Kapitalisme-kritik helt ude i skoven

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse

’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

Jakob Carlsen

I 2011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres om hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration.

I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden – og de kommer aldrig tilbage til Danmark.

Men hvor kom inspirationen fra?

»Vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette ’nagende ubehag’ – men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. Ud i det ukendte,« indleder Andrea Hejlskov og fortsætter: »Vores største bekymring var ’må man det her?’ ’Hvad med børnene?’ – og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«

Modedille for krea-klassen?

– Det er vældig trendy lige nu med nøjsomhed og den slags. En del kvinder, jeg kender, har lige meldt sig ind i en gruppe på Facebook, hvor man ikke må købe noget tøj i et år eller seks måneder. Er I monstro en del af den kreative klasses seneste dille?

»Ja, vi er helt sikkert del af ’autenticitetsbevægelsen’. Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt det der … vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,« siger hun og fortsætter:

»Men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man selv må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«

En søgen, der provokerer

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.

– Tror du, du er en del af noget større? En søgen i de vestlige postindustrielle samfund, der vil føre til en større miljøbevidsthed og omsorg, eller er du snarere en del af et ekstremt lille lag af vestlige veluddannede mennesker, der keder sig? Er dit nye liv din måde at dyrke ekstremsport på?

»Jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannende mennesker elsker at hade/elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status quo. Dem, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«

– Jeg elsker at køre i min lille grønne Beetle ud af de amerikanske landeveje med høj musik og soltaget nede. Jeg føler mig fri, også selv om man kan indvende, at min frihed kræver, at jeg tjener en del penge. Men penge giver frihed. Man kan rejse til steder. Man er ikke bundet til at købe ind i dårlige supermarkeder. Hvor længe kan det blive ved med at være fantastisk at se den samme sol, sø og skov i Sverige og arbejde så sindssygt hårdt med praktiske ting, som I gør hver eneste dag?

»Jeg forstår hundrede procent, hvad du siger – også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså ... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«

Et sygt ideal for coolness

– Hvad med den fede følelse, når man går ind i verdens mest cool brunchrestaurant i New York eller en gadecafe i Amsterdam. Er du ikke spærret inde i en provins, der nærmest er middelalderlig?

»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:

»Frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. Lad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«

At være kendt er en slags narko

– Du siger, at du dog savner at være ’noget’, at have en karriere, anerkendelse, blive inviteret i debatprogrammer, på tv. Du siger, at du ’arbejder med det’. Som om det er noget forkert? Er det ikke menneskeligt at ville lykkes – at ville være en del af det samfund, man er vokset op i?

»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse afhænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at ’succes’, ’vækst’ og ’det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det.

Da jeg skrev min bog, Andrea Hejlskov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dét handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dét narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«

Frisk luft – ikke antidepressiver

– Du siger på bloggen hverdage.dk, hvor du har skrevet et essay om dit hverdagsliv, at det også er enormt hårdt at få en husholdning til at køre, men hvis man læser om dig der, virker du lykkelig – er du det?

»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dén måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«

– Hvor meget ’frikvarter’ fra det materielle højhastighedssamfund er der over jeres liv? Tror du, I vender tilbage til normaliteten?

»Vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen engang imellem og går på cafe og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«

– Jeg kender godt den tilfredsstillelse, man kan få ved at producere noget fra grunden. Bage selv. Bygge noget. Men hvorfor ikke leve et mere selvberoende liv i Danmark. Hvorfor skal det være så radikalt?

»Vi prøvede faktisk at leve sådan her i Danmark. Men der er ikke noget natur tilbage i Danmark, hvor man kan få lov til at passe sig selv. Kontrolsamfundet har invaderet alt. Det skræmmer mig. En anden ting er, at jeg faktisk tror på det fundamentale oprør. Jo, man kan bytte til elsparepærer, bage sit eget rugbrød og bruge mere tid sammen med sine børn, men man er fortsat en del af det. Vi havde brug for at bryde fri. Det er absolut ikke for alle, og jeg har aldrig sagt, at vores livsstil er et ideal. Det vigtige er, at man bevidst og aktivt ikke kun tager stilling, men også reagerer på de ting, man har erkendt.«

Styrken i kulturpessimismen

– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage. Den idé slår mig som ret kulturpessimistisk. Historisk har kapitalismen været ret smart og genopfundet sig selv. Hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg,« svarer hun og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi er lidt prepper-agtige (’Preppers’ er amerikansk slang for mennesker, der forbereder sig på overlevelse efter mulige kommende katastrofer enten af lokal eller global karakter. Bevægelsen er mest udbredt i USA, red.). Det hænger også sammen med skoven. For de gamle herude er der intet som helst mærkeligt i, at man skal være forberedt. At man skal kunne sørge for varme og mad til sig selv. Det er en grundlæggende indstilling til livet. Livet er jo mere hardcore herude. Nogle gange stormer det, og nogle gange er det minus 30 grader. Det påvirker ens sind. Man bliver bedre til at huske at hugge brænde, til at have et forråd af mad. Men jeg skal også ærligt sige, at det stikker dybere. Hvis klimaet går helt amok, hvis de økonomiske systemer bryder sammen, så vil jeg sgu have mit på det rene. Jeg vil kunne sørge for mig, min familie og mine naboer.«

– Du skriver også, at du jo godt ved, »at chokolade bliver produceret af børneslaver, at flytrafikken forurener atmosfæren, og at de rige bliver nødt til at gå af med privilegier, hvis vi ikke skal smadre planeten«. Men råder dit nye liv bod på alle de uhyrligheder? Ville det ikke være mere effektivt at blive politisk aktiv?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det handler om at leve livet bevidst. At tage nogle valg og stå inde for de ting, man gør. Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv. Gør noget.«

Du kan læse mere om Andrea Hejlskov på hendes blog: www.andthepioneerlife.wordpress.com – du kan læse essayet om hendes hverdagsliv på www.hverdage.dk, hvor en lang række danskere fortæller om, hvordan de håndterer deres dagligdag.

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til

Foto: 
Jakob Carlsen

Kommentarer

Brugerbillede for Philip C Stone

"– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage."

Skidegodt Annegrethe! Det var lige den slags jeg tænkte på. Også de folk der under den kolde krig byggede underjordiske bunkers. Også de folk der vil gardere sig mod en omfattende energikrise ved at blive jægere og samlere – i en verden med godt syv milliarder mennesker!

Jeg vil gerne melde mig blandt de "reaktionære" der vil dekonstruere Hejlskovs projekt.

"Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det."

"Urbanization, the demographic transition from rural to urban, is associated with shifts from an agriculture-based economy to mass industry, technology, and service. For the first time ever, the majority of the world's population lives in a city, and this proportion continues to grow. One hundred years ago, 2 out of every 10 people lived in an urban area. By 1990, less than 40% of the global population lived in a city, but as of 2010, more than half of all people live in an urban area. By 2030, 6 out of every 10 people will live in a city, and by 2050, this proportion will increase to 7 out of 10 people."
http://www.who.int/gho/urban_health/situation_trends/urban_population_gr...

Hejlskov har fire børn. Det er et personligt valg, men det er et valg med negative konsekvenser for Jordens bæredygtighed.

"I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer."

De har tilvalgt en sent udviklet teknologi som for dem enten tjener som middel til at ophæve den livsform de har valgt, eller som underholdning, og de har fravalgt tidligere teknologier, som f.eks. køleskaber, der har bidraget til vores sundhed og medvirket til kvinders frigørelse.

"Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’."

Hejlskov slap så meget ud at hun er på Facebook.

"»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er."
"Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv."

Man kan så overveje om hendes projekt ikke netop er et udtryk for selvoptagethed. Sætningen, "Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system, hænger jo ikke sammen. Der er intet kausalt forhold mellem ikke at tro på det politiske system og ikke at tro på politisk aktivisme. Projektet er individuelt og grundlæggende antisocialt.

Brugerbillede for Allan Davies Madsen
Brugerbillede for Allan Davies Madsen

Det er - såvidt jeg kan se - uundgåeligt, at samfundet vil ændre sig, og som det er nu, kan dette kun ske ved at flere og flere melder sig ud af de regerende styresystemer. Politikerne er utroværdige og magter ikke at gøre noget ved de afgørende problemer vi har. Gæld, klima, osv. Så tak til Andrea Hejlskov for at gå forrest. Og til jer andre hyklere; tør øjnene, snup en coca-cola og klik over på facebook. Det fjerner både revolutionære planer, og de ting man er bange for...i hver tilfælde for en tid.
https://www.facebook.com/pages/Danish-democratic-revolution/295662317116...

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Andrea Hejlskov:
"Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg"

Det er sjældent at se personer fra den danske stamme erkende og vedgå sådanne kendsgerninger, og dernæst turde agere ærligt og konsekvent derefter. Tillykke til hele familien med deres anti-urbane tilværelse.

Occupy og Anonymous er aktivisme, men ikke nødvendlgvis 'politisk aktivisme'. Oplysning og afdækning af løgne og bedrag kan i heldigste fald skabe grundlaget for at der sker positive forandringer.

Brugerbillede for olivier goulin
Brugerbillede for Nick Mogensen

Der kan kommenteres på mange forhold i det moderne samfund, med afsæt i Hejlskovs kommentarer. For mig er måske vigtigste at huske på, at frihed kommer indefra. Hvis dette forhold var meget tydeligere i vores kultur, ville benovelsen over sølv-vandhaner på hotelværelset, menneskers ofte indholdsløse ydre materielle berigelser, idoldyrkelse og bønfaldelse over at se Medina kysse sin kæreste på ferie på Gran Canaria, sandsynligvis være fortid.

Men Hejlskovs kamp er også naiv. Man skal rigtignok starte ved og med sig selv, men hun har også Facebook, hun har fået udgivet en bog ved hjælp af tekniske hjælpemidler og uddannet sig, og undervist i et teknisk miljø. Jeg har sympati for det hun står for, men jeg tror også der skal mere til. Idealisme er fantastisk, men den ultimative af slagsen er ligesom den ultimative frihed, umulig. Den tilstand eksisterer ikke, og derfor er faren også at opfatte sig selv mere idealistisk end livet muliggør.

En brønd er menneskeskabt, en kniv er menneskeskabt, diabetes-medicin er menneskeskabt og kloaksystemer er menneskeskabte. Det er ikke alt sammen dårligt. Vi kan ikke skyde børn, selvom vi ganske givet er for mange mennesker i verden. Vi kan ikke oppebære en sund ernæring for det krævede antal mennesker, hvis vi alle levede som Hejlskov, og derfor ér hendes selvopfattelse, eller i hvert fald hendes ønskede argumentatoriske effekt, for romantisk. Hun har ret, men hun har også uret. Hendes fravalg kræver, at andre har indordnet sig og følger livet blindt, som hun siger.

Hendes tilværelse er præget af idealismens yderste forsøg på at udleve sin egen tilstedeværen, men er også unægtelig naiv i form af dens manglende mulighed for pragmatisk at skaffe de løsninger, som Hejlskov rigtignok implicit som eksplicit mener der er behov for. Hér har hun jo ret. Men hendes brændeovn, afhængigt af hvad der fyres med og hvordan der fyres, er måske mere forurenende end en 5-liters gammel Mercedes diesel – uanset hvor naturlig en fremtræden denne frembringer i hendes eller andres bevidsthed. Det naturlige i hendes valg, er allerede det unaturlige i det menneskeskabte, hvorfor et pragmatisk-teknisk og filosofisk anslag ér en fuldstændig nødvendig kobling på et ideologisk ’projekt’ som hendes.

Jeg er glad for e-bøger. De har muliggjort nogle smarte ting. Jeg kan læse uden at få ondt i nakken på min e-bogslæser og have 40 bøger med på én gang. Det er ikke lort. Det er jeg glad for. Det er miljøbesparende og giver mig muligheden for at skaffe litteratur på klods.

Vi skal ikke væk fra teknik, vi skal væk fra den idiotiske hjemmel til positive rettigheder, vi skal væk fra et samfund hvor forbrug ér identitet og indre ro, litteraturinteresse, kritisk samfundsdebat og glæde ved fritid, frihed og social fællesskab, ikke er erstattet af et ulækkert doktrin, forankret i loven såvel som i selvopfattelsen hos den enkelte, som tilsiger en blind reproduktion af det neoliberale samfunds indholdsløse køben-sig-umiddelbar-tilfredsstillelse, i en cirkelbevægelse der aldrig ender, fordi lykken findes uden for cirklen. Men vi kan ikke gøre som Hejlskov. Til det er vi for mange mennesker.

Brugerbillede for Flemming Andersen

Forskellige mennesker har i årtier vendt det moderne samfund ryggen og levet alternativt, med større eller mindre held.
Alle har de haft ret i større eller mindre grad, men det ubekvemme har medført at det aldrig rigtigt er blevet moderne og har fået betydning.
Liberalismens lyksaligheder blev hurtigere udbredt af et effektivt propagandakorps

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Frihed betyder , at man selvfølgelig også kan vælge andre måder at leve på,end alle de andre i ens omgivelser gør.

Det var vist det hippierne og christanitterne m fl ( og mange før dem) har gjort med vekslende succes, og sålænge vi har frie samfund, så vil der være nogen, der har mod på at leve "anderledes". ( Nogen går i kloster eller bliver buddistmunke o l , og det er sådan set også et fravalg af noget og tilvalg af noget andet ?)

Tillykke med valget - de fleste foretrække nok ( som altid ) - det mere traditionelle, hvor der produceres tilstrækkeligt med overskud til at finansiere f eks hospitalsbehandlinger ( for dem der ulykkeligvis har behov for det) , plejepersonale, skoler, sociale velfærdssystemer, kriminalitetsbekæmpelse, redningskorps o s v o s v.

Håber at vores venner i "ødemarken" har et godt helbred og trives - skulle de få behov for en hjertetransplantation, at få fjernet en blindtarm , komme på plejehjem o s v, så skal de være velkomne uanset de næppe har bidraget til velfærdsstatens fordele under opholdet i "ødemarken" .

Et rigt samfund er et samfund, har råd til at lade folk være "anderledes".

Brugerbillede for Gert Romme

Alt sammen forståeligt, men mindre kan formentlig også gøre det.

Jeg tror Europas krise vil vare meget længe, og jeg tror heller ikke, det samfund vi i dag kender, vil komme tilbage igen. Verden er dynamisk og i konstant forandring, og Europa har haft sin tid, som den har forspildt, nu vil andre lande tage over.

For vores vedkommende har vi valgt en lidt anden løsning for at skabe personlig frihed. Vi bor ikke i en vildmark, men vi bor i et meget lille samfund, hvor vi lever livet på 1. klasse med huse, ny bil, stor campingvogn. og alle moderne bekvemmeligheder.

Men vi har valgt at leve i et land med lave leveomkostninger ,og vi har valgt at leve helt uden gæld. Det giver os frihed til at leve på den måde, vi har lyst til. Og med campingvogn, der er udrustet som et hus og med egen strømforsyning, kan vi til enhver tid befinde os præcis der, hvor vi vil, og når vi vil det - altså den totale frihed. Og det betyder, at vi kan være ved Middelhavet det meste af sommeren, og vi kan rejse til andre steder resten af året.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Nick Mogensen:
"Men Hejlskovs kamp er også naiv. "

Det tror jeg hverken hun eller hendes forehavende er. Man må jo begynde et foretage ændringer der angår ens tilværelse et sted, og siden gøre sig erfaringer undervejs og justere lidt på kursen.

Det ville være naivt, hvis hun og hendes ikke udviste skyggen af bekymring for de stakkels efterladte danere, der ikke har indset deres ufrihed.

Brugerbillede for olivier goulin

Jeg har en tilbagevendende fantasi, om at gøre lidt som denne familie; annkektere et lille frimærke langt ude på den jyske hede eller midt i Rold skov, bygge mig et lille hus, og leve som anden vildmand. Og havde jeg været kødæder, skyde mig noget vildt eller fiske i nærmeste vandløb eller sø.

Og inden der var gået mange dage, ville de kommunale myndigheder og/eller politiet komme forbi og bede mig forsvinde, fordi den slags må man ikke.

Jeg ville stædigt insistere på min ret til at bygge mig et hus på den jord, jeg er født på, og skaffe mig føde fra naturen, som tilhører alle. Jeg beder om intet fra samfundet, ønsker intet fra det, og ligger det ikke til last. Jeg vil blot gerne have lov til at passe mig selv. Jeg har ikke bedt om et personnummer. Jeg skylder ikke samfundet værnepligt. Jeg vil ikke betale for den jord, jeg er født på, eller for at forsyne mig af dens naturlige resourcer. Jeg er naturens muntre søn.

Det er blot en fantasi; en helt utopisk drøm, som jeg i virkeligheden ikke ønsker realiseret som andet, end højst en happening.

Men jeg forstår godt, at nogen gør det.

/O

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg kendte perifert en familie, der rykkede rødderne op og flyttede til Femø eller der omkring og købte et landbrug og etablerede en pæreplantage. Økologiske pærer. Dem skulle de leve af at sælge, for noget skal man jo leve af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

og de kommer aldrig tilbage til Danmark.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Et kvantespring som det skitserede, handler ikke om hvor man befinder sig, men om man er nået en grænse i det pseudoliv, man sovses ind fra år 0 til man kradser af.
Vi fødes som originaler og dør som kopier, efter at være blevet afrettet i diverse hønseburer og gjort klar til at servicere den moderniserede adel.
For at få denne afretning til at glide ned, proppes vi med pseudoliv, vi graver have med Ryge,pløjer rundt med bonderøven, kører på cykel med tour de france med verdens største sprøjter og bloddoping,laver mad med Price og tiden er ikke længere til et eget liv. Vi rejser ned til solen og sender børnene i poolen og hurrar, hvor er det skønt.
Alle skulle tvinges til at skrive dagbog og læse den og få et tilbageblik på det liv, hvor der ikke står meget substans på siderne.
Kæderne er stramme og nærmest umulige at komme ud af-lad være med at smide det hele over bord-start med at fjerne fjernsynet-bestil en avis- og se hvorledes tiden og livet strømmer tilbage i kroppen.
Det er hårdt, værre end at holde op med at ryge siges det.
Til dem, der siger' jeg ser aldrig fjernsyn', må man sige, så er der f. mange, der ser, når snittet nu ligger på de 6 timer pr. dag per voksen.

Brugerbillede for Jakob Lilliendahl

Om vi så identifisere os selv som helt enkeltstående individer i universet, der bevidst vil isolerer os fra frihedinskrænkende fællesskaber eller om vi identifisere os selv som meddelagtige i og ubrydeligt indlemmet i komplekse samfund fra vi bliver født til vi dør... Om vi elsker eller hader andre mennesker...
- No man is a island

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Philip C Stone skriver"
"Hejlskov har fire børn. Det er et personligt valg, men det er et valg med negative konsekvenser for Jordens bæredygtighed."

Ikke nødvendigvis. Hvis deres børn når de vokser op, trækker værdierne i den rigtige retning, kan de være en del af en kritisk masse, som omsider får skubbet magtbalancen så meget, at vi endelig kan handle på de ekstreme problemer vi står overfor.

Hvis det havde været en Hellerup-mor, som sandsynligvis ville have opbragt fire nye superforbrugere, så ville jeg have givet dig ret.

