Regeringen reddet af et enkelt medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Regeringen kan fremover få svært ved at få Enhedslistens støtte til sine finanslove. Denne gang er det reelt kun ét medlem af partiets hovedbestyrelse som har sikret flertallet. Samtidig er Liste Ø kastet ud i selvransagelse efter finanslovaftalen

Under Nyrup-regeringerne i 1990’erne blev det spøgende sagt, at regeringens liv lå i hænderne på det piercede medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

En henvisning til, at hovedbestyrelsen – ligesom i dag – skulle sige god for eventuelle finanslovaftaler, og til Socialdemokraternes nuværende energipolitiske ordfører, den dengang piercede Pernille Rosenkrantz-Theil, som begyndte sin politiske karriere i Enhedslisten.

To årtier senere må den nuværende Thorning-regeringen sande, at det endnu engang er tilfældet. Ganske vist har det piercede medlem skiftet parti. Men når Enhedslistens hovedbestyrelses i alt 25 stemmer tælles op, er det måske igen kun en enkelt af slagsen som har været udslagsgivende for Enhedslistens støtte til næste års finanslovforslag.

Ganske vist godkendte medlemmerne i Enhedslistens hovedbestyrelse torsdag den 8. november den endelige skitse til finanslovaftalen med stemmerne 15 for og 9 imod (og en fraværende).

Men ukendt for offentligheden manglede kritikerne af finanslovaftalen ved to afstemninger forinden om forhandlingsmandatet blot en enkelt stemme for at binde finanslovforhandlere op på at kræve, at den omstridte løsning for de ledige skulle vare hele 2013.

I stedet har Enhedslisten aftalt med regeringen, at ledige, der mister dagpengene til næste år, får en ydelse svarende til kontanthjælp i seks måneder, hvis de påbegynder en uddannelse.

Ikke forsøgt nok

Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Frank Aaen, ønsker i dag ikke at gætte på, hvad resultatet ville være blevet, hvis hovedbestyrelsen havde stået fast på kravet om et år.

»Så havde vi jo måttet gå tilbage igen. Men det har jeg ikke noget problem med,« siger Frank Aaen.

Ved de to tidlige afstemninger i hovedbestyrelsen om forhandlingsmandatet i slutningen af oktober og starten af november var stemmetallene henholdsvis 12 for og 11 imod (og to fraværende) og 11 mod 11 (med tre fraværende).

Selv om Enhedslistens hovedbestyrelse på det seneste møde altså endte med at godkende skitsen til finanslovaftalen, skete det dog først efter, at en mindretalsudtalelse var blevet nedstemt med stemmerne 15 imod og 7 for – mens to undlod at stemme (men de stemte imod finanslovaftale i den endelige afstemning).

Mindretalsudtalelsen konstaterer, at finanslovaftalen »ligger uden for Årsmødet 2010’s mandat til indgåelse af finanslove med Enhedslisten som deltager«.

På årsmødet i 2010 vedtog de delegerede, at »partiet under ingen omstændigheder stemmer for en finanslov, der opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen«.

Jakob Lindblom, som står bag mindretalsudtalelsen, forklarer i sin blog på Modkraft.dk, at Enhedslisten burde have stået fast og løbet risikoen for, regeringen i stedet indgik en finanslovaftale med Venstre.

»Når vi kom med noget i HB (hovedbestyrelsen, red.), som skulle skærpes, så sagde forhandlergruppen, at det troede de ikke, vi kunne, og så blev det stemt ned. Sådan foregik forløbet, og nederlagene blev taget forlods. Og det er også derfor, at jeg er skuffet. Jeg synes ikke, at der blev forsøgt nok,« skriver hovedbestyrelsesmedlemmet.

