Hvad hermeneutik er for en

Ny antologi til forståelse af den videnskab, der beskæftiger sig med forståelse

Ny bog
'Man skal følge lovens ånd og ikke dens bogstav!' Det er en sætning, man ofte hører politikere udtale, når de eksempelvis irettesætter borgere, som har omgået skatteregler ved at tænke lidt for kreativt. Denne sætning viser dermed en grundlæggende problemstilling for al forståelse: Selv i den mest præcist formulerede tekst, er der altid plads til at spørge, hvordan de enkelte ord skal udlægges og forstås.
Men det gælder ikke kun forståelsen af lovtekster. Overalt hvor vi møder menneskelig aktivitet, må det vi ser udlægges og fortolkes. Det drejer sig således også om talte udsagn, meninger, litteratur, kunstværker og andre menneskers handlinger.
Dén filosofiske disciplin, der beskæftiger sig med fortolkning og forståelse, kaldes hermeneutik.
Hermeneutik - En antologi om forståelse er en nyudkommet bog, redigeret af Jesper Gulddal og Martin Møller. Antologien indeholder en række af den moderne hermeneutiks centrale tekster fra det 19. og 20. århundrede. I alt ni tekster, hvoraf hele seks er oversat til dansk af redaktørerne.

Helhed og del
Hermeneutikken tager udgangspunkt i princippet om, at udlægningen og forståelsen af en tekst altid sker inden for en cirkelstruktur, hvor de enkelte dele må forstås ud fra helheden, mens helheden omvendt må forstås ud fra delene.
Den såkaldte 'hermeneutiske cirkel' indebærer derfor, at en tekst må forstås ud fra de enkelte ord, som igen må forstås ud fra de sætninger, de indgår i. Sætningerne må forstås ud fra de større meninger, de er dele af, og disse meninger må igen forstås som dele af teksten som helhed.
Det er et princip, som kan føres tilbage til dengang, hermeneutikken var hjælperedskab for filologien og teologien i udlægningen af 'sandheden' i antikke, klassiske og bibelske tekster.
Men med Wilhelm Dilthey - repræsenteret i antologien ved teksten "Udkast til en kritik af den historiske fornuft" (1907-10) - bliver hermeneutikken i det 19. århundrede til en egentlig teori for udlægning og forståelse indenfor alle åndsvidenskabelige områder. Det er derfor ikke mere kun tekster, men enhver menneskelig, åndelig frembringelse, der skal forstås via hermeneutikken.
Det, der ændres ved den hermeneutiske cirkel, er, at den udvides til også at gælde forholdet mellem forfatter og tekst. For teksten er jo en del af et forfatterskab, som indgår i et livsforløb, som igen indgår i en historisk epoke, som endelig indgår i verdenshistorien. Omvendt er verdenshistorien kun forståelig på baggrund af vores kendskab til historiens enkelte dele.

Fortolkerens fordomme
Idealet for at forstå en tekst er derfor, at man gennem indføling og indlevelse må forsøge at genopleve forfatterens sjæleliv i lyset af de historiske omstændigheder, der har formet forfatterens liv. På den måde kan man forstå teksten bedre end forfatteren selv.
Men hermeneutikken i det 19. århundrede overså dermed betydningen af, at vi som fortolkere altid selv er en del af historien. For man kan stille spørgsmålet, om vi i fortolkningen af eksempelvis et høvisk kvad fra middelalderen kan sætte os fuldstændig ud over vores tidsbundne forestillinger om romantisk kærlighed.
Hans-Georg Gadamer, som mere end nogen anden har formet hermenutikken i det 20. århundrede, besvarer dette spørgsmål i tekstuddraget "Forståelsens historicitet som det hermeneutiske princip" (1960). Heri hævdes det, at vi aldrig kan undslippe vores egne fordomme. Der findes ingen 'rigtig' udlægning eller forståelse af en tekst.
Jürgen Habermas kritiserer i "Hermeneutikkens krav på universel gyldighed" (1970) denne latente relativisme i det 20. århundredes hermenutik. Habermas' udgangspunkt er frankfurterskolens påstand om, at al erkendelse er interessepræget og underlagt magtforhold, som må afdækkes gennem oplysning og ideologikritik. I stedet for at insistere på, at den hermeneutiske cirkel skal være gældende for al forståelse, mener Habermas, at hermeneutikken kun skal ses som én ud af flere forskellige erkendelsesformer, som mennesket forstår verden ved.

Universelle værdier
Gennem hermeneutikken bliver det således klart, at hvis der ikke findes et ahistorisk udgangspunkt for fortolkning og forståelse, relativeres al erkendelse.
Hermeneutikken - og dermed Hermeneutik - En antologi om forståelse - er med andre ord nødvendig læsning for enhver, der som Jürgen Habermas interesserer sig for spørgsmålet om, hvordan man kan tale om universelle værdier.
Ud over de allerede nævnte tekster bringes der i antologien også tekster af Friedrich Schleiermacher, Martin Heidegger, Peter Szondi, Paul Ricoeur og Odo Marquard.
Teksternes indbyrdes (krono)logiske forhold gør, at man selvfølgelig straks kan begynde at læse dem fra ende til anden, med hjælp fra det omfattende noteapparat som supplerer de enkelte tekster. Specielt Heidegger er på dette punkt rigeligt dækket ind. Men lad det være sagt med det samme: Teksterne er - på trods af deres gode oversættelser - ikke letlæste. Med hjælp fra Jesper Gulddal og Martin Møllers udmærkede introduktion, der udførligt forklarer hver enkelt teksts problemstillinger, er der dog ingen grund til at lade sig afskrække. De to redaktørers forhåbning er, at antologien skal være medvirkende til at skabe en fornyelse i debatten om de humanistiske discipliners videnskabsteori. En forhåbning de med udgivelsen af denne antologi burde have gode muligheder for at få opfyldt.

*Hermeneutik - en antologi om forståelse. Redigeret af Jesper Gulddal og Martin Møller. 294 s., 298 kr. Gyldendal

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu