Uligheden er gemt i skattely

Statistikkerne over ulighed – både nationalt og globalt – har en slående mangel: De kan ikke tælle de formuer, der er gemt væk i skattely og ikke kan ses. Uligheden er derfor langt større, end vi går og tror, da der er skjult formuer svarende til USA og Japans bruttonationalprodukt

En analyse fra Tax Justice Network viser, at der ved udgangen af 2010 var ophobet mindst 21.000 milliarder dollar ubeskattet i skattely som f.eks. Jersey.

Stefan Wermuth

Den stigende ulighed i samfundet er de seneste uger blevet diskuteret i offentligheden. En vigtig debat, særligt også hvis man ser på den fortsatte store, globale ulighed. Diskussionen overser dog et væsentligt element, nemlig at uligheden er betydeligt større, end de officielle statistikker viser. Få vanvittigt rige gemmer enorme formuer i skattely – formuer, der ikke optræder i de officielle statistikker, fordi de er skjult for offentligheden og ikke mindst for skattemyndighederne.

En analyse fra 2012 af James Henry fra forskningsnetværk Tax Justice Network viser, at omfanget af penge skjult i skattely er enormt. Hans analyse viser således, at der mindst er ophobet 21.000 milliarder dollar ubeskattet i skattely ved udgangen af 2010. Altså langt over 100.000 milliarder kroner, eller hvad der svarer til USA’s og Japans bruttonationalprodukter tilsammen. Dette er kun et konservativt estimat af de finansielle værdier gemt i skattely. Dertil skal lægges ejendomme, yachts og andre ikke-finansielle værdier ejet gennem konti og selskaber i skattely.

Analysen er den mest omfattende af sin art og anvender solide metoder og kilder fra IMF, Verdensbanken, FN, centralbanker, m.fl. Tallene er ufatteligt store, og derfor er rapportens metoder lagt åbent frem med en klar opfordring til institutioner som IMF, Verdensbanken og OECD til at bruge deres store analysekapacitet til at undersøge skattelyenes rolle i den globale økonomi. Det er der stort behov for.

Formålet med at skjule formuerne i skattely er at undgå at betale skat, eller fordi man af andre årsager vil skjule pengene. Det er både ejeren og direktøren i den globale virksomhed, den rige arving, den mexicanske narkobaron, den afrikanske diktator, den russiske oliemilliardær og den korrupte politiker, der bruger skattely til at skjule formuer.

Den skjulte ulighed

De nye tal for formuer i skattely sætter den globale ulighed i et helt nyt lys. Tax Justice Network estimerer således, at næsten en tredjedel af al privat rigdom i verden alene er ejet af 91.000 mennesker, eller hvad der svarer til 0,001 procent af verdens befolkning. Dertil kommer, at de næste 51 procent af al rigdom i verden er ejet af 8,4 millioner mennesker, eller hvad der svarer til blot 0,14 procent af verdens befolkning. Der er altså en lille gruppe superrige mennesker, der har samlet enorme formuer i skattely uden for offentlige registre og ikke mindst uden for lovens og skattemyndighedernes rækkevidde – og efterladt 19 procent af al privat rigdom til resten af os.

Konsekvenserne for opgørelsen af uligheden er fatale. De gængse opgørelser af rigdom, fattigdom og ulighed i det enkelte land overser, at de rige og de superrige har endnu større formuer, end de officielle statistikker viser, fordi en stor del af deres værdier er skjult for skattemyndigheder og statistikkerne. Det betyder, at både i Danmark og andre rige lande, men også i udviklingslandene, er uligheden langt større, end statistikkerne umiddelbart afslører.

En stigende ulighed

Udviklingen i indtægter viser en klar stigning i ulighed. I USA er indtægten for den rigeste 1 procent fordoblet fra 1980 til 2010, indtægten for den rigeste 0,1 procent er tredoblet, og indtægten for de rigeste 0,01 procent er firdoblet. Samtidig er indtægten for de resterende 90 procent af befolkningen faldet med 5 procent. Denne stigning i indtægtsulighed burde man kunne genfinde i statistikkerne over formuer, men det er ikke tilfældet. Forklaringen er formentlig, at de superriges øgede indtægter er skjult i skattely, hvorfor den øgede ulighed i formuer ikke ses.

De skjulte formuer kommer ikke alene fra de rigeste lande. For 139 lav- og mellemindkomstlande, heriblandt en række udviklingslande, har en superrig elite akkumuleret 40-50.000 milliarder kroner i skattely. Det er sket i en periode, hvor mange af disse landes offentlige sektorer har lånt sig til nærmest statsbankerot, har solgt en stor del af de statsejede selskaber og gennemført strukturtilpasningsreformer – ofte til større fordel for multinationale selskaber og en lokal elite end for landets udvikling.

Skuffeselskaber

Skattely bruges ikke kun af superrige enkeltindivider. Også multinationale selskaber benytter skattely til at unddrage sig skat, ofte inden for lovens rammer. Stort set alle multinationale selskaber er således massivt til stede i skattely. Ikke med produktion og aktiviteter, men med skuffeselskaber, der kan flytte selskabernes overskud fra dér, hvor det produceres, til et skattely, hvor de ikke skal betale skat og ikke skal aflægge regnskab.

På den måde forsvinder der omkring 5.000 milliarder kroner i kapitalflugt ud af udviklingslandene hvert år, hvoraf størsteparten er multinationale selskabers skatteunddragelse. Hvis disse formuer blev beskattet, ville det give en årlig indtægt større end den samlede internationale udviklingsbistand.

Vi betaler regningen

De superrige individer og de multinationale selskaber løber fra skatteregningen og overlader den i stedet til alle os andre almindelige mennesker og små og mellemstore selskaber, der betaler vores andel af skatten og dermed bidrager til de fælles goder i vores samfund. I Danmark og andre udviklede lande har dagsordenen efter finanskrisen været nedskæringer i de offentlige udgifter. Udgangspunktet har således været, at de offentlige pengekasser er tomme, og sundhed og uddannelse derfor må holde for.

I udviklingslandene er konsekvenserne endnu mere dramatiske. Her betyder krisen og de manglende skattebetalinger, at hospitaler og skoler slet ikke bliver bygget. Alt imens vokser indtægterne og formuerne for verdens superrige elite, og de multinationale selskaber oplever stadig stigende overskud, lønninger og udbytter til aktionærerne.

For at gøre noget ved den globale ulighed, både inden for de enkelte lande og mellem rige og fattige lande, er det helt nødvendigt at holde skatteunddragerne ansvarlige, når regningen skal betales. De skal – ligesom små og mellemstore virksomheder og almindelige lønmodtagere – være med til at betale skat og betale regningen for vores alle sammens velfærd og udvikling.

Gennemsigtighed er påkrævet

Helt centralt står en stærk indsats mod de skattely, der hjælper selskaber og superrige med at gemme deres formuer. Løsningen er større gennemsigtighed i formuerne. Det skal gøres klart, hvem der er de egentlige ejere af formuerne i skattely.

Skattely er selvstændige lande og jurisdiktioner, som det ofte er vanskeligt at få til at samarbejde. Men hvis EU, USA og andre stærke aktører vil stoppe skattelyenes negative rolle, kan det gøres ret simpelt. De fleste personer og selskaber, der anvender skattely, kommer fra USA og EU, og mange af de mest anvendte skattely er tæt forbundet til USA, Europa og særligt England. EU kommer i december med et forslag om at styrke udveksling af informationer om skatteforhold og sortliste skattely med en række sanktioner mod skattely, der ikke samarbejder. Hvis EU og USA sanktionerer skattely og f.eks. stopper offentlige indkøb fra selskaber placeret i skattely, vil det få øjeblikkelige konsekvenser for skattely. Det vil kunne sætte en stopper for en massiv skatteunddragelse til glæde for både velfærdssystemerne i Danmark og andre rige lande og ikke mindst sikre finansiering af uddannelse og udvikling i verdens fattigste lande.

Skal vi løse den store, men dybt nødvendige opgave at komme uligheden til livs, er det vigtigt, at vi får et reelt og retvisende billede af forskellen mellem rig og fattig. I den forbindelse er det vigtigt, at vi får adgang til og gennemsigtighed i de mange formuer skjult i skattely rundt omkring i verden. Lykkes det os at lukke skattelyene og skabe større gennemsigtighed, vil det være et stort skridt i retning af at mindske den globale ulighed og skabe et mere retvisende billede af den globale og nationale ulighed, for uligheden er større, end vi går rundt og tror.

 

Vagn Berthelsen er generalsekretær i Ibis

Rapporten fra Tax Justice Network kan læses her: http://www.taxjustice.net/cms/upload/pdf/Price_of_Offshore_Revisited_120722.pdf

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Skattely er en neoliberal præmis vi alle acceptere.

Verdens nosseløse ledere har snart opbrugt deres demokratiske legimitet.

Ingen tør udfordre neokapitalismens destruktive adfærd ..
Selv om den sidste store finanskrise med al tydelighed viste markedet; - ikke er modent nok til at forvalte menneskehedens samlede formue.

Kom nu Obama !!!
Show us that we can .

Det er på tide USA og EU går forest når det handler om at justere det økonomike flow og hvordan den forvaltes

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jasper Jacobsen

Vigtig artikel, tak for det. Det må være på tide at erkende at de magtstrukturer der herskede under monarkiet ikke har ændret sig - de er bare blevet mindre synlige. Men størrelsen af de her absurde velstandskoncentrationer kom ærlig talt bag på mig. På den anden side, i en verden hvor ulighed er strukturel og alt er til salg - inklusiv den lovgivning vedtaget af de politikere vi vælger, er det vel en naturlig konsekvens. Det er artikler som denne der tager mig endnu et skridt tættere på et disengagement i forhold til det såkaldte "repræsentative demokrati" vi tror vi har i dag. Sagt på en anden måde: Hvis det er sådan jetonerne i det globale pokerspil er fordelt, så vælger jeg ikke at spille.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

I hele den vestlige verden må befolkningerne gå ned i løn og pension, arbejde længere eller døje arbejdsløshed med reduceret understøttelse, skoler, hospitaler og plejehjem må acceptere nedskæringer.
Alt sammen fordi vi har økonomisk krise og alle må bære byrder.

Alt det er en pervers løgn og blodig hån sålænge disse gigantiske bjerge af sorte penge i skattely findes, accepteres og forties.

Inden Corydon, Vestager eller Hjort Frederiksen næste gang åbner munden om den økonomiske nødvendighed bør de udtale deres fordømmelse af disse forhold højt og længe.

Ellers burde journalisterne afbryde dem og vi andre bare vende ryggen til i foragt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man skal lige være opmærksom på, at de mange penge i faktisk omløb ville forårsage en inflation uden lige - fordi de jo reelt ikke modsvares af realværdier i verden.
Man bør derfor for alles skyld indføre en verdensvaluta, gerne virtuel og uden anden funktion end at 'veje' pengemængderne, så kun det, der kan gøres rede for, kan omveksles til nye nationale valutaer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Karsten Aaen, jeg tænker kun på, at en pengeombytning ikke længere blot kan være lokal eller regional, hvis man skal ramme sjufterne verden over - og hvis man ikke gør det, vil resultatet være en fatalt tippet balance.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

En sådan kraftig skattenedsættelse, af de multinationale selskaber, som der jo her har været tale om, må have givet en masse arbejdspladser.!

