R: Kun seks års SU til de trængende

SU til et sjette studieår skal kræve en ’særlig god grund’, så det kun er værdigt trængende, der kan få det, mener de radikale. Venstre og Konservative er positiv over for forslaget

Regeringens støtteparti Enhedslisten mener, det er hul i hovedet at afskaffe fjumreåret, når alle gerne vil have, at flest muligt får en uddannelse. Det ekstra års SU er nemlig ifølge uddannelseseksperter en vigtig årsag til, at danske studerende er nogle af de bedste i verden til at gennemføre deres uddannelse. Foto: Scanpix

Hvis man fremover skal have ret til SU i seks år, skal man være værdigt trængende og have en »særlig god grund«. Det mener i hvert fald Radikale Venstre, og regeringspartiet bliver bakket op af Venstre og Konservative forud for regeringens forestående reform af Statens Uddannelsesstøtte, som ventes at blive præsenteret i løbet af de kommende måneder.

»Det ekstra års SU kan måske skrues sammen, så man kun kan få det, hvis der er en særlig god grund til det, for det har jo aldrig været meningen, at det bare skulle foræres til alle,« siger Radikales uddannelsesordfører Pernille Boye Koch, der mener, det vigtigste er at holde fast i den mere grundlæggende tankegang i SU-systemet.

Og den holdning deler Venstres SU-ordfører, Mads Rørvig:

»Jeg mener sådan set ikke, at det kommer til at have nogen form for slagside, hvis man fjerner det ekstra års SU. Men der kan selvfølgelig være nogen, der har nogle specielle behov. Det kan være handicap eller dødsfald i den nærmeste familie. Dem skal man selvfølgelig tage hånd om. Men det må ikke være hovedreglen, at man skal have SU til mere, end hvad ens uddannelse er normeret til,« siger Mads Rørvig.

Konservatives Mai Henriksen er også parat til at sløjfe det sjette års SU, hvis der bliver mulighed for at give det til dem, der har et legitimt behov.

»Hvis det er helt indlysende, hvorfor man er blevet forsinket, så er det klart, at så skal vi tage højde for det. Vi skal have et system, der er medmenneskeligt,« siger Mai Henriksen.

Stramninger af SU’en kan ikke stå alene i den kommende SU-reform, hvor der skal spares to milliarder på at få de studerende hurtigere færdige, mener Pernille Boye Koch .

Som Information skrev i går, så har hverken bonus eller smæk via studiestøtten gjort de norske studerende hurtigere, og studieledere på de danske universiteter ser studiernes opbygning, som et langt bedre redskab til at få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet end SU’en.

Pernille Boye Koch mener også, det er nødvendigt at se på barriererne på studierne i form af problemer med at få merit fra tidligere studier og udlandsophold.

»Ændringerne skal også være til gavn for de studerende, men når det er sagt, så kan vi formentlig ikke finde penge nok ved at gøre uddannelserne mere fleksible,« siger Pernille Boye Koch. Derfor er alt også i spil – også at beskære det ekstra års SU, mener hun.

Uden penge fra far og mor

Regeringens støtteparti Enhedslisten mener, det er hul i hovedet at afskaffe fjumreåret, når alle gerne vil have, at flest muligt får en uddannelse. Det ekstra års SU er nemlig ifølge uddannelseseksperter en vigtig årsag til, at danske studerende er nogle af de bedste i verden til at gennemføre deres uddannelse.

»Og så går det jo ikke, hvis man indfører nogle instrumenter, der har præcis den modsatte effekt,« siger Pernille Skipper (EL).

Hun er enig med de radikale i, at der skal ryddes op i de forhindringer, der er i det danske uddannelsessystem, men at skære det sjette års SU væk eller på anden måde bruge pisk for at få de studerende hurtigere igennem, frygter hun, vil få den modsatte effekt.

»Det vil ramme socialt skævt, for der er rigtig mange, der ikke kan få penge fra far og mor, som så enten skal arbejde endnu mere og måske risikerer at droppe ud,« siger Pernille Skipper.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er enig i, at hvis man helt fjerner det sjette års SU, så vil det skubbe folk ud af uddannelsessystemet, der ikke burde skubbes ud. I stedet burde man se på, hvorfor visse uddannelser er langt hurtigere til at få de studerende færdige end andre.

»Det bør man rette op på, inden man begynder at tænke, at man via SU’en kan få de studerende til at agere anderledes. Det er ikke fair over for de studerende at sige, at nu må I løse problemet. Når det er tydeligt, at det er kulturen på visse uddannelser, der skal ændres, og hvis man vil ændre kulturen, så skal man starte oppe ved rektor og så arbejde nedad,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

SF’s uddannelsesordfører Lisbeth Bech Poulsen mener, det er vigtigt at gøre brug af al den viden, der er om, hvad der virker, så det ikke kun kommer til at handle om, at de studerende skal blive hurtigere færdige.

»Vi skal have alle muligheder med, så vi kan forbedre systemet, og det skal ikke kun handle om at spare på SU’en,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Journal

Har vi råd til verdens dyreste uddannelsesstøtte?

Regeringen vil spare to milliarder kroner på en SU-reform. Det skal få unge hurtigere gennem systemet for at øge arbejdsudbuddet og få flere skatteindtægter. Effekten er dog usikker, og de unge kommer allerede gennem systemet hurtigere end for 10 år siden. Men er det ikke retfærdigt, at også de unge må bidrage med besparelser i en tid, hvor der også skæres i ydelser til kontanthjælpsmodtagere?

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Nielsen

Det er det samme som at afskaffe det. De kan jo altid sige, at grunden man giver dem, ikke er god nok.

Regeringen prøver altid at få ting til at se bedre ud, end de er. Danmark er en løgn, lever på en løgn. Korrupt lortestat. Stakkels studerende. Nu skal de ikke bare læse 100 sider om dagen, men 130. Uddannelse for folket my arse!

Fuck Danmark. Rejs ud! Nu.

Brugerbillede for Hans Hansen

Lad os bevæge os væk fra den systemiske tænkning i dette forslag og se lidt på, hvordan virkeligheden kunne se ud for en studerende. En ung mand/kvinde på 25 år studere på en eller anden længere varende uddannelse. Personen er helt gennemsnitlig. Så sker der det, at han/hun går fra sin kæreste. De havde boet sammen lidt over et år en den ene part skal flytte og er samtidig meget ked af det. bruddet sker i maj/juni, hvor personen skulle skrive en opgave til 15 ECTS (en kvart årsvægt). Men de personlige forhold gør, at personen får lavet opgaven og følgende nu er en kvart årsvægt bagud. Dette ville ikke være noget problem, hvis der var et sjette års SU som kunne anvendes til den slags uforudsete forhold. I stedet vil personen nu være presset til at arbejde mere end det forventede som er rigeligt i forvejen. Eller simpelthen aflevere en meget dårlig opgave, som går ud over uddannelsens kvalitet. Det tænkte eksempel rummer intet unormalt, det tager blot hensyn til og indregner livsvilkår som kan opstå i et 5 år lagt forløb. Med andre ord er det ikke særlig sandsynligt, at studerendes 5 år lange studieforløb forløber uden forandringer, som kan påvirke studieforløbet. Når man tager muligheden for at anvende hvis ikke et helt, så en del af et sjette år, så fjerner man også muligheden for fleksibilitet. Det kan ikke være godt. Og det er i hvert fald ikke gennemtænkt.

Brugerbillede for Hanne Koplev

Da jeg studerede var det mangel på penge, som gav forsinkelser i studiet.
Har man f.eks. ikke penge til de relevante bøger før 1/4 år henne i forløbet, skal bruge for meget tid til erhvervsarbejde eller kommer fra natarbejde og direkte til eksamen, så glipper der nemt en eksamen eller to, og så bliver det let til et studieår.
En gang influenza og dermed afmelding til én eksamen betød, at der gik flere måneder, inden jeg fik tilgang til reeksamen og dermed dimission.

Så nej ! Jeg vil ikke mene, at en forkortelse af perioden for opnåelse af SU vil medføre et kortere studieforløb, måske snarere tværtimod.

Brugerbillede for Michael Borregaard

Den danske SU er i dag den højeste i verden, men en undersøgelse fra AKF ultimo 2011 viser, at SU-reformen i 1988 har haft en samfundsgavnlig effekt. Får med SU-reformen fik flere danskere en universitetsuddannelse, og den sociale arv blev mindsket. Det mindre frafald kunne især observeres blandt studerende, hvis forældre havde et lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Hvilket var en følge af, at SU'en blev hævet fra 21.900 kr. til 36.000 kr. om året for en udeboende studerende over 21 år.

Reformen blev ud over at den skulle mindske den sociale arv også indført med henblik på, at mindske studerendes erhvervsarbejde, fordi det blev set som en årsag til, at studierne trak ud. Undersøgelsen foretaget af AKF, publiceret i det ansete tidsskrift Empirical Economics viser, at reformen virkede, og at studerende arbejdede op til 90 timer mindre om året efter reformen. Hvilket svarede til et par timers mindre arbejde om ugen.

Undersøgelsen havde til formål, at perspektivere, at økonomien spiller en stor rolle for studerendes gennemførelse. Da der generelt har været en tendens til at se SU som forkælelse. Hvilket er dagaktuelt, da ordet ”fjumreår” så sent som den 4. januar 2013, spredte sig som en steppebrand blandt politikere og i medierne.

Da undersøgelsesresultaterne blev forelagt, havde Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) følgende: "SU'en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke vil beskære SU'en. Til gengæld giver undersøgelsen blod på tanden i forhold til at se på, om økonomiske gulerødder kan lokke studerende endnu hurtigere gennem - inden for samme økonomiske ramme". Citat slut.

At SU'en er høj, kan ud fra mit synspunkt blandt andet retfærdigøres ved, at vi i Danmark blandt andet har EU´s højeste forbrugspriser, svarende til 44 procent over gennemsnittet. Når det så er sagt, viser to nylige undersøgelser, at de danske studerende på videregående uddannelser ligger i top når man sammenligner os med andre OECD-lande. Den første jeg læste om, tilbage i 2010 sagde, at kun Japanske studerende havde flere på mellem- og videregående uddannelser som gennemførte. På denne liste lå eksempelvis Sverige og Norge på henholdsvis 15 og 17 pladsen. I Danmark var gennemførselsprocenten på 81. Den senste undersøgelse, jeg har stiftet bekendtskab med viser, at danske studerende stadigvæk ligger i top, men nu med en gennemførelsesprocent på 85.

Det interessante ved debatten om "fjumreår" er, at den er ligeså perfid, som debatten om, og mangel på samme, for begge er udtrykt ved, at være en sikkerhedsventil for henholdsvis gennemførelse og et værdigt forsørgelsesgrundlag.

Og ps.

Bryder mig ikke om det nye layout, ville bare lige bidrage med ovenstående til debatten. Måske det bliver mit sidste, det må tiden vise

Med Venligst Hilsen

Brugerbillede for Niels  Mosbak

"Hvis man fremover skal have ret til SU i seks år, skal man være værdigt trængende og have en »særlig god grund".

Jeg havde ikke lige set, at udtrykket "værdigt trængende" på ny var ved at få en renæssance i dansk sprogbrug - det er en bekymrende udvikling i et af verdens rigeste lande.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

En dyb ulykke for Danmark, at De Radikale har fået så megen magt! Det virker som om, at vi alle skal proppes ned i en boks og at vi skal være herre over alle livets forhold, men faktum er jo at der kan ske rigtigt meget i et ungt menneskes liv i løbet af 5 år, det er derfor godt, at der lidt "overhead", virker vildt at det nu skal "klientgøres." Specielt når det ser ud til, at kunne dokumenteres at systemet virker godt!

Brugerbillede for Peter Nielsen

Så beskæres SUen til 3 år. Så til et. Så fjernes den. Skatten stiger, afgifterne stiger. Bistandshjælpen og dagpengene fjernes. VI betaler stadig mere i skatter og afgifter. Til sidst går 100% af vores løn til skatter. Hvad skal vi så leve af? Hvem betaler uddannelsen?

Op i røven med finanskrisen, lavkonjunkturen. Den er irrelevant, sammenlignet med systemkrisen. For med den nuværende økonomiske model, sejler vi mod enden. Riger opstår, riger forgår.

Om man skærer hér eller dér, nu eller om et år, er for så vidt irrelevant. For skåret vil der vedblive af blive, med den nuværende model. Hvis vi vil forhindre, at vi oplever et sammenbrud, som egypterne gjorde, som mongolerne gjorde, som romerne gjorde og som Sovietunionen gjorde, må politikerne diske op med eet eller andet, som kan føre samfundet videre.

Men det kan de ikke. De vedbliver bare at nedskære. Indtil der intet er tilbage.

Danmark er færdigt. Imedens lever de i luxus i Asien. Hvem rejser med mig derhen om små 3 måneder? Alle er velkomne! :)

De, som bliver tilbage...jeg vil bede for jer...

Brugerbillede for Jakob Saaby

Allerede mange gode kommentarer, og godt set mht. sprogbrugen/diskursen som indikation for tendensen i samfundet, Niels Mosbak!

Efter min bachelor valgte jeg at tage nogle år ekstra på en anden uddannelse i et tilgrænsende fag(med ledige pladser skal det lige siges, så jeg tog ikke pladsen fra en anden...). Jeg følte jeg manglede dybden fra dette "redskabs"-fag i mit eget som en ekstra baggrundsviden. Jeg vendte så tilbage til mit originale fag på kandidaten.

I størstedelen af den ekstra uddannelse(ca. 2.5 år), valgte jeg ikke at få SU for at have til kandidaten,hvilket jeg ved var det rigtige at gøre. Det var uden tvivl den hårdeste del at min samlede studietid: at læse et fuldtidsstudie og samtidigt skulle arbejde var latterligt stressende. Måske var det mest stressende element i virkeligheden det at man hele tiden skulle gå og bekymre sig om der var penge nok.

Dvs. måske er den belastning det er ikke at få SU, ikke blot studiet + arbejdet ved siden af, men også en tredie faktor der gør det endnu mere vanskeligt - måske en alt afgørende faktor, der iøvrigt er veldokumenteret, f.eks. mht. at fastholde fattige i, ja, fattigdom, gennem den ekstra stress det at være fattig giver.

Resultatet af min "forsinkelse" eller "udvidede perspektiv", afhængigt af øjnene der ser(læs: hvilket politisk parti groft sagt), er at jeg nu har fået job på et af verdens bedste universiteter som forsker. Det skal så siges at jeg ikke gik målrettet efter de bedste steder, men efter det bestemte emne der interesserer mig...
Dette vil med god sandsynlighed komme Danmark til gode på den lange bane.

Mens sidstnævnte ikke er 100% direkte relateret til emnet, mener jeg stadig det er relevant idet mantraet om at genneføre hurtigt, tydeligt skinner igennem.
At gennemføre hurtigt er ikke nødvendigvist godt, og sikkert også afhængigt af hvilken type kandidatgrad man kigger på.

Vi sammenligner os nogle gange med USA, hvor jeg selv har boet i een af deres største byer i 3 år. Systemet er her nærmest så anderledes at man ikke kan sammenligne DK med USA. En ting der dog vægtes meget højt, selvom der ikke er nær så mange som i Danmark der har det, er uddannelse og gerne mere en blot en enkelt, som i Danmark.

Det er selvfølgeligt problematisk i Danmark for hvem skal betale regningen? Men lad os dog lade det være mere flexibelt, og gør det muligt med mange forskellige og unikke faglige profiler(politimanden også er jurist, eller juristen der også er kemiker) .

Det vil i det lange løb komme os til gode, er min påstand.

Brugerbillede for Benny  Larsen

Peter Nielsen, du er bekymtet om både su forringelser og dagpenge,er din uddannelse ikke snart overstået.Eneste gruppe der har fået skatte/afgiftstigninger er overførselsindkomsterne.
Er du på førtidspension så tjek inden du rejser, reglerne er vistnok skærpet!
Du hart ret i noget af din kritik, vi havde 10 forbannede års venstre ledede regeringer, og havde vel håbet på en anden, og bedre politik, som tog meneskelige og miljø hensyn.
Rige opstår, ja derfor en god ide med milionærskat, ikke for at at rige skal forgå, men for at dele rigdom.
Du bør måske undersøge livet i luksus i asien(medmindre din fp følger med), det er vist en der har oversolgt vilkårende, er det billet sælger kan han sikkert indklages for forbrugerombudsm. Har du virkelig tjek på alle lande i asien, ofte hører man jo argumentet om at dk tager ukritisk imod alle, imodsætning til lande i asien.
Hvilke guder vil du be hos, som asa troende ateist ønsker jeg ingen bønner hos Budda!
God rejse, om du bliver savnet, ved jeg ikke, men op med humøret, det bliver forår igen, og stem på nogen der er villig til reelle forbedringer næste gang, jeg er også skuffet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julie Dorbec

Med andre ord afskaffelse af det ekstra SU år.
Det er på nuværende tidspunkt sådan, at oplever man dødsfald i den nærmeste familie el. lign. kan man ansøge om ekstra SU klip, faktisk blot ved at sende en dødsattest, hvilket langt de fleste får (jeg har selv været i situationen, hvor jeg undersøgte forholdene).
Man bliver simpelthen så træt af at høre usandheder eller manipulation af sandheder fra danske politiker. Sig det dog som det er. Jeg er helt med på, at vi i DK har et af verdens mest gavmilde system for de studerende, og at vi med den nuværende økonomiske krise er nødt til at hente nogle penge hjem. Men lad dog være med at sige at 'særligt trængende' kan få ekstra SU klip, når det allerede er tilfædet, og derfor bliver SU'en reelt reduceret til 5 'fulde' år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Signe

Samtidigt bliver de studerende opfordret til at tage i praktik, hvilket i langt de fleste tilfælde er ulønnet, selvom arbejdsugen er på 37 timer, hvilket ikke giver meget plads til et arbejde ved siden af. I sær ikke, hvis man stadig har andre kurser ved siden af, hvilket var tilfældet på mit studie. Af de der gik i praktik valgte mange at udskyde det sideløbende kursus et semester, for at få tid til at tjene lidt ved siden af SU'en. De færreste kan klare sig udelukkende af SU'en, så der bør være mulighed for at kunne lægge puslespillet lidt anderledes.

Brugerbillede for Peter Pedersen

En lang række studerende arbejder hele tiden gratis i stort set samtlige danske ambassader rundt om i verden, med titel som "praktikanter" men er reelt statens ubetalte groft diskriminerende udnyttelse af studerende,
der er børn af de bedrestillede forældre, som kan betale for ungernes fornødenheder, mens de arbejder gratis for staten - således at det kan se fornemt ud på CV'et, når lille Trine og Torsten bliver "store" nok til at blive kandidater.

Fjernes SU muligheden for forlænget studietid, bliver diskriminationen af de ringere stillede - også her - dermed endnu større, men det skulle nu også undre mig meget, hvis det ikke kommer til af fremgå af den endelige lovtekst, at dette elitært priviligerede afkom pludseligt udnævnes til "værdigt trængende".

Myten om at skiftende regeringer ønsker at ophæve den "sociale arv" er og bliver intet andet end spin for galleriet.

Men "Sådan er det jo" - som det hedder på Radikalsk for "Det rammer jo ikke mig eller MINE børn, så det rager da mig en sk.."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Holm Koch

For det første ville det være enormt rart hvis diverse journalister omgående ville lade være med at bruge ordet "Fjumreår", det negative ladet ord fjerner al fokus på reelle argumenter. For at dumpe en eksamen, ulønnetpraktik, semester eller projekt i udlandet hvor det ikke er muligt at opnå fuld merit er ikke at fjumre. Men med til at forstærke ens kompetencer.
Ved at fjerne det ekstra års SU er det nok begrænset hvor mange studerende der vælger et ulønnet praktik forløb, og er regeringen i sandhed interesseret i at færre studerende kommer gennem studierne uden praktisk erfaring?
Interessen i at satse på projekter med innovativ forskning vil uden tvivl vil uden tvivl blive fravalgt studerende, for hvad sker der hvis de skal risikere at bachelor eller speciale projekter bliver forsinket grundet uvished om ny forskning. I stedet ville de studerende ty til sikre og gennemarbejdet projekter, da risicisen ved forlængelse og selv forsørgelse er væsentlig mindre.
Skal alle de studerende som er så uheldige at at de i en alder af 19 år ikke har valgt det rigtige studie i første forsøg straffes ved at vælge et nyt og dermed blive forsinket og selv betale regningen? - Vil det ikke i stedet betyde at flere bliver på et studie de ikke interessere sig for og derfor har mindre motivation til at gennemføre ok ikke mindst arbejde med resten af livet.
Skal en enkelt dumpning af eksamen og dermed forlængelse af et semester virkelig straffes med selv betaling af forsørgelse? Risikerer vi i stedet ikke i stedet af studerende som må arbejde så meget ved siden af for at leve at deres studier bliver endnu mere forsinket?
Udlands studier? Regeringen har en målsætning om at langt flere unge skal studere et semester i udlandet, men det er ikke alle der har mulighed for at tage fuld point i udlandet, ens ynglings universitet har nødvendigvis ikke nok interessante fag, de lokale har ofte første ret hvilke kan betyde du ikke kan følge de kurser du ønsker, semestret kan ligge skævt i forhold til eget universitet og man kan derfor være forhindret i at følge et helt semester før eller efter. 5 års SU vil under alle omstændigheder betyde at færre studerende vil tage til udlandet for ikke at risikere selv at skulle betale deres leveomkostninger deres sidste semester.
Tror politikerne virkelig at vi bruger det 6. studie år på at sidde i en sofa foran fjernsynet og spiller playstation? - Det ekstra studieår bliver i dag brugt fornuftigt på rallevante kompetence givende udfordringer, eller hvis man er så uheldig at dumpe en eksamen eller to, hvilket langt de fleste studerende oplever!
Lad os i stedet fokusere på at de danske studerende har en høj gennemførsel procent. Politikerne vil så gerne have at vi kommer hurtigere igennem, hvilket også har været realiteten de sidste mange år. Men fjernelse af de 6. SU år vil medfølge nødvendighed for at arbejde mere hvis man bliver forsinket -> længere studie tid! Er det det regeringen ønsker?

Brugerbillede for Simone Bærentzen

"Men der kan selvfølgelig være nogen, der har nogle specielle behov. Det kan være handicap eller dødsfald i den nærmeste familie."

Ville altså sådan ønske at politikerne satte sig ind i reglerne før de udtalte sig om dem. Hvis man bliver forsinket p.g.a. barsel, sygdom, et handicap, eller f.eks. et dødsfald i familien, kan man søge om at få støtterammen udviddet med det antal klip, der svarer til den tid man er blevet forsinket. Det berører altså ikke umiddelbart handicappede eller syge at fjerne det sjette SU-år (udover at de oftere vil være i situationer, hvor de er nødt til at søge).

Dem, der bliver berørt, er dem der bliver forsinket p.g.a. studieskift, eller for meget erhvervsarbejde. Og så dem, der læser på uddannelser med forlænget normeret studietid p.g.a. propædeutik, hvor SU-reglerne altid har været uhensigtsmæssige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Der er tale om endnu en nålestiksoperation i det systematiske angreb på arbejderklassens velerhvervede rettigheder. Målet er, at sænke levestandarden og hæve profitterne. Kapitalens uløselige krise væltes over på menigkvinde og-mand. Der findes kun en vej ud af miseren: at alle de angrebne finder sammen i en samlet front og glemmer alle forfængelige aspirationer om, at netop de måske kan klare frisag. Det hedder solidaritet. Antikapitalistisk front NU! Men det er vel for meget at forlange af en ungdom, som er opdraget til benhård individualisme. De der troede, at klassekampen var forbi må lære det på den hårde måde. Man kan som enkeltindivid studere eller arbejde sig ud af arbejderklassen, men rent logisk står muligheden ikke åben for alle. Hvis profitterne skal opretholdes i en kriseramt kapitalisme, som kæmper benhårdt for opretholdelsen af et menneskefjendsk system må proletariseringen ikke blot opretholdes, men skærpes. Vi byder de veluddannede proletarer velkommen til fælles kamp mod levevilkårsforringelser og klimakatastrofe.

Brugerbillede for Peter Hansen

Hvis man virkelig, Gert Villadsen, skal bruge så lang tid på at studere, som et fag fortjener, så er seks år jo kun en del af studietiden, især hvis man ser på tilgrænsende eller på anden måde tillokkende fag - men på et tidspunkt bliver det selvfølgelig både muligt og en god idé at finansiere sit studium ved at bruge noget af det, man tilegner sig og finder på, i professionel sammenhæng.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune P-B

Den brede tendens omkring uddannelse i disse år kan beskrives ret enkelt. Det er som om dannelse er røget ud af vores uddannelse, og det eneste vi har tilbage er "ud".....Og det er ud på arbejdsmarkedet, hvor vi kan opfylde vores funktion som funktionærer og lønarbejder.

Se nu realiteten i øjnene, lad vær med at satse på kvantiteten og tilsidesætte kvaliteten!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels Mosbak,

"det er en bekymrende udvikling i et af verdens rigeste lande."

Danmark er netop IKKE et af verdens rigeste lande, eller særligt fremragende på nogensomhelst andre områder!

Denne udbredte vrangforestilling om det lille perfekte smørhul, beboet af genier med gudgiven overlegen købkraft holder bare ikke længere!

Men de unge og fremtiden er nok det sidste sted, der burde spares!

Så hellere tale med nogle "ældre", som jo i den grad har "forsynet sig med frikadeller før fadet kom rundt!"(68' ere er sådan et dårligt udtryk)
Der kunne man virkelig finde nogle uværdigt trængende, som godt kunne klare sig selv!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Nic Pedersen

Desværre vil det jo med vanlig præcision være de dårligst stillede der også her bliver målet for besparelser og ikke dem på flæsket.

De skal man altid holde sig for øje når man spiller bolden videre til næste gruppe, "der bare har for meget"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Information bragte for noget tid siden en artikel angående overfladisk viden. Jeg synes på mange måder faren i det moderne samfund er, at den overfladiske viden, altså den viden hvor man kan finde ud at sætte tallene ind i ligningen, men ikke forstår principperne bag denne, hyldes langt mere end denne fortjener. Viden skal, hvis den skal lagres og forstås på et mere grundlæggende niveau hos den enkelte, have lov til at 'sætte' sig. Principielt kunne mange studerende godt læse 200 sider om dagen, sådan rent fysisk, men de vil måske forstå disse sider ganske overfladisk, fremfor at forstå 50 eller 100 (som allerede er rigeligt hvis man skal bearbejde den viden på en fornuftig måde) sider på et mere 'dybt' niveau. Det kan derved ende med at blive en situation hvor en forcering af studiearbejdet, kommer til bage som en boomerang, og i realiteten nedsætter den reflekterede kritiske viden til fordel for den overfladiske udenadslæring, som ret beset er den mest uinteressante.

Hvis man er lidt "konspiratorisk", kunne man endvidere frygte, at dette markedskræfternes insekt, der som kakkellakker stødt og roligt æder sig ind i det offentlige systems selvopfattelse, er til for at gøre borgerne mere medgørlige. Det kritiske menneske er det menneske der sværest at manipulere med, hvilket gør det mere vanskeligt for politikere at agere udfra en populistisk dagsorden; en dagsorden som desværre er alt for udpræget i forvejen. Jeg frygter, at det konstante fokus på hastighed og kvantitet meget vel kan skabe individer, hvis evne til at tænke kritisk og evne at stille spørgsmål til det beståendes grundlag, bliver markant dårligere. Dette "Wikipedia"-menneske, vil være meget nemmere at styre med, en det menneske hvis kritiske sans er veludviklet. Men den kritiske sans tager tid at udvikle, fordi den både kræver selv-konstans, intellektuel åbenhed og erfaring.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Nic Pedersen

Iflg.CIA Factbook of the World, ligger indkomsten pr. capita på en 31. plads - så jo, Danmark er et rigt land.
Alt vrøvlet, skal bare gennemskues - det er indkomstfordelingen og skattebetalingen det er galt med.
Tænk en dansk virksomhed som Lego genererer 1,1 mia. kroner i selskabsskat - mens en tidligere hæderkronet virksomhed, der ligeledes er verdensomspændende Carlsberg kan afse 13 millioner kr. til det danske samfund. Der er tilsyneladende flere penge i legetøj end i øl???
Det var nok derfor Carlsberg var lynhurtigt ude, da virksomhedernes skattebetaling kom for en dag, og vrøvlede om at de betalte sodavandsafgifter (det gør forbrugerne) og medarbejdernes skat, (det gør medarbejderne) virksomheden opkræver blot disse penge på vegne af staten.

Prøv at se hvad en virksomhed som SAS tillader sig - dets bestyrelsesformand ufortalt - ganske kort tid efter at virksomheden angiveligt var ved at gå konkurs og medarbejderne blev trykket i løn, med en socialdemokratisk finansminister som fødselshjælper, kom det frem, at særlige "nøgle-medarbejdere" havde fået bonusser.

Det er denne skamløshed, der i dag er fremherskende blandt det man kalder "erhvervslivet", der er ved at gøre Danmark til et tilsyneladende fattigt land - pengene er der - de skal blot rykkes ud af hænderne på "eliten" og det gælder både den økonomiske og politiske.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels Mosbak

En høj indkomst er lige præcis det værd, som man kan få for den!

Så det er et meget dårligt mål for specielt national rigdom.

Vi (nogle) har da ganske rigtigt relativt høje indkomster, men det mere end modsvares af vores rekordhøje priser og skatter.

Dertil må lægges (måske allervigtigst) det enorme dræn i "rigdom" som mange af vores tåbelige samfundsdispositioner påfører os.

De kører altså ikke på grusveje i oksekærrer og ligger og sulter i vejsiden som analfabeter i andre lande, lige så snart man kommer over den danske grænse, hvad danskere så end gerne vil tro om egen fortræffelighed og uforlignelige dygtighed.

Skaldede 1,1 mia fra Lego batter sgutte meget, når vi samtidig hælder 15-16 mia ud på f.eks Jobcentre, som ved grød aldrig har gjort nogensomhelst nytte. Men OK det kunne vist lige dække udgifterne til de uundværlige bombetogter i Libyen f.eks
Der er eksempler nok at tage af..

Så at pøse endnu flere aggressivt indkradsede skatter ud på "elitens" idioti, løser IKKE vore problemer.
Og jeg er desværre ikke optimist mht. om vi finder løsninger, før vi sidder i muddergrøften som samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Nic Pedersen

Se, jeg har det sådan med skattebetaling, at det er penge der går i kollektivets fælles madkasse. Den danske skattebetaling er ikke høj, når den måles med den alen der bruges i resten af EU.
Andre EU-lande har som bekendt læsset en del af de sociale ydelser over på virksomhedernes brede skuldre.
Og alligevel lyder mantraet - vi betaler for meget i skat.
Det er ikke rigtigt - men nogle formår via virksomheder, at snige sig uden om at betale til den fælles madkasse. Og så ender regningen hos lønmodtagere, der ikke har muligheden for kreativ skattetænkning.
Derfor er det et af de allervigtigste forhold at få rettet op på, så personer som kammerherren i SAS, ikke længere kan snige sig uden om.
Grunden til at jeg fremhævede netop Lego var den omstændighed at de ud af et skattegrundlag på 4 mia., betalte 1,1 mia. i skat - altså den skat de skulle. I et samfund som det danske skulle det ikke være nødvendigt at fremhæve dem som et godt eksempel, men i modsætning til mange andre virksomheder lever de op til deres forpligtelser, og jeg er sikker på at Billund kommune fortsat er glade for dem.
Og jo, visse steder i Europa, kører de faktisk i okse-kærrer og riskerer at ligge og dø af sult i vejkanten. Og det kan danskerne også ende med, hvis de ikke handler, men fortsat lader stå til.

Vores uforlignelige dygtighed, tja, f.eks. danske håndværkere har fortsat en uddannelse der gør dem bedre end udenlandske - og jeg ved hvad jeg taler om, efter at have haft byggeri i både Danmark og Grækenland.

Jeg har jo muligheden for at sammenligne to vidt forskellige samfund, det græske og det danske, og mens mange tror at det er så væsensforskellige samfund, at sammenligning ikke er mulig, kan jeg sagtens få øje på de tendenser der er sammenfaldende.
Bl.a. at middelklassen nu er kommet under pres i Danmark, og at man river tæppet væk under dagpengesystemet.
At skolen bliver udsultet, med tilsvarende dårligere resultater - at sygehusvæsnet bliver udsultet (bortset fra privathospitaler).
Militærbudgetterne er for høje i forhold til landets behov for sikring af nationale grænser o.s.v.

Løsningen er bare ikke at betale mindre i skat - det fører til et reelt kollaps. Løsningen også fremadrettet, er at sikre fuldstændig gennemsigtighed i skattebetalingen hos alle i erhvervslivet, og i den politiske elite - herunder alt hvad politikere har af særlige interesser, aktier, bankkonti, formuer, ikke baseret på frivillighed, men på iskold tvang.
Tillid er nemlig godt, men kontrol er bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Tja, Niels Mosbak,

vi bliver nok ikke enige om lige dette her spørgsmål.
Det skal der jo være plads til.

Måske bl.a fordi jeg på nærmeste hold så konsekvenserne af Lenins værk og hans princip "Tillid er godt, men kontrol er bedre" i sidste ende. Hvilket vil sige Sovjetunionens sammenbrud for tyve år siden, og det var absolut ikke kønt.
Jeg har ikke set Grækenland på nært hold i den nuværende tilstand, men jeg tvivler på, at det endnu er tilnærmelsesvis så slemt.

Og jeg har også haft betydelig omgang med bl.a håndværkere fra andre lande i flere lande, så jeg ved skam også, hvad jeg taler om.

anbefalede denne kommentar