Socialdemokrat efter socialdemokratismen

Statsministeren fortælling om hendes regering er, at den økonomisk borgerlig, men kulturelt venstreorienteret

Helle Thorning-Schmidts problem er, at hun blev formand efter socialdemokratismens lange fald, men bliver målt ud fra partiets storhedstid.

Keld Navntoft

Man kan iagttage undersøgelser uge for uge. Man kan følge Socialdemokraternes skæbne, som om spillet altid er åbent. Hvis bare man følger det tæt nok, er det spændende.

Men set i længere linjer er det for Socialdemokraterne gået stabilt tilbage over de seneste årtier i en kurve, som ligner en historisk tendens.

Fra 1950’erne og frem til starten i 1970’erne havde partiet omkring 70 mandater, som regel flere, enkelte gange færre. Gennem 1970’erne lå de lidt lavere, men stadig højt, mens partiet gennem 1980’erne havde omkring 55 mandater. Der var enkelte højdepunkter i 1990’erne, men siden er partiet gået tilbage ved hvert eneste valg. Gennem 2000’erne er mandattallet faldet til omkring 45.

For ti år siden forventede Socialdemokraterne 30 % af vælgerne, nu skal man glæde sig over 20 % i meningsmålinger.

Den systematiske tilbagegang er ikke udelukkende et dansk fænomen: Det samme ses i England, Tyskland og Sverige, der også har haft stærke socialdemokratier, som nu løbende bliver svagere og svagere.

Man kan altså hverken gøre Helle Thorning-Schmidt personlig ansvarlig for Socialdemokraternes deroute eller betragte den som et dansk fænomen.

Den socialdemokratiske statsminister har både den internationale tendens og sin egen historie imod sig.

Ny normal

Det, der længe blev set som undtagelsen for partiet, må erkendes som ny normaltilstand.

Bortset fra to korte afbrydelser var Socialdemokratiet ved magten i næsten tre årtier fra 1953 til 1981. Men de næste tredive år har de borgerlige regeret i to årtier og Socialdemokraterne kun i et.

Problemet for den siddende socialdemokratiske statsminister er, at hun bliver målt med målestokken fra storhedstiden, men regerer efter det lange fald.

Helle Thorning-Schmidt forventes at indtage scenen som den naturlige leder for landet i et parti, der naturligt er landets største. Men selv efter valgnederlaget er Venstre Danmarks største parti, og den forhenværende statsminister ses stadig som den naturlige leder. Socialdemokraternes problematik handler ikke kun om forholdet til vælgerne, men derimod om forandringer i produktionsforholdene.

Samfundsforskeren Jørn Loftager har bemærket, at vi har en tendens til at tage sammenhængen mellem økonomisk vækst og social retfærdighed for givet, fordi vi både blev rigere og ligere i årtierne fra Anden Verdenskrig og frem til 1970’erne. Det, der var godt for økonomien, var godt for solidariteten, og man kunne regne med, at nationaløkonomiske fremskridt førte til sociale fremskridt.

Men som Loftager pointerer, kan sammenhængen mellem økonomisk vækst og social retfærdighed meget vel være en historisk undtagelse. Vi kan i hvert fald konstatere, at væksten i verdens store økonomier i dag ikke fører til større lighed, men til stigende ulighed. Det har også været udviklingen herhjemme. De sektorer, der trækker den økonomiske vækst, trækker ikke de ledige ind på arbejdsmarkedet og de lavtlønnede op i levestandard.

Vi kan også registrere en anden udvikling: De reformer, der gennemføres af hensyn til økonomisk stabilitet og eventuel vækst, har flere sociale omkostninger end gevinster. Det gode for økonomien er ikke nødvendigvis det gode for alle borgere.

Akkurat den sammenhæng lovede regeringen Thorning-Schmidt at genskabe, da den annoncerede en skattereform, som både skulle sænke skatten på arbejde og sikre social balance. Og det var præcis den alliance mellem økonomisk vækst og social retfærdighed, som regeringens skattereform ikke leverede. Den partipolitiske konsekvens var logisk: Enhedslisten blev et oppositionsparti, og SF blev revet i stykker.

Siden har også den socialdemokratiske ledelse forsøgt formulere et nyt kompromis: Økonomisk omfordeling er ikke længere en hovedprioritet, som tre ministre skrev i en kronik i Politiken.

Det er ikke overførselsindkomsterne, som skal levere social retfærdighed i velfærdsstaten.