Meningsmålinger skræmmer

Lole Møller, som stemte for finanslovaftalen, er uenig:

»Det er jo svært at vide, hvad regeringen ellers ville have gjort. Om den ville være gået endnu nærmere på de borgerlige partier og yderligere havde cementeret VKO’s politiske linje. Modsat kunne det have været, at de borgerlige ikke ville hjælpe regeringen, og så skulle den have udskrevet valg. Jeg synes ikke, at det alternativ er tiltrækkende, hvis man skal stole på meningsmålingerne«.

En anden af kritikerne, Jens Otto Madsen, endte med at stemme ja for den endelige finanslovsskitse, efter først at have stemt for kravet om et års forsørgelse. Selv om Jens Otto Madsen forsvarer finanslovaftalen, advarer han om, at det kan blive sidste gang.

»Jeg tror, at den fløj, som har stemt nej – og vi andre, som i sidste omgang valgte at stemme ja – vil få helt anderledes indpas i forhold til forhandlingsmandatet næste gang. Det er jeg nærmest overbevist om. Det er nemlig ikke noget, vi jubler over. Nogle af os kan forsvare det, mens andre synes, at vi er gået for langt. Men vi skal ikke ud i en sådan situation en gang til,« siger hovedbestyrelsesmedlemmet.

Ligesom under Nyrup-regeringerne har den økonom-uddannede Frank Aaen stået for regnearbejdet under årets finanslovforhandlinger. Frank Aaen erkender, at modstanden ikke skal vokse ret meget mere i hovedbestyrelsen, lokalafdeingerne og blandt medlemmerne, før Enhedslisten – blot halvvejs inde i regeringsperioden – på forhånd får mere end svært ved at trykke på de grønne knapper ved afstemningen i folketingssalen om finanslovforslaget.

»Ja, så har vi et problem. Men vi vil under alle omstændigheder forhandle ud fra de mandater, vi får. Sådan er Enhedslisten indrettet,« siger Frank Aaen.

Enhedslistens hovedbestyrelse skal evaluere forløbet omkring finanslovforhandlingerne på sit næste møde den 8. december.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jean Thierry

Når vi alle har set hvor galt det er gået for SF, så er det uforståeligt at der gøres så meget og kæmpes så hårdt for også at dreje Enhedslisten til højre. Et meget fint parti er i færd med at blive ødelagt, med mindre vi er nok der siger stop.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Hartman

Og husk så lige, at alle os, der debatterer her på informations platform - og læs venligst langsomt de næste ord - vi har adgang til internettet, vi har en bolig, vi har fast indkomst og jeg kan blive ved.
Jeg er helt enig i tvivlen - men der var i mit spejl ikke plads til et nej.
Men jeg mener, at vi gør klar til at stoppe her - 1. maj holder vi for os selv over hele landet - og gør klar til kommunalvalg og regionsvalg - uden valgforbund med nogen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Jeg har tænkt lidt over hvad der går galt for EL. Hvorfor DF havde bedre succes som støtteparti.

Måske er svaret, at EL aldrig har været en seriøs trussel, fordi man har holdt sig til et mantra om ikke at vælte regeringen, men i værste fald lade regeringen vælte sig selv, ved ikke at stemme for finansloven.

Strategien er jo håbløs når regeringen og oppositionen ved dette.

Regeringen har 'spillet' derefter, og har vundet ved at vise, at den er villig til at indgå først en skattereform og derefter finanslov med oppositionen.

DF var til gengæld villig til både at stemme mod en finanslov, og har formentlig også stamina til at ville stille et mistillidsvotum.

Jeg har ikke helt styr på hvornår EL vedtog sin strategi, men på bagsiden af juninummeret af Rød-Grøn anbefaler tidligere minister Torben Lund strategien i en 'Kammeratlig hilsen'.

Måske den hilsen ikke var så kammeratlig alligevel ?

Samtidig har den åbenbare strategi givet Venstre nogle muligheder for at spille med, som partiet ikke ellers ville have haft.