Så en pludselig skattestigning, må jo så tilsvarende give en kæmpe global arbejdsløshed, - eller hvad.?
Måske kan Liberal Alliance eller Venstre fortælle, om det bliver tilfældet.?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen

Sådanne mennesker får aldrig nok! De er besat af grådighed.

http://en.wikipedia.org/wiki/Sheldon_Adelson

Please read more of this scathing reserach at:
http://www.sourcewatch.org/index.php?title=Koch_Industries
Kochroaches! And they are libertarians.
"The Koch brothers use their considerable wealth to bankroll the right wing, including the Tea Party. This serves the purpose of furthering not only their right-wing ideology but also their bottom line. Koch Industries has a lot to gain from gutting government oversight and electing candidates who oppose government regulation, especially in the oil-and-gas industry."[40] Carrk & others have identified "at least $85 million the Koch brothers have given to at least 85 right-wing think tanks and advocacy groups over the past decade and a half."
David H. Koch ran for Vice President on the Libertarian Party ticket in 1980.
In 2010, Koch Industries was named one of the United States' top 10 air polluters in a study released by the University of Massachusetts at Amherst’s Political Economy Research Institute.
Organizations and think tanks that have been supported by the foundation include: Americans for Prosperity, the Heritage Foundation, the Cato Institute, the Institute for Humane Studies, Citizens for a Sound Economy, the Mercatus Center, the Reason Foundation, and the Manhattan Institute, among others.
Koch wields significant influence on climate change and other issues by direct federal lobbying.
Politicians attending their 'conferences' include Governors Haley Barbour and Bobby Jindal; Senators Jim DeMint and Tom Coburn and Representatives Mike Pence, Tom Price and Paul Ryan.
Supreme Court Justices Antonin Scalia and Clarence Thomas have attended these events. According to Salon, "Thomas claimed he just made "a brief drop-by" at the Koch brothers' January 2008 Palm Springs political retreat to give a talk; in fact he was reimbursed for four days of “transportation, meals and accommodations” by the Federalist Society. Thomas and Scalia then voted to rule that corporations were people in the 2010 Citizens United decision..."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav B. Hessellund

”Tallene er ufatteligt store, og derfor er rapportens metoder lagt åbent frem med en klar opfordring til institutioner som IMF, Verdensbanken og OECD til at bruge deres store analysekapacitet til at undersøge skattelyenes rolle i den globale økonomi.”

Ja, det kan man jo håbe vil ske – men man skal nok ikke forvente for meget i den retning.

Men til en begyndelse kan vi konfrontere vores egne politikere med problemet ved enhver lejlighed, og fx benytte senatoren Catos metode. Han afsluttede alle sine taler - uanset emne - med ordene ”I øvrigt mener jeg, Karthago/skattely bør ødelægges.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Ludvigsen

Trods alle nazisternes dumheder havde de måske alligevel ret i en påstand.
Hvis vi skaffer os af med samfundets parasitter vil vi med stor sandsynlighed får et bedre samfund og måske vil et ”tusindårsrige” efterfølgende fremkomme.
Nazisterne troede fejlagtigt, at parasitterne skulle defineres ud fra racemæssige parameter. Måske skal det i alt sin enkelthed defineres ud fra økonomisk magt.
Hvordan ville verden se ud, hvis de 0,1 procent rigestes formue tilfaldt et fælles globalt kriseorgan?

Enten ville det hjælpe ellers også ville nye parasitter fremkomme. Hvis der bare kommer nye parasitter vil dette imo betyde, at der ikke findes et eneste argument for, at opretholde nogen form for civilisation i denne verden, da love og regler for fællesskabet kun sikre de absolut rigeste deres mulighed for, at snylte videre på samfundet og efterlade alle andre med færre og færre midler.
Så bør vi i stedet for være vores egen lykkes smed og alle regler og love ophæves, da de jo bare er en forhindring i at realisere os selv. Så må målet vel være kaos og en ekstremistisk form for anarkisme.

Det eneste jeg er sikker på er, at det ikke giver mening at forsætte som nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Arendal

Vi kan start med at folket driver egen bankvirksomhed. Dvs. at vi selv organisere og administrere, lån og opsparing hos hinanden og til lave renter. Udlån lidt højere end indlån for at det kan løbe rundt. Alt overskud vil tilkomme os alle. Hvis nu hele landets befolkning var med, vil de eksisterende grådige banker forsvinde af sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Arendal

Vi kan start med at folket driver egen bankvirksomhed. Dvs. at vi selv organisere og administrere, lån og opsparing hos hinanden og til lave renter. Udlån lidt højere end indlån for at det kan løbe rundt. Alt overskud vil tilkomme os alle. Hvis nu hele landets befolkning var med, vil de eksisterende grådige banker forsvinde af sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Det er klart, at et sådan hul kun tolereres, fordi der er massive interesser i at bevare det, og dem, der høster fordel af disse skattely er de samme, som har magten og forbindelserne til at beskytte dem.