Det er velfærdsstatens institutioner, som skal levere fri og lige adgang til fælles ydelser. Universalismen ligger ikke længere i overførselsindkomsterne, men i institutionerne.

Nytårstalen

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale var i det perspektiv interessant. Talen var en genfortælling af de sidste fyrre års krisepolitik i Danmark.

Moralen er, at vi har været gennem kriser før, men vi har formået at gøre de truende undergange til overgange til noget bedre. Vi har tradition for at bruge kriser til at genopfinde os selv.

Det sjove er, at de samme fyrre år også rummer hendes eget partis forfaldshistorie. Men det var ikke den sociale og økonomiske politik, statsministeren fremhævede i talen. Det var derimod venstrefløjens fortælling om kulturel frigørelse. Vi er blevet mere tolerante over for homoseksuelle, fraskilte og andre, som ikke lever efter den gamle borgerlige skabelon for kernefamilien.

Det kan godt være, at uligheden mellem arbejdstager og arbejdsløs er øget over de seneste årtier, men uligheden i anseelse mellem heteroseksuelle og homoseksuelle, familiefaren og den enlige mor er blevet mindre. Den økonomiske lighed er blevet mindre, men den kulturelle lighed er blevet større.

Det bliver på sin vis formlen for Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering i tiden efter socialdemokratismen: Hun er økonomisk borgerlig, men kulturelt venstreorienteret. Regeringen fører en blå økonomisk politik, men en rød værdipolitik: Regeringen indskrænker sociale rettigheder, men giver homoseksuelle ret til at blive gift i kirken, studerende ret til at gå til gruppeeksamen og nedlægger Integrationsministeriet.

Det er bare ikke formlen for et nyt socialdemokrati, det er Radikale Venstres profil.

Og for enhver socialdemokrat er det åbenlyst, at kampen for kulturel frihed starter i økonomien: Det, der i dag udfordrer den kulturelle frigørelse, er ikke mindst økonomiens allestedsnærværende og insisterende krav på omstilling og tilpasning.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

På en måde er det lidt synd for socialdemokraterne. Da de havde nået deres mål (at rejse arbejderklassen), skulle de have nedlagt sig selv med stort hurra.
Socialdemokraterne og fagbevægelsen var også et ’firma’ indtil nedgangen kom, og det må man ikke glemme. Hvis man havde nedlagt partiet, havde man skåret mange venskabsbånd over. Det kunne man ikke, og derfor måtte man gennemgå den lange dødskamp, som ikke er slut endnu.
Hele tiden må partiet beskæftige sig med politisk hittepåsomhed, for at skjule manglen på mål og retning. Man ville gerne have ånd og kultur ud til folket, men havnede i materialisme. Vækstideologien hænger ved som en burre. En økologisk livsstil med forbrugsnedgang rækker fantasien ikke til.
Stakkels, stakkels socialdemokrater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer

Hvorledes er det anderledes for både højre og partierne til venstre for socialdemokratiet - at den kulturelle frihed går gennem økonomien?

Ideen om det lyksagelige i konstante topskattelettelser eller borgerløn, tager udgangspunkt i den samme tænkning.

Nu er det tiden at sætte topskatten ned og skære i overførselsinkomsterne - det kunne have været omvendt. Men der er masser at tage fat i på den institutionelle side hvis Socialdemokraterne selv ville gå efter deres nye mål:

Det frie skolevalg, og valget at fx. privatskole, er forbeholdt dem med midlerne
Sundhedsydelserne har i praksis så lang ventetid så dem med private forsikringer har et bedre udgangspunkt
Hvorfor skal det koste at gå til tandlæge og ikke til læge?

Så når alle "reformerne" er overstået, så kunne Socialdemokraterne kaste deres blik den vej. At tage politisk debat om de emner vil måske også være en vej at løfte partiet og politikken videre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jamen, Søren Kramer, det er det jo bare ikke! Det er denne omvendte Robin Hood, der år for år har ført til socialdemokraternes deroute.

De påstår, at de vil vise samfundssind og gør det så på vegne af deres vælgergrupper, der hellere synes, at det forhold, at arbejde i det private erhvervsliv foregår med det formål at sikre samfundets funktionsdygtighed, skulle i fokus; men de eneste mennesker i dette samfund, af hvilke man kræver absolut intet, er de besiddende klasser, således at man får det indtryk, at de ikke blot ejer deres eget, men også det hele samfund.

Det var ellers det, demokratiet skulle forhindre ved at give magten til den fattigere majoritet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Nu har socialdemokratismen hærget landet i 50 år, god støttet af "borgerlige" regeringer.
Den danske folkekarakter er ændret. ikke i positiv retning.(se også Dennis Nørmark).

På det økonomiske plan hører vi om, at vi ikke har råd til dit og dat. Fra statsministeren og ned.
Spørgsmålet er nu : Bruges økonomien som sløring af, at S har indset den fejlslagne politik, men ikke tør indrømme det.
Meget belejliget har de R som skjold mod samme fordækte adfærd.

Jo, det er synd for dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Johansen

Det er rigtignok svært at skelne Thorning-Schmidt fra Vestager i politisk henseende. Den åbenlyst gode kemi mellem dem er da sikkert også betinget at dette politiske fællesskab. Men når S nu i mange meningsmålinger er faldet yderligere 5% i forhold til valget, skyldes det vel ikke blot en eller anden international tendens (den slags slår ikke så markant igennem på så kort tid), men nok så meget at vælgerne er blevet reelt skuffede over Thorning-Schmidt. Følelsen efter valget var at der nu skulle blive en reel afstand til de foregående 10 års guldflipperi og kynisme. Guldflipperiet er måske nedtonet, men kynismen fortsætter ufortrødent. Det ironiske er at Thorning-Schmidt faktisk fik et mandat til at gennemføre mere klassisk socialdemokratisk politik, men at hun nu har afsløret at hun i virkeligheden slet ikke har noget forhold til en sådan politik: Hun er i sit hjerte så højredrejet at hun mere naturligt hører hjemme i partiet Venstre. Det store spørgsmål er nu hvor lang snor hun, Corydon og Sass får af deres bagland. Ser vi meningsmålinger der giver S 15% af stemmerne, vil det socialdemokratiske bagland så stadig sidde på deres hænder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Ja. ren og skær radikal politik.

Men at S stadig får 20 procent af stemmerne er mig en gåde? Man skal enten være dum og uvidende, hård og hjerteløs, arrogant og ligeglad med andre, hvis man stemmer på S.

Så man kan blive helt nervøs på en 1/5 af befolkningens vegne. Hvad bliver det næste?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

I 2005 sagde Helle Thorning-Schmidt: "Jeg kan slå Anders Fogh."

Så var der vist nogen, der hviskede hende i øret, at første person ental ikke var specielt inkluderende – eller politisk opportunt – så i 2011 lød det: "Vi gjorde det."

Og nu, i 2013, har hun så taget denne inddragelse af "os" til det ekstreme ved i sin nytårstale at sige "vi" ikke mindre end 100 gange.

Beklager, men jeg føler mig stadigvæk ikke inkluderet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

"Man skal enten være dum og uvidende, hård og hjerteløs, arrogant og ligeglad med andre, hvis man stemmer på S."

Eller bundet af tradition? Jeg mener: Frank Jensen som overborgmester i København! Beskrivelsen passer derimod fint på De Radikales vælgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Tydeligt at grøften bliver dybere, folk taler kultur mens folk bliver smidt på porten, det er ikke lige kultur der optager i nøden.

Deportering af arbejdskraft og hvad der ellers er lagt op til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

"Distortion er trenden nu", siger Frank Jensen i dagens Poliken - det er vist ikke socialdemokratisk, men radikal sprogbrug.
Omvendt kræver socialdemokratisk politik massiv opslutning fra vælgergrupperne - flere end dem, der er tilbage - og det kræver en fornyet pagt med fagbevægelsen, der dog trods alt stadig har et flertal af de beskæftigede som medlemmer. Det handler ikke om skattelettelser, der udhuler samfundsøkonomien for at lette det erhvervsliv, hvis eneste rolle er at finansiere borgernes og samfundets aktiviteter. Det handler i stedet om at arbejde for en demokratisering af arbejdspladserne, projekter, der hænger sammen med den fremtid, vi alle ved vil kræve udfasning af endelige energikilder til fordel for indfasning af de uendelige energikilder.
Udover at være bedre for miljøet og ikke kræve evige besparelser af den enkelte, har det også den mentalhygiejniske funktion, at de også arbejdsmæssigt har et slutpunkt: når solfangeren sidder på taget, når vindmøllerne rejser sig i haven eller ude på havet, er arbejdet gjort.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Hvad jeg kom fra: Vibeke Rasmussen, socialdemokraternes problem nu er netop, at folk i horder faldt fra, da Nyrup svigtede med efterlønsaftalen. Havde han ikke i befolkningens øjne løjet, havde vi ikke fået ti år med VKO, det nytter ikke at benægte det, hvad socialdemokrater forsøger på - og det nytter slet ikke at påpege, at Nyrup var blevet misforstået, og at han slet ikke begik løftebrud, det er at vifte med en rød klud foran en i forvejen ophidset tyr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen

Rune Lykkeberg - der dog er min yndlingsskribent - kan også begå nogle direkte fejl - som f.eks. denne:

"Men selv efter valgnederlaget er Venstre Danmarks største parti, og den forhenværende statsminister ses stadig som den naturlige leder."

"Den naturlige leder" - hvad i alverden menes dog med det? ER det størrelsen, det kommer an på - eller er det erfaringen?? Ingen begrundelse, blot en konstatering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

"Men som Loftager pointerer, kan sammenhængen mellem økonomisk vækst og social retfærdighed meget vel være en historisk undtagelse."

De to begreber har intet med hinanden at gøre.

Det kan være meget vel med både velstand og velfærd, men velstand og velfærd er hverken hinandens følgesvende eller modsætninger. Der er ingen sammenhæng mellem de to begreber.

Det er sandt, at velstand og velfærd nød fremgang i en kort periode. Det var for lånte penge (Marshallhjælp), og var således kunstig og uholdbar. Det var en gældsfælde. Den uansvarlighed der blev udvist i de to tiår, lykkedes det dog næsten at få afviklet ved udgangen af 1990'erne (bl.a. pga. nordsøolie og naturgasindvindinger).

Sosserne har ingen storhedstid at henvise til. Der er en sød erindring om vellevned og glade dage, og en følelse af frihed. Det glade ferievanvid, betalt med lånte penge. Som en juleaften med luxuriøs gaveregn, financieret ved overtræk på kreditkort.

Socialdemokratisme har alle dage været en forrykt illusion (læs: bedrag), om at socialisme og kapitalisme kunne forenes i en slags demokratisme, og resultere i det almene vel kunne opnås. Efter 100 år med socialdemokratisme, er lykkelandet endnu ikke blevet realiseret, nogetsteds.

En oplyst, kapabel befolkning, kunne have realiseret de socialdemokratiske idealer. Nirvana blev forhindret netop ved at oplysningsprojektet blev saboteret undervejs. Uoplyste, uformående, historieløse, afmægtige vi står, men hår, nutid, fortid og fremtid i klemme i postkassen.

Det suicidaldemonokratiske bortødslingsprojekt i 1950'erne og 1960'erne var ikke et unikt fænomen. Nullermændene Hjorth og Fogh gentog kunststykket, og bragte endnu en gang riget og befolkningen i økonomisk og samfundsmæssigt uføre, gennem massiv uansvarlighed og systematisk destruktion af oplevelse af samhørighed.

Partiet Venstre og det forløbere har siden 1870'erne praktiseret doktriner, der har været det stik modsatte (*) af at have været til gavn for rige og befolkning.

(*) Beklager den bagvendte ordstilling; efne læse kan givetvis gennemskue begrundelsen herfor, samt 'retvende' udsagnet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

'Der fandt ingen indvandring sted til Danmark imellem 1971 og 2000'
citat PNRasmussen (2000).
'Der findes ikke bistandsklienter i Danmaerk. Jeg har ihvertfald ikke mødt nogen'.
et af de bedre PNRasmussen-citater - der skyndsomst og servilest blev forvandlet til en DR-trailer med en Schlüterlignende figur fra 'Gentofte' som citatets udsiger.
Bare et par løsrevne minder fra den periode hvor S 'faldt' ud af egen virkelighed ... det var tungt at overvære.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Da den Keynesianske teori spillede fallit, var det i realiteten den socialdemokratiske ideologi, der spillede fallit. Så kort kan det siges. Men en lille forklaring, er dog på sin plads.

Inden for den Keynesianske struktur, var der altid alternativer. De grundlæggende Keynesianske ligevægtsbegreber siger intet om økonomiens strukturer; de skelner ikke mellem aktivitet der fører til vækst i de kapitalistiske virksomheder og aktivitet, der fører til vækst i de statslige foretagender. Selv om Keynes mente, at kapitalismen var den rette vækstmotor, var udvidelsen af den statslige sektor altid en teoretisk mulighed med henblik på at sætte gang i økonomien.

