Virksomhedernes grandiose fortællinger

Danske virksomheder er ramt af en grandiositet, der udtrykkes i visitkort med helt fantastiske titler. Den storslåede vision, ufejlbarligheden og de urealistiske forestillinger om egne evner og betydning lever i og skabes af de fortællinger, virksomhederne producerer til både egne medarbejdere og udenforstående – fortællinger, der presser medarbejderne til at være enestående hver evig eneste dag

Legos mission er bl.a. ’at inspirere og udvikle børn til at tænke kreativt, ræsonnere systematisk og udnytte deres potentiale for at skabe deres egen fremtid og dermed udnytte menneskets uendelige muligheder’.

Som kommunikationsrådgiver har jeg været med til at iscenesætte topchefer, og jeg har brygget modhistorier, når vi har været ’under angreb’ fra pressen.

Jeg har marcheret gennem virksomhederne med intranet, stormøder og bannere, der slog fast, hvor fantastisk det var at arbejde i virksomheden. Mellem linjerne sagde vi, at det var mere end ok at arbejde 50 timer om ugen. Vi gør jo en forskel, vi er på en spændende rejse sammen, og vi ændrer verden til det bedre, samtidig med at vi gør dét, vi er sat i verden for: at skabe værdi, tjene penge.

Virkelighed eller fantasi?

Kommunikationsindsatsen spænder fra lødig, men yderst selektiv fortælling til de langt mere komplicerede manipuleringer med virkeligheden – og dermed menneskers tanker og følelser.

Der er noget grandiost over vores kommunikation. Den udspringer af et forholdsvis uskyldigt ønske: at tiltrække og ’fastholde’ medarbejdere og kunder samt at opnå accept fra omverdenen.

På alle kanaler, de interne og eksterne, udslynges et budskab om det særlige ved at være ansat eller kunde her. Det er medarbejderne, der gør os unikke, hedder det tit i de floromvundne beskrivelser på vores websider.

Men selvsamme mennesker oplever, at f.eks. beskrivelsen af de fleksible arbejdsvilkår er ren fantasi. Arbejdet fylder alt, og stress, tomhedsfornemmelse og i sidste ende fremmedgørelse tager bolig i én.

Imens kan man så høre de fantasifulde og selvforherligende beskrivelser af alt det gode, som virksomheden gør. Fraværet af genkendelse er total.

Pas på, værdiprocessen kommer

Flere gange har jeg oplevet en kommunikationschef overbevise ledelsen om, at det er tid til at lave en ’værdiproces’. Virksomhedens værdier bliver ofte forsøgt fundet frem, som var det sandheder, der bare skal graves op af virksomhedens muld, og det sker i en total iscenesættelse, hvor man fra ledelsens side foregiver at være interesseret i medarbejdernes oplevelser og følelser. Værdierne er nemlig en form for formuleret virksomhedskultur, der skal bruges i fremtidige fortællinger fra kommunikationsafdelingen.

Er værdierne hentet hos medarbejderne, kan de ikke modsiges – de er jo 100 pct. ægte. Via en såkaldt bottom up-proces spørges repræsentanter fra alle medarbejdergrupper i forbindelse med workshops om, hvad deres oplevelse af virksomheden er, og hvad de mener, den skal stå for. En såkaldt værdiproces, hvor medarbejderne desværre ofte blot deltager som rekvisitter i et på forhånd nøje tilrettelagt profileringsprojekt af ledelsen og kommunikationsafdelingen, har samme værdi, som når vi i vores private liv sender vores navn til numerolog.

Corporate storytelling

Virksomhedens budskaber præsenteres ofte i en slags faktion (fakta og fiktion blandet sammen) i corporate storytelling. Den bruges både eksternt i kommerciel sammenhæng og internt som en del af det at udøve ledelse. De fleste kommunikationsfolk ynder at sige, med en vis stolthed, at al kommunikation er en ledelsesdisciplin.

Vi er taleskrivere, spindoktorer og andre former for producenter af fortællinger, herunder de modfortællinger, som kritiske journalister mødes af. Kritisk journalistik kan punktere den identitet, som vi forsøger at konstruere internt i virksomheden. En negativ pressehistorie bryder vores storslåede boble. Og derfor befinder pressefolkene i virksomheden sig i en endorfin-rus.

Jeg kender den selv alt for godt. Vi tænder på undtagelsestilstand og angreb, og vi føler os bekræftede, når en journalist har skrevet en positiv historie. God presseomtale i Børsen, og man er dagens mand i firmaet, måske fordi man har fået spejlet de interne selvfede forestillinger via ekstern omtale.

Virksomhedens primære formål – at skabe værdi – konflikter med andre dagsordner, f.eks. forbrugerrettigheder, etik og sociale hensyn. Vi går på kompromis med sandheden for at få en historie i pressen, for at motivere medarbejderne til at yde mere og for at spejle os i topledelsens anerkendelse.

Drømmen om at gøre en forskel

Virksomheder er ofte opsatte på at fortælle historien om, hvor uundværlige de er. Denne eksterne historie er imidlertid i høj grad rettet mod egne medarbejdere, i kommunikationsjargon kaldes dette for autokommunikation. CSR, socialt ansvar og omtanke, er derfor stadig modeord. Fænomenet er formuleret af Jesper Højberg Christensen, en guru inden for kommunikationsverdenen. I bogen Når forretningen kommunikerer skriver han:

»Min oplevelse er, at politikerne i stigende grad har behov for at handle og tale som erhvervsledere og legitimere hele reguleringen af den offentlige sektor med effektivitet og økonomi, mens erhvervsledere omvendt mere skal handle og kommunikere som politikere og legitimere sig med bæredygtighed og sociale og menneskelige hensyn for samfundet.«

Fiktion på formularer

Grandiositeten, altså de urealistiske forestillinger om egen formåen, herunder at man skulle være den eneste, der kan, lever i missioner og visioner og værdier. Her er et par eksempler fra nogle virksomheder, jeg dog kun kender udefra:

Legos mission: »At inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden. Vores vigtigste formål er at inspirere og udvikle børn til at tænke kreativt, ræsonnere systematisk og udnytte deres potentiale for at skabe deres egen fremtid og dermed udnytte menneskets uendelige muligheder.« Ikke så lidt at tage æren for.

Deloitte har rodet mission (virksomhedens raison d’être, nutiden) sammen med vision (det fremtidige, målet), men det er der nu mange, der gør, og ofte smelter mission og vision helt sammen.

En bid af Deloittes vision lyder: »Deloitte er anerkendt for at sætte standarden i revisions- og rådgivningsbranchen.«

Det er vist standarden med tryk på sidste stavelse. Problemet med denne vision er, at den implicit stiller et kompromisløst krav til Deloittes ansatte: Hver eneste ansat skal jo ’leve værdierne’, som det hedder i kommunikationsjargon, og være med til at nå målet, visionen. Derfor skal hver enkelt ansat sætte standarden, hver eneste dag.

Deloittes vision er en trussel om ekskludering af de ansatte, der ikke kan sætte standarden. Der er ikke plads til modarbejdere, som Jesper Kunde skrev i sin bog Corporate Religion. Men når virksomhedens brand søges hævet til en religion, bliver medarbejderne missionærer, der ikke må tvivle på projektet én eneste dag. I stedet må de tvivle på sig selv, i det skjulte.

Dekonstruer fortællingerne

Virksomhederne og deres hære af kommunikations- og pressefolk må gerne pakke budskaberne på websites, pressemeddelelser, reklamer, intranet, afdelingsmøder og medarbejderblade ind i et format, der indeholder en fortælling, et dramaturgisk virkemiddel, der gør budskaberne levende og sammenhængende. Men det skal være sandt.

Måske skal landets kommunikationsafdelinger og de mennesker, fortællingerne har betydning for, dekonstruere virksomhedens fortællinger og starte forfra, i sandhedens tjeneste?

Stephan Sabinsky er cand.mag. og seniorkommunikationsrådgiver. Han har de seneste syv år været ansat i en række store, danske rådgivnings- og producentvirksomheder, som han her ønsker at holde anonyme

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Hvad kan man forvente andet, end at en kommunikationsrådgiver fa koncernerne, beskæftiger sig med indpakningen? Intet andet. Strategien - profitten - tager andre sig af. Fremmedgørelsen ligger ikke først og fremmest i flosklerne, overdrivelserne og vi-gørelsen. Nej, den ligger først og fremmest i profittens regimente. Du arbejder ikke først og fremmest for at tilgodese menneskelige behov, men for at sikre virksomhedens overlevelse i kampen mod andre virksomheder. Kapitalakkumulationens alfa og omega. CSR er kamuflage. Missionen er taktik og strategien, visionen, er mere profit og mere monopol. Det skal alverdens management-sniksnak dække over. Det er nødvendigt, fordi profitten æder vores eksistensbetingelser op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Reklameguruen, mesterpropagandisten og kommunikationseksperten Joseph Goebbels viste hvordan man manipulerer effektivt. Medier var et klaviatur, der stod til disposition. Siden er det goebbelske doktrin blevet alt-dominerende. Så skidt som samtlige professions-propagandister, fra begyndere til de virtuose, er stolte over, at netop de er et effektivt klaviatur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Konstrueret virkelighed er en del af den moderne forbrugers "virkelighed"

individ baseret selviscenesættelse kraver den pumpede fortælling. En fortælling der gør at den enkelte moderne forbruger kan dope sig selv med selvindbildt lykke - i en verden der bliver mere kompliceret og kræver man har en IQ på 120 for at kunne være med.

- Her er den gode gamle opskrift; Brød og skuespil - det der skal underholde og fjerne fokus fra smerten over kun at være en ordinært menneske.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Tak til Sabinsky for en fin beskrivelse.

En tanke:
Kan man manipulere med virkeligheden ved at fortælle sandheden?

En anden tanke:
Hvis ordkunstnerne og kommunikationsmagerne overtaget sprog og samtale, og folk bliver ordløse og stumme, vil de så ikke på et tidspunkt--som andre ordløse--bare begynde at slå?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Sjov artikel.

Forfatteren er bare forkert på den i den forstand , at alle i virksomheder m v er helt på det rene med, hvad der er "politisk korrekt fiktion" og hvad der er de underliggende mere barske realiteter

Da man f eks i sin tid i et forsikringsselskab i København lavede en masse enkeltmandskontorer om til kontorlandskaber for at pare penge - så kørte man en kampagne med , at man ville af med"celle-kontorerne" (association til fængselsceller) og lave åbne "kontor-landskaber" (association til landskaber med frisk luft, natur sol og sommer o s v) - alle medarbejdere vidste hvad realiteterne var , og at beslutningerne endegyldigt var truffet, men opfinderne af "celle-landskabs spindet" troede faktisk,at de med deres "geniale fortælling"havde overbevist folk om det henrivende i kontoromlægningen.

Forfatteren til artilen behøver ikke at være bekymret - folk er ret kvikke til at "lugte lunten" .

Forfatteren kan måske på længere sigt være bekymret over, at man efterhånden ikke vill spilde penge på alle disse fantastiske "fortællinger" al den stund, at de ikke narrer nogen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

Fin artikel, omend stoffet er velkendt - men der kan - i mine øjne - næsten ikke gøres nok for at udbrede kendskabet til bedraget og misbruget.
Jeg vil gerne anbefale Corinne Maiers bog "Goddag til dovenskaben" .....som ydermere anviser en vej til nedbrydning af dette misbrug - nemlig: Spil med, men vær doven. ..... De vil aldrig opdage det - det er nemlig grandiositetens akilleshæl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Niels Engelsted.

Sandheden kan ikke meddeles for den er ikke en fortælling. Det er der imod et opgør med og enden på fortællingen og dets moralske omdrejningspunkt.
Når nogen fremfører påstande om sandheden kan man være sikker på en ting; De har den i al fald ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Heinrich R. Jørgensen, en fremragende observation, der ydermere har den pointe, at substantiveringen af adjektivet også tingsliggør på en måde, som muliggør en farlig relativering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Andreas og Heinrich, nogen har godt nok læst nogle kloge bøger eller været på kursus, hva?

At sige sandheden betyder på almindeligt mennesketsprog at komme med sande udsagn og det betyder på almindeligt menneskesprog at komme med udsagn, der er rimeligt i overensstemmelse med kendsgerningerne.

Var det dig, der tog småkagerne? Fortæl sandheden!

Det er noget alle børnehavebørn forstår. Og voksne med. Også jer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels,

jeg er klart over, at det hovedsageligt er filosoffer og andre rhetorikere der er optaget af at udtrykke hvad der er sandt, og hvad der ikke er.

Andre nøjes med at forholde sig til deres egen (subjektive) virkelighed ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone Christensen

Fin artikel!