EL burde overveje om partiets politiske rådgiver burde have en fyreseddel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Problemet er nok det, at vi slet ikke reelt har noget socialistisk alternativ til det dybt rodfæstede borgerlige styre, vi i mange år har haft her i landet. EL tjener i den forbindelse som alibi for systemets "demokratiske" fortræffelighed, en slags "sytstemets skødehund". Den bjæffer nok, og det er jo kært, men den hverken kræfter eller mod til at bide til, når det for alvor gælder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Fryd Rækjær

Torben Nielsen: Der er nok kun få i EL der vil nægte, at vi har taget fejl. Jeg synes dog, at sammenligningen med DF er lidt tynd. De fleste af DF's sejre var symbolpolitiske og økonomisk overkommelige.

EL går hver gang til forhandlingsbordet med det udgangspunkt, at der skal være noget at forhandle om - noget der kan flytte samfundet i en mere bæredygtig og solidarisk retning.

Der er altså (som jeg ser det) meget mere på spil, når EL forhandler med regeringen. Og med høje ambitioner for et bedre samfund er det let at blive skuffet.

Som Leif Hartman siger, er grænsen nået nu. Bliver der ikke fundet en permanent løsning på dagpengeproblematikken i løbet af foråret, så skal regeringen ikke regne med EL længere. Det kan ikke være anderledes.

Vi bider ikke. Det er uopdragent. Men vi er heller ikke i snor. Det vil blive tydeligt i 2013.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Der er 3 historiske strategier.

Den revolutionære strategi der siger nej til kompromiser med klassefjenden. (her f.eks. Bakunin & Lenin).

Den reformistiske strategi der accepterer en vej med kompromiser og klassesamarbejde. (her f.eks. Bernstein).

Uenighed om de to strategier splittede for hundrede år siden arbejderbevægelsen, hvor anarkister, syndikalister og kommunister fastholdt den første vej, mens socialdemokraterne slog ind på den anden med det resultat, at de to sider til gavn og glæde for klassefjenden bekæmpede hinanden.

Dette førte under 30'ernes krise og truslen fra fascismen til en tredje strategi, folkefrontsstrategien, hvis princip var, at de progressive kræfter måtte holde sammen om det, som man kunne blive enige om, men under alle omstændigheder holde sammen. (her f.eks. Dimitrov).

Kommunisten Ib Nørlund introducerede folkefrontsstrategien, som han havde set i Frankrig, under folkestrejken i 1943 i Odense, der førte til bruddet med samarbejdspolitikken med tyskerne. Senere var det også denne strategi (og Nørlund), der stod fadder til den succesrige Folkebevægelsen mod EF.

Uden at have noget inside kendskab formoder jeg, at det er denne strategi, som kommunisterne i Enhedslisten stadig forfølger, hvis/når de anbefaler, at man ikke bryder med Socialdemokratiet og SF over finansloven.

Da strategien i praksis kan være vanskelig at skelne fra den reformistiske vej, er det formentlig også den, som mere venstreradikale og anarkistiske medlemmer af Enhedslisten opponerer mod, når de anbefaler et brud med samarbejdet med Thornings regering.

Det er en ældgammel strid, som ikke kan gå væk, fordi begge parter har ret. Det er meget flot, at Enhedslisten overhovedet kan håndterer den. Måske kan man ligefrem kalde det en sejr for folkefrontsstrategien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Det der virkelig kan undre er, at det er lykkedes de radiale at sætte sig så hårdt på den førte politik. Det siges igen og igen - vi gør der, da man skal tænke på alternativet osv. Det skal de radikale så sandelig også. Hvordan er det blevet en uomtvistelig sandhed, der ikke kan udfordres, at de som parti ikke bare kan vælge den modsatte fløj - de risikerer så sandelig også masse af års ørkenvandring igen uden indflydelse, hvis det kommer tl valg. Der er da en hel reel mulighed for et rent VO flertal - jeg ved ikke, hvor ofte de radikale ville få noget at sige der. Et scenarium, der er langt mere skrækindjagende for de radikale fremfor socialdemokratiet fx. Så ja, kortene er ikke blevet spillet klogt, man har lader sig skræmme på de indre fronter og kæftet op på de ydre med bastante udmeldinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

Er det for meget at håbe, at denne "svære stund for partiet" (Jakob Lindblom) får nogen i partiet til at overveje, om det har været rigtigt at i den grad skælde ud på SF og S, som naturligvis i forbindelse med regeringsdannelsen og regeringssamarbejdet med R har været igennem adskillige mindst lige så "svære stunder"?

Her mener jeg faktisk, EL har været Venstres nyttige idioter.

Medtænk gerne Engelsteds analyse ovenfor. Og mandatfordelingen i Folketinget. Og meningsmålingerne.Hvad er klogest i situationen?

Dem, der tror på, at 4 år igen med en borgerlig regering vil overbevise et flertal i befolkningen om, at vi skal en anden vej, er efter min mening naive. Jeg mener - vi har lige prøvet det i 10 år.

Er i øvrigt enig med Vibeke Svenningsen ovenfor i, at man skulle gå hårdere til de radikale. Ikke i regeringen - så regeringen falder fra hinanden - men i den offentlige debat. Johanne behøver fx ikke at skælde ud på "den socialdemokratisk ledede regering", når alle godt ved, at det er de radikale, der har sikret gennemførelsen af dagpengereformen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jeg mener så ikke, man skal gøre det i den offentlige debat. Nogen skulle have kigget Vestager dybt i øjnene og markeret, at fx genoptjeningen var et ufrivilligt krav - og man så godt kunne leve med 2 år. Så bolden var på hendes banehalvdel. Og så var det da frit at vende sig mod de borgerlige. Det er også som at pisse i bukserne kunne at tænke på nu og her redninger - til alle tider er der nogen, der er røget ud af dagpengesystemet. Nogle af dem, der ryger nu, har altså været arbejdsløse i 4 år - og måske fået et ekstra 1/2 år osv - man er nød til at tænke langsigtet og være med til at præge Dk i årene fremover - ellers er det jo blot en gang hovsapolitik, der måske nok er drevet af at ville hjælpe nogle mennesker her og nu, men på sigt kan vise at være et dårligt valgt fokuspunkt - man skal vælge sine kampe med omhu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Og samtidigt skulle de da bag kulissen have opbygget nogle alliancer med fløje i både S og SF - såmænd også DF, hvor man havde valgt et fælles fokus, der skulle kæmpes for. Et tydeligt og konkret fremadrettet mål - ikke bare lidt her og nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karin Bennedsen

Gad vide, om alle 236.860 vælgere, der satte deres kryds ved liste Ø, var klar over, at det ikke er Enhedslistens folkevalgte medlemmer, altså dem, vælgerne har stemt ind i Folketinget, der bestemmer hvilken politik, der skal forhandles om og stemmes på, men derimod den ikke-folkevalgte Hovedbestyrelse.

Fint at EL har medlemsdemokrati. Skidt at partiet ikke også har vælgerdemokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Rygaard

Enhedslisten er med denne finanslov gået væk fra deres smukkeste princip : at man stemmer imod forringelser.
Husk lige billedet af Johanne og Aaen fra lørdag - store smil. Søndag tøsefornærmethed og afstandtagen til aftalen.
Nu vil enhedslisten være ligeså bange for et valg som S og SF , så det våben kan heller ikke bruges mere.
Jeg ville ønske at der var et par stykker af Øzlem`s format i folketingsgruppen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Og så kom virkeligheden på besøg. Man skal føre politik ud fra, hvad og hvordan man får det bedst mulige resultat under givne omstændigheder. Og det har EL så gjort. Fint. Tag en tudekiks og velkommen til verden, hvor bordet fanger og der ikke er ommere med mindre man ikke deltager. Deltag og tag ansvar og stå ved ansvaret. Kritik og diskussion er fint og man kan mene at det man vil - særlig om genoptjeningskravet (som i øvrigt burde være lavt - man betaler rent faktisk til en forsikring - en a-kasse), men som politisk parti også kunne indgå kompromis, handle og gøre sine holdninger så gældende som muligt. Der er rent faktisk andre partier end EL og de skal sådan set også have noget at sige - det hedder demokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Rygaard

