Vælgerne ønsker større lighed og økonomisk omfordeling

Trods forestillinger om det modsatte viser en ny undersøgelse af folketingsvalget i 2011, at der er en massiv opbakning i befolkningen til økonomisk omfordeling. En af forskerne bag undersøgelsen mener, regeringen burde inddrage fordelingskampen i sin politiske fortælling

Helle Thorning-Schmidt kæmpede under valgkampen i 2011 for en milionærskat, men den blev droppet efter valget. Det var nok uklogt, siger valgforskere. Her debatterer Helle Thorning-Schmidt med Lars Løkke Rasmussen under valgkampen.

Bax Lindhardt

Selv om det seneste folketingsvalg i 2011 stod i krisens tegn, var der massiv opbakning til omfordelingspolitikken, da danskerne skulle sætte deres kryds på stemmesedlerne. Det viser en ny bog med titlen Krisevalg, der analyserer vælgernes adfærd ved valget i 2011. I den undersøgelse, der ligger til grund for bogen, svarer et bredt udsnit af befolkningen, at den støtter en højere grad af lighed.

»I undersøgelsen udtrykker de adspurgte danskere en grundlæggende uvilje imod større ulighed i samfundet. De vil hellere have velfærd end skattelettelser, de ønsker en øget beskatning på høje indtægter, og de mener ikke, at ulighed gavner samfundet,« forklarer Jørgen Goul Andersen, en af forfatterne til bogen og professor ved Aalborg Universitet.

Krisevalg baserer sig på en undersøgelse foretaget blandt flere end 2.000 vælgere i månederne efter det seneste folketingsvalg. Undersøgelsen fokuserer bl.a. på den del af fordelingskampen, der foregår via staten, dvs. via skattesystemets og velfærdsstatens omfordelende mekanismer. I centrum for diskussionen står afvejningen af, hvor meget staten skal opkræve i skat, og hvor meget ulighed man er villig til at acceptere i samfundet.

Ifølge Jørgen Goul Andersen har spørgsmålene om økonomi og økonomisk fordelingskamp fået fornyet aktualitet med valget i 2011. På den baggrund ville Socialdemokraterne kunne stoppe en del af vælgerflugten, hvis partiet i højere grad søgte at mindske uligheden i samfundet, mener professoren.

»Der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne og SF lige præcis på det fordelingspolitiske spørgsmål er kommet meget på tværs af deres egne vælgere. Og nogle gange også på tværs af vælgere set under ét,« siger Jørgen Goul Andersen.

En anden af forfatterne til bogen, lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, siger:

»Når det kommer til omfordeling og lighed, formår Socialdemokraterne ikke at tale til en ret udbredt opfattelse i befolkningen. Og det er sandsynligvis en del af forklaringen på de problemer, partiet har i forhold til vælgerne i øjeblikket,« siger han.

Generelt ville det gavne den samlede regering at lægge større vægt på lighed, mener Rune Stubager:

»På kort sigt ville regeringen stå sig bedre hos vælgerne, hvis den førte en mere klassisk, venstreorienteret politik. Jeg er ikke sikker på, at det vil være nok til at kunne vinde et valg, men jeg er sikker på, at man vil kunne trække flere vælgere til sig – også nogle af dem, der er gået over til Venstre og Dansk Folkeparti,« siger han.

Milionærskat droppet

Spørgsmålet om fordelingen af de økonomiske goder i samfundet har historisk set været kernen i Socialdemokraternes politik: De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Men i en kronik fra august 2012 skrev de tre socialdemokratiske topministre Bjarne Corydon, Mette Frederiksen og Carsten Hansen samt gruppeformand Henrik Sass Larsen, at økonomisk omfordeling ikke længere står øverst på den socialdemokratiske dagsorden:

»I 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele fra rig til fattig,« skrev de.

Den udmelding var gavnede ikke regeringen, vurderer professor Jørgen Goul Andersen og kalder det »en temmelig selvmordsagtig kurs at skære i sociale ydelser for at finansiere skattelettelser«:

»Regeringen har i det mindste ikke vist tegn på at være bange for deres vælgere. Fordelingspolitikken har været uhensigtsmæssig, hvis man gerne ville holde på de vælgere, man havde.«

Efter valget i 2011 blev den millionærskat, der ellers var en del af Socialdemokraternes og SF’s valgoplæg, droppet. Set i bakspejlet kunne netop den beskatning have hjulpet regeringen til at vinde vælgere, vurderer Rune Stubager.

