Enhver genre rummer muligheden for kunst

Nordisk Råds nye pris til børne- og ungdomslitteratur har fået sin bedømmelseskomité. Forfatter Cecilie Eken og formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge er de danske medlemmer. Ifølge Raahauge er de udpeget som repræsentanter for en lidenskabelig frem for en videnskabelig tilgang til børnelitteratur

Cecilie Eken, forfatter til ’Mørkebarnet’, har fulgt de seneste års mange debatter om, hvorvidt der er grænser for, hvad man kan tillade sig i en børnebog, og hun ved, at hun med en plads i den nye danske bedømmelseskomité også vil skulle deltage i den diskussion.
Illustration: Malene Reynolds Laugesen/fra ’Mørkebarnet’

Børnelitteratur kan ikke være kunst, skrev forfatter Per Højholt engang i et debatindlæg: »En børnebogsforfatter er nødt til at tage hensyn, som ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken,« skrev han. Det er en ældgammel debat, som børnelitteraturen nok aldrig slipper ud af, men den synes at være nået et stort skridt nærmere at blive anerkendt som kunst med Nordisk Råds nye pris til børne- og ungdomslitteratur. Det er i hvert fald Cecilie Ekens opfattelse. Hun er det ene af to danske medlemmer af prisens bedømmelseskomité: »Enhver genre rummer muligheden for kunst. Men det er ikke al børnelitteratur, hvis eksistensberettigelse er et stort kunstnerisk projekt, ligesom det bestemt heller ikke gælder for al voksenlitteratur. Det er meget positivt, at der bliver skabt opmærksomhed omkring det kunstneriske potentiale, der ligger i børnebogen,« siger hun. I det børnelitterære miljø har man ventet på udpegelsen af komitémedlemmerne med spænding, da både lærere, pædagoger, litterater og kunstnere har en holdning til børnelitteratur – og på ,hvilken indgangsvinkel til feltet ville man vælge i de forskellige lande. Sverige har for eksempel udelukkende udpeget medlemmer, der er lektorer fra litteraturvidenskab. Cecilie Ekens kollega i den danske komité, formand for folkesektionen i Dansklærerforeningen og mangeårig anmelder og aktiv forlagsmand i branchen, Jens Raahauge, konstaterer blot, »at man i Danmark åbenbart har valgt medlemmer, der har et lidenskabeligt forhold til børnelitteraturen frem for videnskabeligt.« Han afviser selv at repræsentere en didaktisk tilgang til børnelitteraturen. Han er godt nok lærer, men han ser det som prisens fornemste opgave at præmiere kunst. »Den pædagogiske børnebog skal nok klare sig på markedsvilkår, men vi har en forpligtelse til at støtte den æstetiske børnelitteratur,« siger han. Jens Raahauge ser som Per Højholt en tydelig skillelinje mellem den litteratur, der har et bestemt sigte i forhold til barnet, og den, der mest af alt vil sig selv. »Æstetikken stiller spørgsmål, mens pædagogikken giver forklaringen. Der er en vis åndelig dovenskab i pædagogikken, som man ikke finder i æstetikken. Der findes børnebøger, der vil noget bestemt og gør det godt – for eksempel får børn til at læse, og det er også fint, men det er bare ikke den slags litteratur, der er relevant i denne sammenhæng,« siger Jens Raahauge.

En æstetisk oplevelse

Cecilie Eken er knap så kategorisk i sin skelen mellem tendenserne: »Nogle gange er litteraturen underholdende, andre gange er det dér, hvor du møder et andet menneske og mærker empatien blomstre, og litteraturen kan også give dig en æstetisk oplevelse. Noget af det bedste kan måske det hele på én gang,« siger hun. Cecilie Eken har fulgt de seneste års mange debatter om, hvorvidt der er grænser for, hvad man kan tillade sig at skrive i en børnebog, og er klar over, at hun med en plads i denne bedømmelseskomité også vil skulle deltage i den diskussion. Hun forklarer sit syn på børnelitteratur ud fra sin egen praksis som forfatter: »Jeg er optaget af fortællinger, der kan rumme de store ting som sorg og afgrundsdyb angst, men sat i en ramme, der kan tillade barnet af distancere sig fra det. Det kan være sprogligt som i min egen Mørkebarnet, der er skrevet på vers eller det kan være et fantastisk univers. Fortællinger kan have flere niveauer, hvor den voksne måske oplever et og barnet noget andet,« siger hun. Jens Raahauge er enig i den distinktion: »Det handler ikke om, hvad man skriver om, men om måden, man skriver på. Jeg har på fornemmelsen, at grunden til, at voksne har problemer med børnebøger, der præsenterer barnet for barske emner, er, at disse bøger får børn til at stille spørgsmål som den voksne ikke bryder sig om at skulle svare på. Og hvem er det så man tager hensyn til,« spørger han.

Grænsesøgende

Cecilie Eken forudser, at netop denne debat vil skabe uenighed i komitéen, da mange moderne børnelitterære værker er grænsesøgende og ofte tager tabuiserede emner op. Men hun ser frem til uenigheden, for den er udtryk for, at værkerne ikke er ligegyldige. »Børn er selvfølgelig ikke voksne, de er mennesker med et mindre erfaringsgrundlag end voksne. Jeg føler mig meget priviligeret ved at have dem som publikum. De er ikke nær så blaserte eller slidte og møder litteraturen mere åbent. Når jeg tænker tilbage, er der nogle litterære værker, der er blevet en del af mig, en del af min cellestruktur. De sidder i kroppen, så man husker dem rent fysisk, når man støder på dem igen senere i livet. Det er så vigtigt, at vi præmierer den litteratur, der har det potentiale,« siger Cecilie Eken. Nordisk Råds pris til børne- og ungdomslitteratur uddeles for første gang i oktober i år sammen med rådets andre priser. Prisen er på 350.000 danske kroner.

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu