Når træningen løber løbsk

For en lille gruppe danskere har den sunde livsstil udviklet sig til en sygelig besættelse. De er blevet afhængige af deres træning – men i modsætning til andre former for misbrug, er der ingen, der griber ind. For i et sundhedsfikseret samfund er motion altid godt – og den overtrænede krop et efterstræbt ideal

For langt de fleste danskere udgør motion stadig et naturligt supplement til en sund livsstil. Men i visse træningsmiljøer kammer den fysiske udfoldelse over og går fra trang til tvang. Foto: Scanpix

Misser de en træning, bliver de rastløse og føler skyld. Får de skader, ignorerer de dem og træner videre. Konstant søger de grænserne for at få deres kick – indtil fitnesscentret og løbeklubben er blevet det altdominerende omdrejningspunkt i deres tilværelse. Træningsafhængige, kalder man dem – og der bliver stadig flere af dem.

»Der er en tendens til, at dele af motionsverdenen bliver mere og mere ekstrem,« siger psykolog og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein. Hun står bag det første danske studie af træningsafhængighed og har netop udgivet bogen Besat af træning – når sund motion bliver til skadelig afhængighed.

»For 15 år siden gav det ekstra opmærksomhed, hvis man løb en marathon, men i dag skal man gennemføre en ironman eller et ultraløb for at være noget specielt. Vi er i færd med at skabe nogle urimelige forventninger til, hvad almindelige motionister skal kunne, og der er ikke nogen der siger, nu er nok nok. For motion er jo godt, og så må mere motion jo være endnu bedre.«

En følelse af kontrol

For langt de fleste danskere udgør motion stadig et naturligt supplement til en sund livsstil. Men i visse træningsmiljøer kammer den fysiske udfoldelse over og går fra trang til tvang. Mia Beck Lichtensteins forskning viser, at seks ud af 100 motionister i dag oplever at blive så afhængige af deres træning, at det går ud over dem selv og deres omgivelser. Det er især yngre mennesker i alderen 20-30 år som udvikler træningsafhængighed, og ofte går det ud over de perfektionistiske typer, som er vant til at sætte sig høje mål og gå målrettet efter dem.

»Nogle beskriver det sådan, at det giver dem en følelse af kontrol at følge et træningsskema og skrive træningsdagbog. Det kan minde om adfærden hos spiseforstyrrede, hvor det i stedet er kontrollen med maden, som giver ro og tryghed,« siger Mia Beck Lichtenstein.

Studier fra udlandet peger på, at risikoen for at udvikle træningsafhængighed er større hos mennesker med dårligt selvværd og tendenser til depression og angst. De drages af den forsimplede forestilling, at de kan styre deres eget følelsesliv ved at justere på omfanget og intensiteten af deres træning. Men selv om motion beviseligt har visse positive psykologiske effekter, er det langt fra ufarligt at forsøge at tøjle sit indre kaos med ydre disciplin.

Understrøm af sundhedsbølgen

»Motion kan være godt mod stress og depressioner, men hvis man træner tre gange om dagen, bliver det et stressmoment i sig selv. Man risikerer også at sætte sig selv i en sårbar position. For hvis man hele tiden løber fra sine problemer i stedet for at tage rigtig fat om dem, får man et problem den dag, man pludselig får en skade og mister sin medicin,« siger hun. I et bredere sociologisk perspektiv kan træningsafhængighed betragtes som en utilsigtet understrøm af den sundhedsbølge, som de senere år er skyllet ind over de fleste vestlige samfund. I takt med at folk har fået mere fritid, mere stillesiddende arbejde og mere overskud til selvrealisering er antallet af amatørmotionister steget markant. Men det nye sundhedsfokus har samtidig ført en række nye kropsidealer med sig, som kræver jernhård disciplin at leve op til, og som dybest set slet ikke er sunde. Som den norske psykiater Finn Skårderud har formuleret det:

»Den slanke krop er en helt konkret symbolisering af kontrol. Den vidner om askese, mådehold og selvdressur i en overflodskultur. Den slanke krop har ikke givet efter«.

Et særligt problematisk aspekt ved overtræning er da også, at det er en form for afhængighed, som – i modsætning til andre afhængighedsformer som eksempelvis alkoholisme og narkomani – ikke alene er udbredt acceptabel, men til en vis grad også eftertragtelsesværdig.

»Motion er jo noget, vi alle skal have i vores liv. Det er sundt og godt at holde sig i form, og der er generelt stor prestige og anerkendelse at hente i en aktiv livsstil. Men det betyder samtidig, at der ikke er nogen, der siger stop, når den sunde motion tager overhånd,« siger hun.

Et mere egoistisk samfund

Mia Beck Lichtensteins forskningsprojekt er et af de første herhjemme, der mere indgående beskæftiger sig med de negative konsekvenser af den stadig mere sundhedsfikserede danske offentlighed.

»Sidste år var jeg inde i en sportsbutik og fik udleveret et blad, hvor jeg kunne læse om en mand, der løb 50 kilometer hver dag, fordi han trænede til ultraløb. En anden historie handlede om en kvinde, der havde fået flere træthedsbrud på sine knogler som følge af overtræning, men nu var hun igen oppe på at løbe 250 kilometer om ugen. Det interessante er, at begge dele blev fremstillet som noget sejt og fedt – og den slags magasiner er der over alt,« siger Mia Beck Lichtenstein, der er bekymret for, hvilke kropsidealer, udviklingen er med til at skabe.

»Det er jo ekstreme kroppe, vi taler om, med en fedtprocent, der ofte er helt nede på 12-14 procent. Hvis det er de kroppe, som kommer til at sætte standarden for, hvordan man skal se ud, så kan jeg blive bekymret for, om vi får et meget mere egoistisk samfund. For det er ét stort egoprojekt at få sig sådan en krop. Den vidner om mange timer i fitnesscentret, som er foregået alene og med masser af forsagelse – med fokus på at spise det rigtige og med skyldfølelse, når man spiser det forkerte.«

Mediernes billeder

Ifølge Mia Beck Lichtenstein bærer medierne deres del af ansvaret for det intense sundhedsfokus. Et tilfældigt blik ud over morgenavisernes overskrifter er med til at bekræfte påstanden: »Her er forudsætningerne for den sublime sportspræstation.« »Sådan kan du tabe dig og opbygge muskler på samme tid.« »Derfor giver motion en følelse af lyst, glæde og tilfredshed.«

Men medierne bærer selvsagt ikke hele skylden:

»Bag enhver træningsafhængig ligger der en personlig historie, som kan handle om krise i parforholdet, svære følelsesmæssige problemer, dårlig familiedynamik eller gamle barndomstraumer. Vi bliver jo ikke alle træningsafhængige, selv om vi alle udsættes for den samme påvirkning,« siger hun:

»Men jeg synes generelt, vi trænger til at få nuanceret vores sundhedsfokus lidt. For det bliver altså for ensidigt, hvis det eneste budskab er, at vi bare skal motionere noget mere.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Journal

Hvornår er en sund livsstil udtryk for en usund kultur?

Vi er blevet et sundhedsfikseret samfund, hvor motion altid er godt – og den overtrænede krop et efterstræbt ideal. For sundhed er idealet for det gode liv og trækker spor i arbejdslivet, familielivet og i det offentlige rum.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Folk kan blive sygeligt afhængige af mange ting og ideer - der er eksempelvis fanatiske veganere, vitaminpillespisere, helsekostkunder, motionister, liberalister, socialister, religiøse typer o s v.

Den sunde fornuft og en pragmatisk tilgang er og bliver det mest komfortable og ( på længere sigt) produktive i alle .

Der er til alle tider en mindre procentdel, der "skejer ud" som fanatiske på et eller andet punkt eller som "minusvarianter".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon H. Petersen

Artiklen indeholder et par sandheder, men fejler ved en grov generalisering af os træningsnarkomaner; En kvinde der løber 250 km om ugen må siges at være i sin helt egen kategori. Vi hører den om og om igen, at træning handler om kontrol (kontrol over hvad?) og når de mere positive aspekter bliver nævnt afsluttes det altid med et "men...".

At man reagerer negativt, hvis man af en eller anden grund ikke kan træne handler vel mere overordnet om, at hvis man har en interesse/hobby som man ikke kan dyrke så reagerer man vel på det? Hvis vi forhindres i at gøre det der giver os glæde så reagerer vi - er det egentlig så mærkeligt?

At løbe handler også om at opleve natur, at have et frirum hvor man kan lytte til noget god musik eller f.eks. P1, at fornemme sin egen krop og selvfølgelig deltage i nogle løb, hvor stemningen næsten altid er meget posivit etc.

Og så skal det handle om, at vi har lavt selvværd etc....?

/Simon

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper  van der Schaft

Det handler om sund fornuft. Jeg har smidt 8 kg på en måned ved at gå 5-10 km. dagligt og spise sundt.

For mig handler det om at passe på sin krop og lytte til den, så man ikke ødelægger den ved at overbelaste den.

Med venlig hilsen

Jesper van Schaft, der motionerer hver dag uden at ødelægge kroppen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Asbjørn William Ammitzbøll Flügge

Er det ikke her man skal trække vejret, og tænke over hvad et misbrug egentlig er, og i samme ombæring overveje, hvad det er der skal gøres, og om man overhovedet vil gå ned ad den sti?
Hypotetisk set, ville en "indgriben" så kunne resultere i eks. kontrol fra eks. fitnesscentre, der overvåger sine brugere, for at kontrollere, at de ikke træner for meget?
Er der så grænser for, hvad man kan blande sig i?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Det er heller ikke nødvendigt at løbe 50 km om dagen for at træne til "ultraløb". Man bliver jo ikke engang hurtig af det.

I øvrigt behøver det ikke være et ønske om at "symbolisere kontrol", at man løbetræner eller træner på anden vis. Det kan jo ganske enkelt være, at man har det godt med det og bare synes, det er fedt! :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune P-B

For at knytte en kommentar i en lidt anden boldgade.

Hvorfor skal vi konstant hakke på hinanden? "Du er den usunde", "det ustoppelige junkfood dyr", "den snævret træningsnarkoman". Kan vi forhelvede ikke bare, undskyld ordvalget, acceptere hvad vi vil her i tilværelsen. (Åh ja, det lyder så dejligt rosenrødt) Der findes bare en dybere mening, for vi skal kontinuerligt kaste os over en ny gruppe, hvor vi kan hakke og finde fejl og sætter vores egen lommefilosofi til tops, som værende den bedste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Rune P-B

Nej. For hvis det de andre gør er rigtigt, så må det jeg gør (eller undlader at gøre) jo være forkert.
Altså må de andres gerninger være forkerte, for at det jeg gør, kan være rigtigt.

Sådan er det i et konkurrencesamfund,
hvor man enten er vinder eller taber og man selv må tage ansvaret for alt mellem himmel og jord, for man har jo selv valgt det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune P-B

@Lisa Lotte Rahbek.

Det kan du til dels have ret i. Problemet er bare man skyder med elefantbøssen mod diverse grupper konstant. Snart har de udryddet rygerne, de næste der står for skud er junkfood fanatikerne/trænings fanatikerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Det er sku lidt slående, at flere af kommentarerne indtil videre indtager holdningen: Det kan være man bare synes det er fedt?! Jo jo - det kan man rigtignok anføre, men det afgørende er hvorfor man synes det er fedt. I USA spiser mange mennesker fastfood, nogen (her taler vi især om de 'normalvægtige') gør det måske også bare fordi de synes det er fedt. Det kan slet ikke bruges som en overordnet tese, fordi der er en grund til, at vi mennesker agerer på og med bestemte nærværende tendenser i samfundet generelt. Løbe-tendensen opstod - "alle" synes det var fedt at løbe. Jovist kan der være tale om, at det kan være fedt at løbe, men mange hader det også. Mange gør det fordi de andre gør det. Sådan er. Det er en basal menneskelig mekanisme. Hvis dart fik mange tilhængere, ville mange tage denne aktivitet op, i det vi som mennesker tillægger det som har mange tilhængere en vis betydning og eftertragtethed - uanset om det er lort eller lagkage. Sådan er det.