Uden at behøve at rulle den helt store konspirationsteori ud, så er der ikke desto mindre en form for 'uhellig alliance' mellem politikere, multinationale aktører, den finansielle sektor og mere eller mindre kriminelle bagmænd, der har brug for steder at hvidvaske deres sorte penge.

Hvis politkere over een kam virkelig havde interesse i at komme dette problem til livs, havde de nok gjort det for længst. De er jo ikke sene til at slå ned på sort arbejde og anden bagatelsnyd hos den jævne mand.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Der er masser af huller i hegnet for folk, der har tjent formuer på fup og fiduser og gerne vil skjule fortjenesten for skattefar.

Der er ligefrem firmaer, der tilbyder dem deres assistance på nettet.

Prøv at søge under EMEA Corporate Services - så skal I bare se løjer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

"Det er jo fuldstændig vanvittig det her.!

At vi har politikere og medier, der ikke forsøger at standse dette vanvid, er en forbrydelse mod menneskeheden.!"

Jamen vores politikere får da deres del af kagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

De globale klimafornægtelser og de globale skattefornægtelser, udløser de samme håbløse frustrationer i een, - så man må vel antage, at det er de samme kræfter, vi her er oppe imod.!

Iøvrigt mener jeg, at kapitalismen, som økonomisk drivkraft, bør afskaffes.!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Jeg har brugt eftermiddagen paa at bage en tudekiks til alle de bedroevede kommentatorer der vemodigt/melankolsk velvilligt har ladet sig indhylle i denne raeddelige historie.

Peter Hansen er den eneste der grynter.

Hvis vi ser paa store formuer er der to ting der er vigtige set fra samfundets synspunkt:

Det ene er, at dem der ejer disse store formuer bestyrer dem paa fornuftig vis. Lad vaere med at investere i fantasifostre: Ingen jernbanelinier til bagsiden af maanen, undlad at opfoere verdens hoejeste bjerg i Nevadaoerkenen, og goer ikke forsoeg med zebraer som erstatning for heste. Nogle vil selvfoelgelig mene, at det ville vaere langt bedre hvis erhvervsminister Anette Vilhelmsen drev landets 10 stoerste virksomheder i stedet for de nuvaerende ejere. Selv tror jeg ikke paa det. Det ville nok gaa an men ikke helt lige saa godt som hvis de nuvaerende private ejere bevarer kontrollen.

Det andet er, at de indkomster de store formuer genererer ikke bliver spildt paa alt for meget luksusforbrug. Noejes nu med en enkelt Ferarri, en rimelig lystyacht og et par stuepiger.

Det sidste kniber pudsigt nok mest i KommunistKina - medens der i Europa og i nogen grad i UK og USA hersker noget stoerre beskedenhed.

Saa vejen frem er klar. Vi skal i gang med noget kulturexport til Riget i Midten - janteloven naar den er bedst: "Dit resultat er kun godt hvis det ogsaa gavner faelleskabet" skal formidles til den tycoon, der lige har faaet bygget en diamantbesat tronstol ind i sin nye Rolls Royce.

Er der nogen der stadig er utilfredse? Her hvor fedtafgiften fjernes kan jeg nok vove at love smoer til kiksen oveni.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Niels Engelsted, nej jeg har ikke sniffet. Peter Hansen argumenterer for at nogle af disse formuer - maaske endda en betydelig del - er "penge gemt i madrassen", og jeg fortsaetter i samme spor.

Selvfoelgelig skal skattesnyd bekaempes, men de penge der er gemt i madrassen, har nationalbankerne for det meste allerede trykt igen, og paa den maade goer skattesnyderne ingen skade.

Daarlige realinvesteringer og overdrevent luksusforbrug skader derimod samfundet, fordi der spildes ressourcer.

Saa ja jeg blev fristet til ironi over igen at hoere historien om hvor godt det ville vaere hvis vi kunne faa fat i de rige snydetampes penge - den er naesten lige saa roerende som naar de liberale klynker over de mange socialnassere velfaerdsstaten frembringer. Begge disse problemer skal adresseres - naar vi ikke har andet at lave. Det mener jeg nu i hoej grad vi har med en ungdomsarbejdsloeshed i sydeuropa paa 50 %.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

@Henrik

Citat dig:
-"men de penge der er gemt i madrassen, har nationalbankerne for det meste allerede trykt igen, og paa den maade goer skattesnyderne ingen skade.

Hvis banken trykker flere penge - er det så ikke ens betydende med at de der er bliver mindre værd ?
- Altså inflation.

Så nogen skade gør de rige jo - ved at tro - at bare vi tager nok til os selv - så laver banken jo bare nogle nye.
At de så bliver mindre værd - er jo kun et problem med dem der ikke har så mange - jeg har heldigvis købt guld og oliekilder for pengene :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Lasse Damgaard

Nu er jeg ikke en fuldt udrustet nationaloekonom, saa jeg maa noejes med snusfornuft:

Hvis nogen snyder for 1000 kr. i skat og gemmer dem saa godt i madrassen at de glemmer hvor de er, og staten saa trykker 1000 kr. og bruger dem til at fylde "hullet" med, mener jeg ikke disse to handlinger i sig selv vil generere inflation. (Hvis jeg var en rigtig oekonom havde jeg sagt alt andet lige).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

"Man bør derfor for alles skyld indføre en verdensvaluta, gerne virtuel og uden anden funktion end at ‘veje’ pengemængderne, så kun det, der kan gøres rede for, kan omveksles til nye nationale valutaer."

Den funktion havde guld engang (før 1971) og det var katastrofalt at gå bort fra dette sunde princip.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

@Henrik.

I gamle dage - den gang man brugte guld som betaling det kosteligste metal mennesket kender- var der en udbredt falskmøtning der gik åp at spæde guldet op med andre metaller.
- Man så og siger - strakte de guldet lidt længere - eller slog nogle flere mønter - der var jo efterspørgelse på dem.

Så et gram purt guld kunne måske først forlænges med 1/10 gram andet metal- Herved var lykken gjort. man havde nu 1,1 gram "Purt" guld

- Kongen kunne jo blive rig - han hade både kobber og nikkel - og blandet med guld blev disse metaller pludselig meget mere værd - og kongen garanterede jo for han var den eneste der måtte slå "Purt" guld til mønt...

Når så vennerne skulle have gaver - for det fik man den gang. Vennerne kom med soldater og vin - kongen mønt med selvportræt.

Med tiden kan vi jo se at det kosteligste metal er blevet til noget værdiløst papir - fordi vennerne hele tiden skal have flere mønter.
- Inflationen har altså rod i feudalsamfundets vennetjeneste økonomi.

Så når der bliver pumpet flere kontanter ud - bliver dem der er der i forvejen mindre værd.
- Og det er stadig væk kun kongen der må lave mønt.
Selv om jeg har en udemærket printer og noget fint papir - så må jeg ikke det.

Spørgsmålet er så bare om den garanti kongen giver for sit "pureste" guld nu også holder ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Henrik Brøndum,

Nej f- uldt udrustet nationaløkonom er du tydeligvis ikke. Men det skal du ikke høre et ondt ord for, så længe du bevarer din snusfornuft intakt og holder din egen sti ren.

De sorte penge, der er "gemt i madrasserne" er ikke særligt svære at få frem i lyset, så længe der er tale om danske kroner. Det kræver kun en pengeombytning som den, der fandt sted i 1945 til stor græmmelse for de småfisk, der gik rusen.