»En millionærskat giver ikke så mange penge, men den kunne have en symbolværdi, der ville tilfredsstille et ønske hos vælgerne om øget økonomisk lighed og omfordeling,« siger han.

S: Politikken ligger fast

Hos Socialdemokraterne står man ved imidlertid ved ordlyden i kronikken:

»Vores højst prioriterede mål er ikke, at der skal yderligere økonomisk omfordeling til,« siger Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen.

Han mener, at man skal se på, om omfordelingen er effektiv nok, og om den tjener det formål, den skal.

»Jeg tror ikke, at du finder nogen socialdemokrat, som ikke går ind for økonomisk omfordeling. Men derfor er det altid sundt at have diskussionen om, hvorvidt vi fordeler rigtigt, og om vi fordeler nok – eller om vi eventuelt omfordeler for meget,« siger den socialdemokratiske finansordfører.

John Dyrby Paulsen pointerer, at en valgundersøgelse som den, der ligger til grund for bogen Krisevalg, ikke får Socialdemokraterne til at prioritere anderledes.

»Vi vil ikke lægge vores politik fuldstændig om for at vinde nogle vælgere,« slår han fast.

Samme melding kommer fra SF, hvis politiske ordfører, Jesper Petersen, siger:

»Vi tilrettelægger ikke vores politik ud fra en vælgerundersøgelses anbefaling,« siger han og understreger, at bekæmpelse af ulighed ligger i SF’s dna.

»Det er en del af regeringsgrundlaget at mindske uligheden, og det bedste at gøre lige nu er at skabe flere arbejdspladser og få så mange som muligt væk fra overførselsindkomster og ind på arbejdsmarkedet. Det adresserer vi med den pakke, regeringen er ved at udarbejde,« siger Jesper Petersen.

Hos Enhedslisten mener politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, at regeringen i for høj grad fokuserer på at øge arbejdsudbuddet frem for at mindske uligheden.

»Regeringen har stirret sig blind på at øge arbejdsudbuddet. Man skal huske på, at med de regnemodeller, der findes for, hvordan man øger arbejdsudbuddet, står øget arbejdsudbud i modsætning til økonomisk omfordeling fra top til bund,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Men en valgundersøgelse skal ikke diktere politikken, mener hun.

»Jeg synes ikke, at man bare skal føre politik efter, hvad meningsmålinger viser. Men det kan da undre, at Socialdemokraterne er så bange for at for at føre en politik, der øger ligheden, og for at tale højt om, hvorfor økonomisk lighed er en styrke.«

/

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Danskerne og ligheden
I undersøgelsen bag bogen ’Krisevalg’ af Jørgen Goul Andersen, Kasper Møller Hansen og Rune Stubager er cirka 2.000 danskere blevet stillet en række spørgsmål om dansk politik. Blandt andet en række spørgsmål om deres forhold til økonomisk omfordeling og skat.

Spørgsmål 1:
Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække?
A: Lavere skatter
B: Bedre offentlig service.
Svar:
30 pct. for lavere skat
64,1 pct. for bedre velfærd
5,8 pct. ved ikke/ubesvaret.

Spørgsmål 2:
Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag.
Svar:
Enig: 45,6 pct.
Uenig: 32,9 pct.
Neutral/ved ikke 21,4 pct.

Spørgsmål 3:
Økonomisk ulighed gavner samfundet.
Svar:
Enig: 26,7
Uenig: 42,0
Neutral/ved ikke: 28,9 pct.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Flemming Andersen

Det ser ud til at socialdemokraterne har bestemt sig for at kæmpe hård og vedholdende i mod sine vælgeres interesse, for at undgå at skulle danne en ny regering.
Og de vil have succes med planen.

Brugerbillede for John Rohde Jensen

Historisk er reallønen, til den brede befolkning, ikke vokset siden slutningen af 70'erne. Hele væksten i produktivitet, siden da, er gået til de øverste samfundslag. Dvs. uligheden i samfundet er vokset. At befolkningen ønsker en ændring af det forhold er ikke ligefrem chokerende...

Brugerbillede for Soren Andersen

»Jeg synes ikke, at man bare skal føre politik efter, hvad meningsmålinger viser. Men det kan da undre, at Socialdemokraterne er så bange for at for at føre en politik, der øger ligheden, og for at tale højt om, hvorfor økonomisk lighed er en styrke.«

Danmark ligger helt i top på (OECDs) liste over lighed efter skat og overførsler. Hvad menes der helt præcis med ovenstående spørgsmål? Hele den måde vores samfund er indrettet på bygger på den grundidé at økonomisk lighed er en styrke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for henrik hansen

Fleming Andersen: "Det ser ud til at socialdemokraterne har bestemt sig for at kæmpe hård og vedholdende i mod sine vælgeres interesse..."

Fleming, hvori ligger så det "repræsentative" i det repræsentative demokrati?
Eller sagt på anden måde: Hvori består demokratiet, hvis det hele er ren løgn og bedrag?

Dertil skal så siges, at jeg er helt enig med dig, Fleming. Jeg stiller blot spørgsmålstegn ved vores demokrati. Og disse tider bliver man jo bombet tilbage til stenalderen, hvis man ikke er et "demokrati"

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Er her nogen der er klogere end mig, som kan svare mig på følgende:

Når nu så mange vælgere ønsker mere velfærd, og mindre overklasse-politik, hvorfor fanden står Venstre - Overdanmarks fremmeste klassekæmpere - så til at vinde en jordskredssejr?

Er vælgerne sindssyge, eller er opfattelsen i befolkningen den, at en rød-borgerlig Socialdemokratisk regering ikke vil gøre en skid mere for ligheden end et blå-borgerligt Venstre-regime? Mener folk at når man alligevel får nyliberalistisk klassekamp, så kan man i det mindste stemme på Venstre, og håbe det får friværdien fra Fogh-årenes nationaløkonomiske pyramidespil til at vende tilbage?

Er folk virkeligt så naive?

Og hvad betyder årsagen til de blå-borgerlige partiers popularitet for venstrefløjens (og såmænd også de rød-borgerliges) valg af strategi?

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen

Blå socialdemokrater på højresiden af midtbanen
er de afgørende marginalvælgere.

Også ved næste valg til Folketinget.

Åbenlyst at det er de Blå socialdemokrater, som regeringen forsøger at behage.

Og her er vurderingen tilsyneladende, at det ikke er større lighed, der banker i de blå hjerter.

Heller ikke på arbejdsmarkedet, der ellers er hjerteblod for mange socialdemokrater.

Rigtige socialdemokrater.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at valget til Kommuner og regioner bliver en behagelig oplevelse for S og SF.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

Den bedste omfordeling er at skabe en større kage og få gruppen ledige i arbejde og skabe jobs der giver en ordenlig løn.

Det får man ikke ved at øge skatten på dem der arbejder endnu mere.

Jørgens Gouls Andersens præmisser er endvidere søgte. Allerede ved en årlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på 467.000 slår den konfiskatoriske topskat ind.

Selv efter skatteomlægningen i 2012 vil andelen der betaler topskat være uændret i forhold til skattereformen i 1992. Topskatten er dermed en skat der rammer almindelige lønmodtagere og virksomhedsejere og dermed jobskabere i særdeleshed. Det har skattereformen ikke ændret på.

Det Økonomiske Råd har endvidere beregnet, at den maksimale skattemarginalprocent er seks point lavere end den nuværende hvis hensigten udelukkende er fiskal.

I dette regnestykke indgår endvidere ikke de mange ulemper den høje danske marginalskat har i en stadig mere og mere globaliseret økonomi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Christian Larsen, det hyleri har vi hørt på i ti lange år - men det bragte ligesom ikke noget godt med sig.
Allerede ved 467.000? Er du klar over hvor stor en andel af befolkningen, der ikke tjener så meget? Svaret er nøjagtigt det samme som det, Obama gav Samuel Joseph Wurzelbacher, og hvis ikke huspriserne var blevet loppet op af den asociale højrefløjsregering, var folk ikke blevet så forvirrede i forhold til, hvad der er meget og lidt i vores samfund. Vi havde også haft den forståelse af ret og rimelighed, vi har støttet os til - og som det meste af befolkningen faktisk troede, vi stadig arbejdede os nærmere til - som så nedladende går under navn af janteloven. Det er dog den, der har skabt sammenhængskraft og trækken på samme hammel i vort førhen så dejlige land.

Brugerbillede for Peter Hansen

Rasmus Kongshøj - svaret er: manglende tillid til partierne. Der skete et afgørende tillidsbrud mellem den traditionelle socialdemokrat og partiet i 1998, da efterlønsordningen blev forringet. Intet, som partiet har gjort senere, har kunnet overbevise folk om, at den gamle solidariske kamp er blevet genoptaget, så derfor kæmper man for sine egne interesser - og det gør man ved at give fanden i de andre og stemme på højrefløjen.

Brugerbillede for Christian Larsen

@ Peter Hansen

I 2006 betalte 890.000 danske skatteydere topskat. Det svarede til 37 % af alle fuldtidsbeskæftigede, DORS efterår 2008 side 191.

Efter skatteomlægningen 2012 vil 440.000 danske skatteydere i 2020 betale topskat. Det vil alt andet lige sige, at hver femte fuldtidsbeskæftigede i Danmark render ind i den tredje højeste sammensatte marginalskat i OECD.

Det kan ikke være rigtigt. Alt for mange rammes stadig af topskatten og den er alt for høj.

Man skal også være opmærksom på, at uudnyttede bundfradrag for topskatten ikke kan fremføres. I år uden en stor indkomst kan man ikke fremføre grænsen til fremtidige år med stor indkomst, ligesom man ikke kan få tidligere betalt topskat tilbage ved nedgang i indkomsten.

I det tilfælde der overhovedet skal være en topskat burde sætte grænsen ved en mio. og så halvere satsen. Så har de røde også deres millionærskat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Når enkelte få skraber til sig hvad flere hundrede familier kunne leve for, så giver det vel sig selv at de familier ikke har de penge at tjene/leve for.

Det er ikke incitamentet til at arbejde vi skal bekymre os mest om, men incitamentet for grådighed vi skal bekæmpe. Og den effekt havde / har topskatten.

Brugerbillede for Peter Hansen

Christian Larsen, i betragtning af erhvervslivets evige påpegning af de høje danske lønninger, er det da klart, at andelen af topskattebetalere vil være høj.
Man bliver ikke ramt af skat, man er så heldig at have en indkomst, man beskattes af - jo mere skatten er, jo heldigere er man.
Og hvor længe skulle man kunne gå tilbage og udligne fald i lønnen med tidligere topskat, synes du? Synes du ikke også, at man så, når man skal betale topskat, skal have lov til at få et fradrag for tidligere års lavere indkomst? Nej, selvfølgelig falder skattebetalingen indenfor det fiskale år.
Hvis man skal have dette samfund til at køre, så er det de opgaver, vi alle har glæde af, der skal prioriteres, fremfor et unødvendigt, betalingsbalanceundergravende privat forbrug.

Brugerbillede for Peter Nielsen

John Jensen: "Historisk er reallønen, til den brede befolkning, ikke vokset siden slutningen af 70'erne. Hele væksten i produktivitet, siden da, er gået til de øverste samfundslag. Dvs. uligheden i samfundet er vokset. At befolkningen ønsker en ændring af det forhold er ikke ligefrem chokerende..."

Ikke siden slutningen af 70erne, men siden begyndelsen af 70erne. Egentlig er vi blevet fattigere over de seneste 40 år, men vi har kompenseret for denne fattigdom ved at producere mere - højere arbejdsintensitet, automatisering, selv-service, teknologi, osv. Men egentlig er vi blevet fattigere. Nu kan vi så ikke producere ret meget mere, derfor nominel lønnedgang. Og den vil fortsætte, til vi ingen løn har længere - men stadig knokler røven ud af bukserne. Arbejde uden løn kaldes slaveri. Og det er det samfund, vi er godt på vej ind i. En revolution kommer. Men det bliver uden mig, jeg er rejst til den tid...ud ske tak og lov!
Polariseringen af ressourcerne i samfundet begyndte først for alvor fra begyndelsen af 80erne.
Vi lever i en umådelig egoistisk og kynisk tid, uden forståelse for den sårbarhed og svaghed der er en del af menneskets natur. Politikerne har ikke forstået, at folk er ved at få nok af deres kyniske og diktatoriske adfærd, så Christiansborg bliver nok snart brændt af. Det må vi da håbe. Så kan det være politikerne vågner op...og dog!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

@ Peter Hansen

Alene den manglende mulighed for at fremføre grænsen for topskat gør skatten vilkårlig og uretfærdig. Har man f.eks. i et år ingen indtægt, mens man i år to har en indtægt på f.eks. 500.000 betaler man i år to topskat.