Synes det går hen og bliver en kende ulækkert, når en virksomhed fører deres medarbejderer bag lyset ved diverse 'Værdiprocesser' og foregiver at være reelt interesseret i deres oplevelser og følelser.
Et er at forsøge at forgive noget i offentligheden og pressen, noget andet er at manipulerer egne medarbejdere.
Man kan vist roligt sige at 'den kloge narrer den mindre kloge' i det her tilfælde!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Legos mission er bl.a. ’at inspirere og udvikle børn til at tænke kreativt

Hvorefter Lego sender et hav af dedikerede samlesæt på markedet, som kræver at børnene holder klodserne samlet i en pose sammen med samlevejledningen. Jeg har sågar set flere børneværelser -børnehaver hvor eksv. sørøverskibet står til pynt på øverste hylde...

...men æskernes illustrationer har talt til bedste-, forældrenes eller pædagogernes konformitet og deres pengepung.

...heldigvis samle mange børn alle klodserne i én stor kasse hvor så desværre halvdelen ligger hen som ubrugelige specialklodser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Regeringsgrundlaget
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regerings...
starter med: "Danmark er et fantastisk land".

Her er kommunikationsstrategien nået helt til tops. Til Danmaks største virksomhed, Staten.

Meningen er, at ordene skal bygge én op. Man skal sige dem for sig, mange gange, så bliver de virkelighed. Selvrosen, selvpromoveringen, selvfedheden, selvoptagetheden, selvglæden, strømmer ud af alle ommunikationsrådgiveres prægning af tidens ånd. Man bygger sig op, ved at iklæde sig lånte fjer og signalere postulerede værdier, udstille sig større, højere, flottere end man er, men ordene i sig selv ,mener rådgiverne, kan løfte én op til de højder, ordene angiver. Fup og fidus, siger det lille barn, der overværer kejserens fremvisning af de værdibasere og fantastiske nye regeringsklæder, der slet ikke er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hr. positivist Heinrich – her er lidt guffe-guffe for fysikere, filosoffer og filologer – en historisk overlevering, som et menneskeligt modspil til ”virksomhedernes grandiose fortællinger” – en sandfærdig fortælling, disse latterlige oppustede jakkesæt og overuddannede gymnasiaster i erhverslivet - der i propagandaens tjeneste normalt misbruger sproget - kunne lære en hel del af - en genuin omgang positivistisk videnskabsteori –

”Det er med opvask, som det er med sproget: Vi har snavset opvaskevand og snavsede viskestykker, og alligevel lykkes det at få tallerkener og glas rene. Tilsvarende har vi i sproget uklare begreber og en, uvist hvorfor, indskrænket logik i dets anvendelsesdomæne, og alligevel lykkes det med sprogets hjælp at bringe klarhed i vor forståelse af naturen” – hvor kapitalismens grandiose løgnehistorier passer fortræffeligt ind i billedet – bortset fra det med klarheden – den sørger vi selv for, thank you very much (tilføjelsen er min) …

Werner Heisenberg: ”Del og Helhed” samtaler i atomfysikkens periferi”. København, 1971.

Niels Bohr er her i fuld gang med opvasken og filosofien i en bjerghytte, på skiferie i Alperne 1933 sammen med Heisenberg, von Weizäcker m.fl. – ”i al sin subjektive virkelighed” …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

I en lille væsentlig bisætning gøres det klart at det er et i ordets egentligste forstand religiøst tomrum der udbyttes her.
Har 'venstrefløj', og 'post-humanisme' (den socialt konstruerende version you know...) et medansvar for skabelsen af øreligiøst tomrum' ?
Hvis man tager alvorligt hvad der er kommet og kommer ud af munden på folk.... : ja !
Og det er jeg jo fortaler for at man skal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Er 'materialisme' som religiøst/dogmatisk indhold af verdenssyn et marxistisk eller et kapitalistisk fænomen ?
Jeg vil starte med at sige 'kapitalistisk', men er sikker på at der er folk der anerkender kapitalteorien, som synes det er 'deres'....
Så kan jeg vist ikke give mere bold op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Robert kroll - det kan for så vidt være rigtigt hvad du siger, men hvad der endvidere sker er at de folk der er klar over hvad der sker samtidig fratages evnen til at modsætte sig fordi alt er arrangeret i en sproglig sammenhæng der umuliggør andre tankebaner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andersen

Velkommen til virkeligheden.
Vi fattige kunder ved godt I ikke kan gå på vandet
eller så meget andet. Men som en ny start kan I
jo holde hvad I lover, tænke på miljøet og arbejde
mindre (altså dele lidt mere).
Som erhvervsrådgiver ved du sikkert også, at man
ikke skal sætte folks forventninger for højt.
Det er bedre at overraske.

anbefalede denne kommentar