Skolereform stjæler børnenes fritid

Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever

Vibe Toftum og Hannah Lohmann Devantier, der begge går i 8. klasse mener, at en længere skoledag vil forhindre dem i at dyrke de fritidsaktivister, som de går til i dag

Tine Sletting

Hannah Lohmann Devantier og Vibe Toftum, der går i 8. klasse på Engelsborgskolen i Lyngby, er ikke tvivl. En 37 timers skoleuge, som folkeskolereformen lægger op, vil gøre det rigtigt svært at få tid til at gå til fodbold, dykning og teater, som de gør nu. Og det vil gå ud over motivationen og koncentrationen i skolen.

»Det bliver uoverskueligt at gå i skole, hvis man ikke har tid til individuelle fritidsaktiviteter ved siden af. Hvis de tager vores fritid, så vil flere bliveskoletrætte, fordi de ikke har noget sjovt at se frem til, når de har fri,« siger Vibe Toftum.

Selvom der er lagt op til, at eleverne skal have mere idræt og flere kreativeaktiviteter i skolen, bliver det ikke det samme.

»At gå i skole er noget, vi skal, mens det at gå til for eksempel fodbold er noget, vi selv har valgt at gå op i. Derfor engagerer og motiverer det os mere,« siger Hannah Lohmann Devantier.

De synes begge to, de har travlt nok allerede, og der er stor forskel på at få fri kl. 13.30 og kl. 15.15. De sene dage er der oftest ikkeoverskud til at være sammen med vennerne efter skoletid. Pigerne mener i stedet, at man skulle udnytte tiden bedre i skolen og gøre undervisningstimerne mere kompakte og koncentrerede, som de skrev i et læserbrev i Information torsdag.

Hårdest arbejdende gruppe

Børneforsker Erik Sigsgaard, der er tilknyttet professionshøjskolen UCC, er på pigernes side. Det er naivt at tro, at børn lærer mere, hvis de samtidig mister en stor del af deres fritid. Til gengæld risikerer de store skolebørn at blive den hårdest arbejdende gruppe i befolkningen, hvis de skal gå i skole i 37 timer om ugen, lave lektier, gå til klaver, fodbold med mere. Men børnene lærer mindst lige så meget eller mere i fritiden, som de gør i skolen, mener Erik Sigsgaard.

»Det er katastrofalt, fordi børnenes frie liv i forvejen er truet af, at de tilbringer tre-fire gange så meget tid i institution som tidligere,« siger Erik Sigsgaard og tilføjer: »Det spørgsmål, man ikke diskuterer, er, hvad børn lærer af at leve livet, men 75 procent af det, et mennesker lærer, kommer derfra. Og det forhindrer vi børnene i, hvis vi tager deres fritid.«

Undervisningsordfører fra Liberal Alliance, Merete Riisager, er enig i, at det er en helt forkert kurs, regeringen er inde på.

»Børns fritid betyder rigtig meget for deres venskaber, selvtillid, kropslige udvikling og for udvidelsen af deres horisont. Den betyder alverden, og musikskoler og sportsklubber er jo specialister i børns fritid, mens lærerne er specialister i læring, og den ekspertise går jo fløjten, hvis skolelærere og pædagoger skal til at varetage mere af børnenes tid,« siger Merete Riisager, der er cand.mag. i pædagogik.

Institutions-ideologi

Når knap 20 procent af en årgang tilbringer ti år i skolen uden at lære at læse og regne, så er automatreaktionen, at de har fået for lidt undervisning, men hvad nu, hvis børnene har fået for meget, spørger Erik Sigsgaard.

»Vi er uopmærksomme på, at man også lærer noget andre steder, fordi vores samfund er blevet voldsomt institutionaliseret. Det har styrket troen på, at det er nødvendigt og godt at bruge mere tid i skolen. Det er blevet en slags ideologi, hvor mere undervisning og mere institutionalisering er af det gode, mens leg og fritid ikke er noget, man lærer af,« lyder kritikken fra Sigsgaard.

Merete Riisager bruger et andet ord for den udvidelse af undervisningstiden, som folkeskolereformen lægger op: »Det er en statsliggørelse af børns tid, fordi du fratager dem valgfrihed. I dag kan de vælge at gå hjem, men hvis du udvider skoletiden, så har de ikke noget valg.«

Styret leg

At folkeskolereformen vil indføre mere leg og kreativ undervisning, ser Erik Sigsgaard positivt på, men det må ikke ske på bekosning af legen og fritiden. Når regeringen taler om leg og læring, så handler det ifølge børneforskeren ikke om at støtte legen, men om at gøre den mere nyttig, så børnene kan lære noget imens. Men legens væsen er netop frihed.

»Spørgsmålet er så, om vi har tid til, at de små mennesker bare leger, når der er brug for at lære. Men enhver, der har set børn lege, vil se, at det er læring i en uendelighed. Når børnene er sammen, gør de sig til sociale væsner. Det er ikke noget, der sker i timer i medborgerskab,« mener Erik Sigsgaard.

Den pædagogiske forskning og to nye skoleundersøgelser viser også, at det ikke nytter noget at skrue op for timetallet, hvis man vil øge fagligheden, påpeger Merete Riisager.

»Skolen er styret tid, og børn har også behov, for at de har tid til deres eget, at være alene eller sammen med andre. Børn, der har det svært i skolen, får en mulighed for at dyrke sport og være en succes dér og få venner uden for skolen. Det giver en positiv effekt på skolelivet, fordi det tager noget af presset fra det sociale i skolen,« siger Riisager.

Hun mener, det ville være langt bedre at styrke lærerne uddannelsesmæssigt og rydde deres skriveborde for unødigt papirarbejde end at øge timetallet.

Også Hans Henrik Knoop, lektor på DPU, Aarhus Universitet, er skeptisk over for udsigten til længere skoledage.

»»Frihed og fritid er ikke det samme. Frihed er en forudsætning for stort set alt godt i livet, og vi ved, at frivillighed sandsynliggør succes, mens modvillighed sandsynliggør fiasko. Det gælder også i skolen. Så hvis undervisningspligt skal fungere efter hensigten, er den nødt til at virke engagerende på eleverne. Ellers gør den mere skade end gavn. Og her står jeg med den nedslående oplevelse af endnu ikke at have mødt en elev, som har udtrykt glæde ved udsigten til en længere skoledag,« siger han.

Kan vi tillade os det?

At øge undervisningen vil heller ikke hjælpe de svageste børn i skolen, fordi de bare risikerer at få mere af det samme i skolen, mener Sigsgaard: »Hvis børnene ikke har lært at læse eller regne efter ti år i skolen, så er det en helt gal måde at tænke på, at de bare skal have mere undervisning, men det er en rigtig god ide at støtte de kræfter i skolen, der har forsøgt at gøre undervisningen mere aktiv og spændende.«

Sigsgaard frygter, at en udvidet skoledag vil gøre det af med de pædagogiske tilbud i skolefritidsordningen og fritidsklubberne, fordi det vil blive alt for dyrt at opretholde et helt system udelukkende i nogle få timer om eftermiddagen.

Merete Riisager mener også, at reformen risikerer at tvinge endnu flere forældre til at vælge privatskole.

»Det er jo absurd, hvis forældrene skal tilvælge privatskoler og betale for at få mindre undervisningstimer, så deres børn har tid til at holde fri,« siger hun.

Sigsgaard mener, at polikere og forældre skal tænke sig godt om:

»Det er børnenes fritid og frihed vi vil ekspropiere, og spørgsmålet er, om vi kan tillade os det?«

Spørger man de to 8. klasses elever, så er svaret nej: »Som teenagere har vi brug for tid til at være sociale, også uden for skolen, « siger Hannah Lohmann Devantier.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Journal

Folkeskolereformen

Pædagogerne kommer til at spille en central rolle i fremtidens folkeskole, siger regeringen, men BUPL kritiserer regeringens folkeskoleudspil for at mangle visioner for pædagogernes nye funktion i elevernes skoledag, og de frygter nu for deres jobs. Følg dækningen af folkeskolereformen og 3. kapitel i vores skoleprojekt "En folkeskole for alle" her på journalen

Fakta

Heldagsskolen

I regeringens udspil til en skolereform skal elever fra 0 til 3. klasse gå i skole 30 timer om ugen, 4. til 6. klasse 35 timer om ugen, og de ældste elever skal gå i skole 37 timer om ugen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Sophie Madsen

Børn er rask væk i vuggestue og børnehave fra 8.30 til 16 hver dag. Så har de fri. I en heldagsskole har man også FRI, når man har fri. En væsentlig pointe er jo netop at læringen - herunder lektier - skal foregå i skoletiden. Der tales meget om behovet for at adskille arbejde og fritidsliv. Det behov gælder faktisk også for vores børn og unge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Janus Agerbo

Denne reform er, lige som tidligere reformer, udtænkt af mennesker, der ikke kan andet end at sætte det på formler.

Hvis vi får så meget indlæring for 1 time, så får vi det dobbelte ud af 2 timer, synes at være ideen.

Dog er det helt uden hold i virkeligheden.

Hvis man i stedet tog fat på det aller største problem i skolen; at den nuværende indretning med 1 lærer foran 30 elever, stammer fra industritiden, så kunne man løse indlæringsproblemerne.

Når økonomisk tænkning lægges, som eneste grundlag for drift/produktion, så får man et ringere produkt ud i den anden ende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Jeg er godt nok glad for jeg ikke er barn i dag, og jeg kan da også blive nervøs på min egen datters vegne. Det er trist at man nu vil afskaffe barndommen, for at gøre de små poder til perfekte mønsterborgere.

Jeg tror faktisk at noget af det bedste, hvis man vil opdrage sine børn til at være selvstændige individer der kan tænke selv, er at lade dem være det som børn også. Noget af det mest gavnlige for børns udvikling er den frie leg, hvor de selv skal finde på hvad de vil give sig til, hvis ikke de vil kede sig. Børn har rigtigt godt af at være uden for voksent opsyn, og ikke hele tiden have en hær af lærere og pædagoger til at fortælle dem hvad de skal, hvordan de skal gøre det, hvad de må og hvad de ikke må.

Men måske er det netop derfor, man nu vil ekspropriere børnenes fritid. Al den frie leg er unyttig, kan ikke måles i en Pisa-undersøgelse, og gør intet for Væksten. Hvad værre er, så risikerer man jo at børn der vokser op i frihed også forlanger at leve i frihed når de bliver voksne, og det passer jo absolut ikke med politikernes utopi om samfundet som den perfekte arbejdslejr til gavn for Væksten.

Heldagsskolen vil ikke blot indskrænke børnenes frihed, den vil også ødelægge det lokale foreningsliv. Når nu børnene er i skole hele dagen, så bliver der jo ikke tid til at gå til fodbold eller til spejder. Foreningerne kan sikkert nok få et samarbejde i stand med skolen, men det kommer til at foregå på skolens og det offentliges præmisser. Igen skal en del af det frie, selvorganiserede civilsamfund koloniseres af et regelbundet og autoritært system.

Heldagsskolen kommer nok heller ikke til at hjælpe de svage elever. Jeg keder selv folk der ligger både i bunden og i toppen af de faglige evner. Dem i toppen er der på trods af skolen, som ikke kunne finde ud af at undervise på deres niveau, mens dem i bunden er der på grund af skolen, som ikke har formået at lære dem andet end at de er dumme og ingen ting kan. Det burde være omvendt, men sådan er det ikke. Mere metervare-skole, der ikke kan håndtere andet end den middelbegavede elev, kommer ikke til at fungere.

Det vi har brug for er ikke mere undervisning, men bedre undervisning. Der er brug for at lærerne har tid til at undervise hver enkelt elev, der er brug for at lærerne har tid til at forberede individuel og differentieret undervisning. En sådan reform skal forberedes grundigt, initiativerne og forslagene skal komme nedefra. Samtidig skal lærernes, elevernes og forældrenes organisationer inddrages. Det vil give en skolereform, der er gennemarbejdet, og forholder sig til virkelighedens problemer, i stedet for til de til enhver tid herskende fikse idéer på Christiansborg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Grundlæggende er problemet, at politikerne ønsker at bruge skolen til at skabe et samfund, de gerne vil have; men som er meget langt fra idealet for langt den største del af befolkningen - hvorfor man da heller ikke ulejliger sig med længere at fortælle, hvad det er for planer, man har tænkt sig at effektuere. Der er kun en masse paroler, som man vist skal være politiker for at tage alvorligt.
Vi har masser af mennesker i samfundet, der kunne undervise i tilpas små klasser og animere eleverne til at gøre brug af deres nye færdigheder i livet udenfor skolen.
For mig var den største dag, da jeg midt i første klasse opdagede, at jeg kunne læse - da begyndte min frihed, og min fritid gik i høj grad sidenhen med at finde bøger på biblioteket. Med læsningens gave kunne ingen længere afholde mig fra at søge viden om alting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jack Jönsson

Den stigende dobbelt socialisering som finder sted, vil vise sig i fremtiden i form af stigende kriminalitet, psykisk unormalitet og usikkerhed. Det er forældrene der skal stå for den primære opdragelse og ikke skolerne. Men hvornår skal der efterhånden være tid til det.
Det er altså ikke meningen at børn skal have en arbejdsdag der i mange tilfælde vil være længere end voksnes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Skal vi ikke lige se hvordan det kommer til at fungerer.

Tidligere var der flere undersøgelser og skolefolk, der påpegede at indlæringsevnen steg , når undervisningen blev kombineret med bevægelse og leg. Er det ikke netop det Helhedsskolen lægger op til.
Ligeledes skal der gives lektiehjælp til alle, så her vil det skabe mere lighed i skolen , hvor børn fra boglig svage familier vil få samme hjælp som børn fra boglig stærke familier. Det er da i mine øjne en stor gevinst for børnene og for samfundet.
Desuden er langt de fleste mindre skoleelever på skolen om eftermiddagen , når de går i skolefritidsordningerne.
Mht. foreningerne er de fleste aktiviteter ikke allerede lagt for de større børn i seneftermiddag og i aftentimerne. Så når lektierne er overstået på skolen så er der da mere tid til sport og teater efter skolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for H.C. (Hans Christian) Ebbe

Hvis jeg har forstået korrekt, så har skolereformen intet andet at gøre med, end at spare penge på relativ kort sigt. Argumenter som "lære mere", "motivation", "mentalt overskud" ol., der har indflydelse på individets og gruppers lykkefølelse på længere sigt, har ingen effekt på beslutningstagerne, når målet er noget helt andet.
Jeg er glad for at jeg ikke står til at starte i folkeskolen, og mine overvejelser om at flytte tilbage til Danmark for at mine børn skulle få følelse med dansk skolekultur, er med denne reform sat på bero.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg har selv haft fornøjelsen af at gå i heldagsskole, som var normen der hvor jeg tilbragte min skoletid, og kan godt oplyse at det ikke føltes som om skolen stjal min fritid.

Det gjorde til gengæld lektierne. Senere på den "højere tekniske læreanstalt" en slags kombination mellem gymnasium og ingeniørskole, havde vi 50 timer undervisning om ugen, hvilket var slemt nok, men igen var det lektierne der var det der føltes værst, fordi dem skulle man jo også lave udenfor fælleskabet. Lektiernes omfang var også steget med de ugentlige skoletimer, så det var absolut ikke sjovt. Der var ingen skolemad ordning, vi levede af madpakker eller skolens kiosk som var forpagtet til pedelen.

Men jeg kan også hilse og sige, at jeg på trods af gammeldags katederundervisning og klasser med op til 40 elever lærte en helvedes masse mere i min skoletid, end man gør her i nutidens Danmark.

Hvis man vil have en heldagsskole, skulle man også tænke på at ligestille de arbejdsmiljømæssige krav til skolerne med dem til virksomheder på samme størrelse, og her ser det ikke altid så fint ud med fx. kvadratmeter arbejdsplads per elev, støjregulering og andre miljøfaktorer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Med det jeg skrev ovenfor mener jeg dog ikke at man absolut skal indføre heldagsskolen, men fritidstyveri argumentet holder ikke, medmindre man kalder SFO for børns fritid. For langt de fleste børn består en skoledag af skole + SFO, for de ældre bliver SFO erstattet med fritidsjob.

De der ikke har hverken det ene eller det andet er faktisk dem der er socialt værst stillet, de har for det meste kun computer og mobilen til at holde sig selskab med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke  Hansen

Uha regeringen stjæler simpelthen børnenes tid.

Evil Ones

Helt ærligt....det handler jo ikke om at stjæle deres tid. De er jo alligevel i SFO. Et skræmmebilled uden realitetssans. Men det er måske en del af strategien op mod OK forhandlingerne....

Tag venligst ikke børnene som gidsler i de OK forhandlingerne.

Er det ik børnene der er i fokus ? Om jeg havde gået i skole til kl 13 eller 16 havde ikke ødelagt min dag, og helt klart de fleste dansker børn, bliver først hentet om eftermiddagen alligevel.
Havde jeg samtidig fået hjælp i skolen så lektierne ikke fandtes. Uha det havde været guld værd. Og så blev jeg sgu gerne til kl 16.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Hvad gør et barneliv udviklende og interessant? For mig var det ubetinget den frihed, jeg som den næsten sidste generation var heldig nok til at opleve. Men den væsentligste komponent i den frihed var det afvekslende - det at være forskellige steder i løbet af dagen, det at møde forskellige mennesker - hvorfor de tanker, der engang var fremme, om at samme lærer skulle undervise i de fleste fag, også forekom mig yderst ubehagelig.
Det kan påstås nok så mange gange, at den nye reform vil bringe os væk fra industrisamfundets skole, men det er ikke sandt: denne skole vil præcis disciplinere i endnu højere grad end nogensinde før - til et samfund, vi hverken vil have eller få i fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

Enig med Dorte Sørensen. Sigsgaard udtaler sig på en forkert præmis. Meningen er vel ikke, at eleverne bare skal have mere af det samme - og tilsvarende flere lektier - tvært imod.

Hvis dette kan løfte de elever, som ikke kan få hjælp hjemme, vil det være et kæmpe bidrag til at bryde den sociale arv.

Klynkeriet minder mig om den konservative Jeanette Dyremose, som og så var imod helhedsskole med argumentet, at så havde børnene jo ikke fri så de kunne gå til ridning og golf...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

For en uge siden var det en skolelaerer paa Nörrebro, som ville grave salig lektor Blomme op igen.

Nu skal der altsaa satses mere paa Bulimi-läring, hvor ungerne skal läre til de bräkker det ud igen. Og glemmer det.

Helt ärligt: Hvis jeg havde haft börn i den alder, var de röget i friskole nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Villadsen

Må Gud forbyde heldagskolen. Det er et decideret overgreb på det store flertal af velfungerende elever, som nyder deres eftermiddage uden omklamring af professionaliserede "omsorgs- og indlæringspersoner".
Disse unger går hjem og hygger sig, får lavet lidt lektier, får myrdet nogle i Counter-Strike, inden de pakker tasken og tager til bold og sveder igennem et par timer - lad dog endelig denne udemærkede praksis fortsætte.

Det er fair nok, at man vil gøre noget for de svageste 20%, men lad nu ikke da andre betale prisen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Steinberg

Jeg er helt enig med de fleste af debattørerne, som finder heldagsskolen problematisk. Og nej, vi behøver ikke vente på at se, hvordan det vil gå. Vi kan blot se på USA, som de danske vassalpolitikere er ved at kopiere. Her har fagligheden nået en ny bund, og alle, der kan, flygter over hals og hoved fra det offentlige skolesystem og det i en sådan grad, at de lokale kommuner trygler - trygler! - forældrene om at komme tilbage. Den er naturligvis helt galt derovre, og der er ingen - ingen! - grund til at tro, at det skulle blive anderledes i Danmark.

Jeg er naturligvis også enig med de to ottendeklassespiger, Hannah Devantier og Vibe Toftum, og med Erik Sigsgaard, Merete Riigsager og Hans Henrik Knoop. De bør blot overveje, om regeringen rent faktisk ønsker de problematiske effekter, som de påpeger. Hvis man antager det præmis, at regeringen gør det med vilje, går ligningen op.

Jeg har skrevet mere om dette i en anden tråd i nat:

http://www.information.dk/319699#comment-713748

Da det gælder børnenes fremtid, vil jeg kraftigt opfordre alle til at studere de links, jeg giver i slutningen. Især vil jeg bede børnenes forældre om at gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kondrup

En elev, der har gået fra 0. til 9. klasse i den danske folkeskole, har haft ca. 2000 klokketimer i faget dansk. Går denne elev ud af skolen med læsevanskeligheder, så kunne meget tyde på, at det ikke skyldes en mangel på timer helliget dansk.

I stedet burde man måske gøre mere for, at forældre bliver klar over, at det at læse en godnathistorie, snakke om dagens gang etc. faktisk er meget mere værd end en skoletime, hvor hver elev måske er heldig at tale med læreren et minuts tid eller to.

I min barndom kunne man købe klistermærker med teksten "Har du snakket med dit barn i dag?". Måske de ville have mere relevans i dag end i firserne.

Og så kunne man poste nogle af de ekstra lærertimer, man ønsker sig, i at hjælpe de elever, som har forældre, der ikke kan løse opgaven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Niels:

Alle disse kampagner, der skal opdrage befolkningen virker jo ofte kun på de mennesker, der allerede kender til vigtigheden af at læse for sine børn, tale med dem, putte læring ind i daglige gøremål osv - de andre oplever det blot som statslig facisme, der skal ensrette og underkende deres måde at leve livet på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Jeg har lige sendt min den største af sted i skole. Og jeg er så uendeligt ked af, at skolen kun prioriterer dansk og matematik. Jeg er 1000% sikker på at det kunstneriske herunder, tegning, lerarbejde, stoftryk, svejsning (skulpturer), musik, medier (spil, videoproduktion, teater, webdesign og ikke mindst filosofi og følgende herunder behandle det store spørgsmål: hvad er et godt samfund, ville være komponenter, der indsat i gentænkte (ikke industrielle) rammer. Og der er mange spændende måder, hvorpå sådan nogle rammer kunne organiseres. I stedet bliver vi spist af med 1 time mere som banebrydende succesteknologisk indsats. Det er sgu til at dø af grin af, hvis det altså ikke var fordi det var så udsigtsløst søgeligt, at ens tanker bare standser håbløst op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Når så mange unge forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive blot nogenlunde, så må man da indrømme, at det nuværende system har spillet fallit.

Netop fordi så mange unger sendes direkte i SFO med en tvivlsom eller manglende aktiv "fritid" til følge, så kunne de lige så godt klare lektielæsningen med støtte fra dertil indrettede pædagoger/lærere, så det ikke blev den plage efter aftensmaden i de hjem, hvor man netop ikke magter eller kan hjælpe børnene med deres matematik og stile

Er det ikke fornuftigt at holde helt fri, når man endelig er sammen med familien? Det behøver ikke at betyde, at man springer godnatlæsningen over eller at ungerne ikke kan læse op af deres lektiebog for at vise hvor dygtige de er blevet.

Men det er først og fremmest bekymrende at så mange forlader folkeskolen som tekniske analfabeter.

Og som derfor heller får en uddannelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Mona:

Nu er der jo rent faktisk kommet nye målinger fra 4. kl, der viser, det allerede indførte styrkelse har en effekt. Vi er slet ikke så ringe, som vi gik og troede - samtidig vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om der ikke altid har været denne gruppe, der har forladt skolen som funktionelle analfabeter. Det gør det ikke godt nok, men gør bare, man ikke skal anskue skolen som blivende dårligere og dårligere - men måske bare anerkende kravene er anderledes i dag, og det er blevet pinedød nødvendigt med basale færdigheder for at kunne klare sig i et kommende arbejdsliv. Det har det ikke været på samme måde tidligere. Der kunne man da sagtens få et job uden at kunne læse, regne og skrive.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kondrup

@Vibeke Svenningsen

Hej Vibeke
Det har faktisk delvist ret i, altså at der er nogle som ser det sådan. Men det er ikke dem, der som du siger det, ser det som " statslig facisme, der skal ensrette og underkende deres måde at leve livet på", som ikke kan hjælpe deres børn. De læser for og snakker som nok med deres børn.

Det er oftest folk med helt andre "problemer", som ender med ikke at kunne støtte deres børn. Og disse børn, skal have hjælp de har behov for. Og det får de altså ikke ved at få lidt ekstra skolegang. Det får de ved "enekontakt" til voksne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Hvis skoledagen bliver længere må det være ensbetydende med at begrebet "hjemmearbejde" forsvinder.
En 37 timers "arbejdsuge" må være nok.
Lektier til efter arbejdstid må være et begreb der skal væk.
Når man er i skole lærer man også de sociale færdigheder.
Når man har fri bestemmer man selv, sammen med sine forældre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

At stjæle fritid - skriver flere.

Jeg vil hellere bruge ordet frihed. Frihed til selv at vælge. For børn og for familier.
Tage ansvaret, istedet for at skubbe det mere over på skolen og de centrale myndigheder.

Tid er ikke lig med kvalitet. Derfor er det en fejltagelse at tro, at skolen bliver bedre, hvis den inddrager mere af børnenes tid.
Det er indholdet kvaliteten ligger.
Uanset, hvad man iøvrigt mener, at kvalitet er. Det er nemlig her uenigheden opstår. Uden at gå nærmere ind i den side af sagen.

Hvad børn bruger deres "fritid" til, er en sag for dem selv og deres forældre.
Ikke for den kloge stat.
Hvor god skolen er, er en sag for lærere, skoleledere, elev- og forældrerepræsentanter.
Ikke for den kloge stat.

Med den modstand skolereformen møder overalt, er det tydeligt, at den må skrottes.
Send ministeren på ferie til Santorini. :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lars jørgensen

Der al mulig grund til at kritisere reformens ide om, at flere timer til børnene - med lærere der har dårligere forberedelsestid - skulle skabe bedre læringsmæssige resultater osv. osv. - Det er simpelthen tåbeligt.

- Ligesom det er tåbeligt (omend det blot er implicit i tankegangen) at tro, at børn ikke lærer rigtigt, rigtigt meget alle andre steder end i skolen. Faktisk vil jeg tro, at børnene lærer mere andre steder, hvor det netop er interesse og engagement, der har styret børnenes tilstedeværelse.

Men alene det at forlange at børn skal være så længe i skolen - har fået mig personligt på helt andre tanker i forhold til at ville bruge folkeskolen til mine børn.

Der har Antorini godt nok taget fusen på mig - og støtten til folkeskolen. Jeg ville have forsvoret, at nogen kunne få mig til på nuværende tidspunkt seriøst at kigge efter en anden skoleform for mine små børn. - Men hvis reformen bliver vedtaget, vil jeg seriøst kigge efter det... Måske medarbejde på at skabe et alternativ i nærheden...

Antorini. Få dig dog et job i et management eller reklamebureau, hvor du bliver betalt for at se smart og klog ud...

Hold dig fra politik, hvor du kan tro, at du er smart og klog ift. skabe et bedre samfund! Det er ren overflade... Du snyder i hvert falt ikke mig! Du aner ikke hvad du gør...
Jeg har indtil nu haft den holdning, at jeg næsten for enhver pris ville støtte folkeskolen og have mine børn til at gå der.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lars jørgensen

Lad mig lige tilføje...

Min kritik af skolens begrænsede succes ift. læring - er absolut ikke en kritik af lærerne...

Det er en strukturel kritik af en skole, hvor børn ikke (altid og i supermotiveret form) kommer frivilligt.

Jeg har selv arbejdet som lærer i tre og et halvt år - og jeg vil/ville have skrevet det samme om mine egne elever - og min begrænsede motiverende rolle som lærer under de givne sociale strukturer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kondrup

Troen på at læring kun sker, når voksne har tilrettelagt lækre og spændende forløb for børnene, har taget overhånd. Vores børn lærer mindst lige så meget, når vi ikke er i nærheden. Når de, uden hjælp fra voksne, lærer sig at stave til lort, når de selv arrangerer og opfinder lege, når de passer fritidsarbejde etc.

Vi ønsker spontanitet, innovation og selvstændighed, og mener at det kan findes gennem mere voksenstyring?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg har ikke noget imod heldagsskoler som princip, men jeg har noget imod det som skolereformen llgger op til for at få deres heldagsskole model til at fungere... Samme resurser, samme antal lærere, flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse.

Jeg er enig i, at argumentet med mindre fritid ikke kan bruges her, men enig med Leo...friheden mindskes.

Denne reform hænger bare ikke sammen!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jeg er bestemt heller ikke imod heldagsskolen ej heller de tanker, der ligger bag den herunder at at slippe væk med den skarpe opdeling mellen SFO og skole, styrke dansk, matematik, lektielæsning, motion og andre kreative fag, men jeg er meget enig i, at der mangler en seriøs løsning på finansieringen af disse gide tanker. Deffirentieret kvalitativ undervisning kommer ikke uden forberedelse og en kvalificeret lærer- og pædagogstab. Samtidigt, så har jeg ikke hørt, hvorledes man vil hente indtægtstabet fra egenbetalingen på SFO og fritidshjem, som kommunerne jo må stå til at få - jeg er nu ikke så nervøs for børnenes friheds- og fritidstab. Flertallet går vel ikke hjem til tomme lejligheder og huse. Flertallet har vel forældre, der går på arbejde og derfor har brug for pasning. For de ældre går det nok - det ville være bedre, de havde lektierne overstået, når først de så havde fri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lars jørgensen

@ Martin Lund

Sikke dog noget vrøvl!

