Gældsplagede studerende skal have bedre rådgivning

Stigende huspriser og højere arbejdsløshed har betydet, at flere nyuddannede har svært ved at betale deres SU-gæld tilbage. Studerende bør have bedre rådgivning, mener politikere og studenterorganisation

Immatrikulation på Københavns Universitet. Cirka hver syvende studerende får senere problemer med at betale studiegælden tilbage.

Marie Hald

Studerende og nyuddannede har i stigende grad problemer med at betale deres gæld tilbage. Nye tal fra Statens Administration viser, at antallet af misligholdte studielån er steget med 27 procent fra 2010 til 2012.

Gældsproblemerne blandt studerende opstår blandt andet, fordi mange ikke søger hjælp i tide, lyder vurderingen fra Klaus Meier Olsen, der er projektleder for en kommende gældsrådgivning i Danske Studerendes Fællesråd i samarbejde med Forbrugerrådet.

Han mener, at »det at have gæld stadig opleves som et stigma, fordi de unge tænker, at der er noget galt med dem. Det er tæt forbundet med ens personlige succes at have styr på pengene, og derfor søger de unge ikke hjælp. Det vil vi meget gerne væk fra, så vi kan gøre noget ved gælden, inden den løber løbsk,« siger Klaus Meier Olsen.

Politisk enighed

Der bakkes politisk op om behovet for en bedre gældsrådgivning fra både Venstre, Enhedslisten og SF, som mener, unge skal oplyses mere, både inden og efter gælden op optaget.

»Det er et stort problem, når unge misligholder deres gæld, men jeg tror også, det kan hænge sammen med, at de ofte har megen anden forbrugsgæld. Derfor tror jeg ikke, denne diskussion skal tages udelukkende på SU-gæld, men i stedet skal vi kigge på den rådgivning, der findes til unge, som har eller ønsker at optage gæld,« siger Lisbeth Bech Poulsen, der er uddannelsesordfører for SF.

Samme tendens ser Uffe Elbæk, nyudnævnt uddannelsesordfører for Radikale Venstre.

»Det er bekymrede, men det hænger sammen med den generelle økonomiske situation, som Danmark befinder sig i,« siger han.

Fra både Venstre og Enhedslisten lægges der især vægt på oplysning som vejen ud af det stigende problem med misligholdelse:

»De unge skal hjælpes bedre til at tage hånd om gælden, sådan at de ikke ender med at mærke spor fra deres studiegæld i årtier efter, de er færdige med deres uddannelse. Når man studerer i en universitetsby, er huslejen naturligt dyrere end andre steder i landet, og det bliver de unge jo nødt til at have penge til, også selv om de penge så kommer fra lån,« lyder det fra Rosa Lund fra Enhedslisten.

Dårlige betalere

Det er et billede, som forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen kan genkende. Hun mener, at de færdiguddannedes problemer med at betale studiegælden tilbage især skyldes, at prisen på små lejeboliger er steget, mens det er blevet sværere for de studerende at tjene nok penge ved siden af studierne. Den høje dimittendledighed er en anden forklaring på, hvorfor flere unge har problemer med at betale af på studiegælden.

»Huslejen og transportudgiften fylder mere på budgettet, og det jeg hører fra de studerende er, at det er svært at tjene nok penge ved siden af studierne, så det er klart, at incitamentet til at tage lån er større,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Og det er da også især de ældste studerende med familie, de kortuddannede og de udsatte unge med svagt netværk, der får problemer med studielånene, viser en undersøgelse lavet af Ungdommens Analyseenhed og Danske Bank i 2011. Antallet af unge, der er registreret som dårlige betalere i RKI, er ligeledes stigende.

Kortere uddannelser

Besparelser på SU’en, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har annonceret i en kommende reform på området, vil betyde, at flere vil vælge kortere uddannelser, mens andre vil tage mere i lån, droppe ud eller forlænge studietiden via mere studiearbejde, frygter forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

»Mindre at leve for hver måned vil næppe få de studerende hurtigere igennem,« siger hun og påpeger, at danske studerende i forvejen er nogle af dem, der arbejder mest ved siden af studierne, i de nordiske lande.

Alligevel er de ifølge OECD-tal blandt de bedste i verden til at gennemføre deres studier.

»Det er klart, at hvis det bliver sværere at få økonomien til at hænge sammen, vil det blive sværere for nogle studerende at få en uddannelse. At pille ved den komplicerede ligning, som SU’en er, risikerer altså at føre til, at færre får en uddannelse,« siger Ann Lehmann Erichsen, der mener, at studierne i stedet burde tilrettelægges mere effektivt, så det bliver mere reglen end undtagelsen at blive færdig til tiden.

 

Journal

Har vi råd til verdens dyreste uddannelsesstøtte?

Regeringen vil spare to milliarder kroner på en SU-reform. Det skal få unge hurtigere gennem systemet for at øge arbejdsudbuddet og få flere skatteindtægter. Effekten er dog usikker, og de unge kommer allerede gennem systemet hurtigere end for 10 år siden. Men er det ikke retfærdigt, at også de unge må bidrage med besparelser i en tid, hvor der også skæres i ydelser til kontanthjælpsmodtagere?

Studiegæld

Antal studielån overført til inddrivelse hos SKAT var i 2010 4.426.

I 2012 var tallet steget til 5.622.

39.500 studerende havde i 2010 problemer med tilbagebetaling af studielån – af dem kommer 11.900 fra erhvervsuddannelserne.

Antallet af store lån på over 250.000 kroner er femdoblet fra 2003 til 2011.

Et stigende antal elever fra ungdomsuddannelserne står med en afbrudt uddannelse og en gæld over 100.000 kroner.

Kilder: Statens Administration og Uddannelsesstyrelsen

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Stig Rasmussen

Lise Lotte: Reglerne for SU lånet er ganske tydelige, du ved vel forhåbentlig hvad du låner, og renterne er meget rimelige.

Forventer du at SUstyrelsen også skal være din mor og far og kigge i glaskuglen og se om du kan betale din gæld tilbage om 5 år?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Stig:

Det er simpelthen for billigt købt, det du her disker op. Mange af de nyuddannede, der i dag er arbejdsløse begyndte deres uddannelse i en tid, hvor de nærmest var garanteret arbejde efter endt arbejde, og derfor blev det ikke set som specielt farligt at låne penge fx til et udlandsophold i forbindelse med studiet. Bang, så ramte arbejdsløsheden de nyuddannede big time - så de har lånt penge på en anden frmtidsudsigt, og en den de blev vejledt ud fra, da de angiveligt søgte ind på deres uddannelse. Selvfølgelig skal de have en fornuftig gældsrådgivning, der hvis muligt sikrer dem en fornuftig fremtid på trods af de nuværende dårlige konjunkturer, der vanskeliggør deres indtræden på arbejdsmarkedet.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Stig:

Hvordan skal SU-styrelsen lige forvalte den vurdering? Det er ret alment kendt, at der fx nærmest var jobgaranti ved masser af studier for ganske få år siden. Det er der ikke i dag. Det er blot en simpel konstatering af, at en sådan vurdering blot er noget fortænkt sludder, der ikke har megen rod i virkeligheden. Det er meget svært om ikke umuligt at spå om fremtidens uddannelser, der fører til arbejdsløshed, og hvilke der ikke gør. Det er hvad analyser af fortiden fortæller os. Jordemødre, sygeplejersker, læger, ingeniører osv you name it. Alle har været af svingende arbejdsløshed ift nyuddnnede.

Brugerbillede for Flemming Andersen

Den radikale tågesnak har atter sænket sig som en fordummende dyne nedover et ganske forståeligt og simpelt emne.

Er en forringet SU med forøgelse af lånoptagelse og gældsætning vejen frem til mere og bedre uddannelse, som alle mener er et gode for samfundet??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Stig:

Det er lige så farligt at lave etnsamfund, hvor ingen vil gældsættelse sig fx for et udlandsophold, for at prøve noget, starte noget, tage en chance. Den der småborgerlige logik om, at uha gældsætning er bare af det dårlige of alle skal have uansvarlighed stukket i næsen, hvis det ikke går, får sgu ikke bragt nogen ud af starthullerne iht at starte noget nyt og frugtbart. Alle der har gæld har altså ikke levet med hovedet under armen i et umådehold overforbrug. Ligesom man fx heller ikke kan købe fx et hus med lovning om, at man er sikret mod enhver fremtidig uforudset hændelse eller begivenhed, der kan ændre de omstændigheder, man købte ud fra. Den tillæggelse til andre menneskers muligheder for at træffe fornuftige valg finder jeg mere farlig end at hjælpe nogle unge her og nu, der faktisk er endt i gæld ud fra en situation, de ikke kunne have forudset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jeg har selv haft studielån, og har da sagtens kunne betale dem tilbage, da jeg har været i arbejde, men jeg vil ikke sidde og klogeåge mig med bedrevidenhed, da det jo gik fint for mig - det ville måske have set anderledes ud med arbejdsløshed, indtræden på boligmarkedet på et mindre favorabelt tidspunkt osv. Det er ikke alle livets forhold, vi kan styre eller træffe kun fornuftige og fremtidige gennemsigtige valg ift vores tro på at vide noget som helst om fremtiden. Der kan sgu da også gå al for meget livrem og seler i den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

Kan vi være sikre på, at de studerende bruger deres penge fornuftigt, og ikke på dyrt og dekadent overforbrug af bl.a. modetøj? Hvis det er tilfældet, at de studerende ikke bruger deres penge fornuftigt og ansvarligt, så vil jeg hævde, at det er deres eget problem. I modsat fald, skal staten så også til at afskrive hus- og bilejernes gæld, folks forbrugslån, SMS-lån osv.?
Selvfølgelig skal man da have råd til at gå i biografen en gang imellem, hygge sig osv. Men hvis man som studerende vil leve dekadent, så må det ske på egen regning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Så vi skal hjælpe og rådgive landets bedst uddannede hjerner, så de ikke begår fejl?

Underligt at være så bekymrede overfor den gruppe der kommer til at tjene allermest. De skal nok klare sig.

Skulle vores bekymring ikke være at give økonomisk rådgivning til de subsistensløse og hjælpe dem ud af fattigdom i stedet for?
Det kan da ikke passe at en cand. mag eller cand merc. ikke kan finde ud af økonomi.

Dette land er gået for langt i sin klientliggørelse af samtlige indbyggere. Og det går ud over de reelt svageste.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

@Vibeke Svenningsen:
Joo, henstilling er OK, hvis gælden er rimelig = studierelateret, eller relateret til at får hverdagen til at hænge sammen. Men hvis det er pga. overforbrug, så har jeg ingen problemer med at der tilskrives en masse renter.
Men igen, jeg ved det ikke.
Det er da et usselt samfund, der ikke beskytter sine unge mennesker mod den type forgældelse
Godt nok lyder jeg snarere som en 73-årig, end en 23-årig, når jeg snakker om mine jævnaldrende. Men er unge virkelig så dumme, konforme og styret af reklamer og socialt samt kulturelt pres, at de skal beskyttes mod deres eget overforbrug?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Dennis:

Jeg har ingen tiltro til, at jeg vil gøre mig godt som dommer iht andres overforbrug. Sådan noget afholder jeg mig frabad tage stilling til, og andre subjektive holdninger til deslige interesserer mig ikke, da det ikke er andet end populistisk snisksnask ala luksusfælden og andet ligegyldigt fordummende snot. Jeg ser ingen interesse i, at vi skal tildele unge og andre samfundsmæssige dummebøder for på et tidspunkt at have truffet dårlige valg - det handler ikke om at gøre andre ikke ansvarlige for deres handlinger, men om at ikke at basere ting på subjektive validerede holdninger, det virker kontraproduktive iht, at få mennesker på fode igen efter økonomiske vanskeligheder i deres liv. Jeg har ikke behov for at være bedrevidende for at kunne se fremad.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Ja, sikke noget, at nogle bruger deres uddannelse til et arbejde. Lad mig blot for the record nævne, jeg bestemt mener, man skal arbejde og forsørge sig selv, hvis det er muligt - og meget gerne med brug af ens uddannelse, og jeg ikke mener, en lang uddannelse primært gives for at kunne kritisere diverse samfundsforhold. Ligesom jeg ikke mener en kritisk forholden sig til verden kun eksklusiv er forbeholdt mennesker med lange uddannelse. Derudover så har jeg ikke flere kommenterer til denne vinkel, ellers ender det blot i en yderligere afsporing af, hvorvidt det er fornuftigt eller ej at hjælpe forgældede nyuddannede, hvilket jeg synes det er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Adam

- Lise Lotte Rahbek

Man skal have et vist rådighedsbeløb efter husleje og faste udgifter er betalt, før at banken, skat, SU og inkasso kan kræve afbetaling af lån, skattegæld, SU-lån osv. I Københavns kommune er rådighedsbeløbet pr borger ca 3700 kr.

http://www.sandudvalg.dk/Materiale/Files/Lønindeholdelse

Ifølge skats bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, er et minimalt rådighedsbeløb for en enlig borger 5740 kr. (ifølge reguleringen for indrivelsesbekendtgørelsen 2013 paragraf 21)

Skat trækker generelt ikke i offentlige ydelser hvis man spørg dem pænt :-)

Hvis man skylder penge til banken, er der netop kommet nye retningslinier for hvornår at banken kan trække i offentlige ydelser:

http://www.finanstilsynet.dk/da/Nyhedscenter/Pressemeddelelser/2013/~/me...

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Det er jo netop en sikring af, at man er bekendt med disse regler, der kunne være gavnligt - herunder også at gå i dialog med dem, man skylder penge, så an undgå rykkergebyrer osv. Mange gældsplagede bliver jo ramt af en art apati, hvor de lader stå til iht at sikre, deres kreditorer er bekendt med deres situation, så gælden vokser mere end nødvendigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Børn og unge af 00'erne - nu kommer regningen også der. Andetsteds står at de dyre hurtige (fix)microlån - er mere populære end nogensinde før. Ikke engang visse - inkassoinstitutter vil røre dem. Hvorfor h.... gør regeringen ikke noget?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

I bund og grund burde en SU være af en størrelse, så de studerende kunne læse på fuld tid, uden at skulle tage lån. Hvis man alvorligt mener at så mange som muligt skal uddannes så meget som muligt, så hænger det ikke sammen, hvis man betragter financieringen af selvsamme uddannelse som en slags luksus-udgift.

I øvrigt kan jeg ikke forstå den småborgerlige forargelse over at der findes studerende, der bruger penge på øl, smartphones eller tøj. Vi har opbygget et samfund, hvor ens værdi som menneske afgøres af ens forbrug. Der findes en enorm reklameindustri, der i døgndrift banker dette budskab ind i hovedet på folk. Det kan man så være for eller imod, men man skal ikke benægte det, og man skal ikke give folk skylden for at have et almindeligt forbrug af luksusvarer. Hvis man vil give nogen skylden for 'ufornuftigt' forbrug, så er det først og fremmest reklameindustrien.

Man bør se på nogle lempelige gældssanerings-ordninger for studiegæld, ligesom man bør forebygge gældssætningen, gennem billige studieboliger, billig kollektiv transport, rabat på pensum-bøger osv.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Et femårs studie bør give adgang til fem års SU. Et treårs studie til tre....

De unge der studerer, optimerer tilsyneladende deres studie ud fra SU fremfor at blive færdige. Det er en systemisk svaghed. En strammere administration af SU vil også medføre at kommende studerende i lidt højere grad overvejer anvendeligheden af deres studie, før de kaster sig ud i kommunikation på RUC. Der er lidt en tendens til at de studier der kræver matematik på a niveau giver lidt mere pote i det lange løb.

