’. De fleste har lært i gymnasiet, at der ligesom er en skabelon for akademiske tekster. Men det er der altså heldigvis ikke – endnu,« siger Anne-Marie Eggert Olsen.

Kontraproduktivt

I en spørgeskemaundersøgelse, som magasinet Forskerforum laver hvert år, peger underviserne samstemmigt på, at de studerendes videns- og refleksionsniveau er faldende. Både masseuniversitetet og det lave timetal har fået skylden. Men det hænger nok snarere sammen med, at underviserne stadig lægger vægt på indre erkendelse og selvstændighed, mens de formelle krav har flyttet sig, mener Laura Louise Sarauw.

»De studerende går efter nogle mål og kriterier for anerkendelse, som mange undervisere ikke synes, de skal have anerkendelse for,« siger hun.

Spørgsmålet er så, om det massive jobfokus, som de studerende har indrettet sig efter, er det bedste for samfundet. Det mener Hanne Leth Andersen ikke. I en ny debatbog, Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden, peger hun og en række andre forskere på faren ved, at uddannelserne nu som deres primære opgave skal tilfredsstille arbejdsmarkedet:

»Der er risiko for, at vi får en forsimplet universitetspædagogik. Der skal jo være mål og en pædagogisk bestræbelse på et universitet. Men når man lægger det fuldstændigt detaljeret ind i et forløb, der skal nå et bestemt sted hen, får man en skole og en elevgørelse, som ikke passer til higen og søgen efter viden og nye indsigter.«

Ingen er uenige i, at de studerende skal have et job, når de er færdige. Men når man ikke anerkender de studerende for at gøre noget, der går videre end studieordningen, risikerer man paradoksalt nok at underminere nogle af de kvaliteter, som erhvervslivet ellers efterspørger, siger Laura Louise Sarauw.

»Jeg arbejder tæt sammen med universitetets iværksætterhus, som underviser i innovation. Hele deres undervisningsform er netop bundet op på, at man skal have mulighed for at gå ud på ubetrådt land og udforske ting, som ikke allerede er udforsket. Men det er meget svært at tilrettelægge forløb i innovation, når kompetencemålene er formuleret på forhånd,« siger hun.

Forsiden lige nu

  • Rapport: Amerikanske agenter bag terrorplaner

    Ifølge en rapport fra Human Rights Watch har meddelere spillet en aktiv rolle i planlagte terrorhandlinger i USA siden angrebet på World Trade Center i 2001
  • Ekspert: Problematisk, at minister ikke vil oplyse om grænserne for FE

    Forsvarsministeren burde kunne oplyse Folketinget nærmere om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste må ifølge loven. FE-loven er så bred og diffus, at det er svært for både de folkevalgte og offentligheden at forstå, hvad den indebærer, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger ekspert
  • FN skal huske at tænke økonomisk i kampen om nye udviklingsmål

    Det er langtfra alle forslag til FN’s nye udviklingsmål, der betaler sig. Kampen mod malaria og tuberkulose gør rigtig meget gavn for pengene, mens forslaget om en fordobling af andelen af vedvarende energi frem mod 2030 er en dyr måde at skære bare en lille smule CO2 på

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for jens peter hansen

Når man læser 50 opgaver lavet efter en skabelon får man iltmangel, skrives der. Ja men så var det måske en god ide IKKE at forlange skabeloner, for det er i høj grad det der dyrkes på universitetet. Se på gamle specialer. Stort set alle bygget op på samme r...kedelige måde. Skrevet i et kedsommeligt sprog og åh så genkendeligt. Skulle nogen studerende finde på at gå ud over den givne formel ville vedkommende ikke bestå eller blive banket ned.
På samme side står der noget om dårlige undervisere. Det forholder man sig sjovt nok ikke til i denne artikel, men mener at fordybelsen er forsvundet. Ak ja. Jo jeg mener godt at man kunne slippe for undervisning, der foreskriver at man skal læse fra side dit til dat og måske gav det mere frit, men så skulle man måske også fritstille de studerendes skriftlige udtryksmåder. Jeg tvivler dog på at det ville blive accepteret. Den undervisning der foregår på universitetet, med gode eller dårlige undervisere, minder mig utrolig meget om den undervisning jeg fik i gymnasiet og universitetet for 50 år siden. At studerende kun vil læse hvad de kommer op i vist ikke nyt, men det hvis den studerende ikke kan det han kommer op i, men kan en helt masse andet som han har fordybet sig i så gives der vist ikke mange point. Det kunne være at undervisningsformen kunne lægge op til flere selvstændige opgaver til de studerende, der således blev tvunget til at levere og ikke kun modtage undervisning, mens underviseren ligeledes måtte søge uden om de 1200 sider han nu for 5. gang gennemgår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Nej, Jens Peter Hansen, hele ideen med universitetet er en bestemt norm, der tilsikrer faglig fordybelse fremfor for aflæring. Selv lærte jeg nu at forholde mig akademisk ved at læse akademiske bøger, der ganske vist var kedelige, fordi fodnoterne bare var litteraturhenvisninger, men som til gengæld lærte mig om denne skrivemåde, så det ikke kom bag på mig, da jeg selv skulle skrive opgaver.
Det er fuldkommen katastrofalt at læse denne artikel! Hvis universitetet dør på denne måde, kan erhvervslivet vinke farvel til alle ønsker om innovation i fremtiden. Autoritetstroen er fatal, når man - som Jens Peter Hansen - parkerer sin selvstændige interesse og egne mål på sit fag hos forelæseren. Jamen, Herregud! På universitetet er man da ikke bundet af sin forelæsers petitum - man kan vælge de bøger, der er indenfor et emne, og opgive dem til eksamen, hvis de bedre trækker i den retning, man ønsker at danne sig. Universitetet er åbenbart i en eksistenskamp, hvor privatistiske kræfter forsøger at gøre sig til herrer over samfundets viden - det har de rige og mægtige altid gjort, og det har vi som demokrati bekæmpet indtil for få år siden - men universitetet er frihedens sted, hvor viden og tanker fører menneskeheden, ikke materialistisk narkomani, frem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

For ikke så mange år siden havde udenlandske studerende på danske universiteter ofte det problem, at de ikke kunne forstå de krav om selvstændighed, som danske universiteter efterspurgte og som danske studerende var i stand til at opfylde. De udenlandske studerende var vant til at gøre som der blev sagt, det vil sige gengive stoffet efter faste af læreren anviste formler. Og på den måde kan man sige, at de havde mere certificerbar viden. De danske studerende derimod havde gennem deres skolegang tilegnet sig en mere reflekterende og diskuterende arbejdsform. Den var ikke så nem at måle og certificere men danskerne klarede sig alligevel fremragende, når de var på studieophold i udlandet.

Med de ændringer, som artiklen beskriver så udmærket, vil udenlandske studerende have færre problemer på danske universiteter end tidligere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Jeg har fanden galemig ikke parkeret noget som helst hos nogen forelæser, men opgiver mit eget helt selvstændige stof hver gang, Peter Hansen.
Noget underviserne ikke er så glade for, da de på den måde jo er pisket til at sætte sig lidt ind andet end det det ved alt om i forvejen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Nu ved Peter Hansen altså mere om den undervisning jeg får på Uni end jeg selv gør. Interessant.Ja han ved endda hvordan jeg lirer lærerens petitum af. Hvis det er en universitær metode, så vil gerne fortælle at så ringe står det altså ikke til længere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Niels Engelsted, det er muligvis, fordi der er en klar forskel imellem, hvad store og små lande har brug for universitetet til. I store lande er der en større mængde at selektere fra, men i små lande må man udnytte kapaciteten optimalt. Derudover er der jo også de tre universitetssystemer i spil: de sydeuropæiske med megen autoritet, de nordeuropæiske med megen lydhørhed (bah!, det er det, der slås i stykker) og de angelsaksiske, der spænder vidt mellem den stærkt individualiserede, højt specialiserede elite og det mere højskole-/seminarieagtige.
Læs dog: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1784358/britisk-pust-til-danske-un... - sådan var det også her engang for 15 år siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jamen, Jens Peter Hansen, jeg er da glad, hvis du opgiver et selvstændigt petitum! Hvis den frihed opgives, er vi ilde stedt.
Jeg skal dog gerne indrømme, at det altid har været meget almindeligt, at man som nyudklækket student formodentlig slet ikke er opmærksom på universitetets fundamentalt anderledes indstilling til viden og videnskabelse, og derfor først efter et frafald og omvalg for alvor er studieklar. Måske det er prisen for afskaffelsen af filosofikum? Det er vel underordnet, sålænge de studerende faktisk indser, at viden og videnstilegnelse aldrig hører op, og at man bare skal kaste sig ud i det. Sådan gør man jo på universitetet: skal man læse en bog på et fremmed sprog, må man lære det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Jo der er ved grød ting på historie der undrer mig. For at komme ind skal man have mindst et sprog på A-niveau ud over engelsk, men der opgives kun litteratur på de nordiske sprog og engelsk. Ingen fransk, tysk, spansk. Så at sige ingen på et hold mener de er in stand til at læse noget som helst på andre sprog end dansk og engelsk. Svensk og norsk jamres der også over. Det sprog de har haft på gymnasiet på A-niveau tør de ikke binde an med. Det er altså ikke meget af den sprogundervisning de studerende har fået af universitetsuddannde gymnasielærere, som kan bruges.
Jeg mener helt bestemt det er pinligt når 75% af et hold ikke har har læst, således at de kan indgå i en givende diskussion. Men visse helt elementære pædagogiske tiltag som at at uddelegere visse opgaver til de studerende viser sig ofte at give pote.
Samtaler, evaluering og vejledning er stort set fraværende.Når opgaven er afleveret og 7-tallet givet er opgaven væk. Et nyt initiativ på historie går nu ud på at samle bacheloropgaver og offentliggøre dem. Ikke for at skrive af, men for at de ikke skal blive gemt og glemt. Et godt initiativ synes jeg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jens Peter Hansen, det sidste, du skriver, eksisterer/-de på RUC, hvor afgangsprojekter fra basis blev tilgængeliggjorte. Man kan altid bruge en opgave, om ikke andet så som inspiration i litteratursøgningen.
Det er afgjort et problem med sprogene, som måske går tilbage til afskaffelsen af mellemskolen, hvor man i den struktur fik flere sprog tidligere, hvis man skulle gå den boglige vej. Sikker sprogbrug kræver rutine, gerne i mange år; men når det kommer til at læse akademisk litteratur kan et mere sporadisk sprogkendskab + grundlæggende latinkundskaber bringe én langt, fordi de latinsk og græsk afledte begreber går igen fra sprog til sprog.

Der synes i dansk skoletænkning at være en barriere, der går ud på, at man kan både lære for meget og for grundigt; men det er da en mærkelig indstilling: jo mere, man ved, jo mere faciliterer man tænkningen og den selvstændige stillingtagen - HVIS man i øvrigt opdrager med kritisk stillingtagen for øje.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Det minder mig om asien. Her har man længe haft dette system. Udenads lære, kanon og det der såkaldte employability.

Min første cola i asien ønskede jeg at drikke - uden is (et stilfærdigt, civiliseret værn imod unødvendig overbud af fremmede bakterier!) Men nej. Det havde de ikke, lod tjeneren mig venligt forstå.
"No hab!"
- "No hab(!) ?
Could I then have a coke with ice and one extra glass please?
"Yes Sir, can hab!"

Sådan er det hele vejen.
Er der så meget som en stavefejl, vil den udbredes hurtigt og effektivt. Men der er mange og meget graverene fejl der desværre også indlæres systematisk. Og denne tendens er nu i færd med at underminere intelligensen, selv i højborgen europa.
Det er en skam men I har selv stemt det ind, husk det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Øjvind Nielsen

Da de europæiske beslutningstagere i slutningen af 90'erne fandt ud af at produktionen begyndte at flytte til Kina, anede de ikke deres levende råd, og havde ingen idé om hvad europæerne nu skulle arbejde med. Men for at det skulle se ud som om, de gjorde noget ved det, fandt de på, at vi alle skulle opbygge et "videnssamfund", hvor det var "kompetencer" snarere end "kvalifikationer" der bestemte ens jobområde og karrierevej. Præcis hvordan man skulle nå derhen forblev uklart, men det var heldigvis også de enkelte medlemslandes ansvar at finde på konkrete tiltag for at implementere visionen. Disse enkelte lande anede heller ikke, hvad de skulle gøre. Men for at det skulle ud som om de havde svarene på rede hånd, gik de - heriblandt Danmark - med fynd og klem ind i opgaven og gav sig til at omkalfatre uddannelserne og arbejdsformidlingen til en fremtid, hvor kompetencerne skulle blive afgørende. På den måde landede der nogle opgaver på universiteterne og de enkelte universiteter og institutter om at dreje studieordningerne ind på et spor, hvor de studerende ikke blot skulle kvalificeres som akademikere, men også gives bestemte kompetencer. Da mange af de mennesker, der skulle gøre virkelighed af denne forestilling selv var akademikere af kvalifikation og ikke anede, hvad deres egne "kompetencer" mere specifikt var, slog de op i de dyreste konsulenthåndbøger, de kunne for fat på, og skrev de mest passende floskler herfra ind i studieordningerne. For at det skulle se ud som om, de havde styr på det (dét med kompetencerne). Efter på den måde at have fucket rundt med nogle skrivebordsillusioner om en fremtid, vi nu ved aldrig bliver til en holdbar løsning på "beskæftigelsesproblemet" (altså spørgsmålet om hvad vi skal lave, når vi er blevet for fine til at sy vores eget tøj og bøje vores eget stål), sker der nu det uheldige, at en generation af unge, som aldrig har fået at vide at alt dette blot er spil for galleriet, begynder at strømme igennem universiteterne. Og præcis som overskriften siger, så gør de det de får at vide de skal. De finder løsninger på at få det til at se ud "som om" de er kompetente, så de senere kan få en administrativ stilling, hvor de kan se ud som om de laver noget eller en konsulentkarriere, hvor de hjælper andre med at få deres inaktivitet til at se ud som om den producerer værdi. Alt imens de europæiske statsledere strammer og strammer og strammer for at komme ud af en krise, der består i at ingen laver noget af virkelig værdi.

Er dette vestens svar på sovjetunionens vinter - lige før det fuldstændige kollaps?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Uddannelse til dumhed

Sarauws tankevækkende afhandling kan læses på:

http://curis.ku.dk/ws/files/34279254/LLS_PHD_AFHANDLING_ENDELIG_UPLOAD_a...

og diskuteres bl.a. her:

http://professorvaelde.blogspot.dk/2011/08/kompetencebegrebet-ny-phd-afh...

http://cbsobserver.dk/uholdbart-naar-kompetence-defineres-af-markedet

Da jeg i 1980'erne fungerede som dekan for de humanistiske institutter på RUC – det var i Bertel Haarders første regime – blev de humanistiske dekaner presset til at holde et møde i Ålborg med organisationsrepræsentanter for private arbejdsgivere. Bertel havde den kongstanke, at humanisterne skulle rette ind efter erhvervslivets behov.

Til vist nok alle dekaners overraskelse sagde repræsentanterne fra Dansk Arbejdsgiverforening, at de helst så, at vi koncentrerede os om det, vi var dygtigst til, nemlig at uddanne de studerende fagligt-akademisk. Så skulle virksomhederne nok senere, når humanisterne fandt beskæftigelse inden for det private erhvervsliv, lære dem det, der skulle til, for at fungere dér.

Siden er det jo gået den anden vej. Arbejdsgiverne har vænnet sig til at betragte de højere uddannelser som en skattefinansieret, gratis og direkte produktionsfaktor. Meningen med universiteterne er ikke (længere) at forske og uddanne indtil højeste vidensniveau, men at levere professionsrettet arbejdskraft. Når der tales om 'verdensklasse', tænkes der ikke på viden og indsigt, men på konkurrenceevne.

I den optik er der ikke plads til Humboldt. I stedet har vi fået Bentham. Tænk over det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Jeg mener at undervisningen på UNI for det meste er OK, men moderne er den ikke, og synes jeg underlig atomiseret. Hvis underviserne virkelig var interesserede i hvad de studerende fordybede sig, så ville de nok ikke styrte ud af døren så snart lektionen var overstået. Det billede, man måske havde af en Oxfordprofessor, der havde dybsindige samtaler med sine studenter uden for undervisningstiden, kan man godt droppe. Forholdet mellem underviser og studerende er for det meste yderst professionelt dvs afmålt i minutter og upersonlig. Vejledning er afmålt og sandt for dyden ikke særlig dybdegående og i visse tilfælde bare en praktisk gennemgang af hvordan tilmelding- og afleveringsproceduren er. Det er dog muligt at nå de fleste undervisere per e-mail.
Nu kunne man så tro at mange faldt igennem og ikke bestod, men det er der forbavsende nok ikke. Jeg mener det i snit er under 10 % og heraf er der nogle der blot har forladt eksamen. I øjeblikket har jeg 4 lektioner om ugen og undervisning af en nyudnævnt professor. Fin levende undervisning.To svar på e-mail og underskrivning af petitum er den vejledning jeg har fået her. I mit bachelorprojekt har jeg ingen undervisning, men en såkaldt personlig vejleder. To samtaler på 7 minutter og 3 korte e-mail svar og underskrivning af petitum er hvad jeg har fået til mit bachelorprojekt, og så er den vejledning til en side.
Så det med selvstændigheden og egen fordybelse eksisterer i bedste velgående. På den måde er universitetet i alle tilfælde fjernt fra folkeskolen, hvor omsorgen for den enkelte elev efterhånden tager længere tid end den egentlige undervisning. Det kan gerne være at studenterne spørger om det er noget man kommer op i til eksamen, men det kan jo være, fordi de har konstateret, at det meste af underviserens litteratur slet ikke eller kun i ringe grad er relevant for overskriften på det udbudte kursus. Den lidt smartere student har selvfølgelig regnet ud, hvad det er, der er underviserens spidskompetance og derfor ved han hvilke områder man kan se stort på og hvilke der er vigtige at kunne, for klare sig til eksamen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Luka Dalum

Som studerende på RUC på 5. år, kan jeg kun delvist genkende artiklens påstande. Det skarpe fokus på institutionel anerkendelse overser den almindelige anerkendelse mellem elever og lærer, eller eleverne imellem i dagligdagen. Min vurdering er, at den prestige og anerkendelse, der ligger i at være reflekteret og engageret i høj grad er motiverende og opfordrer de studerende til at læse uden for pensum og forfølge egne interesserer. Det kan jeg mærke på egen krop.

Det gode studiemiljø eksisterer stadig - men manglen på institutionel anerkendelse genkender jeg til dels.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

"...Men efter politisk krav tager de nye studieordninger udgangspunkt i nogle bestemte jobmuligheder. Alle elementer i uddannelserne skal pege frem mod de funktioner, de studerende skal kunne varetage på arbejdsmarkedet senere hen.

»Det er nogle ganske bestemte ting, de studerende skal leve op til. De nye studieordninger lægger op til, at alt det med at være selvstændig og proaktiv, selv opsøge viden og dykke ned i stoffet bliver nedprioriteret til fordel for nogle relativt specifikke anvendelsesmål. Det sender også et signal til de studerende om, at de udelukkende får anerkendelse for at interessere sig for det, der står i studieordningen, i pensum og i eksamensspørgsmålene,« siger Laura Louise Sarauw."

Blandt problemerne med en diskussion som denne, er at man næppe kan sammenligne to universitets-studier med hinanden, fordi der oftest er yderst forskellige formål og indhold.

Det er derfor højst tænkeligt, at jeg er farvet af at min egen uddannelse (jura) er ret konkret og meget lidt filosofisk, og derfor i høj grad mest hensigtsmæssigt at målrette, men personligt har jeg svært ved at se, hvorfor det skulle være forkert, at man i et vist omfang er nødt til målrette universitetsuddannelserne direkte mod de job-muligheder, der er efter endt studie.

Som Luka Dalum nævner gælder det jo om, selvstændigt at læse "uden for pensum" og forfølge de emner, man selv finder særligt interessante.

En bachelor- eller kandidatgrad kan jo naturligvis aldrig få til formål på nogen måde at skulle grave ud i hjørnerne at samtlige interessante og relevante emner, på samme måder som PhD eller professorater.

Derimod må et generelt formål være at demittenten er bibragt en høj grad af viden på (ihvertfald) et vist højere akademisk niveau, som han/ hun har fået pligt til at udbygge og vedligeholde omfanget af på egen hånd, efter den allersidste eksamen, og efter afleveringen af kandidat / bachelor-specialet, ud fra den viden og de værktøjer, man forhåbentligt har tilegnet sig under studiet.

Dette er i hvertfald inden for min branche et "must" hele livet efter studiet, hvis man skal gøre sig nogen forhåbning om et tilfredsstillende virke som uddannelsen er rettet i mod. At læse uden for pensum og forfølge egne interesser" , er ligeledes noget jeg i høj grad på studiet oplevede tilskyndelse til - om ikke før, så i hvertfald ved speciale-skrivning ( der jo som bekendt fortsat er en del af studiet).

@ Rahbek

Hvis man undrer sig over, at Luka kaldte studerende for "elever" kan det meget vel skyldes, at man dybest set er en elitær snob - i stil med at sige en person "renovationsassistent" - i stedet for skraldemand, osv..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Luka Dalum

@Lise Lotte

Ganske interessant, hvordan at fokusset på sproglige fejl jeg lavede i en tekst jeg skrev på et minut, mens jeg drak kaffe, snakkede med en kollega og tænkte på hvornår det nu var svømmehallen lukkede om tirsdagen, fuldstændigt fjerner fokus fra indholdet, og i stedet insinuerer jeg bare er blevet hjernevasket og ikke kan se, hvordan jeg er blevet underlagt en målorienteret tænkning og bare skal suge præcis den nødvendige viden ud af forskerne/lektorerne/underviserne/lærerne.

Et snedigt trick, der fordrejer debatten! Eller også har Peter ret i, at du bare er lidt snobbet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Luka, du har selvfølgelig ret.
Men du må forstå, at vi gamle hunde blev overrasket, da de studerende for et tiår siden begyndte at omtale sig selv som elever, og bruge ord som lektier, klasse, og frikvarter. Verden forandrer sig, og man må bære over med dem, der kommer fra en anden tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Lige hjemkommet fra undervisning på UNI, kan jeg sige at jeg ikke har den bærbare med, men skriver ned i en mappe. Så gammeldags er jeg nu på det punkt. Spørgsmål ud på holdet.:"Og hvem var så Hørup, altså Viggo Hørup". Vi var fire ud af 28 der vidste det. Vi de gamle som er over 60 var de eneste som kendte til ham. Under kernepunkter i historie i gymnasiet står der, dansk demokrati i perioden fra 1776 til 1914.
Ingen af de unge historiestuderende vidste det og hvad så kunne man sige. Alligevel synes jeg det ville være en god ide hvis man havde lidt med sig fra gymnasiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Luka Dalum

Helt i orden, Niels. Jeg skal nok bære over med jer. :)

I øvrigt er vi da gentagende gang blevet mindet om af lektorerne på RUC, at vi ikke må kalde os selv elever, så den sproglige konvention om at det hedder studerende eksisterer vist stadig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Fagskoler når der uddannes til fag, erhvervsskoler når der uddannes til erhverv.

Sigtet med et universitet må være det almene, det universelle, det altidige. Sigtet må være at tilvejebringe en ramme for kritisk tænkning og kritiske tænkere. Hvad andet end ønsket om kritisk tænkning, kan begrunde universiter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie Eggert Olsen

Der er mange måder at lave skole og universitet på, og jeg ved ikke, om nogen isoleret ser er bedre end andre. Hvad jeg finder beklageligt er, at FORSKELLEN på skole og universitet er ved at forsvinde på uddannelsessiden. Dermed forsvinder for det 1. en forskel i typer af faglig autoritet. Den akademiske faglighed er kollektiv, og jeg savner at have plads til at præsentere - og øve! - den i undervisningen. Men den er også ultimativt bundet op på en meget gammeldags kriterium, der har med sandhed at gøre, og det vil jeg bare så nødigt af med. Employability, dvs. i sidste ende profit, er sådan en kedelig erstatning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Med hensyn til Viggo Hørup så var han såmænd omtalt i den artikel, man skulle have læst til de pågældende to lektioner. Der stod sågar at han var grundlægger af dagbladet Politiken og at Willumsens statue af ham stod i Kongens have. Artiklen var ikke lang, 26 sider. Alligevel vidste de unge historiestuderende ikke hvem den gamle nisse var, selv om statuenaf ham i artiklen blev fremhævet som en forvarsel til en ny og mere ekspressiv form for kunst og et eksempel på at det borgerlige ejerskab af byrummet,( monumenter i borgerskabets byrum var artiklens indhold), var ved at krakelere . Jeg kunne altså konstatere at for det første aner de unge ikke hvem ham Viggo var, og for det andet at de sgu heller ikke havde læst den korte lektie ret godt, eller mere sandsynligt, slet ikke.
Jeg synes de unge er særdeles søde og rare, men hvis man ikke åbner en bog, så kan det blive svært for underviseren at inddrage de studerende og så er flere undervisningstimer vel nærmest spild af tid..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

En artikel på 26 sider? Jo, den er skam alt for lang for de studerende at læse. Især hvis de har ikke har fået korrekt introduktion til hvordan man læser en fagtekst om netop Hørup mv.

Var der arbejdsspørgsmål til artiklen på de 26 sider?

Unge mennesker i dag (mener jeg) kan ikke klare at læse en artikel på 26 sider selv, uden at læreren mv. har givet dem en retning, en guide, til hvor og hvordan de skal læse den. De kan ikke selv tænke, Hørup er vigtig, før at nogen peger det ud for dem. Men er Hørup virkelig så vigtig? Og hvad han betydet for dansk demokrati hvis han da har betydet noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Nu handlede opgaven ikke om Hørup, men om monumenter og hvilket byrum borgerskabet skabte og hvilken udfordring det var at Hørup blev sat i Kongens Have. Man forudsætter i artiklen at man ved at en venstremand ikke er en højremand fra borgerskabet, at venstre efter systemskiftet overtager den politiske magt. Systemskiftet forklares ikke men forúdsættes værende læseren bekendt. Om Hørup er vigtig eller ej, jo det er han da for at forstå kampen om byrummet som en også politisk kamp og Hørup er vel med Politiken med til at sætte dagsordenen under forfatningskampen og ikke mindst i modstanden mod militarismen. Eller skulle jeg sige : Hvad skulle den gamle ged nytte??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Olsen

Jeg kan ikke undlade at trække på smilebåndet over ironien når der drøftes fordybelse og reflektion.

Impact factor / 'Publish or Perish' er professorernes boss.

Artiklen rejser et meget interessant problem men den snakker om symptomerne ikke sygdommen. (Der er rod i kausaliteten.)

anbefalede denne kommentar