Privatskoler klumper sig sammen

Privatskolerne hævder, at de i gennemsnit har lige så mange ressourcesvage elever som folkeskolen. Bag det gennemsnit gemmer sig en polarisering, hvor privatskolerne enten ingen ressourcesvage elever har, eller også udgør andelen af dem over halvdelen. Det viser en talgennemgang foretaget af Information

To skolegårde, to meget forskellige elevsammnensætninger: Ovenfor Nord-Vest Privatskole på Tomsgårdsvej i NV og nedenfor skolegården på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Ndr. Frihavnsgade på Østerbro.

Tine Sletting

Politikere og borgere skal holde op med at opstille modsætninger mellem folkeskoler og private skoler. I stedet bør de glæde sig over den store mangfoldighed af uddannelsestilbud, som de private skoler bidrager med. Det synes at være budskabet i en stort anlagt kampagne fra de frie grundskoler, der i disse dage præger flere af landets dagblade.

Hvis mangfoldighed betyder enklaveskoler, er København en meget mangfoldig by. Kommunens privatskoler har i gennemsnit 18 procent ressourcesvage elever, men i stedet for at ligge sig op ad gennemsnittet klumper de fleste af privatskolerne sig sammen i enten top eller bund.

Det viser en gennemgang af tal fra Københavns Kommune foretaget af Information. 14 ud af 48 privatskoler ligner eliteskoler med under fire procent ressourcesvage elever. I den anden ende af spektret dominerer de muslimske privatskoler, hvor 10 skoler har mindst 43 procent ressourcesvage elever.

Ifølge Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns kommune Anne Vang (S) løfter størstedelen af de københavnske privatskoler ikke deres sociale ansvar. I den nuværende model modtager alle privatskoler 73 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. En model Anne Vang gerne ser ændret:

»Den sociale segregering er rystende. Reglerne, vi i øjeblikket har på området, giver et negativt incitament til at tage ressourcesvage elever, da de koster ekstra lærerkræfter,« udtaler borgmesteren. Sammen med Københavns Borgerrepræsentation fremlagde hun i sidste uge et bud på et socialt taxameter, hvor staten en del af den finansielle støtte til privatskolerne afhænger af antallet af ressourcesvage elever.

Polarisering

Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, afviser både Anne Vangs forslag, og at der er forskel på elevernes ressourcemæssige baggrund mellem private skoler og folkeskoler.

Ligesom konservative politikere og senest Henrik Christoffersen fra tænketanken CEPOS henviser Kurt Ernst til en rapport fra Anvendt Kommunal Forskning, der udkom tidligere i år. Selv om rapporten konkluderer, at der ikke er markant forskel på elevsammensætningen i private og kommunale skoler, kan den ikke bruges til at afvise privatskolernes polarisering. Forfatter til rapporten seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen siger i en pressemeddelelse:

»Der er en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor forældre med lange uddannelser og høje lønninger udgør en stor del af den samlede forældregruppe. Men samtidig er der også en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor en væsentlig del af forældrene har kortere uddannelser og lavere indkomster end forældre i folkeskolerne.«

Kurt Ernst mener dog ikke, at man skal læse alt for meget i polariteten:

»Jeg vil jo ikke bestride den udlægning som Vibeke Tornhøj Christensen er citeret for,« siger han og forklarer:

»Det kan godt være, at jeg stirrer mig lidt blind på nogle af konklusionerne. Det er enormt svært at måle, om et barn er ressourcesvagt. Jeg forholder mig til gennemsnittet og den overordnede konklusion. Hvis vi maler med den brede pensel, kan jeg ikke se en forskel.«

Faglighed

Forskningschef i tænketanken CEPOS Henrik Christoffersen beskæftiger sig med kvalitet og effektivitet i grundskolen. Hans undersøgelser viser, at den ulige fordeling af ressourcesvage børn ikke er et problem for deres faglige udbytte.

Netop muslimske privatskoler med mange ressourcesvage elever har vist sig at kunne hæve elevernes karakterer over det forventede niveau.

»Der er privatskoler med næste kun etniske grupper, der gør det voldsomt godt, hvor folkeskoler med en lignende sammensætning generelt gør det dårligt,« siger han.Ifølge Niels Egelund, der er professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, har elevernes ressourcemæssige baggrund derimod stor betydning for klassekammeraternes faglige niveau, og det er derfor vigtigt med blandede klasser og skoler. Han mener herudover ikke, at forældrene på de muslimske privatskoler er repræsentative for gruppen af ressourcesvage forældre: »De muslimske friskoler skummer ligesom andre privatskoler fløden. Privatskoler tiltrækker de forældre, der er mest bevidste. Forældrene træffer et aktivt valg, og det der betyder mest, er forældrenes engagement. De forældre, der vælger friskole er interesserede i børnenes skolegang – trods få ressourcer,« siger han.

Journal

Det svære skolevalg

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever, skriver Cevea. Følg 1. kapitel i vores skoleprojekt "En folkeskole for alle" her

To skolegårde, to meget forskellige elevsammnensætninger: Ovenfor (hovedbillede) Nord-Vest Privatskole på Tomsgårdsvej i NV og ovenfor her skolegården på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Ndr. Frihavnsgade på Østerbro.

Foto: 
Tine Sletting

Fakta

Når folkeskolen i 2014 fejrer sit 200 års jubilæum, er det måske ikke længere som en af samfundets bærende institutioner, der bygger bro mellem sociale klasser og kulturelle skel. Information sætter fokus på folkeskolen

Fakta: Ressourcesvage

Københavns kommune uddeler hvert år 93 mio. kroner til byens folkeskoler, efter hvor mange ressourcesvage elever de har.

Betegnelsen ressourcesvag dækker over, at elevens mor eller far er:
- Enlig forsøger
- Kontanthjælpsmodtager
- Førtidspensionist

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Lykke-Olesen

Det vil være den bedste politiske styrkelse af folkeskolen, hvis privatskolerne privatiseres. Det voldsomme dræn af faglige ressourcer vil blive bremset, kommunernes muligheder for at foretage en realistisk planlægning af skoleudviklingen vil blive mulig, og den grundlovssikrede ret til at lade sine børn blive undervist uden for den offentlige skole vil blive fastholdt.
Så: Privatisér privatskolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Tværtimod, Peter Lykke-Olesen: decentraliser folkeskolen, så lærere og forældre får maksimal indflydelse på den lokale skole. Man løser ikke problemerne ved at forringe det, der fungerer - kun ved at forbedre det, der ikke fungerer - men i øvrigt er folkeskolen meget bedre, end sit rygte.
Hvis folkeskolen vil tiltrække de bedste lærere - hvad den ofte gør - må man gøre det attraktivt at arbejde i folkeskolen, ligesom det var, da arbejdstiden netop var behagelig, ferien lang og klasserne små. Hvis man driver veksler på folk, vælger dem, der kan, noget andet at bestille.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Lykke-Olesen

Jeg er helt enig med Peter Hansen i, at folkeskolens lærere og forældre skal have stor indflydelse på den lokale skole - og det skal skoleledelsen vel også!? Jeg er også enig i, at rygtet om folkeskolens mangelende kvalitet er voldsomt overdrevet.
Jeg er derimod helt uenig i, at man ikke løser folkeskolens problemer "ved at forringe det, der fungerer". Det er efter min mening en hyppigt gentaget kliché, som privatskolerne dygtigt markedsfører sig på. Folkeskolen og privatskolen er forbundne kar, så det giver ingen mening at se dem isoleret fra hinanden. Når man politisk giver privatskolerne medvind, giver man samtidig - selv om det ikke er intentionen - folkeskolen modvind.
Kommunens mulighed for at planlægge den overordnede skoleudvikling falder gang på gang til jorden, når forældrene ved en lukning af en skole i stedet overtager den og opretter en privatskole. Ikke at jeg mener, at det er nogen nem proces for forældrene, og heller ikke for at bebrejde dem deres ønske om at fastholde en skole i deres lokalområde. Men det er ødelæggende for folkeskolen som helhed.
Derfor endnu engang: Privatisér privatskolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det må vel være OK at de forældre, der selv vil håndtere deres børns skolegang, får et tilskud til deres skolevalg, som svarer til det, som folkeskolen sparer ved ikke at skulle servicere de pågældende elever.

Det forekommer mig uretfærdigt, hvis man skal betale fuldt ud via skattebillettten til folkeskolen og så bare derudover skal betale fuldt ud, hvis man hellere vil finde en anden skoleform.

Reelt vil man jo derved afskaffe det frie skolevalg for folk med almindelige indtægter ( - kun de suprerige har råd til at betale for privatskole, hvis det offentlige stjæler alle skattepengene til fordel for folkeskolen.)

I øvrigt mener jeg ikke, at hverken staten eller kommunen er bedre til at bestemme over almindelige menneskers børn end børnenes forældrer.

At nogen forældrer ikke kan klare "opgaven" med deres børn kan ikke føre til forbud mod at andre forældrer vælger privatskoler (eller indirekte forbud via økonomisk benspænd).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Lykke-Olesen

Jeg er helt klar over, at der er stor social slagside i mit synspunkt, men det er jo en grundlovssikret ret for forældre, at kan stå for deres børns undervisning selv.
Derimod er det ikke nogen grundlovssikret ret, at staten skal betale dem for at gøre det. I øvrigt lidt sammenligneligt med, at staten ikke er forpligtet til at betale for anden religionsdyrkelse end den, der finder sted inden for folkekirkens rammer.
Men lad nu ikke det forplumre debatten, som for mig at se handler om, at staten kun bør være forpligtet til at betale for den skole, der drives af staten/det offentlige selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man giver ikke privatskolerne medvind, tværtimod er andelen af offentlig støtte faldet fra 85%!
Men det bliver ikke bedre, før folkeskolen afideologiseres og i stedet blot arbejder for at sikre enhver elev de bedst mulige forudsætninger for at blive et frit og selvberoende menneske, der kan indgå i det demokratiske samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen Hansen

Hold kæft - undskyld jeg bander - men hold kæft hvor er jeg træt af at høre ordet ressourcesvag! I det kognitive skema hos de fleste mennesker, er ordet ressourcesvag lig med et menneske der stort set intet evner i varetagelsen af eget liv, og for det barn/børn dette menneske evt. har ansvaret for. Dette viser sig ud i (manglende) opdragelse, kost, kulturelle oplevelser inkl. biblioteksbesøg, indlæring, IQ, fremtidig uddannelse etc.etc.
Vi er enige om, at opdragelsen af børn halter gevaldigt hos ressourcesvage forældre, ikke? De fodrer deres børn med billig og underlødig kost - hvoraf fastfood er en fast bestanddel, deres børn er overladt til Cartoon network etc., og børnene ved ikke hvad et bibliotek er. I skolesammenhænge klarer de sig overordentligt dårligt pga. bl.a. manglende søvn, stress hos den enlige ressourcesvage forælder, dårlig kost, ingen lektiehjælp, indskrænket samfundsviden og dårlig opdragelse, ikke? Er vi ikke fuldstændig enige?
Jeg er såkaldt ressourcesvag. Juhu! Jeg indgår endog i øjeblikket under hele to af de tre indikatorer der hermed kategoriserer personer under denne term. Jeg har haft kendskab til hele tre friskoler/privatskoler, hvoraf mit yngste barn stadig frekventerer (magen til skørt ord skal man lede længe efter!) en sådan. På de tre skoler er der/har der været, en skønsom blanding af 'stærke' og 'ressourcesvage' etniske og ikke etniske danskere, herunder tilhørende div. religiøse overbevisninger eller ingen. Jeg kan vitterlig ikke se et problem! Det helt store problem er jeres fuldstændig misvisende - endda i ekstrem grad - term; ressourcesvag! I er med til at stigmatisere andre mennesker i alvorlig grad med dette ord, for det er ikke småting jeg har oplevet fra især lærere, andre forældre, offentlige ansatte - med andre ord det omkringliggende samfund. Ingen respekt for hverken mine børn eller jeg. Ikke af alle heldigvis, men alt, alt for mange på vores vej i livet. Vi er nemlig ingenting! Vi bor til leje, vi kommer aldrig ud at rejse, vi har ingen bil og vores møblement er ikke videre chikt og moderne. Jeg har ingen uddannelse, endnu, desværre, og vores netværk er ikke særlig stort. Men til gengæld har vi et hyggeligt hjem, vi har altid taget på ture ud i naturen, lavet bål og mad over bålet, eller medbragt den hjemmefra. Taget på skøjteture om vinteren, gratis teaterture, men også betalte selvfølgelig! Vi har ofte været i Det Kongelige Teater - og en enkelt gang i operaen for at se børneballet. Vi holder meget af biblioteker, hvor vi låner BØGER, i stor stil. Vi kommer på museer, når der er noget vi finder interessant. Og mine børn har aldrig måtte se Cartoon networks tegnefilm, for sikken en forvirring og ADHD-lignende flimmertv! Jeg sparer op til dem, når vi som alle andre modtager børnechecken, og disse indgår også til fx. teaterture, og så selvfølgelig tøj etc. Vi deltager i div. skolearrangementer på ligefod med alle andre. Vi er med andre ord helt normale! Jeg kan ovenikøbet - og hold nu fast og kæft i øvrigt - hjælpe mine børn med deres lektier!! Lad mig understrege; vi er alle så forskellige at det er umuligt at kategorisere os på disse måder. For ordet ressourcestærk - ligesom ressourcesvag, er et underligt ord. Hvad dækker det? Ja, uddannelse, egen bolig og bil etc., etc. Jeg kender en universitetsuddannet økonom,der handler det billigste i Netto - uden hensyntagen til økologi. Bare et eksempel. Eller en ung mor hvis madpakke til barnet er en fryd for øjet. Hun er forresten enlig! Eller dem der har det hele, hvis barn får en ualmindelig kedelig og ernæringsfattig madpakke. Nej, jeg har i det hele taget set og oplevet for meget i livet til at sådanne termer kan anvendes. Det er opfundne termer til at stigmatisere andre mennesker, og ligeledes lade andre i fred - for de er selvsagt 'stærke' og dermed en gevinst hele vejen rundt, ikke?.
Til forældresamtaler på en enkelt friskole og flere folkeskoler, har jeg oplevet grov diskrimination der gav sig udslag i total manglende respekt. Mine børn har fået skyld for noget andre har gjort - for er det ikke forventeligt at mine børn er de skyldige? Desuden, hvem tør konfrontere de 'stærke'? Hvilke forventninger er der overhovedet til børn som mine? Det har vitterlig været en kamp nogle gange. Fri os for de ubrugelige ord, og lad friskoler/privatskolerne være i fred! PS. jeg har først netop nu søgt om tilskud til mit barns skolegang, kun, og kun alene foranlediget af skolesekretæren der spurgte om ikke jeg ville have det. Jeg sagde nej, fordi mit barn skal være i et skolesystem, hvor han ikke degraderes i forhold til de andre børn, ved at være 'på tilskud'. For jeg har læst uhyggeligt mange forfærdende indlæg fra mennesker og politikere (er det det samme?), der ikke anser sådan nogle som os for mennesker. Skolesekretæren insisterede, og jeg indvilligede til sidst. Mit barn går på friskole, pga. en grusom oplevelse fra lærer og ledelse på en folkeskole. Han klarer sig i øvrigt over middel!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Peter Lykke-Olesen

Du skriver : ” Men lad nu ikke det forplumre debatten, som for mig at se handler om, at staten kun bør være forpligtet til at betale for den skole, der drives af staten/det offentlige selv.”

Altså – de forældre, der gerne vil have en anden skole til deres børn, skal via deres skatter betale til folkeskolens børn og derudover betale fuldt ud for deres alternative skolevalg .

Det er da rimeligt, at man lader privatskolerne få et et beløb pr elev, som svarer til det beløb folkeskolen skulle have brugt på samme elev ?

Med din model afskærer man folk med almindelige indkomster fra at vælge privatskoler - skatterne er dyre i vores samfund, så privatskolerne vil simpelthen falde bort som mulighed for alle (- bortset dem med fede indkomster).

Rimelighed er ikke et spørgsmål om prokurator-jura og grundlovs-ekvilibrisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Dreyer

Der er da et problem for alle skoler.
Når nu Folkeskolen skal være for alle, hvad gør man så med elever, som af den ene eller anden grund falder udenfor. Medførende uro og manglende læringsmiljø i klasserne.
Naturligvis skal man først afprøve ideerne fra Gunnar Jørgensens opbyggelige Flemming-bøger fra 1940erne: Prøv med kjærlighedens stærke arm.

Men på et tidspunkt må man erkende, at der KAN være enkelte elever, som ikke modne nok til at modtage undervisning.

Håndtering af sådanne elever er særdeles svær, hvis forældrene fra helt fraværende og man mangler muliheden for at rykke den umodne elev en klasse ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Problemet for Folkeskolen kan skrives i en sætning:
"Alt for store klasser"! En lærer har ca. 30 sekunder pr. elev i en time, og det er ikke nok. Mennesker lærer med forskellige hastigheder gennem deres liv og lærerens og skolens tid bør være sådan at man kan tilgodese behovet for tid hos den enkelte! Er der færre elever i en klasse, så kan læreren også i langt højere grad styre konflikter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

Det har intet med store klasser at gøre. Sorry, men alt det data der er om det siger, der ikke er en sammenhæng. Velkommen til virkeligheden. Der er langt til frasernes verden.

Niels Egelund rammer hovedet på sømmet:

»De muslimske friskoler skummer ligesom andre privatskoler fløden. Privatskoler tiltrækker de forældre, der er mest bevidste. Forældrene træffer et aktivt valg, og det der betyder mest, er forældrenes engagement. De forældre, der vælger friskole er interesserede i børnenes skolegang – trods få ressourcer,«

@Peter Hansen
Vi kan tale om ledelse, pædagogik og ledelsesformer - det er fint nok. Men om 30 år er der ikke en folkeskole mere, hvis der ikke radikalt gøres noget ved den problemstilling Niels Egelund ridser op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Bare sådan for god ordens skyld. Gå ind på de pågældende muslimske friskoler og så de "danske". Sammenlign karaktergennemsnittet og man vil blive overbevist om at muslimske skoler har langt igen , hvis de skal på omgangshøjde med de "danske". Nogle enkelte har et pænt snit, men her er der også adgangnsbegrænsning.
På Rådmandsgadeskole er man stolte over at eleverne i 4. klasse læser bedre end landsgennesnittet. Og læsefærdigheden i de små klasser er steget meget siden de hårrejsende tal fra begyndelsen af 90'erne. Ved afgangsprøven går det ikke såå godt på Rådmandsgade. Én af grundene er naturligvi,s at mens læsning i de små klasser er en afkodning af let forståelige tekster ( jo også sværere), men tekster der ikke har en skjult pointe, så er det netop det der er karakteristisk for tekster længere oppe i forløbet. Her har elever med etnisk dansk baggrund jo en kulturel habitus, der er langt hen ad vejen er med til at give et forspring.
Et eksempel på det modsatte har jeg dog også været ude for. Ved læsning af folkeviser var nogle indvandrerpiger pludselig langt mere inde i problematikken end de danske børn. Jo for aftalt ægteskab, blodhævn, æresbegreber og drab var ikke noget gammelt vrøvl fra bedstemor ands tid, men noget de havde et forhold til.Og det scorede de selvfølgelig på.
Hvis ikke skolerne bliver etnisk blandede, så ikke bare bliver der, men er der et A-hold og et B- og desværre også et C-hold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Christoffersen

informations figur (trykt udgave) mangler 24 gennemsnits skoler, ud af 48. det gør figuren manipulerende. definitionen på en ressourcesvag er uklar; er det fx at være enlig forsørger uanset indkomst og uddannelse. er 2 måneder på kontanthjælp mere ressourcesvagt end to år på dagpenge? og hvordan er spredningen i folkeskoler på østerbro ift. nørrebro.

uden disse simple spørgsmål forekommer artiklen manipulerende, må jeg sige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christian Sauer

Søren Kramer: Egelund har ret i at privatskolerne skummer fløden, ingen tvivl om den sag.

;Men det er rent faktisk dokumenteret grundigt, at klassestørrelse spiller en væsentlig rolle for elevernes skoleudbytte. Se her en af de grundigste undersøgelser vi har af spørgsmålet: http://www.ifau.se/Upload/pdf/se/2012/wp12-05-Long-term-effects-of-class...

Kort version: http://www.ifau.se/Upload/pdf/se/2012/r-12-05-langsiktiga-effekter-av-mi...

Undersøgelser, der viser det modsatte, fx Hatties, tager ikke højde for kulturelle forskelle. Der er fanden til forskel på at sætte 60 afrettede indiske børn i een klasse og 60 fritvoksende danske børn.

Undersøgelserne på rent skandinavisk grund viser hinsides enhver tvivl , at børn i store klasser lærer signifikant mindre end børn i store klasser - og at effekten holder længe efter de har forladt skolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

Privatskoler bør først og fremmest være forbeholdt elitens børn.

På den måde gør vi en forskel.

En stor forskel.

Bare spørg Helle, Mette og Margrethe.

De vil kun det bedste for deres børn - ligesom jeg, mine børn går også i privatskole og det glæder jeg mig over hver eneste dag, men jeg er så også blå!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

@ Karen Hansen.

Suverænt indlæg, du har min dybeste respekt og jeg har sjældent læst så god en beskrivelse af en situation, som den du og dine befinder sig i.

Du har journalistiske evner der langt overstiger gennemsnittet af den danske faglige stand.

Håber på det aller bedste for dig og dine børn, og har du lige så stærke mentale kræfter som du kan formulere dig er jeg sikker på det vil gå jeg alle godt.

Pøj-pøj herfra, jeg krydser mine fingre for jer!

anbefalede denne kommentar