Hvorfor flygter røde vælgere fra den røde regering?

Hvad er årsagen til arbejdernes flugt fra venstrefløjen? Den afhoppede SF’er og nu socialdemokrat Kasper Bjering Jensen krydser klinger med debattør og rådgiver for Enhedslisten Pelle Dragsted

Det kan betale sig at arbejde. Det er Pelle Dragsted og Kasper Bjering Jensen enige i. Og så er de enige i, at mange har den modsatte opfattelse, nemlig at det ikke kan – og det er en klar opgave for politikerne at få ryddet op i den slags misforståelser.

Sigrid Nygaard

To identiske diagnoser – to forskellige recepter. Den afhoppede SF’er og nyslåede socialdemokrat Kasper Bjering Jensen og debattør og rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg Pelle Dragsted er enige om, at situationen er alvorlig. Lønmodtagernes flugt fra arbejderbevægelsens partier er ikke længere en bekymrende tendens, men en realitet.

I 1966 stemte 81 procent af arbejderne på enten Socialdemokratiet eller et venstrefløjsparti. Kun 14 procent stemte på et borgerligt parti. I 2001 var de 81 procent skrumpet ind til 42 procent, og ved de senere valg har de borgerlige partier holdt fast i en stor del af arbejdervælgerne. Før jul viste en måling fra Megafon i Politiken, at hele 68 procent af arbejdervælgerne ville stemme på Venstre, hvis der var valg nu. Kun 32 procent ville stemme på Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten.

– Pelle Dragsted (PD) – hvad skal der efter din mening til for at få arbejderne tilbage til venstrefløjen?

»Hovedproblemet igennem de seneste 20 år har været, at brudfladen mellem venstrefløjen og højrefløjen ikke har været klar nok. Det har ikke været tydeligt for lavtlønnede lønmodtagere, at når de fik en venstreorienteret regering, så var det den, der forsvarede deres interesser – også når nogen skulle betale i en krisetid. I det øjeblik, venstrefløjen formår at have en klar skillelinje til højrefløjens økonomiske projekt, vil man stå i en lang bedre situation. Da vi op til valget markerede en klar alternativ linje, lykkedes det jo faktisk at flytte lønmodtagerstemmer til venstrefløjen. Men de skred igen, fordi de følte sig svigtede.«

– Kasper Bjering Jensen (KBJ) –hvad skal der efter din mening til for at få arbejderne tilbage til venstrefløjen?

KBJ: »Der skal for det første laves et rødt projekt, som folk kan genkende sig selv i. De skal kunne se, at det handler om dem og deres hverdag. Men der skal også være et projekt, som folk tror på – som bringer Danmark fremad. Der skal man ikke slå for meget ud med armene omkring, hvad der kan lade sig gøre. Man er nødt til at være ærlig i en krisetid. Man har vænnet sig til, at det er de borgerlige, der taler pænt om dem, der går på arbejde og betaler deres skat. Og så kan de venstreorienterede sidde og dele penge ud til det, de nu synes, er det mest retfærdige. Her mener jeg, at vi i arbejderbevægelsen er nødt til at komme tilbage og være dem, der taler mest respektfuldt om dem, der går på arbejde.«

Svigtede helt i debatten

PD: »Det er rigtigt, at højrefløjen har taget patent på at være dem, der har respekt for de arbejdende. Og det er et problem. Men der, hvor jeg synes, I går galt i byen, er – som man så det med skattereformen – at det på en eller anden måde var nødvendigt for jer at være parat til at genere dem uden for arbejdsmarkedet for at vise anerkendelse af lønmodtagerne. Kan man ikke vinde det terræn tilbage uden at stå forrest, når der skal reguleres på ydelserne?«

KBJ: »Jo, udfordringen er jo at få etableret en politisk situation, hvor det, du taler om, ikke er nødvendigt. I debatten omkring Carina svigtede vi over hele linjen, da vi gik med til at diskutere om en offentligt navngivet kontanthjælpsmodtager var fattig eller ej. Der burde venstrefløjen have sagt: Her har vi en enlig mor, som ikke er fattig, men som har et udmærket liv, fordi samfundet er båret af røde værdier. Men de borgerlige løb med en fortælling om, at hun nærmest var for velhavende.«

– Har I og din tidligere fløj svigtet dem uden for arbejdsmarkedet i jagten på at sætte lønmodtagerne i fokus?

KBJ: »Altså ... Jeg har ikke noget ønske om, at man specielt skal gå efter at sænke overførselsindkomsterne. Når jeg forsvarer en skattereform, som gør det, så er det, fordi det er en samlet pakke. Der var noget, der var godt, og der var noget, der var mindre godt. Sådan er det at lave politik.«

PD: »Men jeg synes, at I med jeres retorik er med til at skabe en modsætning mellem dem inden for og dem uden for arbejdsmarkedet. I glemmer, at man sparker sig selv i røven, når man sparker til dem uden for arbejdsmarkedet. Det, synes jeg, er vigtigt at holde fast i. De, der er i job i dag, kan være arbejdsløse i morgen.«

KBJ: »Jeg er enig i, at man ikke skal sparke nedad. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der har ønske om. Men der er nogle, der gerne vil have lov til at genvinde fortællingen om, at ethvert menneske, som ikke er forhindret af sygdom og handicap, har en forpligtelse til at bidrage til det her samfund. For den fortælling har venstrefløjen tabt.«

’Vi har et problem’

– Pelle Dragsted,mener du, at det i dag kan betale sig at arbejde?

PD: »Ja, det mener jeg i dén grad, at det kan. Dækningsgraden for dagpengene i alle de tal, jeg har set, er kun blevet mindre og mindre. Gevinsten ved at gå fra ledighed til arbejde er kun blevet større i de seneste årtier.«

– Hvad siger du, Kasper Bjering? Er du enig i, at det i dag kan betale sig at arbejde?

KBJ: »Ja, det tror jeg bestemt, det kan. Der er jeg enig med Pelle i, at nogle af de eksempler, der kommer op i pressen, bliver skævvredet voldsomt.«

– Men er det, du siger, ikke, at det skal kunne betale sig at arbejde?

KBJ: »Jo, men det skal kunne betale sig at arbejde.«

– Men hvis det allerede kan betale sig, hvorfor så tale, som om det ikke kan?

KBJ: »Det er jo ikke nok, at det kan betale sig. Politik handler især om, hvordan det faktisk er. Men det handler jo også om, hvordan vælgerne oplever, at politikerne synes, det skal være. Og hvis folk har en oplevelse af, at jeg er ligeglad med, om det kan betale sig eller ej, men at der er nogle skattekroner, som bare skal ind, og nogle fattige, jeg synes, det er synd for, der bare skal have, så er jeg nødt til at ændre den opfattelse, hvis ikke den er rigtig. Og det, mener jeg, er det, vi er ude i.«

PD: »Jeg er sådan set enig i diagnosen. Vi har et problem. For uanset at det i den grad kan betale sig at arbejde, så er opfattelsen mange steder en anden. Jeg mener bare, at vi pinedød har en opgave medat få ryddet op i det faktuelle og forklare folk, hvordan det rent faktisk er at være arbejdsløs. Og jeg har været bekymret over den retorik, som Kasper Bjerings fløj i SF, inklusive Tesfaye og Möger, har rullet ud.«

KBJ: »Mit synspunkt er, at vi i de her år er nødt til at forstå, at vi er stadigt mere pressede af et blåt hegemoni. Arbejdsløshed bliver gjort til et individuelt problem – det er ikke et samfundsproblem at sørge for,der er beskæftigelse til folk,og der er jeg enig i, at vi mangler at komme i offensiven. Men noget af det, der har drevet mig væk fra venstrefløjen, er det, at den reagerer medat være imodkonkret forandring og til gen-gæld altid forsvarer det, som den var imod for to år siden. Derfor har jeg svært ved at se, hvadsubstansen egentlig er i det, Enhedslisten mener.«

En kæmpe skuffelse

– I er enige om, at samfundet er drejet til højre. Men Kasper Bjering – dit svar er at spille på den bane og få ændret så meget som muligt, mens dit, Pelle Dragsted, er at stå fast?

KBJ: »Når de to store folkepartier i Danmark ofte ser ens ud, er det jo, fordi de som udgangspunkt er folkepartier, der forsøger at placere sig der, hvor man har folket. Problemet nu er, at tyngdepunktet er flyttet så langt til højre, at det sted, hvor man mødes, har rykket sig.«

– Men er udfordringen for venstrefløjen så ikke at flytte det tyngdepunkt?

KBJ: »Jo, men det kræver, at man kan anvise en anden vej. Det hjælper ikke at stille sig over i den anden side og sige, hvis nu bare folk troede på, hvad vi sagde… Man må tage udgangspunkt i det sted, hvor folk er.«

– Pelle Dragsted, har Kasper Bjering ikke en pointe her? At man må tage udgangspunkt i folkets opfattelse?

PD: »Jeg tror, der er en uenighed her. Måske ikke helt så skarpt, som du stiller det op. Men noget af min kritik går i al fald på, at man har gjort politik til en øvelse i at placere sig der, hvor holdningerne er. Det har i høj grad været tilfældet hos S-ledelsen. Politik er kommet til at handle om at flytte derhen, hvor holdningerne er frem for at flytte holdningerne derhen, hvor man selv er. Vi skal gøre det klart, hvad forskellen er på os og de borgerlige. Det er fuldstændig uklart nu, og det er derfor, folk rykker – nogle til Enhedslisten og nogle til Venstre. Der sker den strategiske fejlkalkule i regeringen, at den tror, at folk rykker til Venstre, fordi de vil have en mere højreorienteret politik. Men det tror jeg ikke på. Jeg tror, at folk rykker til Venstre, fordi de har mistet tilliden til regeringen.«

– Men hvad mener du egentlig om SF’s regeringsdeltagelse. Er Danmark blevet værre eller bedre stillet af, at SF er gået med?

PD: »Helt ærligt, så tror jeg ikke, at det har gjort den store forskel. Men jeg ved jo heller ikke alt om, hvad der foregår bag de lukkede døre.«

– Men er det ikke modigere at ville ændre tingene indefra og have indflydelse end bare at stå udenfor og skælde ud?

PD: »Jeg har al respekt for, at SF har gjort, som de har gjort. Men jeg kan bare konstatere, at SF’s valg har kostet dem rigtig mange lønmodtagervælgere.«

KBJ: »Der er to grunde til, at jeg aldrig kunne drømme om at melde mig ind i Enhedslisten. Jeg mener oprigtigt, at vi er på vej ud i en situation, hvor det blå hegemoni etablerer Venstre som en meget mere samfundsdrivende kraft end i dag og begynder at realisere noget af Foghs gamle strategi fra minimalstaten. Det er dét, jeg frygter. Derfor synes jeg, at det er helt afgørende at have et rødt parti, der retter sit fokus mod at slå Venstre. Og der bliver det altså for let at stå på den anden side ogbare slå på Socialdemokraterne.«

PD: »Politik handler om holdninger. Men for rigtig mange handler det også om tillid. Og der er rigtig mange, som har tabt tilliden til regeringen...«

– Men er det ikke rigtigt? At I bare står og slår på Socialdemokraterne?

PD: »Jamen, altså. Prøv at høre her: Vi førte valgkamp med dem. Vi troede faktisk, at der var en masse ting, som vi skulle gennemføre sammen. Det er ikke vores valg, at det ikke er blevet sådan. Sidste forår var en udvikling fra overraskelse over frustration til nærmest chok med skattereformen. Kæmpe skuffelse. Og det med at opleve, at toppen af S i virkeligheden slet ikke ønsker os. Der er ikke en følelse af et fælles projekt. Så er det klart, at vi er blevet sat i en rolle, hvor vi ofte har skældt ud på regeringen. Vi har også rost den, når der har været grund til det. Det har der bare ikke været særlig tit.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Da SF i efteråret skiftede formand, skete det bl.a. på baggrund af en årelang kamp i partiet om, hvordan venstrefløjen bør håndtere den udfordring, som ligger i, at arbejderbevægelsen har mistet opbakning fra sin inderste kerne – arbejderne. En gruppering omkring tidl. skatteminister Thor Möger Pedersen, politisk ordfører Jesper Petersen og sundhedsminister Astrid Krag støttet af daværende formand Villy Søvndal mente bl.a., at arbejderne forlader de røde partier, fordi de ikke føler sig hørt, set eller forstået her. De mente, at venstrefløjen i kampen for at hjælpe samfundets svageste i høj grad har overladt det til partiet Venstre at levere svar på almindelige lønmodtageres bekymringer. Denne gruppe i SF, som mod sin vilje blev døbt ’arbejderisterne’, støttede Krag i formandsopgøret. En af dem var Kasper Bjering Jensen. I foråret ved SF’s landsmøde var han pennefører på et omdiskuteret udkast til et principprogram, som først blev vedtaget efter en nattelang retouchering –uden ophavsmanden, som ikke blev valgt til det såkaldte redaktionsudvalg. Kritikerne mente, at udkastet lossede for meget socialistisk arvesølv over bord, mens tilhængere så det som en tiltrængt modernisering.

Efter Vilhelmsens jordskreds-sejr ved formandsvalget forlod Kasper Bjering Jensen SF og har nu meldt sig ind i S. En anden fremtrædende SF’er, Mattias Tesfaye, er i ’tænkeboks’ angående sit medlemskab. Op til jul skrev Tesfaye et ind-læg i Politiken, hvor han anklagede venstrefløjen for at svigte de lavtlønnede. Flere partimedlemmer har efterfølgende beskyldt Tesfaye for omvendt at svigte SF med sit angreb. I sidste uge skrev debattør og rådgiver for Enhedslisten Pelle Dragsted en blog på modkraft.dk med overskriften ’Tesfaye vil det rigtige, men gør det forkerte – eller arbejderisterne, der tabte arbejderne’, hvor han peger på, at det var, mens Tesfayes fløj bestemte i SF, at partiet mistede titusindvis af arbejderstemmer. Hoved-årsagen til, at arbejdervælgerne forlader venstrefløjen, er ifølge Dragsted, at regeringen fører en blå politik, der svigter løfterne til lønmodtagerne. Dragsted kritiserer ligeledes Tesfaye for at skabe et unaturligt skel mellem lønmodtagere og arbejdsløse.

Information har sat Pelle Dragsted og Kasper Bjering sammen for at diskutere, hvad de mener er svaret på venstrefløjens udfordringer.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hvis det skal betale sig at arbejde for de lavestlønnede - var det så ikke mere ærligt at give alle borgerne en borgerløn i stedet for kontanthjælp mv. Herved ville ALLE der fik et arbejde have flere penge ved selv et par timers arbejde.
Borgerlønnen kunne erstate skattebundfradraget
Ligeledes ville samfundet spare megen administration og kontrol.
En momsnedsættelse på dagligvarer ville også kunne nedsætte den stigende ulighed , der desværre ses i disse år. For ikke at nævne, at en momsnedsættelse på dagligvare ville også være et gode for en mindre grænsehandel, som Venstre og DF ellers har meget fokus på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Når Kasper Bjering Jensen udtaler sig, er det ligesom at høre LA's Joachim B. Olsen eller Ole Birk Olesen udbrede sig i medierne om ”fattigdom” fordrejninger og sort snak:
http://raeson.dk/2011/udenomssnak-sadan-g%C3%B8r-joachim-b-olsen/

”– Men er det, du siger, ikke, at det skal kunne betale sig at arbejde?

KBJ: »Jo, men det skal kunne betale sig at arbejde.«

– Men hvis det allerede kan betale sig, hvorfor så tale, som om det ikke kan?”

Og så fortsætter han med at tale om skattekroner der skal ind og nogle fattige der bare skal have, fordi det er synd for dem.

Opfattelsen ændres ikke ved at man går med på præmissen fra højrefløjen, og det ændrer ikke på stemmerne at man forsøger at spille samme spil som Fogh gjorde, for det var kun tilsyneladende Fogh blev socialdemokrat og grøn, og det spil er man ikke smarte nok til at spille med modsat fortegn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

I havde mig indtil Kasper Bjering Jensen - (matematikstuderende på RUC) - og Pelle Dragsted - (har læst historie og spansk på Københavns Universitet og er påbegyndt diplom-uddannelse i kommunikationsjournalistik på pressens uddannelsescenter).

Næste gang Information laver noget om, f.eks. smertefri fødsler - hvorfor spørger man så ikke også to mænd?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

KBJ: »Jo, udfordringen er jo at få etableret en politisk situation, hvor det, du taler om, ikke er nødvendigt. I debatten omkring Carina svigtede vi over hele linjen, da vi gik med til at diskutere om en offentligt navngivet kontanthjælpsmodtager var fattig eller ej. Der burde venstrefløjen have sagt: Her har vi en enlig mor, som ikke er fattig, men som har et udmærket liv, fordi samfundet er båret af røde værdier. Men de borgerlige løb med en fortælling om, at hun nærmest var for velhavende.«

Han har fuldstændig ret!

Og lige præcis den "anekdote" indeholder nøglen til en stor del af svaret.

Man har overladt sprog og begreber til højrefløjen. Da Fogh sagde "nu ændrer vi værdierne" var der ingen slagfærdig modreaktion.

Hvem der end var chefer for S+SF+Fagforeninger dengang bærer et direkte ansvar for den fejltagelse.

Hvem der end har været chefer for S+SF+Fagforeninger i tiden op til nu bærer et et lige så direkte ansvar at det ikke blev rettet op.

12 år efter Fogh, vejlegaardssag og hele pivetøjet stikker fagforeningerne en finger i jorden og opdager at næsten ingen ved hvad det gode ved en fagforening er.

Hundehoveder, hængerøve, fæhoveder, lusede amatører, slapssvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, elendige klamphuggere, skidesprællere, narrehatte, socialdemokrater, sølle skvat, fede skvat, tøffeldyr, bovlamme bidesild, pjalter, pjok, pudseklude, snotklatte, lumpne lus

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Jeg syntes ikke det er så svært det handler om, at være socialt indstillet det er, som om alle er holdt op med, at tænke, som socialt indstillet mennesker.

VKO har øget forskellen, nu skal den selvfølgelig mindskes igen, det var en fejl at indgå i samarbejde med de radikale, hvis den opgave ikke var ufravigelig.

Skatten skal op for de rigeste 75% over 1.5 mio. formueskatten skal op og der skal en boligreform på plads, men det er for at styrke Danmark.

Danmark har altid ligget i top økonomisk i verden og haft et højt skattetryk, fordi vi er socialt indstillet og det kommer man længst med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Det er ikke kønt at høre en holdnings relativ socialdemokrat forsvare en borgerlig politik, blot fordi S mener det er der, stemmerne ligger. Det forsvar tror jeg retfærdigvis de borgerlige er bedre til. Måske S skulle prøve at opfatte holdninger som noget der er drevet af personlige overbevisninger og ikke diverse meningsmålinger. Meeen, nu spænder vi vist buen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

Jeg tror også det kan forklares med "white trash" og overklassestræberi.
Den danske arbejder er i dag mere åndelig fattig, uoplyst og mangler klassebevidsthed, end (måske) nogensinde før. Den danske arbejder stræber efter et overklasseliv (som han/hun dog aldrig vil kunne opnå, fordi vedkommende ikke besidder de kognitive evner -grundet mental degenerering - til at opnå højtlønnede erhverv), hvilket kan ses, både ved det klassiske eksempel ved at spille Lotto (jeg vinder 40 kr. hver uge ved IKKE at spille Lotto), og det nyere eksempel, forbrugslån, den ene slags lån, den anden slags lån osv., for at kunne finansiere det materielle overforbrug, som denne arbejder de facto ikke har råd til. Dette ender med registrering i Ribers/RKI.
Den danske arbejder - primært "Brian/Bjarne-segmentet" på Vestegnen, der kan kendes på hanekammen, hængerøvsbukserne samt Fitness World tasken over skulderen - er ydermere kendetegnet ved at tilbede de af medierne påtegnede fjendebilleder, jf. "det er muslimernes skyld det hele".
Jeg ser begge tendenser i stor grad i min egen familie, som også er min primær-empiri.

Så længe den danske arbejder kun er arbejder af (påtvunget) profession, og ikke også af mentalitet, så vil den danske arbejder stemme DF og Venstre. Der findes stadig rigtige arbejdere - arbejdere der BÅDE er arbejdere af profession OG mentalitet - eksisterer stadig. Men vi er efterhånden en minoritet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Alle har forelsket sig i, at S tabte valget i 2001 på grund af de fremmede; men det havde sagtens kunnet have været forklaret og forsvaret under indtryk af de ufatteligt mange stramninger, der kendetegnede hele regeringsperioden og til sidst blev for meget for Birthe Weiss, der gik som minister.
Det er efterlønssagen, der fjernede tiltroen - men rækkevidden var langt større, for det brød det bånd, der årti efter årti havde fået arbejder- og funktionærvælgere til at stemme på venstrefløjen.
Og når bruddet én gang er gennemført, bliver vejen tilbage næsten umulig at tage, medmindre der sker et radikalt omsving, der ændrer de omstændigheder, man brød med. - Det kræver intet mindre end en ny Anker Jørgensen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kondrup

Fordi regeringen ikke er rød:) Rødt er blevet et skældsord, som betegner en naiv, tossegod og meget urealistisk tilgang til især økonomi. Er man rød, er man uansvarlig og misundelig på dem, der har mere. Rød politik fører til græske tilstande, selv om de græske tilstande vist ikke skyldes rød finans- og lånepolitik.

Er man blå er man værdiskabende og realistisk. Man kan som f.eks. Liberal Alliance bralre ud om, "at vores økonomiske plan er gennemregnet af uvildige eksperter". Dette bliver ikke udfordret til trods for, at disse eksperter/regnemodeller gang på gang regner/forudser mange milliarder forkert.

Du kan pt. næsten umuligt vinde en diskussion med røde argumenter. Ikke fordi argumenterne, hvis man gider tjekke efter, er dårligere, men fordi debatten bygger på allerede vedtagne "kendsgerninger".
I USA gør kendte TV-værter (John S, Bill Maher etc.) nar af riges påståede jobskaberkunnen, men i Danmark udfordres påstanden om de blå kræfters samfundssind aldrig. En Enhedsliste- eller SF-vælger er enten en gammel hippie eller en samfundsnasser, der meler sin egen kage. En borgerlig er en ansvarlig borger, og ikke en person, som bare ønsker at betale mindre i skat. I debatten er det blevet en præmis, at vi kun kan bevare vores velfærdsstat ved at give skattelettelser til de rige.

Men kigger man på empirien, så er det vist ikke sådan, at landene med lave skatter, stor ulighed og andet godt klarer sig så meget bedre end lande, der har kørt efter en smårød skandinavisk model.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Artild

Vi kan fortsat komme til at se den nuværende regering fortsætte efter næste folketingsvalg og det er ikke helt usandsynligt at det lykkes os at vinde valget og komme tilbage.

Regeringen er smart - den fører politik der på visse punkter er mere blå end de borgerlige, og hvad skal borgerlige vælgere så gøre når de opdager dette: De stemmer rødt (igen ?)

Samtidig har regeringen effektivt fået aflivet det gamle "økonomiske uansvarlighedsspøgelse" og virker mere økonomisk ansvarlig end oppositionen !

Hvad skal de røde så gøre ? - her har Løkke givet regeringen en hjælpende hånd med sine idéer om årelang lønnedgang til danskerne og såkaldt "nulvækst" i den offentlige sektor der vil betyde nedskæringer og massefyringer i den offentlige sektor (dét kan danskerne godt se og dét vil de ikke).

Danskerne holder af deres velfærdssamfund der netop fordi vi har høje skatter og et stærkt og solidarisk velfærdssamfund er et af verdens stærkeste lande ;o)

Så i valget mellem oppositionen og regeringen vil det i stigende grad gå op for danskerne at de skal vælge regeringen når de om 980 dage (2,68 år) (dd. er 2013-januar-07) skal til folketingsvalg ;o)

Så regeringen bliver genvalgt og der er én der skal ud og købe ny hængekøje ;o)

http://www.information.dk/telegram/321745

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Den virkeligt ubehagelige sandhed er, at Enhedslisten i dag står dér, hvor Socialdemokratiet burde stå, hvilket blot siger en masse om højredrejningen i de seneste ti år.
Der er brug for en helt anden analyse af samfundet end den, kapitalismen byder på, og som er et vildspor. Vigtigst er det utvivlsomt at påpege - på god dialektisk vis - hvordan ejendomsretten er en moderne opfindelse, der kan tidsfæstes og dermed fratages sin guddommelige status.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen

Peter Hansen dog. Socialdemokraterne har måske nok flyttet sig en smule til højre, men aldrig mere end de plejer at gøre, når de har regeringsmagten.

EL står stadig og skriger på en socialistisk paradis, som i bedste fald kun eksisterer i en gevaldig koger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Jeg synes ikke at partierne har formået at følge sine vælgere med en fornyet retorik og en situationsbskrivelse, der får den enkelte til at føle et tilhørsforhold:
respekt for de arbejdende!!!
Hvad er det for noget vås-alle arbejder-
fanen skal farves om til noget lyserødt og når en statsminister, rådgivet af ?? lægger vægt på
FRIHED,LIGHED og gud døde mig TRYGHED- så er der noget der er rablet.
Franskmændene kan de med FRATERNITE' og istedet for det lunkne TRYGHED så må det være FÆLLESSKAB vil vil kæmpe for-Et fælleskab du kan bidrage til eller modtage fra alt efter din situation.
Tryghed er noget ynk at sælge til en moderne stat og befolkning også selvom der er mange pensionister, der nu er veluddannede og sjældent behøver statsorganiseret tryghed som et partitilbud.
Man krummer tæer- og det røde flag, der smælder skal man jo passe på ikke smælder samtidig med at man må nedlægge partiet på grund af fejlvurdering af hvad og hvem man ikke kæmper for-forældet men er til for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

Jeg tror man skal passe på med at gøre det til de pågældende partiers skyld - alene.

Der er bare sket et skift i holdninger og værdier. Noget af det er kulturelt drevet, noget af det skyldes det berømte "vi har sejret af helvede til", der jo ramte noget centralt. En industriarbejder eller en funktionær i 2013 har nogle andre forudsætninger og holdninger end den ufaglærte der stod ved samlebåndet i 1973.

Der var en interessant artikel i Politiken her til morgen om HK og den reflektion de har måtte gøre.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1860243/en-genstart-af-fagbevaegel...

Jeg tror en tilsvarende værdireflektion vil være fornuftig, nej NØDVENDIG, i den politiske venstrefløj.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Svaret er enkelt, og overskriften er retorisk manipulerende.

Den burde jo egentlig have se således ud:
"Hvorfor flygter røde vælgere fra den nye blå regering?"

- 'Rød' betyder at sikre de uheldige, svagere og udsatte mennesker - ikke at gøre dem angste, at piske dem og gøre dem fattigere.

- 'Rød' betyder at gennemtvinge lighed, og ikke omvendt - ikke at favorisere en bestemt gruppe, uanset om det er mennesker med anden etnisk herkomst, eller de de intet arbejde har.

- 'Rød' betyder at sørge for omfordeling og undgå fattigdom - også at de hjemløse ikke skal sove ude i vinternætterne og intet have at spise.

- 'Rød' betyder også at lette presset på de udsatte grupper, og at hjælpe dem til de samme muligheder som de stærke.

- 'Rød' betyder at de menneskelige hensyn kommer i forreste række, og at der ikke indgås kompromiser, hvor én eneste ryger i svinget.

- 'Rød' betyder ganske simpelt at sørge for at det de stærkeste frembringer også bliver fordelt og kommer de andre tilgode.

- 'Rød' er hjertevarme, forståelse, beskyttelse og omsorg - ikke økonomi som hovedopgave.

Vælgerne flygter fra den nye regering fordi de ikke har dette som den ufravigelige første prioritering.

"Hvad skal vi med en regering for de rige, de skal sgu' nok klare sig selv."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

"Hvorfor flygter røde vælgere fra den røde regering?"

1. gruppe : Fordi regeringen ikke opfylder den krævermentalitet, røde vælgere er opdraget til forvente indfriet. De flytter til EL.
Det største regeringsparti har stået for opdragelsen, som går i social arv.

2. gruppe : Fordi de har indset at den socialdemokratiske"velfærdsstat" er løbet helt grassat.

3. gruppe : Fordi de ikke kan fordrage de radikale og Margrethe.

Restgruppen er pensionister og andre vanevælgere, som uddør med tiden.

Derfor ingen fremtid for S (ogSF).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Bruger man tidsfaktoren som målestok står det næsten så klart som det kan, for før valget, var Socialdemokraterne og SF imod forkortelsen af dagpengeperioden, men nu, ikke vil forlænge den.

Et andet spørgsmål er, hvad har ændret sig siden S og SF præsenterede deres skatteudspil ´fair forandring` i 2009. I fair forandring stod blandt andet: Andre overførselsindkomster som SU, efterløn og kontanthjælp hæves med 2000 kroner om året for, at kompensere for højere afgifter på blandt andet sukker og tobak. Og de bredeste skuldre skal bære mest.