Hun stemte efter egen overbevisning imod skatteforliget - deraf formatet Johanne siger en ting og gør noget andet. Manglende format.
Jeg er klar over at tage ansvar (og dermed være klar til at gå på kompromis med grundliggende holdninger )sidestilles med format i den herskende klasses terminologi, som nu er gældende for det samlede folkestyre. Nedlæg lortet, ansæt de arbejdsløse djøffer til at fortsætte den administrative linie som kun fører et sted hen nemlig fascisme.
Hvad tror I den flygtningebørnecheck får af betydning for stemmeafgivning ved næste folketingsvalg.
Vil I så sige at johanne ødelagde det for flygtningene?
I grækenland står fascisterne til 12 % ( foreslår aflivning af udenlandske og handicappede børnehjemsbørn )
Nogen må banke i bordet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bagterp

Tillykke til Ønskelisten. I fik 0,02% mere på lighed på Gini-koefficienten. Samtidig indførte I midlertidig diskrimination af langtidsledige eller andre dagpengemodtagere med akutpakken.

Kan Ønskelisten overhovedet administrere forskellen på lighed og ulighed, når deres folketingsstemmer flyver i hver sin retning?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Karin, gad vide, om alle landets vælgere er klar over, at mange af de "folkevalgte" sidder på små stemmetal, der kun giver dem et tilsvarende tyndt folkeligt mandat. Ved sidste valg havde de "ikke-indvalgte" fra 5.870 stemmer og nedefter, men kom ikke i Folketinget. Dybt nede på taberlisten blev de mødt af de "indvalgte", der kun fik fra 550 stemmer og op. Disse heldige "indvalgte" red ind slæbt på frakkeskøderne af valgets topscorere, støttet af den danske demokratiske model.

Enhedslisten har et medlemsdemokrati, der i høj grad underlægger de "indvalgte" partiets politik. Forskellen til de øvrige partier er mest, at de andre partier ikke på samme måde træffer deres beslutninger lige så offentligt og tydeligt. Det danske demokrati er ikke et folkestyre baseret på de indvalgtes personlige holdninger, men et partistyre baseret på diktat fra hovedkvarteret. Eventuelle fritænkere bliver banket hårdt på plads - så hvor er det lige, at du finder "vælgerdemokrati"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bagterp

Tom Paamand, har du læst Grundlovens § 56?

"Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere."

Ønskelisten er noget af det mest udemokratiske. Alle de personlige stemmer på Johanne Schmidt-Nielsen ved seneste valg var i virkeligheden stemmer på Katrine "husk lige tandbørsten" Toft Mikkelsen og alle de andre fra partiets hovedbestyrelse, som bestemmer - i alt andet end åbenhed - hvad de folkevalgte partikollegaer må sige ja til.

Er det din version af "vælgerdemokrati"? Nej tak. Det er første skridt til en totalitær styreform.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Nej Jakob, jeg aner intet om Grundloven :). Og nej, dit eksempel har meget lidt at gøre med totalitære styreformer, med mindre det meste af verden er sådanne - hvilket de så er. Grundlovens paragraffer bliver sjældent brugt i dagens Danmark, og som hovedregel så kun i omfortolket form. Dette ses specielt i forholdet til EU.

Underligt nok kan folk der kaster sig over ELs version af partidisciplin sjældent se problemerne ved andre partiers versioner af samme - hvilket ellers ville være gavnlig for en generel diskussion om folkestyret af i dag. Hvis man som jeg ikke lider af snærende medlemskab til partier, er det måske nemmere at se dette.

Selv en Grundlov kan (og bør) man ofte fortolke sig væk fra. Således kan MFere netop "frit vælge" at adlyde forskrifter, der strider imod deres overbevisning, og underordne sig ubetinget partidisciplin - eller forskrifter udefra, også fra deres vælgere, såsom til gavmilde hovedbestyrelser i store virksomheder og interessegrupper, eller i eget parti.

Intet i Grundloven hindrer altså en sådan glidning mod en mere totalitær styreform, hvor fx en bank gennem massive pengebeløb kontrollerer sit helt eget parti. Bortset fra at MFere ikke juridisk kan straffes for at stemme modsat (eller følge) sådanne bindinger, da de per lov netop står frit. Men sponsor kan jo blot true med at smække pengekassen i, og MFerne så "frit" vælge at følge den mest givtige vej.

Teknisk set er den nuværende Grundlov et rodsammen af principper fra hhv formyndermodellen og delegationsmodellen, da muligheden for at stemme direkte på partier blev klistret oven på i 1920 - prøv selv at læse op på dette. Meget teoretisk kunne et parti opleve at få nok partistemmer til at komme i Folketinget, men uden at have opstillede kandidater med stemmer på til at fylde pladserne - og hvem "bestemmer" så. Den må jeg vist regne lidt på en dag...

Disse let modstridende omfortolkninger gennem tiden forklarer forvirringen om paragraffens betydning, men hindrer altså ikke at MFere bliver frosset helt ude af deres partiapparat, eller modsvarende bliver belønnet for at være tro partisoldater ved deciderede stemmekøb gennem lønnede poster - fx pladser i statsbestyrelser eller som ministre. Partiet kan også vælge at flytte de lydige til en "sikker kreds", og anbringe de ulydige allernederst på en partiliste.

Nutidige eksempler er Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen fra SF, der begge blev grundigt afstraffet for at svigte partiholdningen. Før dem var det naturligvis VKOere, der blev banket på plads. Her kan du fx se på Søren Pind, der efter et oprørsforsøg mistede al indflydelse i Venstre i en lang periode. Det bedste eksempel på hvor hårdt alle MFere lader sig kontrollere er hvor sjældent de stemmer imod partilinjen, selv hvis de har skiftet parti få dage tidligere - for samtidig har de åbenbart grundlæggende skiftet personlig "overbevisning".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karin Bennedsen

Tom Paamand.

"Det du ser er også det du får."

For Enhedslisten og også SF kan du ikke være sikker på, hvad det er du får, når du stemmer på en af deres kandidater, da begge partier har en organisationsopbygning, der langt hen ad vejen fratager de folkevalgte deres demokratisk tildelte mandat til at træffe beslutninger som del af den repræsentative lovgivende magt.

For SF's vedkommende er Landsledelsens magt måske mindsket lidt under Villy Søvndals formandsskab, og Annette Vilhelmsen ser ud til også at følge VS's linie, hvad det angår, men som vælger kan du alligevel ikke helt vide, hvilke mennesker, der sidder og trækker i trådene i baggrunden.

Den måde at fordele magten i partiet er endnu mere udtalt i EL, hvor folketingsmedlemmerne til stadighed skal 'hjem' til Hovedbestyrelsen og forelægge forhandlingsresultater til godkendelse eller forslag til ændringer.

Og hvor mange af EL's vælgere ved, hvem der sidder i Hovedbestyrelsen og som de i virkeligheden tildeler magten til at repræsentere dem på tinge, selvom de ikke er folkevalgte?

De gamle partier, S, V, K og RV er anderledes organiseret og har ikke en overordnet ledelse, der skal rådspørges eller bestemme hvad folketingsmedlemmerne må stemme JA eller NEJ til i de enkelte sager, så her får vælgerne det de ser.

