Ministerier censurerer kritik fra høringssvar

Når ministerier beder statsforvaltningerne om input til lovforslag, bliver kritiske indvendinger fjernet fra høringssvarene, inden Folketinget stemmer om lovforslagene. Og det fremgår ikke, at høringssvarene har været under ministeriets lup. Liberal Alliance vil have praksis undersøgt

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll vil have økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til at redegøre for ministeriets praksis, når det kommer til redigering af høringssvar.

Jens Astrup

Seks millioner kroner årligt. Så meget mente Fødevareministeriet at kunne spare på at nedlægge de regionale jordbrugskommissioner og samle dem i Natur-Erhvervstyrelsen i København. Men efter statsforvaltningernes opfattelse var denne besparelse umulig. Det fremgik dog ikke af statsforvaltningernes endelige høringssvar, da Folketingets politikere vedtog lovforslaget i december. Høringssvaret blev nemlig redigeret i tre omgange, og da det nåede frem til offentligheden, var to en halv side om de økonomiske konsekvenser røget ud.

Der er med andre ord en risiko for, at folketingspolitikere stemmer på et uoplyst grundlag, når de skal stemme om lovforslag. De kan nemlig ikke regne med at have fået det hele med i høringssvarene fra landets myndigheder. En aktindsigt fra P1 Orientering har afdækket, at Økonomi- og Indenrigsministeriet tre gange har fjernet kritik og ubelejlige oplysninger fra statsforvaltningernes høringssvar til en lov om jordbrugskommissionerne. »Helt urimeligt,« mener Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

»Det er stærkt problematisk. I sidste ende betyder det jo, at regeringen kan føre Folketinget og folket bag lyset,« siger han.

Det er de såkaldte instruktionsbeføjelser, der giver ministerierne mulighed for at redigere i underliggende myndigheders høringssvar, redegørelser m.m. Og selv om det er hensigten, at alle skal kunne komme med faglige indvendinger og kritik, når regeringen sender sine lovforslag i høring, kan kritikken ikke altid læses ud af høringssvarene. Og ministeriets brug af sine instruktionsbeføjelser vækker stor bekymring hos Liberal Alliance.

»Vi frygter, at folketingspolitikere får et ringere vidensgrundlag at stemme ud fra. Derfor handler det om, at jo mere oplysning vi får, desto bedre,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

– Var du klar over, at ministrene benytter deres instruktionsbeføjelser på den måde?

»Jeg tror ikke, at mange ved det, men det er helt uacceptabelt,« mener retsordføreren. Derfor har Liberal Alliance nu har bedt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) om at redegøre for ministeriets praksis, når det gælder redigering af høringssvar. Og yderligere har Liberal Alliance spurgt justitsminister Morten Bødskov (S), hvorvidt de gældende regler, der regulerer ministeriernes behandling af høringssvar, er hensigtsmæssige.

Lovlig praksis

Eksemplet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er langt fra enestående: I Danmark er det fuldt lovligt, når ministre og ministerier får tilskåret underordnede myndigheders høringssvar, redegørelser og andre faglige oplysninger, inden de bliver præsenteret for offentligheden og for Folketingets medlemmer, forklarer Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Det er fuldt lovlig praksis, for i Danmark har instruktionsbeføjelsen ingen grænser. Men ministeriet har pligt til at være inde for gældende lovgivning – og til at sige ikke bare sandheden, men hele sandheden,« siger Peter Munk Christiansen og fortsætter:

»Man skal bare vide, at det svar, man får, er et svar, der i sidste ende er styret at ministerierne og ministeren. Det er et politisk farvet svar.«

Det fremgår dog ikke af høringssvarene, at de har været under luppen hos ministeriet, inden de bliver offentliggjort. Når de bliver tilgængelige for borgere og folketingspolitikere er de trykt på den underliggende myndigheds brevpapir og ikke på ministeriets. Peter Munk Christiansen anerkender, at det dermed kommer til at fremstå, som om svaret ikke er ministerens ansvar, men derimod den underliggende myndigheds.

»Og det kan da godt tage sig lidt pudsigt ud, at det er sådan, man gør det,« siger han.

Selv om praksissen ifølge statskundskabsprofessoren hverken er ulovlig eller gør høringsprocessen overflødig, så finder der altså en sortering sted, »så man går glip af oplysninger, af nuancer og af forskellige vurderinger af oplysninger.« Resultatet bliver dermed, at folketingspolitikerne får et mindre nuanceret vidensgrundlag at træffe deres beslutninger ud fra, når der skal stemmes om lovforslagene.

Hvis man som borger vil se høringssvarene, før de redigeres, kan man søge aktindsigt. Men med den nye offentlighedslov vil det være muligt at nægte aktindsigt i netop materiale sendt mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder, hvis blot der er grund til at antage, at ministeriet vil kunne få brug for embedsværkets bistand i sagen. Det er med andre ord ikke sandsynligt, at man kan få aktindsigt i denne sag. Og det møder kun kritik fra Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, der er modstander af justitsminister Morten Bødskovs (S) forslag til en ny offentlighedslov.

»Vi er uenige i den lov og stemmer imod. Det er pinligt, at man lukker mere ned. Især for en regering, der er gået til valg på det modsatte.«

Sagen kort

De redigerede høringssvar opstod som følge af regeringens ønske om at nedlægge de regionale jordbrugskommissioner og samle dem hos NaturErhvervstyrelsen. Det ville ifølge fødevareministeren at kunne spare seks mio. kr. om året.

Men den forventning var efter statsforvaltningernes opfattelse baseret på forældede tal fra 2011, og det ville man gerne gøre Folketinget opmærksom på. De oplysninger findes dog kun i det ucensurerede udkast til et høringssvar. Lovforslaget om at samle jordbrugskommissionerne i København blev vedtaget af Folketinget i december 2012.

I det oprindelige ucensurerede høringssvar fra statsforvaltningerne fik Fødevareministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet efterfølgende fjernet tre dele af det oprindelige høringssvar:

6. september fik Økonomi- og Indenrigsministeriet fjernet henvisningen til spareøvelsen ’Effektiv Administration’.

10. september fik Fødevareministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet fjernet hele afsnittet om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget:

’Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er forudsat, at statsforvaltningerne hidtil har anvendt 16 årsværk til løsning af opgaven vedr. sekretariatsbetjening af jordbrugskommissionerne. Det anføres endvidere i lovforslaget, at besparelserne ved statsforvaltningerne vil være på kr. 11,7 mio. årligt. Statsforvaltningerne har, som følge af bevillingsfaldet og effektiv administration over de seneste år, gennemført en væsentlig reduktion af antallet af medarbejdere ved afskedigelser, frivillig nedgang i tid og fratrædelsesordninger. Statsforvaltningerne har således vist, at man allerede ved den nuværende organisering har bidraget til store besparelser. Årsværksforbruget bør derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold efter disse tilpasningers gennemførelse, da statsforvaltningerne ellers ville blive ramt af de samme besparelser to gange’.

14. september fik Økonomi- og Indenrigsministeriet fjernet de tre sidste linjer i høringssvaret:

’Statsforvaltningerne er ikke enige i den opgørelse af besparelsespotentiale, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til at dette spørgsmål er under forhand­ling mellem Økonomi- og lndenrigsministeriet og Fødevareministeriet, kommenteres det ikke yderligere her’.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Hansen

"Men med den nye offentlighedslov vil det være muligt at nægte aktindsigt i netop materiale sendt mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder, hvis blot der er grund til at antage, at ministeriet vil kunne få brug for embedsværkets bistand i sagen."

Ja, stille og roligt uden oprör fra befoilkningen bliver alle friheder og rettigheder taget fra os.

At lige LA kommer med kritikken gör det bare ekstra morsomt.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

I Orientering på P1 har Jesper Tynell i forbindelse med den i Danmark lovlige redigering af høringssvar, som han også tidligere har beskæftiget sig med, sammenlignet med forholdene i Sverige, hvor dette ikke er lovligt.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2013/01/10/153024.htm

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

At der fifles og manipuleres på den ministrerielle og forvaltningsmæssige top, på den konkrete måde, er en nyhed. At der i almindelighed fifles og manipules i stride strømme, og at det påståede folkestyre er et narrespil, er ingen nyhed.

Summa summarum: Nyhedsværdien er minimal. Er det muligt at være overrasket?

Brugerbillede for Jesper Frimann

Sir humphrey appleby, kunne ikke have lavet systemet bedre.
Men nu er det jo sådan at hvis høringssvar er eksterne og derfor ikke er redigerede, så bruger man bare en anden taktik, man ignorerer dem simpelt hen bare.
Bare se med de høringssvar der er givet til hele eValg cirkuset, hvor stort set alle eksperter siger det er noget hø. ... .. .. Ja det vælger man bare at ignorere.

Det er fandme uhyggeligt du, lorteland.

// Jesper

Brugerbillede for Benjamin Bach

@Kim Hansen
Politikere kan gives stikpiller, når de gør et dårligt stykke arbejde. Ikke omvendt. Simon Emils modstand mod offentlighedsloven er ganske savnet hos en lang række øvrige i FT. Uanset magtens politiske farve, så falder hele lortet lynhurtigt sammen, hvis den regerende elite kan isolere deres beslutninger fra befolkningens søgelys og samtidig håndhæve denne adfærd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det er mærkeligt, at man troede, at man havde en regering, som ikke kunne blive 'sortere' end VK&O. Og så kommer de 'Lilla storose-døtre' sejlende ind og giver befolkningen den største finger, den nogensinde har fået. Send dem dog til Anarktis inden isen smelter helt. De kolde damer vil kunne holde temperaturen under 0.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Anslagsfejl: "Lilla stokrose-døtre."

Det skulle gerne referere til deres borgerlige opdragelse. Margrethe Vestager havde for eksempel en opvækst i en sognespræst-familie, hvor begge forældre var sognepræster. Det kan hun selvfølgelig ikke gøre ved, men på den anden side, har hun intet tilfælles med en, med en opvækst i en arbejderfamilie. Det samme gælder stort set resten af regeringens top.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"Det fremgår dog ikke af høringssvarene, at de har været under luppen hos ministeriet, inden de bliver offentliggjort. Når de bliver tilgængelige for borgere og folketingspolitikere er de trykt på den underliggende myndigheds brevpapir og ikke på ministeriets. Peter Munk Christiansen anerkender, at det dermed kommer til at fremstå, som om svaret ikke er ministerens ansvar, men derimod den underliggende myndigheds.

»Og det kan da godt tage sig lidt pudsigt ud, at det er sådan, man gør det,«"

I mange andre sammenhænge ville der jo være tale om dokumentfalsk; man korrigerer anden parts skrivelse på samme parts papir, hvilket naturligvis giver omverdenen indtryk af at skrivelsen suverænt kommer fra parten. Og ikke fra en inhabil, korrigerende aktør som det hørende ministerium. Peter Munk Christiansens sans for 'pudsigheder' er vist en kende ... pudsig.

Brugerbillede for Jesper Frimann

@Jens Overgaard Bjerre

You are barking up the wrong tree. Lige i den her situation ser det ud som om at råddenskaben sidder i embedsværket. Så langt her komme en minister vel næppe ned i materien.
Men det her afslører jo klart et demokratisk problem, nemlig at embedsværket har så travlt med at servicere

Det er også en tendens vi ser i det private erhvervsliv. Målet helligere midlet, det administrative lag vokser og får sit eget liv og at dette lag begynder at identificerer sig selv som virksomheden, at de produktive medarbejdere, og som ofte besidder den viden der er kilden til virksomhedens succes, er at betragte som udgiftsposter på samme fod som kuglepenne og printerblæk.
Og at virksomheds ejerne mere er til besvær, og nogen der skal passiviseres således at man kan køre virksomheden selv, for man ved jo bedst.

Jeg sidder lige selv og assisterer i et internt audit, hvor jeg for at sige det mildt er chokeret over den attitude, der er i de her administrative funktioner. Faglig realitet/viden, pris og konkurrence parametre er mindre vigtige end at man kan lave et flueben i et administrativt system/regneark, hvor der i katastrofalt mange tilfælde regnes forkert og/eller er mangler.

Det er en dekadent sygdom der breder sig her i vesten. Den er også meget udansk.

// jesper

Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis man får svar fra sin kommune, bank, forsikringsselskb , revisionsfirma, advokatfirma, fagforening m v på et spørgsmål , så står der aldrig noget om eventuel intern ueninghed om, hvad et rigtige svar er.

Sådan er det altså også m h t den foreliggende sag relateret til processerne i Folketinget.

Problemet er blot, at ekspertisen i disse sager ofte er monopoliseret i det statslige system, så der er ikke mulighed for ekstern uafhængig/privat efterkontrol. Løsningen er måske høringer, vor man indkalder embedsmænd til at afgive begrundede faglige ( ikke politiske) vurderinger og redegøre for samme vurderinger ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

" Var du klar over, at ministrene benytter deres instruktionsbeføjelser på den måde?"
Ved man, at det er ministrene ?
Manupulation er bevidst. Redigering er bevidst.
Hvem manipulerer/sjusker/redigerer. Regeringspolitikere overfor deres opposition eller DJØF`erne overfor politikerne.
Hvem styrer Danmark i praksis ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Når det åbenbart er lovligt, er det udemokratisk.
Hvis folketinget oplyses om, at en høring lægger til grund og det redigerede høringssvar er bilag, er det vel svindel. Medlemmerne foreholdes jo en del af beslutningsgrundlaget.
Så i Borgen i går. Manipulering af undersøgelsesresultat vedr. sexarbejdere.

anbefalede denne kommentar