Det der er sket for socialdemokraterne er, at i stedet for at fastholde sit fokus på de menneskelige behov og udfordre kapitalens logik, har socialdemokratierne fortsat fulgt dennes analogi. En analogi som siger, at hvis man vil have mindre arbejdsløshed, skal lønningerne sænkes, dagpenge og socialhjælp skæres ned og skatten på kapital sænkes, for det er jo dette, den lysende regnemaskine, som atomistisk beregner mellem nydelse og smerte siger, når input bliver til output i finansministeriet, såvel i tale som skrift.

Ved at fokusere på helheden eller makrobilledet, understøttede Keynes´ teoretiske perspektiv politiske initiativer, der var mindre baseret på enkeltkapitalernes umiddelbare interesser.

Keynes selv udviklede sine argumenter til at blive en generel kritik af kapitalens interesser; for ham blev 1930'ernes krise en krise for "intelligensen". Hans kritiske ramme blev udgangspunkt for den socialdemokratiske politiske argumentation. Karakteristisk for brug af den keynsianske makro referenceramme var fagforeningernes velkendte argumentation for, at øgede lønninger vil forøge den samlede efterspørgsel, stimulere jobskabelse og nye investeringer. Hvad der klart markerede denne politik som socialdemokratisk, var det gennemgående træk, at arbejderne kunne vinde, uden at kapitalen tabte.

Det vi ser i dag, er resultatet af socialdemokraternes tilslutning til regnemaskinernes modeller, hvilket har været en miskreditering af Keynesianismen og dermed en ideologisk afvæbning af alle, der opfattede den som et alternativ til den nyklassiske visdom. Denne 'new reality' som for alvor tog fart i 1980erne, er den kontekst, inden for hvilken Keynesianismen blev forkastet. Den nyklassiske visdom, som identificerede høje lønninger og socialprogrammer som kilde til katastrofer, dominerede endnu engang.

Med socialdemokraternes samtykke til kapitalens logik blev dennes tag i folk forstærket. Og det er netop derfor vi i dag mere end nogensinde, er vidnende til historien om tømmerflåden og hjuldamperen. I denne siges det, at tømmerflåden er tung, uhåndterlig, uden fremdrift, og fyldt med nydere. Hjuldamperen har arbejdskraft, fremdrift, leveringssikkerhed, og er fyldt med ydere. Ved nærmere eftertanke, vil det ikke være et dårligt bud, at skyde på, at skipperen på hjuldamperen, er Herr Hartz, manden bag Hartz I, II, III og IV. For hvem specielt tyskerne, er forbundet med manden, som har ført et generelt angreb på sociale programmer, lønninger og arbejdsforhold.

De socialdemokratiske partier har altid erklæret at tage udgangspunkt i en logik, hvor de menneskelige behov og potentialer stod over kapitalens behov, dette gjorde de også engang. Gennem den sproglige logik, gjorde socialdemokraterne og SF også dette mens de sad i opposition, hvilket eksempelvis ses da S og SF præsenterede deres skatteudspil ´fair forandring` i 2009. I fair forandring stod blandt andet: Andre overførselsindkomster som SU, efterløn og kontanthjælp hæves med 2000 kroner om året for, at kompensere for højere afgifter på blandt andet sukker og tobak. Og de bredeste skuldre skal bære mest. Jeg lader, forslaget stå for sig selv, for det snakker jo netop for sig selv, den dag i dag.

Den afgørende mangel ved de socialdemokratiske forslag til en indre udvikling er, at de hverken bryder ideologisk eller politisk med afhængigheden af kapitalen. Såfremt en model for en indre udvikling skal blive succesfuld, må den bygge på en teori, der sætter mål for udviklingen af mennesket øverst. Indre udvikling er mulig. Men kun såfremt en regeringen er villig til at bryde ideologisk og politisk med kapitalen, kun hvis den er villig til at lade sociale bevægelser blive aktører i realiseringen af en økonomisk teori, som er baseret på ideen om menneskelige kapaciteter. Det er dog ikke dette vi ser, i stedet henvises der blindt til finansministeriets regnemaskine, og dermed negligerer man, at det firtal som kommer ud, sagtens kan blive, fem, to, tre eller seks, afgørende er, den menneskelige fortolkning.