Det der har ændret sig er, at den ene dag er efterlønnen nødvendig for velfærdsstaten, næste dag er forringelsen af den nødvendig. Den ene dag er social lighed det højeste mål, den næste skal det betale sig at arbejde. Alle forandringer i mening som bliver beskrevet som fair, under den gamle tungekrølle: Det onde, vi gør i dag, viser hvor gode vi er i fremtiden. Er der noget nyt i den socialdemokratiske politik, nej de forsætter det spor, de kom ind på, da de lagde Keynes på hylden, tilbage i slutningen af 1970erne.

Bruger man tidsfaktoren som analyse, viser denne, at mange af de forslag, man kender til i dag, stammer faktisk fra socialdemokraterne selv, og har været en uadskillelig del af debatten, fra da Ritt Bjerregaard som socialminister, ønskede, at indføre det såkaldte socialindkomstbegreb - hvilket var en ny måde, at udmåle retten til sociale ydelser på, over den socialdemokratiske socialminister Bent Rold Andersen, der fik ideen om nedsættelsen af de unges kontanthjælp.

Forslaget om at unge ledige mellem 25 og 29 år enten skal have deres dagpenge halveret efter et halvt års ledighed eller deres kontanthjælp sat væsentlig ned - dog mere lempeligt for forsørgere uden en ægtefælles indtægt - er inspireret af den socialdemokratisk ledede regering fra 90’erne. Den reducerede hjælp på tilsvarende vis for de 18-24-årige. De kom på de nye ungeydelser m.fl..

Inden regeringsskiftet var nu den afdøde socialdemokrat Jan Trøjborg i sin egenskab af formand for Kommunernes landsforening ude, at pege på mange af de ting, som vi ser gennemført i dag. Selvsamme Jan Trøjborg agiterede for, at de svageste sociale klienter skulle have frataget retten til at anke en kommunes beslutning på afgørende områder, han ønskede, at fratage statsforvaltningernes nævn og ankestyrelsen retten til, at underkende kommunernes skøn om, hvad handikappede og udsatte børn havde behov for og gavn af. Se artiklen: Fejl at indsnævre sociale klienters ankeret, fra marts 2011. Smhl. Artiklerne: Sådan lyder KL´s fire reformkrav, februar 2012, og: Ren kynisme og inkompetence i uhyggelige sager om førtidspension, marts 2012. Det seneste forslag for KL, ud over forslagene op til valget om, at der skulle skæres i SU og overførselsindkomsterne generelt er, at man fra Kommunernes landsforenings side ønsker, at det skal gøres lettere, at fyre tillidsmænd.

Historikken er lang, så til dem som går og tror, at alle forandringer er en opfindelse af partiet Venstre, så tager man grueligt fejl. For en bred vifte af forslagene fra slut 70erne og frem stammer faktisk, på både godt og ondt, fra socialdemokratiet. Udstillingsfriheden af Venstre og Konservative, og omvendt, er på mange områder overfladisk, men den er også forvrænget og plat.

På mange områder står specielt venstre stærkt i dag, grunden til, at venstre står stærkt i dag er, at de har overtaget socialdemokratiets politik på overførselsindkomstområdet samtidig med, at de stadigvæk arbejder ud fra 1960ernes valgslogan, skatten ned, humøret op - valgsloganet blev dog modificeret som et skattestop, under Anders Fogh Rasmussen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Kan vi ikke tale om FRAVALG i stedet for flugt?

Er man ikke villig til at se der er noget galt med Socialdemokratiets udvikling, så kan man med fordel studere dette program fra 1888. Det kan måske give en forklaring på hvorfor det går som det går.

Jamen, herregud dog, det er jo ren betonkommunisme! Enhedslistens politik er jo det rene vand ved siden af.

Ja, det er det, men det viser hvor meget Socialdemokratiet har flyttet sig hen over de sidste 130 år.

At Socialdemokratiet bløder lige nu er ganske enkelt at de overtager højrefløjens politik.
At SF er ved at uddø er i dette lys indlysende, da de jo burde ligge endnu længere til venstre.

ælgerflugten er ikke alene et spørgsmål om at vælge noget mere rigtigt, men i de fleste tilfælde om et FRAVALG af skuffelse og forvirring.

Mit forslag er at partiet helt fjerne ordet 'Social', og bare kalder sig 'Demokratiet' eller Danmarks Demokratiske parti. Det ville være mere sandt og tidssvarende.
Det ville fjerne en del af den forvirring der ligger i navnet?

Der er stadig mange ældre mennesker der stemmer på partiet af en livslang vane, og efter de erfaringer de havde fra en tid hvor partiet rent faktisk også stod for at være den lille mands beskytter.
En tid hvor det gennemførte reformer der kom alle de laveste grupper til gode, og hvor omfordeling af økonomi og sikring af rettigheder var hovedmålet.

Hvis ikke andet er det sjov læsning:

***

"Det er Socialdemokratiets Opgave at befri Arbejdet fra den udbyttende Kapitalisme. Alle Partier, som ikke anerkender denne Opgave for at være Statens Øjemed, er lige overfor Socialdemokratiet en reaktionær Masse."

"Arbejdet er Kilden til al Samfunds-Rigdom og Kultur, og hele Udbyttet bør tilfalde dem, som arbejder."

Der er en enkelt sætning man kan fundere over hvorvidt stadig har gyldighed. For vi må jo erkende at dette er taget op i bogstaveligste forstand og rettet ind efter.

Socialdemokratiets Hovedformaal

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-sociald...

***

Og endnu en lille sjov ting der viser partiets højredrejning, fra d. 27. december 2012.

Mads Lundby Hansen siger det lige ud. I samme åndedrag hvor han roser Løkke kommer han til at sige noget sandt:

"Det er rigtig positivt, at Thorning har droppet hele sit valggrundlag fra “fair løsning” med skattestigninger, opretholdelse af efterlønsordningen og forlængelse af dagpengeperioden.