Brugerbillede for Dennis Berg

Jeg forstår ikke, at nogle kommentatorer her angriber den interviewedes brug af moderne teknologier som solceller. Hvad er der galt i, at benytte en teknologi, som sætter en fri?

Og hvorfor går disse kommentatorer ud fra, at bare fordi de valgte at plugge ud af det moderne system, og på nogle områder valgte at gå tilbage til simplere teknologi, at dette så skal gælde alt?
Der er da ingen grund til at smide barnet ud med badevandet.

Brugerbillede for Dennis Berg

Nick Mogensen:
"Men hendes brændeovn, afhængigt af hvad der fyres med og hvordan der fyres, er måske mere forurenende end en 5-liters gammel Mercedes diesel"

Det kan slet ikke sammenlignes. Fyrer du med naturligt voksende træ, så udleder du ikke ekstra CO2, da den gennem fyringen frigivne CO2 er taget fra den allerede eksisterende cirkulation.
Fyrer du derimod fossile brændstoffer tilføjer du ny CO2 til cirkulationen, og det er dét som er så skadeligt i forhold til global opvarmning.

Brugerbillede for John S. Hansen

Jeg har en lille eskapistisk fantasi, som jeg ind imellem luller mig i søvn med, når grundskylden trykker. Den ligner til forveksling det vi her får beskrevet.

Den frihed, der følger med det at have ganske få udgifter, er uhyre fristende.
Umiddelbart virker det bare for kompliceret at føre den slags ud i livet.

Nogen der virkelig tager skridtet, er de hjemvendte veteraner med ptsd. De lever af ingenting, helt alene, ude i skoven. Men det er selvfølgelig en helt anden situation, som de færreste ønsker.

Brugerbillede for Dennis Berg

Nick Mogensen skriver:
"Jeg er glad for e-bøger. De har muliggjort nogle smarte ting. Jeg kan læse uden at få ondt i nakken på min e-bogslæser og have 40 bøger med på én gang. Det er ikke lort. Det er jeg glad for. Det er miljøbesparende og giver mig muligheden for at skaffe litteratur på klods. "

Arh, nu må du altså holde op. Miljøbesparende? At bruge batteri og strøm, bare for at læse en bog? Den kan jeg simpelthen ikke se.
Bøgerne er lavet af træ, og hvis dette er naturligt fremkommet træ (altså ikke groet med pesticider og gødning), så binder det CO2 fra den naturlige cirkulation, hvor der idag grundet fossil afbrænding befinder sig alt for meget allerede.
Derfor kan jeg ikke se, at bøger har nogen negativ virkning. Det har derimod battieri- og strømforbrug.

Brugerbillede for Elmo Vinkel

Minder lidt om et fatigt område i Kina hvor man også er "off-grid" uden rindende vand og el-net og toilet. Men man har kontakt til internet via solcellestrøm.
http://www.kk.org/thetechnium/archives/2013/01/the_post-produc.php
i korthed:
This area of Yunnan is consider one of the poorer areas in China, and the standard of living of the inhabitants here would be classified as "poor."
Part of the reason is that these homes have no running water, no grid electricity, and no toilets. They don't even have outhouses.
But the farmers and their children who live in these homes all have cell phones, and they have accounts on the Chinese versions of Twitter and Facebook, and recharge via solar panels.

En sjov tanke at man sådan set springer industrisamfundets materielle "goder" over og går direkte til informationssamfundets "åndelige goder" og så den oprindelige menneskelige tilværelse. Kunne være de var her vi skulle hen og så have lidt robotter med kunstig intelligens til at tage toppen af det "fysiske" slid.

Kunne vi indrette os uden alt tingel tangel og overflødigt materielt gejl og nøjes med mere intellektuelt samvær?

Brugerbillede for Annegrethe Rasmussen

Kære alle,
Tak for kommentarer.
Ja. Michael Kongstad. De lever (som Vibeke Svenningsen antager) af blogs, bøger og børnepenge fra den danske stat :-)

Og til jer, som glæder sig over, at der "endelig" er en rigtig artikel fra min hånd, må jeg bare sige: I har ikke helt forstået mit arrangement med avisen. Det er ikke sådan, at jeg partout kun vil skrive klummer om mit liv etc. her i avisen. Det er avisens redaktionsledelse, som bestemmer den slags. Og den har specifikt bedt mig om at skrive mine klummer hver mandag. Og beder mig løbende om at lave boganmeldelser, kultur, features og interviews.
Avisen har også bestemt, at det er USA-korrespondent Martin Burcharth, som skriver de politiske artikler fra USA, hvorfor beklagelser over, at jeg ikke skriver mere om dette stofområde, må rettes til redaktionen - ikke til mig.
Jeg skriver og taler så til gengæld om politik i andre medier end her, nemlig på DR2, i MetroXpress og på altinget.dk. Ligesom jeg holder et hav af foredrag i Danmark og i USA om amerikansk politik.
Dette interview er helt min egen ide (som indlandsredaktionen så har købt) og det udspringer netop af at jeg fandt den store modsætning mellem Andreas og mit liv så interessant. Og det er dette spændingsfelt, som jeg har ønsket skulle komme frem i artiklen. Hvilket jeg tror er lykkedes fint. Artiklen er delt over 600 gange på Facebook bare i dag. Og Andrea (som jeg er gode venner med) har fået over 3000 nye likes på sin blog.
På den måde er vi alle glade. Selv dem, som ellers rituelt helst vil kritisere her :-)
Alt godt
Annegrethe Rasmussen

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Fint nok, ingen vil anfægte børnepengene, da børn jo er er noget man skal have penge for, eller hvordan er det nu? Nå, den lader vi stå hen et øjeblik.

Annegrethe,for min skyld behøver du ikke skrive klummer om dit liv, det ville være nok, hvis du skrev om livet som sådan. Væk med det nære, ind med det fjerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen

Du lyder vildt fedt, det gad jeg også godt.

Men jeg tænker også hvordan de kan få det til at lykkes, rent praktisk. De skal vel betale for grunden og skat mv., børnene der går i skole osv..., hvordan med lægebesøg og tandrensning? Er der mad nok, medicin, ja helt pratisk mandens barbering, kvindens menstration, sæbe og den slags? Toiletbesøg? Varieret kost? Børn der moppes og ikke kan være med.
Jeg kunne godt klare mig i 14 dage, men permanent og så på samme sted hmm.....
Ja, ja ved godt at vores forfædre må have klaret det, men der var nok også mere vildt i skoven...

Kan man komme en tur på besøg i vildmarken...! Tag os gerne med i en ny artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Dejligt med inspiration fra nogen, som forsøger at leve en anden slags liv.
Det betyder jo ikke, at alle andre skal gøre det samme.
Tværtimod.
Det viser bare, at livet kan leves på anden måde end den vi får præsenteret hver dag i medier, reklamer og ser blandt naboerne.

Brugerbillede for Lea Jensen

Indlægget insinuerer at vi andre, der ikke har valgt samfundet fra, lider under manglende frihed, samtidig understreger Andrea at frihed findes i en selv. Selvmodsigende uden tvivl.

Al respekt for at Andrea og co. føler at friheden findes i en skov i Sverige, civilsamfundet er jo alligevel kun et opkald væk hvis nødvendigt. Og hvis det virker for dem virker det for dem.

Lige så meget fred med dem der føler sig frie uden at skulle flytte i skoven for at mærke sig selv, jeg selv inklusive. Men held og lykke med projektet!

Brugerbillede for Benjamin Bach

Når systemer bliver så komplekse, at ingen kan rumme deres omfang, plejer det at være en god ide at starte dem forfra. For at bevare freden og reformismen kan man så starte med at betragte dele af systemerne og genstarte disse.

Så længe vi kan bevare internettet nogenlunde frit, har vi et fint fundament til at gen-tænke alt det andet.

Familien afprøver nye ideer og deler af deres viden - dette er et positivt og socialt bidrag muliggjort af internettet.

Fra bogen We Are Everywhere.. synes det passer meget godt ind i diskussionen:

Part of the beauty of this movement of movements which is emerging all over the world, united by a common “no” and striving towards “many yeses,” is that it is impossible to define from a single perspective. Although the “no” is a clear rejection of capitalism, the refusal of a world where profits are more important than people and the planet, the “many yesses” are spoken by many tongues, in many places, with many different stories, ideals, and experiences. The “yesses” refer to the multitude of positive alternatives to a system that imposes the misery of monoculture onto every corner of the planet, making everywhere look and feel like everywhere else. The same food, the same insecurity, the same clothes, the same misery, the same restaurants, the same hunger, the same hotels, the same homelessness, the same shopping malls filled with the same deadening musak.

Brugerbillede for Tor Brandt

Jeg har al sympati for Hejlskovs projekt.

Derudover er jeg enig med Nick Mogensen. Der er absolut intet galt med teknik som sådan. Tværtimod giver tekniske landvindinger os lige præcis mulighed for at skabe et samfund af højere humanitet, således at de svage kan blive hjulpet osv. Løsningen er ikke at vende tilbage til et primitivt stammesamfund (selvom en vis grad af deglobalisering i nogle henseender ville være yderst gavnlig), men derimod at inkorporere den ny teknik i en human og fremadskuende samfundsform. Lige nu befinder vi os i mine øjne i en overgangsfase, hvor vi stadig falder på røven over teknikken i sig selv. Engang i fremtiden skal vi nok lære at bruge den til det, den egentlig var tænkt til i første omgang; at forbedre vores muligheder for at skabe gode betingelser for liv og positiv udvikling.

Med det sagt, er projekter som Hejlskovs helt sikkert en god reminder til massesamfundet om, hvad der i bund og grund er det vigtige her i livet.

Brugerbillede for emil groth

Jeg har aldrig set den type mennesker som artiklen omhandler på DR1 TV2 eller andre kanaler, det er der nok en politisk grund til. Jeg har heller aldrig set et tv program som viser hvordan almindelige mennesker laver deres egen solceller for under 3000 kr - det er Dong nok rigtig lykkelig for. Tak for en oplysende artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Stephan Schneeberger

Hvordan vil du da påvirke det store brede samfund? Via politik eller medier? Nix, du, det løb er kørt. de ansætter kun indenfor egen kreds.

Det eneste liv man med sikkerhed kan påvirke i den retning, man gerne vil, er ens eget. Og det må være der, man starter. :)

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Hvad man vælger her i livet, må jo til en eller anden grad bygge på preferencer, tro, indbildningen og idealer, man skal bare huske på at troen på den rene frihed er en illusion. Den eksistere så at sige ikke, du vil altid være begrænset i et hvis omfang. hvis ikke af samfundet, så af miljøet, hvis ikke af miljøet, så af dine tanker, hvis ikke af tanker så af din væren og eksistens. Du vil aldrig slippe væk fra livets stavsnbundethed, du er fanget, bundet og hjælpeløs i sindets og kroppens mørke illusoriske fængsel. indtil du giver slip og falder. Faldet føre et sted hen, ind i dig selv, væk fra dig selv, ud i en verden du ikke forstår, en verden der er absurd uden mening uden glans, indtil du indser at alt er Inter og intet er alt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Jeg bliver ikke provokeret og ikke det ringeste misundelig. Øv at skulle lave alt fra grunden.

Andreas selvironi og -erkendelse er sådan set ganske befriende, eller snarere formildende træk, men på en eller anden facon spiller det hele ikke rigtigt. En spørger ovenfor, 'Hvad lever de af'? Flere fremhæver, at Andrea har meldt sig ud af samfundet og er flyttet langt væk, men er nu på facebook.

Helt grundlæggende kan jeg ikke lade være at tænke, at mener man det, hvis man virkelig mener det, holder man ganske enkelt kæft.

Sider