SU-fjumreår bruges til at finansiere ulønnet praktik

Mange studerende forlænger med vilje deres studier for at komme i ulønnet praktik. Men hvis man stadig vil have SU, bliver man nødt til at melde sig til fag, man ikke har tid til at følge. Det ved alle, siger de studerende

Selv om de studerende arbejder et halvt år i ulønnet praktik, får de kun merit for et kvart årsværk for praktikken. Her antropologistuderende Luzia Zeruneith, der har været i ulønnet praktik i udlandet.

Camilla Rønde

Regeringens tanker om at begrænse det sjette års uddannelsesstøtte (SU) kan gå ud over ambitionen om at gøre de studerende bedre parat til arbejdsmarkedet. Ofte er det nemlig kun praktisk muligt at komme i praktik, hvis man forlænger sit studie og bruger af de ekstra SU-klip, fortæller flere studerende.

»Som humanist er det virkeligt vigtigt at komme i praktik for at få et arbejde bagefter. Men for os er al praktik ulønnet, og hvis man vil have SU samtidig, bliver man nødt til at melde sig til fag, man ved, man ikke kan følge. Det ved alle på universitetet,« siger 23-årige Josephine Lehaff, der læser engelsk på Københavns Universitet og selv har stået over for valget mellem praktik og rettidig gennemførsel af sine studier. Nu har hun droppet at tage i praktik for ikke at blive forsinket.

Heller ikke som samfundsvidenskabelig studerende er dit eksamensbevis meget værd i sig selv, og derfor bliver du nødt til at dygtiggøre dig og gøre dig parat til arbejdsmarkedet på andre måder, siger 26-årige Jonas Bjørn Jensen, der læser kommunikation og geografi på Roskilde Universitet (RUC).

»Der er de her ekstra SU-klip en rigtig god mulighed. Jeg mener, det bliver en samfundsmæssig gevinst i længden, for det er alt andet lige meget billigere at have mig på SU end at have mig på dagpenge,« siger Jonas Bjørn Jensen, der også sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Socialdemokratiet.

Han valgte selv at forlænge sine studier et år for at være i praktik hos en europaparlamentariker i Bruxelles, selv om han ikke kunne få merit for det.

For Jonas Bjørn Jensen handlede det om, at han var på det forkerte punkt i sin uddannelse, så han ikke kunne få merit. Men for mange andre studerende gælder det, at universitetet kun giver merit for et kvart år (15 ECTS), selv om den studerende arbejder fuldtid et halvt år i praktik. Og da SU-reglerne byder, at et praktikophold ikke må forlænge ens studietid, må de studerende melde sig til fag, de ikke har tid til at følge, så de på papiret kommer op på et fuldt semester. På den måde er det såkaldte fjumreår med til at finansiere regeringens ønske om, at så mange studerende som muligt skal ud i praktik, selv om det ikke fremgår nogen steder.

Hver tiende får løn

Der findes ikke tal for, hvor mange der er i ulønnet praktik i løbet af deres studietid. Men ifølge DJØF’s studielivsundersøgelse 2011 har hver fjerde studerende været i praktik, mens lige så mange overvejer det på et senere tidspunkt i deres studie. Kun 11 pct. får løn undervejs, og 23 pct. får ‘delvist’ løn, fremgår det af undersøgelsen.

Ikke mindst krisen får de studerende til at gøre rigtig meget for at få en praktikplads, siger prorektor for uddannelse på RUC, Hanne Leth Andersen. Uanset om det er lønnet praktik eller giver tilstrækkelig merit. Men hun mener ikke, det er en løsning, at universiteterne giver mere merit, så det passer til de studerendes faktiske arbejde i praktiktiden.

»Hvis vi giver merit for 30 ECTS, er der kun et år tilbage af kandidatuddannelsen til substansen og så specialet. Det er meget lidt,« siger Hanne Leth Andersen.

I stedet lægger hun ansvaret for de studerendes forsinkelse over på praktikstederne.

»Det er et fælles ansvar, at praktikstederne ikke lader de studerende gå i halve og hele år, fordi de er god arbejdskraft, mens de ude på uddannelsen kun får 15 ECTS for det. Og det gælder også i ministerierne,« siger Hanne Leth Andersen med henvisning til, at ulønnet praktik også er en udbredt model i regeringens egen forvaltning.

»Vi må blive bedre til at adskille praktik og studenterjobs,« mener hun.

Samme pointe fremfører forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DJØF, Wenche Quist. Hvis praktikperioden er længere end det, de studerende kan få merit for, skal de have løn. Ellers er det bare gratis arbejdskraft.

»Bolden ligger også på arbejdsgivernes side. Det er da problematisk, hvis man beder de studerende arbejde i en periode, som uddannelsesinstitutionen ikke kan anerkender som faglig relevant, og man stadig ikke vil aflønne det,« siger hun.

En anden mulighed var at øremærke ekstra SU-klip ud over normeret tid til praktik. Men så skal man give SU til noget, som ikke fagligt kan godkendes som studierelevant, og det er en lidt fremmed tanke, påpeger Wenche Quist.

Hovedet i regnearket

Men hvis arbejdsgiverne ikke pludselig er villige til at betale for noget, de har fået gratis hidtil, og universiteterne ikke er villige til at slække på de faglige krav, så strammer det til om de studerende, siger studiechef på SDU, Per Christian Andersen, der også er formand for SU-rådet.

»Der vil en opstramning med færre SU-klip alt andet lige gøre det sværere for de studerende at komme i praktik,« siger han.

Det være en stor fejl for samfundsøkonomien, hvis regeringen prøver at få de studerende hurtigere igennem ved at begrænse det sjette SU-år, mener Jonas Bjørn Jensen fra RUC.

»Man skal være embedsmand eller sidde med hovedet meget langt nede i et regneark for at se, at det her giver overskud. For de studerende er jo reelt pisse bange for at blive færdige. Jeg føler, de sender et signal om, at vi skal skynde os ud på dagpenge. Det kan godt være, det kan give overskud i 2020, men det er ikke den virkelighed, vi er i lige nu,« siger han.

 

 

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Journal

Har vi råd til verdens dyreste uddannelsesstøtte?

Regeringen vil spare to milliarder kroner på en SU-reform. Det skal få unge hurtigere gennem systemet for at øge arbejdsudbuddet og få flere skatteindtægter. Effekten er dog usikker, og de unge kommer allerede gennem systemet hurtigere end for 10 år siden. Men er det ikke retfærdigt, at også de unge må bidrage med besparelser i en tid, hvor der også skæres i ydelser til kontanthjælpsmodtagere?

Fakta

I praktik på SU
Der findes ikke samlede tal for, hvor mange studerende der er i ulønnet praktik

25 pct. af de studerende har været i praktik

11 pct. fik løn under praktikopholdet

23 pct. fik delvist løn

56 pct. fik merit for praktikopholdet

19 pct. fik delvist merit

Kilde: DJØF’s studielivsundersøgelse 2011

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Det er egentligt mærkeligt at vi havnede ved en situation, hvor de studerende gør krav på en ret til at forlænge deres studie med et år uspecificeret.

Hvorfor ikke forklare de studerende at de skal se at få deres studier færdige på normeret tid, da den økonomiske understøttelse er bedre for en færdiguddannet?

Det der skulle være en generøs handling er endt med at blive penge der blindt kræves. Tossegodt og utaknemmeligt.

Vi kvæles i velfærd.
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Henrik Jensen

Besynderlig diskussion. Jeg gik på unitetet i 70´erne og 80´erne. Hvis jeg kigger ud over mine venner fra dengang, så var der ingen - INGEN - af dem, som holdt sig til den normerede studietid. De rejste til Sydamerika, Afrika eller Asien, opholdt sig blandt bøsser i S.F. eller tog på jordomsejlinger.

Hvis jeg i dag ser, hvad der er blevet af dem - både dem, som endte i folketinget eller arbejder for verdensomspændende, danske virksomheder, så ville de ALDRIG være endt, hvor de gjorde, uden "fjumreåret".