Gå ud i folkeskolerne og tal med børnene - naturligvis især i de ældste klasser. De er så vidende og intelligente mv., at dit synspunkt simpelthen er noget vrøvl.

Folkeskolen har et problem ift. at en stor gruppe af eleverne ikke kan læse og regne, når de går ud. Det er sandt. Og det bør man sætte klart ind over for. Men man skal da ikke smadre det for alle børn - i et tiltag, der helt oplagt heller ikke vil gavne dem, der har mest brug for mere kvalitet i skolen.

Uddan nogle super-dygtige læse- og regnelærere og lad dem får rigtig god til at forberedelse. Og lad dem så gå ind i klasserne på de første trin, så vi kan få de omtalte 'problem-elever' med fra begyndelsen af deres skolekarriere. DET ville et fremskridt...

Hvad gør regeringen? Tager forberedelsestiden fra lærerne. Altså det modsatte...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birgit Hviid Lajer

Man behøver ikke at integere børns fritid og udfoldelse i et institutionelt regi - det er ganske forfejlet.

Børn har også brug for tid og rum for sig selv til deres udvikling, også psykisk, såvel som den legemlige udvikling - det gælder også i børnehaven, hvor vi ofte vil alt for meget med og for vore børn.

De skal selv kunne igangsætte, og det ødelægges, hvis vi hele tiden er der med et el andet, de skal, fordi VI TROR, AT DE IKKE VIL NOGET!!!

Det er ofte fuldstændig forfejlet - børn skal have tid til at opdage selv, undres, kunne tænke, reflektere, fordybe sig og naturligvis spørge.

Vi vil havebskal netop give børn frihed i både tidlig og senere alder. Det har de brug for i deres udvikling som mennesker og som køn.

Børn har allerede arrangementer i deres fritid - og det er netop det spontane efter skoletid, der er udviklende til større og sikrere selvstændighed for dem.

Det er fuldstændig forfejlet, fordi vi vil have børnene passet evig og altid. Det duer ikke - det er ikke samfundets børn, det er forældrenes!!

Man rager ind over andre folks børn fra systemets side på den måde - det er tillige funderet ideologisk i en sådan grad, at det klemmer mennesket - det er ikke beregnet til at gå i takt i ét og alt - og slet ikke i sin fritid.

Børn er forskellige, har forskellige interesser, de gerne vil udvikle. BASTA!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Hvordan vi - efter at have været så frihedsorienterede - er endt med en sådan politisk styring i stort og småt, er mig ubegribeligt.
Der er tydeligvis tale om en magtkamp mellem interesser, om hvorvidt initiativet skal udgå fra borgerne, politikerne eller mere private grupperinger som erhvervslivet. I et demokrati er der dog ikke noget valg, det er borgernes frihed, de folkevalgte repræsentanter skal have for øje først og fremmest.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund

@ Hans Hansen, meningen med den øgede skoletid er vel, som jeg har oplevet det et par steder i England, mere tid til værksted (keramik, metal, træ, poesi, billedkunst, mad, musik...) gerne med masser af tid til mere samarbejde ungerne imellem.
For langt de fleste børn vil det være et kæmpe spring fremad mod mere alsidig viden om verden.
Måske man oven i købet kunne have faglærere som var smede, snedkere, musikere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Frihed er også retten til at gøre fejl.
De sidder bare der med I-klatten, sige vi gamle.
Det kan vi jo synes om eller ikke.
Det er andre magter, der styrer de nye tider.
De går ind i det med åbne øjne og måske indser de, at alt det var ikke lige godt.
Mit barnebarn på knap 2 år (ja ham på billedet) skal på I-pad afvænning, siger hans mor.
Hovsa, hvad var det, der skete der.
Friheden til at gøre og rette sine fejl.

anbefalede denne kommentar

Sider