DF er det parti, der har den mest gennemsigtige partistruktur og dermed det mest klare vælgerdemokrati, for der får man virkelig det, man ser. Desværre er deres politik og politikere så efter min mening temmelig uspiselig, men det er jo en smagssag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Karin Bendsen bare et afklarende spørgsmål.
Mener du at topstyring er bedre end medlemsdemokrati og højt til loftet.
I mine øjne kommer gode ideer mv. mere af en åben debat i "foreningerne" end eksklusioner ol. hvis medlemmerne forsøger sig med andre løsninger end foreningens top er kommet med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karin Bennedsen

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor medlemsdemokrati og vælgerdemokrati nødvendigvis skulle udelukke hinanden.

Som vælger er jeg naturligvis interesseret i at vide, hvem det er, jeg vælger til at repræsentere mig i Folketinget.

Hvis jeg stemte på en af EL's folketingskandidater for at få vedkommende til at repræsentere mig i Folketinget, ville jeg da føle mig noget snydt, når jeg opdagede, at vedkommende i virkeligheden ikke selv kan træffe afgørelser sammen med den øvrige folketingsgruppe, men er underordnet den magtfulde Hovedbestyrelse.

Med andre ord: Det mandat jeg gav kandidaten, gav vedkommende videre til en forsamling, som ikke er folkevalgt og som jeg intet har at gøre med.

Det er efter min mening helt uacceptabelt og udemokratisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Karin,
"Hvis jeg stemte på en af EL’s folketingskandidater for at få vedkommende til at repræsentere mig i Folketinget, ville jeg da føle mig noget snydt, når jeg opdagede, at vedkommende i virkeligheden ikke selv kan træffe afgørelser sammen med den øvrige folketingsgruppe, men er underordnet den magtfulde Hovedbestyrelse."

Men nu hvor du har opdaget det, Karin, kan du lade være at stemme på en af Enhedslistens kandidater næste gang.

Iøvrigt er noget uforståeligt vrøvl, du fremturer med.

Grundloven siger, at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres overbevisning. Det gælder stadig. Ingen hovedbestyrelse kan bestemme et folketingsmedlems stemmeafgivning mod dets overbevisning.

Men hvis det er folketingsmedlemmets overbevisning at hun skal stemme i overensstemmelse med medlemsdemokratiets beslutning, så er dette i fuld overensstemmelse med grundloven. Grundloven forbyder ikke partidemokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@ Karin:

Nu har Enhedslistens medlemsdemokrati aldrig været nogen hemmelighed, så dem der stemte personligt vidste på forhånd hvordan partiet fungerede.

Desuden har Enhedslisten altid slået sig op på at være et parti, der hnadlede kollektivt, og ikke et spingbræt for individuelle ambitioner. Personerne er slet ikke så vigtige i Enhedslisten som politikken er. Derfor fører Enhedslistens kandidater heller ikke personlige kampagner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karin Bennedsen

Niels Engelsted

Personligt ville jeg aldrig stemme på et parti, hvis magt ligger hos en ikke-folkevalgt hovedbestyrelse eller landsledelse, men det forhindrer selvfølgelig ikke andre vælgere i at gøre det. Sådan er demokratiet jo.

Det er naturligvis ikke rart at tænke på, hvad der ville ske, hvis et parti med Enhedslistens organisationsstruktur fik flertal i Folketinget, for det ville i princippet betyde enden på vælgernes demokratiske indflydelse.

Du har naturligvis ret i, at Grundloven ikke forbyder partidemokrati eller partityranni for den sags skyld, som jo heller ikke er et ukendt fænomen, når alle folketingsmedlemmer forventes at følge den partilinie, der er lagt på forhånd af gruppen.

Men een ting er partilinien i folketingsgrupperne, som er gennemsigtig for vælgerne qua kendskabet til partiernes politik og de folkevalgtes holdninger, en anden ting er uigennemsigtigheden, der hersker i EL, fordi al politik løbende bliver vedtaget bag lukkede døre i den udemokratiske Hovedbestyrelse, hvis medlemmer ikke er folkevalgte.

Enhedslisten har medlemsdemokrati, men er ikke vælgerdemokratisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Det vigtigste er vel gennemskuelighed. Når nu selv Karin har opdaget, at ELs hovedbestyrelse overraskende nok i høj grad bestemmer partiets politik, så indgår dette faktum i om de får hendes stemme eller ej. Tilsvarende ved vælgerne, at Landbrugsrådet fungerer som taleskrivere for Venstre, og Dansk Industri for De Konservative. SF og Socialdemokraterne bliver holdt i ørerne af fagbevægelsen - og alt dette ved vi på forhånd.

Tilbage står blot Karins børnetro på, at hun gennem sin folketingsstemme direkte styrer et partis politik, så hun ikke behøver at melde sig ind ind i sit udvalgte parti. Korrekt nok gælder dette i udpræget grad for DF, hvor medlemmerne stort set ingen indflydelse har - men ellers er denne popularitetstest kun et af elementerne. Grundloven forsøger som nævnt også at favne partiernes indflydelse på den politik de står for. Og Grundlovens ord gælder ikke kun dem, som I er uenige med.

Alternativt skulle partierne fungere som hule skaller med upolitiske funktionærer, der konstant søgte efter de populæreste synspunkter, der kunne give dem maksimalt med stemmer. Men som systemet er bygget op, kan et partis dygtigste ideologer sagtens være helt umulige som folkelige politikere. Mens de mest salgbare i partiet intet kvalificeret rummer, bortset fra nemt genkendelige navne. Og dette er nutidens Danmarks paradoks og problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karin Bennedsen

Rasmus Kongshøj

Vi har jo alle lov til at stemme efter vores overbevisning eller bare efter, hvordan vi føler på valgdagen og har det i maven, men personligt tror jeg ikke, at hovedparten af de 236.860 vælgere, der satte sit kryds ved liste Ø i 2011 overhovedet har en anelse om, hvordan EL er organiseret, og derfor heller ikke ved, at partiet ikke har vælgerdemokrati.

Derfor synes jeg der er grund til at gøre opmærksom på den mangel hos EL, som de jo ikke selv fortæller potentielle vælgere om: Stem på Enhedslisten og du ved ikke, hvem der bliver din repræsentant på tinge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@ Karin:

Og Enhedslistens medlemsvalgte bestyrelse, der står til ansvar for sine beslutninger hvert år på et offentligt tilgængeligt medlemsmøde er altså et demokratisk problem?

Hvordan har du det så med den måde politik bliver vedtaget i de andre partier? Her har vælgerne da hverken indsigt eller indflydelse; den er udliciteret til en lille lukket kreds af spindoktore og partipanpere.

Der er i øvrigt ingen der forhindrer Enhedslistens folketingsmedlemmer i at stemme imod partilinien - de skal nok bare ikke regne med at blive stillet op igen.

Den demokratiske indflydelse, du frygter ville forsvinde, hvis en valgt betyrelse skulle fastlægge flertallets politik, har aldrig eksisteret. Som vælger har man ingen indflydelse på den førte politik, det eneste man har er valget mellem nogle "pakker" hvis indhold er fastlagt på forhånd. Det du efterlyser lyder som direkte demokrati, og de eneste, der ønsker at bevæge samfundet i den retning er - Enhedslisten.

Du virker meget fortørnet over at Enhedslsitens medlemmer følger partilinien. Men er det ikke også et demokratisk problem hvis man som vælger har stemt for en bestemt politisk linie, og det så viser sig at dem der er kommet i folketinget på ens stemme bruger mandatet til at føre en anden politik?

Det vigtige er trods alt den førte politik, og ikke hvilke enkeltpersoner der fører den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@ Karin:

Enhedslisten stiller op på en prioriteret liste. Det betyder at man rent faktisk som vælger meget let kan forudsige hvilke enkeltpersoner der kommer i folketinget på ens stemme.

Enhedslisten stiller op som parti, og ikke som enkeltpersoner. Derfor bliver der heller ikke ført personlige kampagner, hvor listens kandidater konkurrerer indbyrdes.

anbefalede denne kommentar