Men sikken en invasion af købelystne småsnydere, medlemmerne af den lokale handelsstandsforening kunne se frem til at betjene her op til jul, hvis det rygtedes, at regeringen gik og bagte på tanken om en pengeombytning, lige før juleræset kulminerer.

Der kunne måske ligefrem falde et par slanter af i raslebøsserne til Frelsens Hær og Juleløses Jul, før hylderne var helt ryddet for viktualier og havannacigarer og årgangsvine til de danske juleborde :-)

De ubeskattede formuer, der er deponeret bankerne i Jersey og Svejts og andre af de steder, hvor de store fisk, anbringer deres skatteunddragelser, er det straks sværere at få fat i for Skattefar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hjalte Jensen

Har vi som verdenssamfund overhovedet noget valg eller er dette ikke bare en naturlig konsekvens på den struktur der skal holde så mange af os i live som muligt...?

Hvordan skal man, som individ forholde sig til disse sandsynligvis nok naturlige sociale hierarkiske systemer? Fortrænge dilemmaerne og bare leve sit liv på bedste vis eller, skal man vænne systemet ryggen og leve på kantet til man bliver noget nær sindsyg??
Jeg tror bestemt på at de fleste vælger den første..

Spillereglerne ændre sig nok ikke, ligegyldigt hvor meget vi pakker dem ind i velfærd og moraliserende retningslinjer..
Men måske en dag.
Måske allerede d. 21 december måske måske måske... hvem ved ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

Hjalte Jensen

Jeg mener godt, at man som individ, både kan vende systemet ryggen med afsky og samtidig være vild med solidaritet, mennesker imellem.
Spillereglerne ændre sig nok ikke, som du siger, men jeg tror nok, med lidt mod, at vi kan gøre noget for, at det ikke bliver værre.!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

En verdensvaluta vil ikke gøre en dyt mod svindel. Jeg forstår ikke, hvorfra man kan få den tanke - det er jo ikke pga. valutahandel, at overførslerne forsvinder for skattemyndighederne, men "beskyttelse af privatlivet" i disse skattely. Spis jeres guld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Holger Madsen

jeg vil gerne besvare dit spoergsmaal - hvis det da er et spoergsmaal og ikke en vittighed - men i fald det foerste, er jeg i tvivl om hvad "det her" er. Artiklens paastand eller min?

@Grethe Preisler

godt!

Jeg er nu ogsaa forundret over at denne verdens store nationer accepterer skattely. Jersey, Luxembourg, Monaco, Cayman etc. kan jo nemt invaderes hvis de truer finansieringen af de millitaert staerke stater - og da det ikke sker foeler jeg mig bekraeftiget i, at det ikke har den store betydning de er der.

Laeg maerke til hvordan der helt anderledes ikke laegges fingrene imellem hvis en eller anden oe-gruppe/oerken - hvor der er mineraler paa spil - glemmer deres plads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

@ Henrik Brøndum.

Med "det her", mener jeg "det", som du selv skriver, du er forundret over, nemlig at denne verdens store nationer, accepterer skattely.
Og her, mener jeg så, at man skal være en fuld udrustet liberal nationaløkonom, for at kunne se det snusfornuftige, i "det".
Jeg betragter det som en vittighed, men det store flertal af vore politikere og medier, siger jo blot hertil.:
Sådan er det jo.!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hjalte Jensen

Holger Madsen

Jeg er enig med dig i at man kan distancere sig fra systemet og samtidig have solidaritet med ens medmennesker.

Men hver gang vi som individer prøver at løse konkrete problemstillinger, ved f.eks at gruppere os i forskellige interesseorganisation(fagforbund, partier, stater osv.) er udfaldet altid, at vi bare flytter problemet et andet sted hen eller på et andet niveau.
Hver gang vi får styr på en økonomi brister en anden, hver gang vi stopper en krig begynder en anden osv.

Og det gælder også for denne problemstilling ''Ulighed''
Uligheden på verdensplan for 500 år(eller for 10000 år)siden har være omtrent ligeså stor som den er i dag, den er bare ikke så let at få øje på for det enkelte individ, fordi det kun lever blandt andre mennesker der ligger i samme klasse(Globalt set selvfølgelig)
Grunden til den verdslige verdens relativt stærke velstand og lighed er jo lige netop, fordi at den har flyttet problemet fra den selv og over på en anden del af verdenssamfundet.
Altså hver gang vi åbner en dør for os selv lukker vi den for en anden.

Derfor tror jeg at vi som enkelte individer fejler når vi prøver at løse sådanne komplekse problemer med konkrete tiltag i stedet for, at se os selv i spejlet og stille os selv eksistentielle spørgsmål
som for eksempelvis kunne være -
Hvilke værdier betyder virkelig noget for mig? behandler jeg andre lige så godt som jeg selv vil behandles?

Jeg tror at hvis vi alle blev lidt bedre til dette, så ville vores samfundsproblemer også forbedres.
Og det ikke kun fordi Michael Jackson sagde det ;-)

puha kan godt mærke det er ved a blive sent nu...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen

Dagens Junivers den 24. november

Før og nu
Få havde for meget
og færre for lidt,
ja, livet i Danmark
var faktisk ret fedt,
men nu står en krise,
og kradser på døren,
undtagen lige hos
bankdirektøren.

Djorn Juni ©
----------------------------------------
Virtuelt univers: www.junivers.dk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Henrik Brøndum,

Mig undrer det nu ikke, at denne verdens militære stormagter accepterer børsbaronernes skattely i Jersey, Luxembourg etc.

Det er jo dem, de låner pengene af til at intervenere militært i småstater med uudnyttede forekomster af olie og andre krigsnødvendige mineraler i undergrunden.

Hvem skulle ellers have finansieret det fallerede Tysklands aspiration om at udvide sit Lebensraum i østlig retning med tanks og kanoner?

Den ene hånd vasker den anden i denne den bedste af alle verdener, og kapitalen har ikke noget fædreland. Next stop Arktis - og den der kommer aller sidst, skal i den sorte gryde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Ja - meget af det er fuldt lovligt - så der er intet at komme efter. Ikke at jeg billiger det.

http://selskabsraadgivning.dk/offshoreselskab/

"Brugen af offshore selskaber er fuldt anerkendt, blandt andet kan nævnes at TDC skaffede sig store skattefordele ved at lease udstyr fra et selskab på Cayman Islands, selv USA tilbyder muligheder for at drive selskaber under offshore betingelser fra staten Delaware.
Det er ikke forbeholdt store multinationale selskaber at drage fordel af offshore destinationer, takket være lave stiftelses- og administrationsomkostninger kan selv mindre virksomheder drage fordel af et offshore selskab.

Stiftelse af et offshore selskab (IBC selskab) koster fra kr. 8.000,-

At man vælger ud fra hensyn til skatteoptimering er fuldt anerkendt, selv af danske myndigheder jf.:
“at det som udgangspunkt er helt legitimt at lade en dispositionsforetagelse være styret af ønsket om at opnå en skattemæssig fordel. Der er intet forkert i, at en virksomhedsleder anser en skat som en omkostning, det gælder om at holde nede på linie, som alle andre omkostninger en anden synsvinkel kan tværtimod være ansvarspådragende.”
Citat: Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard Juristen 2001, pag.68
Denne udtalelse er i øvrigt lagt til grund i blandt andet afgørelser fra Landsskatteretten."

Så der står jo nærmest nar på ryggen af en hvis ikke man gør det. Ja - set ud fra et konkurrencehensyn bliver det nærmest nødvendigt - Måske skulle vi bare afvikle selskabsskatten helt.

For...sådan er det jo!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Torben

Jeg skulle lige til at linke til samme artikel

@Henrik

Hvordan kan du påstå, at dette ikke er til skade for det Grønlandske samfund. Det er jo absurd. Grønland går glip af en del af indtægterne fra deres egen undergrund.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Problemet er blot, at staters eneste interesse i virksomheder er, hvad de kan spytte i bøssen. De har jo selv allerede valgt at afstå fra skøn om væsentlig og uvæsentlig produktion.

anbefalede denne kommentar

Sider