I stedet ligger Thorning sig på den ansvarlige linje og har overtaget Løkkes økonomiske politik, siger Mads Lundby Hansen."

http://www.information.dk/telegram/320948

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

@Leo Nygaard:
Krævementalitet? Undskyld mig, der er vist (endnu) en spidsborger, der ikke stiller spørgsmålstegn ved de borgerlige mediers udgydelser, og ej forholder sig kritisk til samfundsnasseren Joakim B Olsens ord.
Jeg undrer mig i øvrigt stadig over, at Karina kunne få så mange penge... Jeg kender til masser af enlige mødre, der får det halve udbetalt af Karina. Men hvorfor - HVORFOR - er der INGEN medier der har beskrevet dette forhold, eller i det mindste undersøgt Özlems empiri lidt nærmere.

Krævementalitet... Vor herre bevares... Og så går man her og passer sit job, hver dag...

Og så vil jeg tillade mig at være lidt bitter-ironisk: Apropos ældre mennesker, så stemmer denne gruppe i højere grad DF. Eller snarere, de angstsenile gør... I øvrigt, hvorfor lader vi senile mennesker stemme, når vi ikke lader 16-årige stemme? Og nej, jeg taler IKKE for at sætte valgretsalderen ned (tværtimod!).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Curt Sørensen

Diskussionen er afslørende lige som interviewet forleden med Frank Aaen. Det er ikke bare V, K, R og LA der står for en liberalistisk økonomisk politik. Også S og SF (ikke mindst her 'arbejderisterne') og selv dele af Enhedslistens parlamentariske top tænker blåt her . Hele argumentationen bølger frem og tilbage på liberalismens blå overflade.

Man kan gøre en yderligere interessant iagttagelse. 'Karina sagen', 'Robert sagen' , mediernes og eksperternes tilbagevendende 'analyser' , samt diskussionen fra Thesfaye over kuglestøderen til statsministerens nytårstale . har afdækket at der efterhånden fra LA , og Helle Thorning til 'Arbejderisterne' har bredt sig en slags blød ideologisk nationalsocialisme: Vi er alle medlemmer af samme Folkefællesskab og unyttige folkefæller skal sættes på plads, eventuelt udstødes. Denne i virkeligheden dybt racistiske tankegang er imidlertid tilsløret af tidens gængse demokrati retorik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Når jeg ser et SORT flag smælde!

Er dette mon en Konservativ eller en Venstremands udtalelser? døm selv;

"C: »Det er jo ikke nok, at det kan betale sig. Politik handler især om, hvordan det faktisk er. Men det handler jo også om, hvordan vælgerne oplever, at politikerne synes, det skal være. Og hvis folk har en oplevelse af, at jeg er ligeglad med, om det kan betale sig eller ej, men at der er nogle skattekroner, som bare skal ind, og nogle fattige, jeg synes, det er synd for, der bare skal have, så er jeg nødt til at ændre den opfattelse, hvis ikke den er rigtig. Og det, mener jeg, er det, vi er ude i."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Morsom artikel , der kan sætte tanker igang.

F eks : Hører "arbejderne" pr automatik til venstrefløjen - og hører "overklassen" pr automatik til højrefløjen.

En del af venstrefløjens koryfæer og debattører er vel ret beset ganske "småborgelige" m h t værdinormer og adfærd - og de føler sig som en slags "intellektuel overklasse" der bedre end arbejderne ved, hvad der tjener arbejderne bedst ?

I "gamle dage" , da arbejdernes børn ikke kunne få en uddannelse ,men blev arbejdere ligesom forældrene , da havde arbejderbevægelsen en masse superintelligente ledere - idag får stort set alle en uddannelse, og navnlig hvis de er superintelligente - resultatet er bl a , at arbejderbevægelsen mangler lederpotentiale fra egne rækker.

Vi får nok aldrig mere arbejderledere som Stauning, Hedtoft, H C Hansen , Anker Jørgensen , Aksel Larsen o s v - idag er de vist alle blevet cand polit eller fra RUC m v ( - og det duer ikke i en arbejderbevægelse).

Og højrefløjens børn ser man tage sommerferiejobs i supermarkeder, som ekspedienter, som tjenere , som fiskere o m a - i gamle dage lå de på ryggen og nød livet for fars penge ?

Verden er anderledes end tidligere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Ja, men søde venner, der er jo ingen der er i tvivl om at det kan betale sig at arbejde, det jo en selvfølgelighed. Der derimod er det ikke en selvfølgelighed hvorfor det er folk egen skyld når der i øjeblikket nedlægges flere arbejdspladser end der skabes. Og hvis det ikke er samfundets problem hvis er det så? Skulle man bare sige til Grækerne og Spanierne og til andre i lande med høj ledighed, gå ud og spil harmonika og skab dig din egen arbejdsplads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Undskyld Lauersen - Jeg forsøgte at besvare det stillede spørgsmål og du hænger dig i termerne.

Men herudover - ja, så mener jeg, at politikken med at opkræve mest muligt i skat for at kunne uddele bestikkelse til vælgerne, har spillet fallit.
Dette er gennemskuet af mange (gruppe 1)

Kære ven, du betaler skat til velhavernes børnecheck og kørselsfradrag. Bare et par forståelige eksempler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Ja, men søde venner, der er jo ingen der er i tvivl om at det kan betale sig at arbejde, det jo en selvfølgelighed. Derimod er det ikke en selvfølgelighed hvorfor det er folk egen skyld når der i øjeblikket nedlægges flere arbejdspladser end der skabes. Og hvis det ikke er samfundets problem hvis er det så? Skulle man bare sige til Grækerne og Spanierne og til andre i lande med høj ledighed, gå ud og spil harmonika og skab dig din egen arbejdsplads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Det står endda i grundloven ! Det er samfundets problem, at "tilstræbe"at alle kan arbejde og sørge for "sig og sine".

Men det er også samfundets problem, hvis rådighedsbeløbet efter skat ikke er betydeligt større ved at arbejde 37 timer end ved ikke at arbejde.
Jeg vil gerne høre, hvem der er uenig i dette.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Se, Leo Nygaard, jeg tror at det er marginalt hvad forskellen mellem overførselsindkomster og regulært lønnet arbejde er.

Vi mennesker er virksomme. Vi vil gerne være en del af det pulserende liv. Vi vil gerne føle vi gør noget der er vigtigt og påskønnes.

For mit eget vedkommende er jeg egentlig ret ligeglad med hvor stor min indkomst er, så længe jeg kan se idéen med det jeg gør.

Jeg kan i parentes fortælle dig, at jeg synes déen er langt mere tiltrækkende at gøre noget der hjælper et andet menneske, end at være ansat i en virksomhed der kun har det ene formål at generere overskud til direktionsgangen og aktionærerne. Det siger mig intet overhovedet.
Det er såmænd ikke en gang fordi jeg er skuffet over den egoisme der ligger bag, eller kynismen,. Det flytter ganske simpelt bare ikke noget i mig. Det er ligegyldigt.

Men kan jeg lære et barn noget værdifuldt, som det kan drage nytte af, eller hjælpe et andet menneske med en besværlighed, så føler jeg mig glad og tilfreds. Det fylder noget helt specielt.

Kan du følge mig i denne tankegang?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Alan

"Jeg kan i parentes fortælle dig, at jeg synes déen er langt mere tiltrækkende at gøre noget der hjælper et andet menneske, end at være ansat i en virksomhed der kun har det ene formål at generere overskud til direktionsgangen og aktionærerne. Det siger mig intet overhovedet.
Det er såmænd ikke en gang fordi jeg er skuffet over den egoisme der ligger bag, eller kynismen,. Det flytter ganske simpelt bare ikke noget i mig. Det er ligegyldigt."

Det er en respektabel holdning men ligger deri ikke også en del af kernen til det svar du/i søger?

Vores måde at leve på, vores ønsker og preferencer er individuelle og de partier der ikke acceptere det indivduelle ansvar og ret, vil have stedse sværere ved at tiltrække vælgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Jo, du har til dels ret, Thomas. Det eneste der er afgørende er hvad der bliver placeret i enten venstre eller højre vægtskål.

Er det ikke det humane og nære der skal placeres så bliver vejningen i sig selv ligegyldig.

Drejer det sig gentagne gange om økonomi, selvforherligelse og status, så flakker blikket, fødderne begynder at vippe og øjnene at flakke ud til siderne.

Men bringer du mig et lod med lighed, så fanger det min opmærksomhed. Ligeledes er det med retfærdighed, tryghed, hensyn, omsorg og alle de andre beslægtede ord. Det er fordi disse ting tilfredsstiller meningen med livet. De andre er sekundære ting der uretmæssigt har bemægtiget sig førsterangen.

Jeg tror du ved hvor jeg vil hen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

@leo nygård
"Men det er også samfundets problem, hvis rådighedsbeløbet efter skat ikke er betydeligt større ved at arbejde 37 timer end ved ikke at arbejde.
Jeg vil gerne høre, hvem der er uenig i dette."

Leo, vil du være rar at fortælle, hvornår løn ikke er betydelig større end understøttelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@)Inger Sundsvald: "Hvem er det et problem for, at folk rent faktisk overlever på understøttelse, uanset om der er arbejde til dem eller ej?"

Jamen Inger dog! Følger du slet ikke med i den delvis licensfinansierede public service- og reklamekanal TV2s nyhedsudsendelser? Der kører de p.t. er føljeton om emnet arbejdsløshed og arbejdskraftmangel og jobcentrenes uduelighed.

Det er skam et stort problem for mange ejere af mindre virksomheder i provinsen med fyldte ordrebøger og hul i kassekreditten, at det snart bedre kan betale sig for en arbejdsløs dansker at overleve på understøttelsen end at tage imod en udstrakt hånd fra en nødlidende landsmand, som gerne vil hjælpe en anden landsmand i nød.

Hvis sidstnævnte bare ville nøjes med den timeløn, en ufaglært østeuropæisk arbejdsmarkedsmigrant er villig til at gå for forstås. For ellers kan det jo slet ikke svare sig for den lille selvstændige erhvervsdrivende dansker at holde folk beskæftiget.

Tsk, tsk, tsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Inger - For dem selv, hvis de ønsker sig et arbejde.
Og der er en forskel.

Allan - Din idealisme og arbejdsglæde er prisværdig. Men det er efter min mening ikke en brugelig samfundsmodel. Skulle statsministerens løn svare til en overførselsindkomst ? Hun er vel osse glad for sit arbejde.
Marginal forskel ? Det afhænger sandelig af lønnen.

Jens - Jeg kan sætte ikke tal på. Min bemærkning var addresseret til de to herrer i artiklen, der har lidt svært ved at sige tingene rent ud.
Og til den standene debat om emnet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

@Leo Nygaard:
Jamen, bestikkelse? Tror du, at det er hylende morsomt at være på kontanthjælp; at sidde og glo i sin lejlighed hele dagen, hver dag?
Du får det til at lyde som om at ALLE, der er på kontanthjælp, er snyltere, der ikke ønsker at arbejde. Jeg tror, at de 150.000 danskere, der er blevet fyret de sidste 10 år, pga. outsourcing af deres arbejdspladser, hellere end gerne vil være virksomme, end at sidde hjemme, hver dag, i uvished:
Hvad mon kommunen nu sætter mig i af aktiveringsprojekter? Eller kurser? Mon jeg også er en kolibri næste gang?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg tror faktisk Leo Nygaard mener, at hvis folk rent faktisk gerne vil have et arbejde men ikke kan få det, så opleves det som et problem for dem, at de overlever på understøttelse, i stedet for ærefuldt at måtte lægge sig til at dø som ethvert andet anstændigt menneske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Daniel Mikkelsen

Bistanden regner IKKE privat gæld med når de vurderer et budget hos en borger. Så de tal kommunen kommer frem til vil altid være baseret på ukorrekt information da de har udeladt vigtige poster på et måneds budget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Skatteprocenten i en NORMAL socialdemokratisk politik - som f.eks. Lykketofts, når han var bedst - ser ikke skatten som alene et nødvendigt middel til finansiering, nej: det er i langt højere grad et middel til at styre pengestrømmene, så importen ikke går grassat.

anbefalede denne kommentar

Sider