’Som udgangspunkt drager man ikke en ministers beslutning i tvivl’

Birthe Rønn Hornbech besluttede selv at udsætte lovliggørelsen af sagsbehandlingen i Statsløsesagen, sagde embedsmand under fredagens kommissionsafhøring

’Claes. Vi skal orientere Folketinget. Det giver ballade’, skrev Birthe Rønn Hornbech i 2008 til sin departementschef. Her ses de to ved ministerens afskedsreception.

Keld Navntoft

Forhenværende souschef i Integrationsministeriets Indfødsretskontor Kirsa Reinholt fornemmede en ubehagelig følelse i maven, da en kollega i februar 2008 orienterede hende om opdagelsen af en fejl: I årevis havde kontoret i strid med en FN-konvention givet afslag på statsborgerskab til statsløse unge født i Danmark.

»Det er selvfølgelig noget, der er rigtig alvorligt,« sagde Kirsa Reinholt under fredagens afhøring i Statsløsekommissionen.

En afhøring, der understøttede sidste uges forklaring fra kontorchef i Indfødsretskontoret Dorit Hørlyck og på afgørende punkter rettede søgelyset opad i ministeriet.

Ifølge forklaringen fra Kirsa Reinholt var der efter opdagelsen af fejlen enighed i Indfødsretskontoret om, at ministeren skulle orienteres om konventionsbruddet. I første omgang gik embedsmændene dog til deres nærmeste foresatte, afdelingschef Kim Lunding. I et såkaldt ’mavebælte’ – en skriftlig orientering samt en indstilling – indstillede de til afdelingschefen, at ministeriet skulle begynde at behandle ansøgninger fra statsløse i overensstemmelse med konventionen, og at Folketinget skulle orienteres om sagen.

Men som bekendt skulle der gå ganske længe, før det lykkedes embedsmændene at komme igennem med deres ønske. For i første omgang blev det i ministeriet besluttet at sætte sagsbehandlingen af ansøgninger fra statsløse i bero og slå ind på det, der af Statsløsekommissionen bliver betegnet som ’Det nordiske spor’: En rundspørge i de øvrige nordiske lande om deres fortolkning af FN-konventionen om statsløshed.

Mavebælte til ministeren

Den nordiske rundspørge er siden blevet stærkt kritiseret af jurister. For i realiteten blev lovliggørelsen af sagsbehandlingen forhalet, mens embedsmændene spurgte til noget, de selv kendte svaret på. De statsløses rettigheder fremgik nemlig utvetydigt af konventionen, og embedsmændene i kontoret havde flere gange skrevet notater om konventionens betydning.

Hvem, der fik ideen til ’det nordiske spor’, kunne Kirsa Reinholt ifølge sin forklaring ikke huske med sikkerhed. Den opstod under drøftelser mellem hende selv, kontorchef Dorit Hørlyck og afdelingschef Kim Lunding, mente hun. Men hun understregede, at det ikke var intentionen fra deres side, at rundspørgen skulle udsætte tidspunktet for, hvornår ministeriet rettede ind efter konventionen.

Embedsmændene kunne konstatere, at der kun var mindre variationer mellem de forskellige nordiske landes håndhævelse af FN-konventionen. Variationerne gav dem ikke anledning til at ændre deres vurdering af, hvad ministeriet skulle gøre i forhold til de statsløse ansøgere. Og i august 2008 sendte de derfor et ’mavebælte’ om sagen til daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) med indstilling om at rette ind efter konventionen og orientere Folketinget.

For mange statsløse?

’Mavebæltet’ blev sendt op igennem ministeriet, fra kontorchef Dorit Hørlyck til afdelingschef Kim Lunding og videre til departementschef Claes Nilas, der afleverede det til Birthe Rønn Hornbech. Men da embedsmændene i Indfødsretskontoret fik mavebæltet tilbage, havde ministeren ikke direkte tiltrådt indstillingen om at rette ind efter konventionen.

Hun havde i stedet skrevet i hånden til sin departementschef:

»Claes. Vi skal orientere Folketinget. Det giver ballade.«

Og desuden havde ministeren ud for nogle statistiske oplysninger i mavebæltet om, at der fandtes omkring 3.600 statsløse født i Danmark, tilføjet et »UHA«. Også Claes Nilas havde lavet en såkaldt påtegning på mavebæltet. »Overvej generel orientering af VKO-ordførere inden igangsætning«, lød beskeden fra departementschefen. Men hvornår embedsmændene skulle igangsætte en lovliggørelse af sagsbehandlingen, fremgik ikke. Og nu fik de en slags kontraordre. I overensstemmelsen med forklaringen fra kontorchef Dorit Hørlyck sagde Kirsa Reinholt, at de fik besked på at fortsætte undersøgelsen af de nordiske landes fortolkning af konventionen i stedet for selv at ændre praksis. Hvem der gav dem beskeden, kunne hun ikke huske med sikkerhed, men »det kan meget vel have været ved et møde, som Dorit Hørlyck og jeg har haft med Kim Lunding på det tidspunkt,« sagde hun.

Den politiske dagsorden

Flere gange borede kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, i, hvorfor andres landes fortolkning overhovedet havde betydning. Og flere gange svarede Kirsa Reinholt, at cheferne i Integrationsministeriet ville have undersøgt, om der kunne være muligheder for at udelukke flere statsløse fra statsborgerskab, end konventionen umiddelbart lagde op til. Selv mente hun ikke, at det var muligt, hvis konventionen skulle følges.

Men som hun diplomatisk formulerede det: »Jo højere man kommer op i systemet i et departement, desto tættere kommer man på den politiske proces.« Og som hun tilføjede: »Afhængig af, hvordan den politiske dagsorden er, så fortolker man jo derhen, hvor man kan.«

Men undersøgelsen i de nordiske lande gav fortsat intet belæg for kreative fortolkninger, konstaterede embedsmændene i Indfødsretskontoret. I januar 2009 udfærdigede de derfor for tredje gang et ’mavebælte’, hvor de indstillede, at konventionen skulle følges, og Folketinget orienteres. Afdelingschef Kim Lunding havde desuden bedt dem skrive ind i ’mavebæltet’, at alternativerne var at bryde konventionen eller opsige den.

’Mavebæltet’ blev sendt op igennem systemet. Men denne gang fik embedsmændene det aldrig, som det er normal praksis, tilbage fra ministeren. I stedet fik de besked om, at hun nu selv ville vende sagen på et møde med sine nordiske ministerkolleger et halvt år senere.

Udspørger Poul Heidmann gjorde opmærksom på, at Birthe Rønn Hornbechs ifølge sin bisidder ikke mener at have set dette ’mavebælte’.

»Men det har hun, for hun har resolveret mundtligt på det ’mavebælte’, hvor hendes beslutning var, at hun gerne selv ville tale med sine ministerkolleger,« svarede Kirsa Reinholt resolut.

Hun tilføjede, at hun havde fået denne oplysning fra en kontorchef i et andet kontor i Integrationsministeriet, der skulle forberede det nordiske ministermøde. Og desuden mente hun, at afdelingschef Kim Lunding havde bekræftet, at det var ministerens ønske.

Sikkert er det, at Indfødsretskontoret ikke fik et ’mavebælte’ tilbage, hvor ministeren havde tiltrådt indstillingen om at rette ind efter konventionen. Kontorchef Dorit Hørlyck har forklaret, at embedsmændene til gengæld fik ordre om at udfærdige et nyt ’mavebælte’ og nu indstille, at ministeriet skulle behandle ansøgninger fra statsløse efter de almindelige regler – og dermed i strid med konventionen. Kirsa Reinholt forklarede, at hun ikke præcis kunne huske, hvad der skete, men hun mente, en sådan løsning i hvert fald var blevet drøftet mellem hende selv, Dorit Hørlyck og afdelingschef Kim Lunding. Og som hun tilføjede: »Hvis det er udsprunget fra Kim Lunding, kan jeg naturligvis ikke sige, om det er noget, han har fra departementschefen eller ministeren.«

Burde de medvirke?

Udspørger Poul Heidmann ville vide, om ikke embedsmændene i Indfødsretskontoret gjorde indsigelser.

»Som udgangspunkt drager man ikke en ministers beslutning i tvivl. Det, der er besluttet, det er det, vi følger,« svarede Kirsa Reinholt.

Men som også Dorit Hørlyck har forklaret, byggede embedsmændene ifølge Kirsa Reinholt nogle advarsler ind i det nye ’mavebælte’. De skrev blandt andet, at den foreslåede praksis kunne føre til afslag »i strid med FN-konventionen«.

Med en håndskrevet påtegning gav ministersekretær Christian Lützen imidlertid besked om, at advarslen skulle ændres. Der skulle blot stå, at afslagene kunne udgøre »et juridisk problem«, skrev han på omslaget til ’mavebæltet’, som Dorit Hørlyck gemte og senere har udleveret til kommissionen. Og da departementschef Claes Nilas blev inddraget i overvejelserne, gav han med en påtegning på samme omslag besked om, at der end ikke måtte stå »juridisk problem«.

»Overvejede du, om I overhovedet kunne medvirke til det her,« ville Poul Heidmann vide. »Jeg vil sige det på den måde, at når det er den beslutning, der bliver truffet, så er det det, vi handler efter,« svarede Kirsa Reinholt.

Før kommissionen nåede videre i forløbet, måtte kommissionsformand Peter Buhl sidst på eftermiddagen afbryde afhøringen og bede Kirsa Reinholt afgive sidste del af sit vidneudsagn senere på året.

Sikkert er det, at Birthe Rønn Hornbech tiltrådte indstillingen om at behandle ansøgninger fra statsløse som alle andre. Og først et lille år senere, i januar 2010, rettede Integrationsministeriet ind efter konventionen og orienterede Folketinget.

 

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Tak til Information for at følge sagen i Kommissionens afhøringer.

Her kan også anbefales at høre P1 Orientering, hvis sidste indslag var
"Intern redegørelse i statsløsesag "dybt problematisk"
Orientering 07. februar 2013 kl. 17:26 på P1
Hør indslag (08:57)
Det er "dybt problematisk", at integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs afgørende beslutning om at fortsætte den ulovlige sagsbehandling "slet ikke er nævnt i hele undersøgelsen".

Det gjorde en central embedsmand opmærksom på, inden Integrationsministeriet lagde sidste hånd på den interne undersøgelse af de ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse mennesker født i Danmark, som integrationsministeren tilbage i januar 2011 havde lovet offentligheden at gennemføre.

"En farce" skrev en anden central embedsmand samtidig om forløbet. Men ministeriets undersøgelse af sig selv kom til at tegne et helt andet og langt pænere billede, finkæmmet for ethvert spor af, hvilken indflydelse ministeren havde haft på sagen.

Det kom frem i går under afhøringerne i Statsløsekommissionen, hvor tilhørerne pludselig kunne høre, hvordan oplysninger i en regerings interne redegørelser nøje kan tilrettelægges, så redegørelsen tager hensyn til både ministeren og de øverste embedsmænd.

"Det er ikke nogen nem øvelse at skrive", lød det fra forfatteren til den interne undersøgelse, da hun i går afgav forklaring overfor kommissionen.

Jesper Tynell lyttede med."

anbefalede denne kommentar