Politisk indflydelse er kun for de rutinerede unge

Er du ikke en del af det politiske system inden 25-års-alderen, så pak ambitionerne sammen eller håb på en toppost senere i livet, der kan åbne dørene til Christiansborg. Folketingets skæve repræsentation har mere rod i politikernes snævre rekrutteringsbase end i ’djøficeringen’ af politikerne

Tendensen i dansk politik er, at den politiske indflydelse forbeholdes de rutinerede, velartikulerede og partiskolede unge. Er du ikke indrulleret i det politiske system, inden du er blevet 25 år, så pak ambitionerne om politik sammen.

Jeppe Michael Jensen

Der er tre politikertyper, der dominerer det yngre politiske landskab på Christiansborg: arvingen, nørden og elevrådsformanden. Disse tre typer udgør en eksklusiv politisk fødekæde, der truer diversiteten i det demokratiske økosystem.

Arvingen er den type, hvis forældre, bedsteforældre eller anden nær familie har været toneangivende på landspolitisk plan, og som er hovedleverandører af grundholdninger til arvtageren. Eksempler på denne type er Ida Auken, Ole og Nick Hækkerup, Marie Krarup, Christian Langballe, Jacob Ellemann-Jensen, Karen Ellemann og Rasmus Helveg Petersen. Derudover kan indregnes de politikere, hvis forældre ikke nødvendigvis har gjort karriere i Folketinget, men lokalpolitisk. Pointen er den samme; den enkelte politiker har fra barnsben været præget af slagfaste partipolitiske holdninger og været vant til argumentationskrav og stillingtagen hen over aftensmaden. De fleste folketingspolitikere betoner naturligvis, at de selv har dannet deres politiske overbevisning og ikke blot følger i faderen eller morens fodspor. Det ville også underminere deres politiske troværdighed, hvis de ikke fremstod som selvstændige og handlekraftige politiske individer, men blot som børn af sådanne. Uanset dette har vantheden med politik og medier samt en prædefineret problemhorisont banet vejen for den politiske karriere, som efternavnet i forvejen stimulerer.

Elevrådsformanden

Den anden type er elevrådsformanden. Det er den politikertype, der siden folkeskolen eller gymnasiet har været engageret i skolens elevråd, Operation Dagsværk, en græsrodsbevægelse, en ngo eller i eksempelvis Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Elevrådsformanden har fra sin tidlige ungdom været drevet af et politisk engagement og ikke mindst af ønsket om at søge indflydelse og magt, der hvor det er muligt. Vedkommende har således tidligt fået indsigt i demokratiske virkeprincipper, herunder arbejdsgange, mødekultur, krav om dokumentation og vigtigheden af den politiske talekunst. Dertil kommer erfaringen med at opnå politiske resultater og i det hele taget at kunne begå sig i et miljø, der beskæftiger sig med kompromisset og det muliges kunst. Den erfaring er uvurderlig i forhold til en eventuel fremtidig politisk karriere. Eksempler på denne politikertype er Thor Möger Pedersen, Zenia Stampe, Jeppe Mikkelsen, Astrid Krag, Pernille Rosenkrantz-Theil og Johanne Schmidt-Nielsen.

Nørden

Den tredje og mere prekære type er den politiker, der på den ene eller anden måde tidligt har følt sig som outsider eller været socialt marginaliseret. Nørden er rammende for den type, der enten holdes ude fra de normale sociale fællesskaber eller egenhændigt trækker sig. Nørden gør en dyd ud af nødvendigheden og dyrker intensivt en interesse og det meningsfællesskab, der opstår og udspilles i forbindelse hermed. I denne sammenhæng er det den politiske interesse og det fællesskab, man oplever i partiets lokale ungdomsafdeling, der indholdsbestemmer nørdens tilværelse og selvforståelse. Det er også her, man får den anerkendelse for sit politiske engagement, som ikke kan hentes i det stort set apolitiske miljø i folkeskolen eller på gymnasiet. Endelig afstiver det politiske engagement nørdens tro på, at interessen for politik ligefrem kan blive en levevej og dermed bliver det, der måske startede som en flugt til en erfaringsmæssig fordel i den fremtidige politiske karriere. Anders Fogh Rasmussen er måske det mest oplagte eksempel på denne type. Fogh var/er nørden, som ikke drak og festede som de andre i gymnasiet, var kejtet og socialt marginaliseret. Samtidig transformerede han denne status til politisk drivkraft og blev del af et partipolitisk fællesskab og fik herigennem anerkendelse og en gedigen politisk karriere.

Et lukket politisk kredsløb

Det afgørende fællestræk for arvingen, nørden og elevrådsformanden er, at de alle sammen har entreret den politiske slagmark i en meget tidlig alder. Enten som partipolitisk engagerede, som aktive i demokratiske uddannelsesorganer eller som aktiv i en ngo. Det er der ikke noget galt i, tværtimod er det altid godt, at unge engagerer sig i politik. Det problematiske ligger i, at det efterhånden kun er disse tre typer, der udgør fødekæden af nye folketingspolitikere. Tendensen er med andre ord, at den politiske indflydelse forbeholdes de rutinerede, velartikulerede og partiskolede unge. Er du ikke indrulleret i det politiske system, inden du er blevet 25 år, så pak ambitionerne om politik sammen. Alternativt kan du håbe på en toppost i det private eller det offentlige senere i livet – den typiske adgangsbillet til Christiansborg for dem, der ikke har været politisk aktive som unge.

Demokratisk set handler udviklingen af et lukket politikerkredsløb om en øget risiko for at miste fornemmelsen for de små jordrystelser og holdningsændringer, der fortløbende udspilles i samfund og offentlighed. Hvis den lange ungdomspolitiske karrierevej ikke var en eksklusiv betingelse, men kunne suppleres af friske og uprøvede kræfter i alle aldre udefra, var der måske en chance for, at de gamle partier i højere grad kunne registrere folkelig dissonans og gryende konflikter. I det mindste ville det være forfriskende og pirrende med en politikertype, der ikke undertvinger enhver ny konflikt et gammelt partipolitisk helhedssyn, fremført i den monotont prædikende Christiansborglingo, der kan få enhver politikerspire til at resignere.

Den erfarne unge

Den demokratiske blindvinkel og skæve repræsentation handler ikke primært om den ellers så omtalte djøficering af politikerne – flere af de toneangivende yngre politikere har slet ikke nået at færdiggøre en uddannelse eller virket i deres hverv. Det er således ikke deres fagidentitet, der begrænser udsynet og fremsynet, men derimod en rutinepræget, embedsmandsredigeret og politisk skolet problemhorisont. Det handler derfor ikke kun om uddannelse, men om at det politiske kredsløb er et lukket kredsløb, hvor man enten skal have været politisk vakt fra teenageårene eller have gjort karriere som erhvervsmenneske eller kulturpersonlighed for at opnå politisk indflydelse. Sidstnævnte type har været en del af folkestyret siden 1849, mens den erfarne unge politiker er en ny figur.

Foryngelse er ikke fornyelse

Det må være en demokratisk (og demografisk) fordring, at nørden, arvingen og elevrådsformanden fremover afbalanceres af unge og gamle uerfarne kræfter. Hvis demokratiets folkelige og plurale resonansrum fortsat skal give genlyd på Christiansborg, kræver det en mangfoldighed i repræsentationen, som kan variere sproget, problembevidstheden, samt indoptage den livserfaring, der udgør det bedste værn mod politisk tonedøvhed. Derfor handler demokratisk fornyelse heller ikke om alder eller uddannelseslængde, men om at bryde med de interne referencerammer og snævre rekrutteringsbaser. Formandsskiftet i SF er måske det første synlige eksempel på vælgernes og baglandets opgør med den unge karriebevidste elevrådsformandstype. En manglende tiltro til den politisk skolede ungdomsteknokrat uden (synlige) visioner og livserfaring fra det ikkepolitiske liv, han eller hun ikke har levet endnu. Kampen mellem Astrid Krag, Thor Möger og resten af ungdomsbanden på den ene side og den sejrende Vilhelmsenfløj på den anden side viser med al tydelighed, at politisk fornyelse ikke handler om foryngelse, men om evnen til at være i kontakt med befolkningen og sit politiske bagland. Den evne er ikke forbeholdt arvingen, nørden og elevrådsformanden, tværtimod.

Simon Axø er idéhistoriker og underviser på Testrup Højskole. Kronikken er skrevet i samarbejde med Brændpunktholdet på Testrup Højskole.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Demokrati kræver praktiserende demokrater.
- Uden det bliver magteliten bare ved med at rekruttere fra de samme dynastier, og vi ender op i et demokratisk enevælde der stivner i en eller anden form for demokratisk farce - hvor de rituelle afstemninger er det man hænger sit demokratiske sindelag på.

Danskerne skulle måske vis lidt demokratisk mod og gå mod strømmen af europisk politiker lede og starte en ny demokrati bevægelse der har en større forankring i en praktiske virkelighed.
- men det er nok et naivt håb - for en befolkning der mere er optaget af "Hvad kan betale sig" og hvordan får JEG mest ud af fælleskassen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes at det er nogle gode synspunkter med de 3 kategorier. men man mangler 'levebrødspolitikeren'. Politikeren, som kan gå fra det ene parti til det næste og egentlig ikke har nogen egentlig holdning til politik, andet end det er dejligt at være i rampelyse og have status, samt at det hele belønnes godt med en god løn og en super pensionsordning. Som eksempler på disse tænker jeg på på vores nuværende statsminister og beskæftigelses-ministeren. deres politik ligger meget langt fra den traditionelle linie i deres parti. Nå, jeg glemte magten, som for mange har en større og stærkere magt og tiltrækning, end sexualdriften.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes at det er nogle gode synspunkter med de 3 kategorier. men man mangler 'levebrødspolitikeren'. Politikeren, som kan gå fra det ene parti til det næste og egentlig ikke har nogen egentlig holdning til politik, andet end det er dejligt at være i rampelyse og have status, samt at det hele belønnes godt med en god løn og en super pensionsordning. Som eksempler på disse tænker jeg på på vores nuværende statsminister og beskæftigelses-ministeren. deres politik ligger meget langt fra den traditionelle linie i deres parti. Nå, jeg glemte magten, som for mange har en større og stærkere magt og tiltrækning, end sexualdriften.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hvad er chancen for at de 3 ovennævnte kategorier vil vige pladsen for at lade andre komme til?
Det går jo glimrende for dem.

Jeg mener ikke bare vige i fysisk forstand, men sprogligt, internt strukturelt, i samarbejdet med kendis-faktoren i medierne; hele pakken som udgør en politikers offentlige plads.

Der findes en fin lille bog af Paul Gallico; "Mrs Harris vinder valget" som fortælle en meget charmerende og realistisk historie om en dame, som bliver valgt ind i underhuset i England. Hun er fornuftig, klartskuende, jordbunden - og i løbet af ganske kort tid sidder hun glemt og overset i et hjørne, fordi hun ikke spiller samme spil og følger de samme strategier og fødekæder som de rutinerede politikere.

Det er mit bud, at det samme ville ske for 'udenforstående' i det politiske spil i Dk. De ville ikke få en fod til jorden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Udemærket artikel-vores system er ganske enkelt degenereret i politisk forstand.
Aldrig har vores politikere været så fjerne og befolkningen så frustreret.
Vi trænger til en samfundsdebat om dette emne og en nytænkning eller går det galt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Det er allerede gået helt skævt.

Man kan blot se på det faktum, at der aldrig før har været så få opstillede kandidater som til sidste valg (1 ud af hver 4 kandidater blev valgt ind), og der vil højst sandsynligt være færre til det næste valg.

Vi skraber bunden lige nu!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Der er også en ungdomsdyrkelse overalt i
samfundet, i medierne, i reklameverdenen, i nyhedsformidlingen, i avisernes redaktionelle valg. Og i partiernes valg af kandidater. En usund ungdomsdyrkelse, for så meget kan ungdommen heller ikke bære, aldrig så skøn den er. Giv tid, giv tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

MKN,

det er jo ikke deres ungdom, som er problemet. Fred være med den!
Problemet er den tiltagende etablering af en "herskerklasse", som ikke deler og aldrig har delt vilkår og erfaringer med de beherskede!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Er kategorien "Nørden" udelukkende oprettet for at give forfatteren mulighed for at latterliggøre Anders Fogh Rasmussen og karakterisere ham som 'afviger'?

Jeg tror det, for dels kan AFR jo på ingen måde siges at tilhøre "det yngre politiske landskab" og da slet ikke – længere – "på Christiansborg". Dels er 'hans' kategori den eneste, som kun har én repræsentant og ikke som de to andre en hel stribe.

Ærgerligt sådan at lade personlige antipatier komme i vejen for en ellers interessant analyse.

Og ja, som efterlyst af andre før mig: beskrivelse af ‘levebrødspolitikeren’ savnes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Madsen

Nej Vibeke, 'Nørden' er et begreb opfundet af de der ikke har intellektuel kapacitet til selv at være det .

Men Anders Fjogh er ikke 'nørd', han er 'en kegle' !
Og det er noget helt andet ..

I øvrigt :
David Petraeus havde en elskerinde og måtte gå .. Anders Fjogh importerede en mandlig Polsk læge som han kom med røde roser til og, ifølge eget udsagn, rodede rundt på gulvet med....

Hans søn er nu Amerikaner .. Og Naser Khader har fast job i en neo-konservativ tænke-tank .

Danmarks sidste ægte demokratiske politiker er stadig i live .. Han hedder Ankert Jørgensen .
Alle efter ham er bare sælgere .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Stauning var også "levebrødspolitiker", men det må
man nok "leve" med, når toppolitikere kaster al deres tid ind i den gerning.

I dag vil jeg mene, at de vigtigste politikere ikke er dem på Chistiansborg, men dem, der står i lobbyen. Det vil sige topfolk fra Bæredygtigt Landbrug, Dansk Industri, Finansforbundet, Dansk Ationærforening, ....., og langt nede i rækken LO og Bente Sorgenfrey og hvad de hedder alle sammen, men altså, laget udenfor Christiansborg, de bestemmer virkelig noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Aaarh, Stauning havde dog vist haft et regulært arbejde (var det ikke cigarmager?) før han blev politiker, men f.eks Svend Auken var jo ret rendyrket.
Men man kan såmænd nok finde tidligere eksempler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johan Andresen

Mange politikere har måske ikke været særlig aktive på deres uddannelse. Jeg vil argumenterer for at de nuværende SU regler er gunstig for denne type politikkere. Det er muligt at få SU tillægsklip hvis man er forsniket ved at 'have brugt' tiden i universiteternes råd, nævn og styrelser. Dvs. forsinkelsen (dvs. ubeståede eksaminer eller ikke påbegyndte kurser) skal ske i den periode man har siddet i disse institutioner. Man kan ikke få ekstra tillægsklip hvis man sidder i disse institutioner og samtidig har bestået sine fag. Dermed giver det ikke ambitiøse fagligt interesserede studerende mulighed for at gøre gavn af deres arbejde og få tillægsklip til at komme udenlands. øv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Den gamle politikertype repræsenterede interesser i samfundet - de havde ikke en megaloman tro på at repræsentere samfundets interesser. Selvom de unge har basis i organisationer, så er det jo på det absolutte begyndertrin uden reelt ansvar for tunge beslutninger på vegne af mange mennesker. For mig at se er de en hovedårsag til devalueringen af den politiske interesse, hvor det nu er et begyndelsespunkt i en livslang karriere at blive indvalgt i folketinget, åbenbart, mens det selvfølgelig burde være kronen på værket.
Når det kan lade sig gøre, er det selvfølgelig også, fordi det ikke længere er valgkredsene, der finder deres egne kandidater, de får snarere et pålæg om denne eller hine ønskværdige karriererytter, som det var tilfældet med finansministeren i Esbjerg.

anbefalede denne kommentar