De anti-kapitalistiske grupperinger med tilknytning til det autonome miljø har stærke internationale forbindelser

Flere af de anti-kapitalistiske grupper, som mandag bag en regn af flasker, tomater og sten gik i gadekamp med politiet på Blegdamsvej i København, har stærke internationale netværk i ryggen.
Hovedarrangøren Global Aktion, som er en arbejdsgruppe under solidaritetsorganisationen International Forum, er knyttet til det canadisk baserede netværk Peoples’ Global Action, som især siden WTO-ministerkonferencen i Seattle i december har aktioneret mod fri handel og globalisering.
Og en anden nøglearrangør, Anti-Fascistisk Aktion, AFA, har ligeledes tætte internationale forbindelser med søstergrupper i Sverige, Finland, Tyskland, Belgien og Holland.
Begge grupper plus flere andre af arrangørorganisationerne, som Ungdomshuset, Autonomikollektivet og Feministisk Koordinering udspringer samtidig af den autonome bevægelse.
“Det er netop kendetegnende for den autonome bevægelse, at den er meget internationalt organiseret på den måde, at den indgår i internationale netværk og kampagner. Det er der ikke noget usædvanligt i,” siger René Karpantschof, phd. stipendiat ved sociologi på Københavns Universitet, som udover at have speciale i sociale bevægelser selv har været BZ’er op gennem 1980’erne.
“AFA har siden starten deltaget i udenlandske anti-fascistiske aktiviteter og arrangerer jo ture til udenlandske politiske begivenheder, specielt i Østersøregionen i Sydsverige og Nordtyskland og Norge,” påpeger Karpantschof.

Kollektiv svækket
Samtidig med at de anti-kapitalistiske grupper er meget internationale, er de mere splittede, end den autonome bevægelse tidligere har været, mener René Karpantschof, som selv gik med mandag i den anti-kapitalistiske 1.maj:
“Demonstrationen var ikke som tidligere et fælles udtryk for en samlet bevægelse. Tidligere var man med det antal deltagere - hvis man havde ønsket det - gået gennem politikæderne. Det gjorde man ikke mandag.”
I dag er grupperingerne omdannet til løse netværk organiseret omkring emnebaserede kampagner:
“Indtil omkring 1995 kunne man uden problemer tale om en autonom bevægelse som noget veldefineret. Siden er der nærmere blevet tale om nogle løse sociale og politiske netværk i København, som ikke længere har noget centrum. For fem år siden var det stormøder i bevægelsen, der havde myndighed over forskellige tilholdssteder og grupper. I dag samarbejder grupperne mere efter emner både indadtil og udadtil. Hvis det f.eks. handler om anti-fascistisk kamp ligger myndigheden hos AFA, de forskellige beboergrupper og Enhedslisten. Eller hvem det nu kan være.”
1. maj demonstrationen var ifølge Karpantschof karakteristisk for den nye og løsere organisering af de autonome grupper: “De forskellige grupper startede forskellige steder. Der kom anarkistisk demonstrationer fra Ungdomshuset og Enghaveplads. Mens den anti-kapitalistiske demonstration ventede på dem på Nytorv.”

Fokus på handel
Det nye fokus på globalisering og international handel, som for alvor er slået igennem efter WTO-ministerkonferencen i Seattle, er vokset frem lige så stille gennem 90’erne:
“Det med at rette skytset mod den globale kapitalisme er noget, der er vokset frem i løbet af 90’erne i forbindelse med protester mod EU, Øresundsbro og miljøproblematikken. Der har været en søgen efter nye perspektiver efter Murens fald. Det virker som om, de globale NGO’er har været de nye typer netværk folk fra det miljø orienterer sig efter,” siger René Karpantschof.