Når selv Søren Espersen fra DF mener, at vi er ved at blive for strømlinede, så er der vist noget om det.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Henrik Jensen

Det er ikke aktiviteterne der er problemet, det er finansieringen. Hvis man som ung har sparet sammen, søgt fonde, kort sagt lagt sig i selen for at realisere en drøm, så er det jo glimrende. Hvis man skal bruge 12 klip ekstra på SU kontoen fordi man er bange for at forlade det trygge studium, så er der for generøs SU.

Alternativt kan alle tvinges til et dannelsesår i stedet for filosofikum.

Men jeg ser det største problem i form af lønmodtagerkultur og krævementalitet hos de privilegerede, der får lov til at besætte pladserne på de gode uddannelser.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Lund

'Fjumreår' er et dårligt valg at ord.
'Krævermentalitet' er endnu værre.

Jeg foreslår et par nye ord- Hhv:
'Time out' og 'Pølsefabrik'.

Problemet er ikke, som jeg ser det, for få uddannede (arbejdsklare) på for lang tid. Men snarere for mange produkter af pølsefabrikken på alt for kort tid. Individder der ikke har haft mulighed for at bestemme andet over deres eget liv end de valg deres respektive uddannelsesvejleder har stillet dem, med en unbderforstået tvang: du skal færdiggøre så høj en uddannelse så hurtigt som muligt. Vis mig en uddannelsesinstitution hvor det ikke er bollerne på suppen.

Den naturlige reaktion er: 'Time Out'. Det har intet med 'krævermentalitet' at gøre.

Brugerbillede for Josephine Lehaff

Det virker malplaceret at tale om studerendes "krævementalitet" som respons på en artikel, som omhandler studerendes forsøg på at kvalificere sig til et ellers trængt arbejdsmarket ved at tage ulønnet arbejde og til gengæld forlænge vores studier. Hvorledes kan det tages som udtryk for "krævementalitet", at unge menneske arbejder 37 timer om ugen, for 5.700 kr om måneden? Det kan da ikke være rimeligt, at vi først skal arbejde til langt under mindsteløn for at kvalificere os, og så derefter kan blive nødt til at forgælde os for at færdiggøre vores studier.

Brugerbillede for Peter Hansen

Universitetet går ud på at skabe en ukompromitteret klasse af indsigtsfulde kultur- og samfundskritikere. Det kræver en uafhængig indkomst, da det må antages, at mange af de studerende har måttet lægge sig midlertidigt ud med deres mere materielt indstillede familier.
Det er i studietiden, at man måske kan gøre sig klart, hvad man vil bruge uddannelsen til og bringe sig i en position, hvor dette kan realiseres. Når det undertiden allerede i studietiden kan lade sig gøre at bruge sine faglige indsigt, skal man selvfølgelig gøre det og efterhånden geare ned for tempoet, man studerer i, indtil man har erfaring og indsigt nok til at skrive et speciale og få det job, man tørster efter. I mellemtiden skulle man gerne have opfyldt sin pligt som ung, højtuddannet og fri til at bidrage i den faglige og samfundsmæssige debat, hvad der jo er den egentlige samfundsinteresse bag en stadig mere udbredt indsigt i befolkningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Skal der være plads til at rejse til indien? skal der være plads til at dumpe en eksamen eller 2? Skal der være plads til at arbejde ved siden af sine studier?
Ja selvfølgelig skal der det!!!

Er det rimeligt at offentlige institutioner og private virksomheder benytter SU systemet til at score op til et helt årsværk gratis arbejdskraft?
Nej fandeme nej.

Brugerbillede for Johannes Nielsen

# Lennart Kampmann

Du rammer hovedet lige på sømmet. Blot fordi fjumreåret skæres væk, får det jo ikke de studerende til at holde op med at fjumre. Lur mig om ikke de unge mennesker finder en måde at rejse til Sydamerika, lave frivilligt politisk arbejde eller give den fuld gas med bandet på alligevel. Den slags er godt og rigtigt og hører ungdommen til, men skal bare ikke finansieres af SU'en men af de unge selv.

En lille personlig anekdote: Som 20-årig knoklede jeg 4 måneder på et lager og spinkede og sparede for at få råd til et ophold på en sprogskole i Frankrig. På skolen gik en anden dansker, som havde fået et lignende ophold finansieret af det der dengang hed den frie ungdomsuddannelse. Jeg var topmotiveret og fik en masse ud af opholdet. Han holdt hurtigt op med at komme til morgentimerne og tog hjem uden at kunne sige noget forståeligt på fransk. Jeg tror denne historie har den generelle pointe, at man langt større udbytte og glæde af ting man selv har måttet kæmpe for end af ting man har fået foræret. Det er en del af velfærdsstatens tragedie.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Josephine Lehaff

Man får ikke SU for frivilligt politisk arbejde. Man kan få SU, hvis man bliver praktikant ved et ministerium, og i så fald arbejder man fuldtid og skriver praktikrapport. Man får heller ikke SU for rejser i Sydamerika, men man kan få SU, hvis man kommer med i et exchange program og studerer på fuldtid ved et sydamerikansk universitet. Sådan et ophold tager i øvrigt næsten et år at planlægge, og diverse tilskud man får af staten, udbetales så sent, at studerende som ellers har fået deres ophold godkendt, skal betale 40.000 til 50.000 kroner til den udlandske uddannelsesinstitution, og så vente på at pengene blive tilbagebetalt af staten. De 40.000 til 50.000 er altså udover rejse og boligudgifter. Det kræver stort engagement og planlægning, at komme til udlandet, og ingen behøver at frygte, at der gives SUtilskud til selvrealiseringsrejser. I øvrigt er mange studerende ekstremt taknemmelige for SU-systemet og det skattefinansierede uddannelsessystem, vi har i Danmark. Jeg er da selv pinligt bevidst om at jeg ikke ville have adgang til universitetsuddannelse, hvis jeg boede i et andet land end Danmark.

Men det største problem ved Johannes indlæg er ikke at argumenterne ikke har hold i virkeligheden, men at det faktisk viser det største problem ved at skære et år af SUen. Formålet med SU-reformen er ifølge regeringen, at få de unge hurtigere igennem vores uddannelse, men ved at fjerne vores økonomiske fundament, vil det i praksis forsinke vores uddannelse. Skulle jeg for eksempel finansiere det sidste semester af min uddannelse (hvilket jeg vil blive nødsaget til, hvis reformen bliver gennemført), ville jeg også skulle knokle i flere måneder, for at indtjene tilstrækkeligt til at leve for i fire/fem måneder plus den tid jeg arbejder. Dette kan hurtigt tage mindst et halvt år. Oveni det, kommer så det faktum at de fleste kollegier kun lader en blive boende såfremt man er studieaktiv, men for at arbejde fuldtid, skal man tage orlov. Dette vil sige at omkostninger ved en flytning, og en klækkelig huslejestigning, kommer oveni beløbet, man allerede skal tjene til. Og med arbejdsmarkedet, som det ser ud, kan det altså hurtigt blive en meget lang orlov, og i værste fald betyde frafald i sidste ende.

Formålet ved SU-reformen er ikke at lære dovne unge værdien af hårdt arbejde, det har vi i øvrigt lært. Formålet er at få os hurtigt igennem, og såfremt det virkelig er regeringens håb at få den bedst uddannede generation nogensinde, er der alle mulige grunde til ikke at gennemføre SU-forringelsen, Uanset hvor dovne andre måtte mene studerende er, skal man huske at det hele i sidste ende handler om at gøre hvad er bedst for danmarks økonomi. Det der er bedst for danmarks økonomi er at støtte unge i at tage og færdiggøre en uddannelse.

Brugerbillede for Johannes Nielsen

# Josephine,

I princippet har du ret, men du kan jo godt tilmelde dig tre kurser på dit studium, pakke rygsækken, og så komme tilbage fra Sydamerika fire måneder senere og dumpe eksamenerne med et brag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Josephine Lehaff

@Johannes

Man bør ikke straffe en hel befolkningsgruppe for et hypotetisk mindretals forseelser. Hvis det handler om at straffe snyd, er det blot et spørgsmål om at afsløre snyden og så straffe den ved at kræve tilbagebetaling af det halv/hele års SU, hvilket man allerede gør. Der er ingen bevis på at der findes en gruppe som bruger SU på (hvad jeg må formode er nogle ekstremt billige) jordomrejser uden konsekvenser. De mennesker som indgår i en SU-snydestatistik, bliver allere påkrævet tilbagebetaling, og koster derved ikke staten noget. Det kan sagtens være at der er nogle der svindlere der kommer afsted med det, men man kan ikke lovgive udfra en gruppe for hvis eksistens man ikke har aktuel evidens. Og slet ikke når konsekvenserne af sådan lovgivning vil have så negative følger for den befolkningsgruppe som skal bære landet hen mod en positiv fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sophie Hytteballe

I Tyskland er det samme forhold. Der skal man som humanist ogsaa igennem en masse ulönnet praktik. Forskellen er, at tyske studerende ikke kan forlaenge deres SU (eller BAföG) med et aar samt at den skal betales tilbage.
Hvordan klarer de sig dog?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Camilla Gregersen

På mit studie giver et praktikophold 10 ects-point, hvis man skriver en 10-siders rapport. Maksimalt kan man få 20 ects-point, hvis man skriver en 20-siders opgave omkring en problemstilling inden for ens praktikområde. Altså ligegyldigt hvad vil man som studerende blive forsinket, idet meget få praktikophold varer under 6 måneder.

Fra studiets side er argumentet at vi ellers ikke har point/tid nok til at fordybe os i studiet og lære nok under kandidaten og fra arbejdsgivers side er argumentet at man ikke kan lære nok/opnå nogle kompetencer på arbejdspladsen med et ophold på under 6 måneder. Begge argumenter er sådan set rigtige nok, men som studerende har man derfor intet andet valg end at forlænge sit studie, hvis man vil i praktik.

Med de mange eksempler fra både studerende og andre, synes det efterhånden tydeligt at betegnelsen fjumreår ingen berettigelse har, og debatten ville være meget bedre tjent, hvis man i stedet fokuserede på at få universiteterne og erhvervslivet til at arbejde sammen. At fjerne det ekstra års SU gør i hvert fald ingen gavn, udover at besværliggøre erhvervelsen af de kompetencer erhvervslivet råber på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Vi bliver nødt til at bevare perspektivet i denne problemstilling. De unge mennesker der befinder sig på universitetet er samfundets dygtigste og repræsenterer den kommende privilegerede øvre middelklasse. I kraft af deres uddannelse vil de forøge deres livsindkomst betragteligt og samtidigt være kvalificeret til langt mere udfordrende ansættelsesforløb end jævnaldrende uden samme uddannelsesniveau.

Argumentet for at der skal være plads til et ekstra år ud over normeret tid er i artiklen og kommentarerne udlagt som: 1. bedre tid til at kvalificere sig, 2. tid til fordybelse, 3. opnåelse af erhvervskompetence.

Problemet vi står overfor må altså være at
a) enten er studietiden ikke normeret korrekt. Hvis et studium normeret til tre år, tager fire år at gennemføre, må det være et universitet eller ministerium vi skal rette henvendelse til.
b) erhvervslivet vil ikke betale for at kvalificere akademisk uddannet arbejdskraft. At uddanne sig til fx. cand mag. handler jo ikke om at man skal være salgbar efter fem år, men at man opnår et fagligt niveau. Hvis den opnåede faglighed ikke efterspørges af nogen, hvordan skal man så opnå beskæftigelse udenfor den offentlige sektor?

De unge der stædigt holder fast i at være på SU kan heller ikke regne. Dagpengesatsen er højere end SU og der sker langt mere på en arbejdsplads end en universitetsstuderende drømmer om. (eller de fleste i hvert fald ;) )
En uddannelse skal jo helst omsættes til reelle udfordringer, og for gavmild SU fastholder den studerende i et hyggeligt studentermiljø, men forsinker den uddannede i at finde sin plads i det virkelige liv.

SU skal hjælpe de økonomisk set dårligt stillede til at komme igennem en uddannelse. Hvis alle vil have ret til et fjumreår, bliver der mindre tilbage til de trængende. Solidaritet og klassekamp er glemte begreber.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Pedersen

Endnu et eksempel på love og regler der ikke stemmer overens med virkeligheden, så alm mennesker er nødt til at bryde dem for at få hverdagen til at hænge sammen.

Dette kan kun skyldes levebrødspolitikere der ikke har forbindelse med virkeligheden for mange danskere!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvis jeg skulle krèere et nyt SU system, ser det sådan ud :

- Ydelsen skal være personlig, uafhængig af forældre og egen civilstand. Ordningen skal på denne måde udelukke muligheden for socialt bedrageri.
- Der skal ikke være tidskrav for studiet (erne), men studieplaner skal følges.
- Ydelsen skal hvert år reguleres med evt erhvervsindtægt (krone til krone)
- Trækkes der på en evt formue eller modtages pengegaver, skal beløbet betragtes som indtægt.
- Ydelsen eller en evt erhvervsindtægt af samme størrelse skal være skattefri.
- Statsgaranterede lån skal være en mulighed på visse betingelser.

Men jeg foretrække ikke at lave en ny ordning, men at droppe det hele og gennemføre borgerløn for alle. (se igår 14.17)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Citat Lennart "Husk logikken i det moderne velfærdssamfund er at man først bruger alt det man kan få, dernæst ser man sig om efter et arbejde".

Du har ret men det gælder ikke kun for vældfærdssamfund. det gælder i alle sammenhænge i dyre og planteriget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Claus Madsen

deraf følger at man må måle af hvor meget der kan gives i støtte, og bagefter tørt fortælle modtageren at der ikke gives mere. Som Vestager siger: Sådan er det jo.

SU "fjumreår" fordummer omtalen af studerende, sætter fokus på at hjælpe de svageste igennem noget der kræver kvalifikationer at indtræde i. Hvorfor tror den ganske offentlighed at en universitetsuddannelse er enhver beskåren at gennemføre. Hvornår er der nogen der rejser sig og fortæller at det kræver evner, flid og nogle gange held at komme igennem universitetet? Fjumreår lugter af børnehave og støttepædagogik.

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Soren Andersen

"I Tyskland er det samme forhold. Der skal man som humanist ogsaa igennem en masse ulönnet praktik. Forskellen er, at tyske studerende ikke kan forlaenge deres SU (eller BAföG) med et aar samt at den skal betales tilbage.
Hvordan klarer de sig dog?"

Har selv opholdt mig i Tyskland i min studietid. De boede på små kollegieværelser, var storkunder i Aldi, kunne aldrig drømme om at tage rigtigt i byen men gav den fuld skrue til privatfester og på studenterværtshus. Kort og godt accepterede de bare, at man var flad når man studerede. Det var normen og en selvfølge for alle

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ingen af de to valgte eksempler er relevante. Hverken "23-årige Josephine Lehaff", der har valgt at blive færdig. eller "26-årige Jonas Bjørn Jensen", der sågar sidder i Københavns Borgerrepræsentation, hvorfra han må modtage nogle "diæter" for indsatsen, og hvor man kan undre sig over, hvordan man får tid til studierne.

ER der i øvrigt nogen udenforstående, der ikke ved, hvad ECFS er, så kan man læse her:
http://www.iu.dk/dokumentation/ects

De fleste uddannelser har vist en praktikperiode. Den indgår i det normerede studie.
Regeringens snak om " den bedst uddannede generation nogensinde" er det rene tågesnak og reklameslogans, hvordan skulle den gældsatte, selvfede magelighed kunne producere bedre end hårdt arbejde og realitetssans?

anbefalede denne kommentar