På samme måde forholder det sig med løb. Det stærke hjerte. Mandler i madpakken. Løb direkte efter arbejde, fire dage om ugen. Kyllingefiletter en masse (skide være med dyrevelfærden - vi har hørt det er godt for musklerne). Dadler som aftenslik, én kop kaffe om formiddagen (det giver dårlig søvn at drikke en kop efter 14:00). Benene skal eleveres en smule under nattesøvnen, børnene skal med ud og løbe i en tagdækket gokarts-anordning, som den forpustede forældre kan skubbe med, sukker i bagværk er erstattet med naturligt sødemiddel eller honning, fodtøjet består af MBT-sko med den svajede bund og letmælk er suspenderet til fordel for fedtfri- eller skummetmælk (som ikke smager af mælk, men af indpakningen den tappes i, Tetra pakken, og som i øvrigt er rædselsfuld i kaffe) – og dette alt sammen ” alene” fordi det bare er fedt. Man skal være naiv, hvilket selvfølgelig også er en moderne tendens, hvis man fuldt og fast tror på, at dette er autonome valg. Man skal bare bladre i de første sider i bogen ’Connected’, for at få en sådan magelig, men usand ide afmonteret. Vi bliver påvirket af helvede til!

Det moderne liv er sat i rammer af en lang række selvteknikker, som ret beset er temmelig lig religiøs selvpålagt askese i mere eller mindre udstrækning. Den sunde fornuft som vi gerne ynder at bruge i debatten, er blevet den usunde fornuft; den er ikke længere sund, den er blevet en i høj grad dogmatisk selvteknik, der ikke er synderligt klarsynet i forhold til dens eget slørede blik.

Lad endelig folk dyrke den motion de vil. Men tag ikke fejl: Mange dyrker den tilværelse de tror andre mener de bør leve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon H. Petersen

Det er en grov forenkling af et komplekst fænomen, at benævne det at dyrke sport som en afledt konsekvens af menneskets ukritiske gruppedyrsinstinkt.

Læs beskrivelsen på denne 30 km tur jeg skal løbe på søndag:

Du bliver vist ca. 30km rundt i sporerne fra Espergærde gennem Egebæksvang, Gurre- /Nyrop Hegn, Teglstrup Hegn, Hellebæk strand. Der løbes rundt i det blå MTB spor og retur. Indeholder stort set det hele, markspor, bakker, skovstier, kongevejen fra middelalderen, singeltracks, off-trail, enkelte transportstykker mellem de mere tekniske dele, hvor det er muligt at få vejret igen ;-) Tempo mellem 5:00 & 5:30 og det er ikke landevejstempo! ;-)

Det er ikke askese eller selvpineri! Det bliver en livsbekræftende naturoplevelse i et tempo hvor der kan snakkes og grines. Skodsborg social marathon har ikke en videre spændende rute, men udmærker sig ved netop at være social. Prøv det! Når man kommer i tilpas god form kan en løbetur foregå således at den løbes fuldstændig ubesværet. Der er ikke nogen anstrengelse involveret (medmindre man selv ønsker det).

Er jeg afhængig...? Hmmm.... Afhængig måles ikke nødvendigvis på omkostningerne af den aktivitet man udøver, men vel snarere på den reaktion der opstår, hvis man forhindres i at udøve den? Og set i den optik tror jeg nok at jeg er afhængig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Simon,
det lyder som en fed tur :-)
Det får mig til at tænke på det 72,7 km lange crossløb Rennsteiglauf i Thüringen. En af hovedsponsorerne er et bryggeri, og ud over, at der på enkelte forplejningsposter er mulighed for at få øl(!), er der et kæmpe festtelt ved målområdet, hvor mange af løberne holder fest bagefter.
Hvis du har mod på det, kan jeg varmt anbefale at prøve det :-)

Jeg forstår heller ikke, hvorfor man absolut skal finde en dybere mening og lave psyko-sociale analyser af alt. Det kan jo bare være, at man synes, det er skægt at være fysisk aktiv. Man afkræver vel heller ikke folk en dybere mening med, hvorfor de godt kan lide at læse en bog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Lad dem dog - kroppen siger selv stop en dag. enten ved vitale organer begynder at blive fortæret eller knoglerne begynder at mangle byggemateriale og restitution. Ender som regle med en dyb tælling på hospitalet - men er sjældent livstruende.

Hvorimod fedme ved uhæmmet indtagelse og hvor den manglende lyst til motion går mod umuligheden for bevægelse - den er dødelig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Larsen

Fin artikel. Jeg træner også meget. Faktisk næsten hver dag efter sundhedsstyrelsens anvisninger. Så når jeg har fri fra arbejde kl 14 tager jeg lige om i fitnesscenteret. Det er et stort center på flere tusinde m2. Der er mange der gør som mig. Vil tro at der er op til flere hundrede personer. Nogen går på hold. Spinning, Zumba og Boxer et eller andet og så er der dem der som mig godt kan li at single træne.

Vi singler starter typisk med lidt opvarmning til musik fra vores ipad. Så cykler eller løber vi lidt i en halv times tid og slutter af med lidt vægttræning. Seancen varer ca 45 minutter til en times tid for mange af os. Under seancen får jeg nogen gange et kik. Det sker typisk når jeg presser mig selv lidt og pulsen kommer op i nærheden af de 190. Og det er fedt at opleve det. Jeg er vist bare lykkelig og har det skide godt. Hovedet bliver lissom tømt.

Nu er jeg 51 og har trænet hele mit liv. Og man kan vist godt sige at jeg er træningsafhængig. Jeg prøver også på at leve sundt. Igen efter sundhedstyrelsens anvisninger. Så jeg drikker stort set ikke alkohol. Bryder mig ikke om det. Dog kan jeg godt li en god rødvin og champagne. Men desværre er det jo ikke lige det der bliver serveret oftest i dette discountland. Og så undgår jeg fastfood som oftest. Men igen kan det da ske at jeg lige skal ha hotter og en Cocio sammen med vennerne. Så jeg tror faktisk at jeg kun har en last og det er at jeg ryger Prince og en gang imellem en god cigar. Det er selvfølgelig måske ikke lige så smart at ryge. Men jeg elsker altså bare en smøg og en god cigar. Det giver sådan en dejlig ro. Og det tror jeg er sundt.

Men tilbage til artiklen. Jeg kan da godt se at der er en del unge kvinder der har en meget lav fedtprocent. Hvor vidt de har et lavt selvværd ved jeg ikke. Men jeg synes det ser ud som om de har det ok. Altså vi er jo generelt set en nation med et lavt selvværd. Der er jo mange på lykkepiller. Så jeg vil tro at de unge piger rammer sådan nogenlunde gennemsnitligt den danske form for selvværd. Hvad de spiser ved jeg heller ikke noget om. Men mon ikke de spiser sådan nogenlunde som mig. Altså ret så almindeligt.

Tror egentlig bare de fleste kommer i centeret fordi de bare godt kan li at træne og dermed former den krop på naturlig vis som man gerne vil ha. Og så møder man jo også nogen man kender og får sig en lille sludder.

Og det er da vist meget sundt på naturlig vis at skabe den krop man gerne vil ha.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg dyrker ikke motion.
Jeg bevæger mig.
Det er ret uteknisk, men jeg cykler (!) op ad bakke til min have og går (!) en runde op og ned ad skråningen for at se, om alt er vel og om der evt er kommet nye spirer frem. Imens lytter jeg til og kigger (nakkestræk) efter fuglene, især musvitterne er ret aktive her i præ-foråret.
Det er ret mudret og vådt ude for tiden (muddergang træner benmuskler). Og her om et par dage bliver det frost og så knolder det hele til, og man skal spænde og strække rigtig mange muskler og sener (!) for at undgå at falde. Og så er der alle muldvarpeskuddene, som skal planeres (armstyrketræning) og naturgødning, jeg har tusket mig til, som skal omlokeres.
Og indvendig er der såmænd en væg, der skal rykkes ned og andre ting man kan bevæge sig til. Om ikke andet s er der skide koldt, og så har man alle tiders undskyldning for at hoppe og gøre kuskeslag.

Forhåbentlig kan vi lide at gøre det, vi gør, når vi bevæger os. Eller er det da på høje tid at holde op med selvpineriet og finde på noget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

@Erik Karlsen.

Der kan findes mange gode grunde til at dyrke motion, såvel som der kan anføres gode grunde til at læse en bog. Det samme gælder hvad angår de dårlige årsager.

Der er ikke én kommentar der indtil videre tager stilling til det centrale: Hvorfor tegner visse motionstendenser sig i en given tid? Og hvorfor synes vi allesammen det (af "uforklarlige" årsager) at personlig udvikling (som det bl.a. kaldes) alene er et proforma ægteskab mellem enten en højere stilling i arbejdslivets hierarki, eller en gennemført marathon?

Jeg dyrker selv motion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Larsen

I centeret hvor jeg træner kommer der også mange unge mænd. Og de unge mænd har vist en helt anden dagsorden ende de unge kvinder. Hvor de unge kvinder åbenlyst går efter at træne hele kroppen, tabe fedt og få en let markeret krop, ja der har de unge mænd en helt anden trænings dagsorden. De unge mænd træner primært overkroppen. De træner typisk arme, skuldre og bryst. Og efter et par år ser de lettere komiske ud. De ligner Skipper Skræk. Hvorvidt de spiser spinat eller indtager muskelforøgende stoffer ved jeg ikke. Men store muskler får de. Og synes jeg har bemærket at det ofte er unge mænd hvis højde er under den gennemsnitlige mandehøjde der træner på den måde. Og det skyldes måske en form for mindreværd over den lave højde. Måske tænker den unge mand at når jeg ikke kan blive høj ja så må jeg blive bred.

Et andet sjovty fænomen er at der hvert år efter jul kommer en del nye. De ny bliver naturligvis iagttaget af os gamle. Og vi de inkarnerede kan se at de ny vist fik spist lidt for meget af den fede and og flæskesteg og drukket lidt for meget af discount rødvinen og snapsen i julemåneden. Mange af de ny har en ordentlig bildæk om maven ofte mænd og så er dem med en enormt fed bagdel og lår. Typisk kvinder.

Nå, men de ny går så rundt med en træner der laver et program til dem i vægt maskinerne. De ny er vist lidt betuttede ved situationen. Tænker de kan mærke at de bliver iagttaget. Og de ny er jo heller ikke til at se uden om. 20 - 30 kilo ekstra fedt er jo ikke lige sådan at overse.

Men de ny går så igang med træningen. De sveder og puster. Hænger ihærdigt i med træningen i mange uger i håb om at blive mindre. Men desværre: "De bliver ikke mindre. Fedtet svinder ikke." Og efter yderligere nogen uger ja så ser vi gamle pludselig ikke de ny mere. De bliver væk.

Og det er lidt trist synes jeg. For de ny fede vil jo bare gerne ha en slank og fit krop som os gamle. Kan huske jeg engang for mange år siden talte med en af de ny unge kvinder. Den ny unge kvinde der havde en enorm stor bagdel og mave kunne ikke forstå at hun ikke fik en mindre mave. Hun levede sundt og trænede meget, syntes hun. Jeg spurgte hende så om hun aldrig gik i byen. Altså det er der jo mange unge der godt ka li at more sig og drikke lidt. Ja de ældre fede kan jo også li at more sig. De inviterer sig å over til hinanden om fredag og lørdagen og sidder så og spiser bøffer fra Weberen der skyldes ned med discount rødvin fra Fleggård ham tyskeren der vist måske er dansker. Ti tusindvis af kalorier smutter nemt indenbords sådan en aften og nat. Og så skal der godt nok løbes en del maratons i løbet af en uge for at forbrænde alle de kalorier. Nå, men så droppede den unge kvinde også træningen. Så hende for nylig. Hun er stor.

anbefalede denne kommentar