Intet andet land er så gavmildt som vores, og resultatet er en italesættelse af de unge studerende som svage og tyngede. Må jeg være fri. Hvis man ikke kan få enderne til at mødes på studiet, så hold da orlov og spar op, og vend tilbage når det ser lysere ud.

At give reklamebranchen skylden for overforbrug er da den totale ansvarsfralæggelse. Nå, ja, nostalgien er ikke hvad den har været...

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@Lennart Kampmann:

For så vidt de fem års studier, så er det på mange studier en rent teoretisk grænse. Pensum og eksaminer er tilrettelagt til et længerevarende studium. Mange steder findes der eksaminer med dumpeprocenter på mellem 60 og 80%, hvilket snildt kan forsinke et studie med et semester. Det er ikke fordi de studerende er dumme og dovne, heller ikke så meget fordi undervisningen er utilstrækkelig, men derimod fordi der er tale om kompliceret stof, som har brug for tid til at bundfælde sig.

Så før man begynder at dele dummebøder ud til studerende, der ikke opfylder bureaukraternes teoretiske femårs-grænse, burde man så ikke sørge for at studierne reelt var tilrettelagt til kun at vare fem år? Det vil naturligvis betyde man skulle skære i fagligheden, men så ville man til gengæld nå tættere på de magiske fem år.

Angående reklamebranchen, så vil jeg i al stilfærdighed påpege at virksomheder, som de rationelle økonomiske aktører de må formodes at være, bruger ganske betragtelige summer på reklame. Skidtet må altså virke, og få folk til at købe mere end de har brug for. I øvrigt er det da interessant at der er så mange, der ender i håbløs gæld, fordi de skal have et eller andet ligegyldigt ragelse. Man bliver jo ikke klogere på problemet af bare at kalde dem dumme og uansvarlige. Mon ikke det massive overforbrug kunne skyldes at man hverken kan åbne et fjernsyn eller en hjemmeside - eller blot gå på gaden - uden at blive påduttet det samme budskab: "Du er ikke god nok, men det kan du blive ved at købe mere"? I Nordkorea har de den kære leder over alt, i vesten har vi forbrugs-narkoen.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Rasmus Kongshøj

Jeg er selv konsekvensekspert på området og blev kandidat med 110.000 i studiegæld. Men det var socialisme med mig selv og jeg afdrager med glæde endnu. Jeg læste endog de første ca. 18 måneder uden SU, da jeg også var reserveofficer ved siden af. Jeg har prøvet at have både for meget og for lidt.

Normeret tid er normeret tid, og så må man stramme ballerne og få bestået skidtet. Det kan ikke nytte at sidde og drømme om fri tid til fordybelse i uendelige tider på andres regning. Betal det selv, find en sponsor, kom videre.

Kandidatgraden er ligeså meget en øvelse i at få snøret sækken i og komme videre, enten til et job (gerne velbetalt) eller forskerstillingen som phd.

Diskussionerne om SU peger i retning af at man i Danmark først bliver voksen ved ca. 35 års alderen. Hvad er der galt med at blive voksen når man indtræder på et universitet?

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@Lennart Kampmann:

He he... ja fri tid til fordybelse på et universitet, har man hørt mage! Hvad bliver det næste? - Tid til leg i børnehaverne?

Normeret tid er normeret tid, og en rose er en rose er en rose. Imidlertid er normeret tid noget papirnusserne i København har fundet på, ikke noget man tager højtideligt på universiteterne. Mange studier med en 'normeret' tid på fem år, er i realiteten indrettet til at vare 5½-6 år.

Hvis man vil have studerende gennem den normerede, fordybelsesfri, erhvervsrettede pølsefabrik, på de magiske fem år, burde det så ikke snarere være universiteterne, der burde anstrenge sig i de nedre regioner, og skære fagligt indhold væk, så normeret og reel tid kommer til at passe sammen?

Selv går jeg ikke ind for at skære ned i fagligheden, men hvis man absolut vil have folk igennem på fem år, så må man gøre det.

Og når der findes eksaminer med dumpeprocenter omkring 80, mener du så det skyldes manglende ballestramning fra de studerendes side, eller kunne det måske skyldes ting der ligger uden for den studerendes kontrol.

Kommentaren om at blive voksen kan jeg ikke se hvor du vil hen med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man bliver færdig med at læse, når man har fundet ud af, hvilket job det skal munde ud i - og når udsigten til dette job er indenfor rækkevidde. Måske optager man for mange i dag, det er da muligt, mange vil jo hellere end at passe studenterlivet og dialektikken mellem at leve i samfundet og bøgerne ud i livet så hurtigt som muligt og tjene penge. Så passer man, efter min bedste overbevisning, ikke på universitetet, men på handelsskolen eller polyteknisk læreanstalt, til nød på jurastudiet som en af dem, der ikke kunne blive plads til i forvaltningen.
Her er en gyser: http://politiken.dk/uddannelse/ECE1891066/humanistiske-uddannelser-allie...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Rasmus Kongshøj,
Med fare for at få halsen skåret over vil jeg gerne støtte Kampmann i noget principielt. Når vi fylder 18 år kan vi kautionere for andre, optage realkreditlån (hvis nogle skulle have råd til det :-)), stifte selskaber, blive sigtet for manddrab, blive valgt til Folketinget, optage kviklån etc. etc. De fleste med økonomiske konsekvenser til følge for andre eller/og os selv.
Men at administrere vores egen økonomi kan vi åbenbart ikke!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Kristian Rikard

tak for den moralske støtte i denne tråd.

Jeg forsøger at bringe debatten tilbage til virkeligheden. Den utopiske forestilling om at man skal entrere humaniora og sidde der i lange stunder for på osmotisk vis at erkende altings storhed uden hensyntagen til at nogen finansierer gildet, er naivt.

Selv en danskstuderende må se at overkomme deadline og få specialet indleveret.

Det er den voksenhed der mangler i debatten. Samfundet stiller universitetsuddannelser til rådighed, stort set gratis, og administrerer endog en finansieringsmulighed for enhver der vil acceptere det. Bliv voksen, kom i gang med arbejdet, bliv færdig.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Din tanke om den universitetsstuderende som frigjort fra den økonomiske virkelighed er ædel, men hører en anden tid til. Dengang da mindre end ti procent af de unge kom i gymnasiet, og da der var fri adgang til universitetet. Ak, det var tider..... (som jeg heller ikke oplevede . Jeg er født i 1970)

Hvis man nu alligevel vil fordybe sig i Blicher eller noget andet, så er phd-graden jo oplagt at søge. Der får man endog løn....

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Før 1970 skulle man være over 28 år for at være fri af forældrenes indtægt. Den blev så nedsat til 24 år, herefter kunne man så optage statsgaranterede lån, som skulle betales tilbage med renters rente. Jeg lånte 24.000 og endte med at tilbagebetale 60.000 kr. Så høj var renten i de gode gamle dage at gælden mere end fordobledes. Rentesatser på over 10 % var helt almindelige i 80'erne og inflation var ikke stor. Såvidt jeg kan se er den rente der påløber lånet nu 1%. Det er da et lån der vasker sig. Hvis man ikke har brug for det, men sætter det på bankbogen er der såmænd til udbetalingen til en lejlighed i løbet af studiet. Det er klart at har man brugt meget og ikke får et arbejde, så er man godt ude at svømme, men det er jo voksne, selvstændige og veluddannede mennesker det drejer sig om. Eller fortsætter barndommen også efter universitetsstudiet ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Jagten på penge gennemsyrer alle elementer i konkurrencesamfundet og de liberale hopper i stolen af fryd. Kan man ikke ud af sin løn betale hvad der svarer til et anstændigt liv, så må man slås - sådan er konkurrencevilkårene. Når man skal slås med de store, så er det godt at alliere sig med andre, og de nyuddannede akademikere kan med fordel melde sig under fanerne for 'en løn til at leve af'...

Tysk LO har bebudet kampe for en anstændig mindsteløn på 8,5 Euro og Europæiske vækstfonde finansieret gennem en 3% formueskat, samt skat på aktietransaktioner. Målet er 10 millioner job i Europa. Fagbevægelsen må tage teten, når politikerne er købt.

Stop liberalismens 'alle mod alle (undtagen de rige) kamp' - Stå sammen.

Brugerbillede for Peter Hansen

Ph.D'ens største problem - selvom der er mange, indrømmet, er, at den i modsætning til uddannelse på højeste niveau tidligere, skal bevilges. Også her er der nu konkurrence - men selvfølgelig burde det ikke forekomme.
Når man ser på de mange på videregående uddannelser nu om dage, så er det lidt svært at se, at udskældte humanistiske uddannelser er vokset i antal. Måske gælder det visse modeuddannelser, jeg ikke kender til, men mit indtryk er, at det store problem synes at være, at en masse uddannelser, der ikke er universitære, nu er placeret indenfor rammerne af universitetet og presser rammerne her til at blive, hvad universitetet aldrig var: noget, man bliver færdig med.
Måske det ændrer sig, når vi lige om et øjeblik mangler gymnasielærere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Når en studerende ikke kan betale sin studiegæld,
fordi vedkommende ikke har et job som giver god løn,
hvilket meget ofte er et af målene med at tage en uddannelse,
så er det da tordnende ligegyldigt om det er 'deres egen skyld fordi de ikke kan tage sig sammen' eller hvad nu man har rimpet sammen i blåt hjørne i dag.

De kan ikke betale deres studiegæld.
Det vil sige, at staten ikke får sine penge ind via finansstyrelsen, men det vil også sige, at disse mennesker skubber en voksende gæld foran sig igennem mange, mange år. Renterne stopper jo ikke med at vokse.

Det kan på sigt betyde, at færre af ikke-formuende baggrund tager en uddannelse.
Det kan diskuteres om man politisk vil foretrække, at underklassen og deres afkom holder sig i underklassen. Men det er en helt anden diskussion.

Hvis der findes lån i samfundet, som både SU-lån og sms-lån og andet djævelskab, hvor sandsynligheden for en tilbagebetaling indenfor gældsafviklingsperioden er tvivlsom, så er der da grund til at tænke over, om det er lånene, betingelserne for lånene eller tilbagebetalingsbetingelserne, der eventuelt kan justeres på.

Man KAN også slå armene over kors, arrangere sin mund som en hønserøv og vrisse 'det er deres egen skyld'.
Det hjælper dog næppe på gælden.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jeg har lidt svært at få øje på, hvorfor nogen kan have noget imod, at gældsplagede får rådgivning i forhold til deres situation - og der er det for mig egentlig ligegyldig, hvorfor de er endt i den suppedas, de er endt i, vi ved mange får gælden betydeligt forværret af en ladenståtil, når de føler, de ikke længere kan overskue deres vej ud af moradset, men men rådgivning enden mange faktisk med fornuftige løsninger - herunder også at flytte gæld fra ågersteder til fx banker med mere fornugtige renter, stoppe rykkergebyrerne osv. Alle ved, det er dyrt at være fattige, da de ofte får langt dårligere lånevilkår end mennesker, der sidder økonomisk godt i det. Det kan god rådgivning til tider råde lidt bod på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten rosendahl larsen

Kære Vibeke
Jeg syntes du er på lidt dybt vand i din argumentation :
1. Det eneste der adskiller studielån fra al anden gældsætninhg er at de er optaget på nogle meget gennemskuelige, velordnede og rentemæssigt, sammenlignet med andre lånetyper, særdeles favorable vilkår.
2. Kan du give en fornuftig årsag til at studerende, som må formodes at tilhøre den stærkeste del af deres generation, skulle have større vanskeligheder ved at gennemskue de fremtidige konsekvenser af en gældsætning end andre borgere?
3. Jeg hæfter mig ved det faktum at antallet af lån på over 250.000 er femdoblet siden 2003 !! Kunne det tænkes ? At vi her taler om en ny type studerende som af curlingforældrene er blevet vænnet til en noget mere ekstrevagant livstil end den tidligere tiders studerende praktiserede? Jeg har ikke ondt i røven, men det bliver aldrig et samfundsanliggende, når man optræder uforsvarligt.
4. Og til den med at der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved de fremtidige jobmuligheder, kan man jo kun sige at det er svært at spå om fremtiden for alle ! Så det er op til den enkelte at stikke en finger i jorden og vurdere fornuftigt, der gives ingen garantier her i livet og slet ikke jobgarantier. Der er sikkert også nnogle der husker at Fogh sagde vi kunne købe hele verden, troede du også på den?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Morten:

Jeg er ikke på dybt vand. Man kan sagtens tale om generel gældsætning under samme hat som fx su-lån. Det er i øvrigt også forkert at alle skal have en særlig rådgivning - det er slet ikke nødvendigt. Flertallet kommer stadig i job og kan snildt væk betalenderes lån tilbage. Jeg anser det som mere sandsynligt vi som fællesskab var medvirkende til at skabe en forventning i en generation om, at verden ville lægge åben for dem, hvor de efter endt uddannelse kunne vrage oh vælge mellem jobs. Sådan gik det så ikke lige - men det var faktisk den rådgivning, mange unge fik i deres uddannelsesvalg og sådan parolen var i den offentlige debat. Nu slå vi dem så oven i hovedet for deres mangel på ansvarlighed. Disse unge, der tog en uddannelse og så kom ud i den anden ende til en helt ny virkelighed end den, de startede deres studium i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Studerende adskiller sig fra andre befolkningsgrupper ved i høj grad at være nødt til at gældsætte sig for blot at kunne få en almindelig tilværelse til at hænge sammen. Det plejede vi i hvert fald at bruge som argument - desværre holder det ikke mere: masser af andre helt almindelige mennesker i det danske samfund er i dag nødt til at gældsætte sig for at få tilværelsen til at hænge sammen.

Brugerbillede for morten rosendahl larsen

Enig Peter Hansen. Men mange danskere troede, ufatteligt nok på det blår, som de fik stukket i øjnene før krisen, hvorfor der desværre er mange borgere som har brug for rådgivning, og jeg ville ønske at der fandtes et uvildigt og kompetent organ, hvor gældstyngede danskere kunne få den rådgivning og hjælp. Det er blot præmissen om at det skulle være specielt synd for de studerende, jeg er helt uenig i, ærligt talt mener jeg at der er grupper i det her samfund som har større behov for speciel opmærksomhed hvis det endeligt skal være. Men de har nok ikke indflydelsesrige og priviligerede forældre som kan sørge for at deres sag får omtale. Derfor mener jeg ikke at rådgivning skal forbeholdes studerende, men de vil selvfølgeligt være velkomne til at henvende sig til en fremtidig rådgivning på lige fod med alle andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Jeg er helt enig i Martin Rosendahl Larsens kommentar. En gældsrådgivning skal selvfølgelig ikke kun være for studerende, men for alle, der har problemer med at få økonomien til at hænge sammen.

Håbløs og uoverskuelig gæld er et kæmpestort problem for ofrene, uanset hvorfor de er havnet i suppedasen. Man bør derfor dels se på reglerne for gældssanering. I vurderingen af en gældssaneringssag bør man i øvrigt også tage hensyn til kreditors eventuelle letsindighed ved udlånet. Det bør altså være lettere at få gældssanering, hvis kreditor burde have forudset at skyldneren sandsynligvis ikke vil kunne betale.

Derudover bør fogedretterne tilbyde økonomisk rådgivning til skyldnere, der ikke kan betale deres gæld. Denne rådgivning bør i øvrigt omfatte alle midler, for eksempel hjælp til indgåelse af realistiske afdragsordninger, frivillige akkorder eller ansøgninger om gældssanering.

Vi bør væk fra den nuværende ordning, hvor man lader folk sidde med en håbløs gæld i årtier.

anbefalede denne kommentar