I det store hele, er der kun en konklusion, og det er den samme som Keynes kom frem til i 1930erne, nemlig, at den systemkrise vi er vidnende til i dag, er en krise for “intelligensen. Og en sådan politik, hvor man refererer blindt til regnemaskiner, vil uundgåeligt skuffe og demobilisere alle de, inklusiv mig selv, der ved, at der eksisterer et alternativ til nyliberalismen.

Den formentlig vigtigste lære, som George Orwell gav videre til eftertiden var den, at hvis borgere vil bevare deres frihed, må de beherske sprogets logik: For mister man logikken som modpol til retorikken, mister man sit vigtigste forsvar for tankefriheden. Det er netop dette der er sket, for maksimeringslogikken har overtrumfet optimeringslogikken. og dermed er vi i tale og skrift vidner til klassefortællingens version 2.0. Og i denne fortælling, har specielt det sociale system som bygger på altruisme - altså fra os til dem hovedrollen, problemet er dog, at i dette nyklassiske drama er det de arbejdsløse som er blevet ofre for en stigende stigmatisering, og det er derfor, vi mere end nogensinde i nyere tid, berettiget kan tale om, at solidaritetsbomben er af en sprængfarlig størrelse, hvilket international Røde Kors også lige har været ude, at advare imod.

Sidst men ikke mindst. På mange områder står specielt venstre stærkt i dag, grunden til, at venstre står stærkt i dag er, at de har overtaget socialdemokratiets politik samtidig med, at de stadigvæk arbejder ud fra 1960ernes valgslogan, skatten ned, humøret op - valgsloganet blev dog modificeret som et skattestop, under Anders Fogh Rasmussen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Michael Borregaard siger:

"Da den Keynesianske teori spillede fallit, var det i realiteten den socialdemokratiske ideologi, der spillede fallit."

Jo, korrekt, for den blev nemlig aldrig taget i anvendelse. Den blev brugt som valgflæsk.

Den er aldrig blevet anvendt. Derfor er det en anelse svært at sige den har spillet fallit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

“Statsministeren fortælling om hendes regering er, at den økonomisk borgerlig” Det må betegnes som bekymrende.

EU-finanskommissær Olli Rehn advarer Danmark om den private gæld er for høj, hvornår kommer der et krav om, at det må ophøre og kan de afdragsfrie lån komme i fare.

Olli Rehn advarer Danmark: d. 14. feb 2012, d. 17. sep 2012 og d. 28. nov 2012

De første afdragsfri lån fra 2003 udløber i 2013, hvilke konsekvenser får det for den samlede danske økonomi, den forkortende dagpengeperiode, kontanthjælp loftet og selvfølelig de for dyrt købte og dårligt finansierede boliger. Efter den forkortende dagpengeperiode og overgang til kontanthjælp vil ægtefælles indtægter trækkes fra i kontanthjælpen krone for krone.

Bankerne vil tage sig betalt for de 25.000 afdragsfri lån, der omlægges i 2013, markant flere de kommende år, bankernes afdragsfrie lån der blev opfundet til, at puste boligpriserne kunstigt op.

I perioden, hvor alt gik godt, var de afdragsfri boliglån bogført, som lån der ikke kunne oprettes nok af, positive investeringer i bankerne, der gav afkast til finansselskaberne, aktionærer og centralt placerede finansfolk i form af bonusordninger og resultatløn.

Skatteyderne kommer til at betale når Olsen og Hansen, med et lån på et 2 mio. skal betale ca. 7400,- mere hver måned i afdrag på boligen, der bliver ikke råd til det merforbrug regeringen beder borgerne om og siger Danmark skal bruge for at komme ud af det økonomiske kollaps.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny  Larsen

jørgen rygaard siger:
Og til hele Danmarks Pia :
“stuerene bliver I aldrig ”

Den eneste drund til at ca 12% Danmarks Pia , kan betegnes som stueren, er at man har sænket rengøringsstandarden i stuen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen

@Alan: Du skrev om Keynes, at "... den blev nemlig aldrig taget i anvendelse. Den blev brugt som valgflæsk".

Nu kan jeg godt min Keynes, men betragter den som en fordums helligdom fra 1930erne, hvor den gjorde nytte både i USA og i Danmark.

Men jeg har svært ved at se, at det var "valgflæsk" fra S eller SF's side.

Hverken Keynes eller valgflæsk blev nævnt - for så kan jeg forsikre dig om, at de Radikale ikke ville have godkendt S-SF forbrødring.

Der skulle anvendes en ny økonomisk handleplan, som ganske kort fortalt hed: Pengene skal være der ...

Og det er faktisk en omvendt Keynes ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Michael Borregaard:
"Da den Keynesianske teori spillede fallit, var det i realiteten den socialdemokratiske ideologi, der spillede fallit."

Keynes betragtninger kan jeg ikke se har spillet fallit, på nogen måde.

Det vulgær-keynesianske og krypto-keyneysianske vanvid der har fundet sted efter WWII, er derimod til at få øje på. Det mener bestemt ikke man på nogen måde kan laste den forstandige John Maynard Keynes for. Det Keynes foreslog, var ansvarligt og forstandigt; hvad der politisk blev gennemført, var ikke.

Det næste bliver i så fald, at Orwell skal associeres med alt det den brave mand advarede om og mod (og som i vid udstrækning forlængst er blevet omsat til praksis)? Ligesom Macchiavelli ganske ufortjent har fået et omdømme som en meget skidt karl, fordi han associeres med det han advarede mod og oplyste om.

Retfærdigvis bør indskydes, at økonomerne af den østrigske skole efter WWII næppe var så forskruede og forrykte, som de ofte hævdes at være. Deres økonomiske, monetære og andre anskuelser og teorier, havde dog ikke megen relevans i det økonomiske terra nova der opstod efter WWII, og da det glade eksperiment kollapse endegyldigt i 1971, var de gamle svar ikke længere svar på en ny tids katastrofale udfordringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det eneste, der skete i 1971, var de arabiske oliesheikers lukning for forsyningen af politiske årsager. Dette har intet med den faktiske økonomiske teoris virkning at gøre, men var selvfølgelig tegn til, at man var for sårbar og måtte gøre noget andet, hvad man så til gengæld undlod at gøre i fornødent omfang, og vi derfor må gøre nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Kære medborgere den eneste og afgørende grund til at socialdemokratierne i Europa kunne føre Keynes økonomiske politik ud i livet, var kapitalejernes frygt for Sovjetunionen, og den indflydelse som Sovjet kunne få på venstrefløjen i Europa. Denne frygt er borte nu, og derfor få vi kun den rene og skinbarlige markedsøkonomi. Lokummet brænder, og inden længe har vi en stærk fascistisk bevægelse i: Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. I Nordeuropa føres stædig og uafbrudt socialistiske skræmmekampagner, og derfor har vi intet værn imod fascismen, når den kommer til vores breddegrader – det være ikke så længe!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Jeg er ikke enig i, at HTS er kulturelt venstreorienteret. Det er en fordrejning. Med udgangspunkt i eksemplet, er det heller ikke specielt venstreorienteret at være homoseksuel og at ville giftes i kirken.

Rød værdipolitik mig et vist sted Rune.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Det eneste, der skete i 1971, var de arabiske oliesheikers lukning for forsyningen af politiske årsager."

USA under Richard Nixon valgte ensidigt at ophøre med at leve op til Bretton Woods aftalen fra 1944, den 15. august 1971.

Konsekvenserne af den beslutning var og er monumentale. Det er én af historiens helt store skillelinjer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er selvfølgelig rigtigt, Heinrich R. Jørgensen, selvom jeg må indrømme, at det vist mest er vigtigt for dem, der betragter penge som et reelt udtryk for eksisterende værdier. Fordi der ligger noget guld i Fort Knox, får flere mennesker ikke smør på brødet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Fordi der ligger noget guld i Fort Knox, får flere mennesker ikke smør på brødet."

At der (muligvis) er guld i Fort Knox, skyldes Nixons indgreb i 1971. Førhen var det således, at enhver der ikke var hjemmehørende i USA, kunne indløse 35 USD og få udleveret 1 oz (ounce) guld. Det ophørte.

Tidligere var der således at fast forhold mellem valutaen USD og prisen på guld. Nu skal der lægges 50 gange så stort et beløb på disken (~ 1800 USD) for at anskaffe sig 1 oz guld.

Betyder det, at guldprisen er gået op (med faktor 50)? Eller er det snarere værdien af valuta USD, der er faldet (til 2% af hvad den var)?

Det er snarere det sidste, der beskriver situationen. Gennem 40 år, har valutaen USD været en slags matadorpenge. Federal Reserve kan trykke så mange de finder passende, og tilmed uden statslig og føderal kontrol og overvågning. Spørgsmålet er -- hvad er en USD værd, hvis den ikke kan ombyttes med noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Selvfølgelig er det guldprisen, der er gået op, Heinrich R. Jørgensen - blot fordi et ikke synderligt anvendeligt metal ikke længere understøtter den fiktive værdi på pengeøges eller falder købekraften næppe.
Man kan sige, at dollaren nødvendigvis måtte have forandret bytteforholdet med guld, hvis den reelle produktivitetsfremgang skulle have været afspejlet, hvilket havde været højst mærkværdigt, da guldet unægteligt er betydeligt mindre forekommende end de varer, pengemængden skulle repræsentere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Bortset fra Marie Antoinettes "hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage" er det noget vrøvl, at man kan være:

"økonomisk borgerlig, men kulturelt venstreorienteret"

Livet er for kort til hattedamer.

Venstrefløjens krise skyldes manglende adgang til loyal presse.

Selv i det konservative Storbritannien minder BBC os konstant om, at der findes andre økonomiske teorier end CEPOS's

Sådan var det også i Danmark for 20 år siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@Gorm Petersen

““økonomisk borgerlig, men kulturelt venstreorienteret”

Venstrefløjens krise skyldes manglende adgang til loyal presse.”

Hvad du mener med “loyal presse”?

Jeg mener problemet i Danmark er, at pressen ikke stiller kritiske spørgsmål i et omfang der styrker demokratiet nok, i forholdet mellem EU, finanssektoren og politikkerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ruben Michelsen

Gorm Petersen.
Du skriver, at venstrefløjens krise skyldes manglende adgang til loyal presse.

Den sang hører vi stort set hver dag året rundt.
Umiddelbart efter jeg havde læst dit indlæg så jeg P1-debatten på DR2.
Programmet sendes på radioens P1 om formiddagen, og genudsendes på TV om aftenen.
Deltagerne i dag var Nick Hækkerup (S) og Nikolaj Villumsen (EL).
Og sådan er det jo stort set hver dag i aviser eller TV.

For et par dage siden havde Frank Aaen taletid i Information.
Hvad bruge han så den til.
Tja, til selvmodsigelser og sort tale.
Er det journalisten fra Information der er illoyal, når han blot refererer, hvad Frank Aaen siger.
Frank Aaen havde da en rigtig god mulighed for at fortælle, hvad Enhedslistens mål er, og hvilke midler de vil anvende for at nå målet.
Når man har læst Frank Aaens svar, stiller det laaangt flere spørgsmål, end det giver svar.
Er det fordi han ikke ved, hvad målet og midlerne er, eller er det fordi han ikke ønsker at oplyse det ?
Eller er det fordi der er lige så mange meningerne om det spørgsmål, som der er medlemmer.

Hvis EL vil tages seriøst, må de tage uldklumperne ud af munden og tale klart og tydeligt dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

"Samfundsforskeren Jørn Loftager har bemærket, at vi har en tendens til at tage sammenhængen mellem økonomisk vækst og social retfærdighed for givet, fordi vi både blev rigere og ligere i årtierne fra Anden Verdenskrig og frem til 1970’erne. Det, der var godt for økonomien, var godt for solidariteten, og man kunne regne med, at nationaløkonomiske fremskridt førte til sociale fremskridt."

Jeg er helt enig med Jørn. Og det er det, vi nu er ved at se i Asien: hen imod stadig større social retfærdighed, ud med korruptionen, osv., osv. Vi går den anden vej, nu.

Hvad jeg dog ikke fatter en pløk af, er, hvorfor vi ikke bruger vores udviklede teknologi til at gøre os fri af pligtarbejde. Får mere frihed. For det kan vi jo. Ret nemt, tror jeg. Hvis vi vil. Men vore politikere ser stadig pligtarbejde som frelsen. Der er sgu' så meget, jeg ikke forstår...

Jeg tror, jeg vil starte et nyt parti: Frihedspartiet! -Som har til hovedopgave, at fjerne pligtarbejde i samfundet. Er der nogen, der vil være med?

Nå, nej, jeg rejser jo alligevel snart til Asien. Men så kan I jo stjæle min idé :)

Frihedspartiet længe leve! :)

anbefalede denne kommentar