En person der i begge år har en indtægt på 250.000 betaler ikke topskat.

Om der bør være mulighed for carry back skal være en politisk afgørelse. men i det mindste bør der være mulighed for fremførsel af uudnyttet grænse.

Om lønnen for visse jobs er for høj har intet med andelen af topskatteydere at gøre. I det omfang den er det, vil det afspejle sig i lønudviklingen og dermed også reguleringstallet for betaling af topskat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

"I 2006 betalte 890.000 danske skatteydere topskat. Det svarede til 37 % af alle fuldtidsbeskæftigede, DORS efterår 2008 side 191.

Efter skatteomlægningen 2012 vil 440.000 danske skatteydere i 2020 betale topskat."

Passer ikke. Statistik-svindel. Hvis lønningerne generelt var så høje, ville ejendomspriserne - og for så vidt alle mulige andre priser - være 100 gange højere. Danskerne er fattige mennesker. De har kun råd til det fornødne.

Jeg tror ikke på noget som helst, whoever dokumenterer whatever, jeg tror ikke på noget efterhånden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg har eet grundlæggende problem med analysen. Jeg har meget stor respekt for forfatterne bag, men synes de overser det empiriske faktum, at vælgerne (borgerne) har meget svært ved at forstå en konjuunkturnedgang (krise) FØR den faktisk rammer dem. Modsat er vi ret gode til at fange konjunkturopgange (pudsigt nok :-)).
Det hjalp så heller ikke meget at Vs daværende finansminister indtil 3-4 måneder før valget talte om en midlertidig konjunkturnedgang og en snarlig optur!!!
PS: Min kommentar om vælgerne (borgerne) skal endelig ikke misforstås. Jeg har betydeligt mere tillid til den gennemsnitlige danskers viden og forstand end polikerne og deres spindoktorer synes at have. Men 25 år med analyse, herunder almindelige meningsmålinger har lært mig, at der er meget stor forskel på at spørge respondenter om emner/ting, som de har et direkte forhold til, og så emner hvor informationen primært stammer fra medierne!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Ja hvorfor går blå blok så frem ?
Folk aner vel ikke hvor de skal sætte krydset længere. Det kan være en trods-reaktion. Man peger på en blå regering og håber at det vil gøre et indtryk på den siddende regering. De er desværre immune.

Lad os holde Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Carsten Hansen samt gruppeformand Henrik Sass Larsen fast på deres udtalelser ved næste folketingsvalg »I 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele fra rig til fattig,«

Mon det kommer på dagsordenen igen i 2015?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johannes Nielsen

"Jeg tror ikke, at du finder nogen socialdemokrat, som ikke går ind for økonomisk omfordeling. Men derfor er det altid sundt at have diskussionen om, hvorvidt vi fordeler rigtigt, og om vi fordeler nok – eller om vi eventuelt omfordeler for meget"

Det er kloge ord! Jeg kunne næsten finde på at stemme på jer til næste valg!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for pia johansen

puha, jeg blev godt nok træt, da jeg samlede morgenens avis op fra dørmåtten idag. Endnu en gang har redaktøren valgt at bruge avisens forside, og dermed mine abonnementskroner, til at køre kampagne med en ny valganalyse som påskud. Slagord som "Befolkningen ønsker mere LIGHED" hører politikerne til, ikke journalistikken - heller ikke den kritiske!

Hvad er der sket med Information i det sidste års tid? jeg glædede mig til seriøse, analytisk funderede ARTIKLER om det der sker i Danmark og verden, da jeg tegnede abonnement for et år siden. Det får jeg også i weekenderne. Men hverdags-redaktionen, især på forsidestoffet, er dybt præget af holdningsbaserede kampagner. jeg foretrækker at danne mine egne meninger, fremfor at få dem stoppet nede i halsen. Det var derfor, jeg valgte at abonnere på Information i første omgang.

Nu glæder jeg mig til at blive fri for at starte dagen med belærende blokbogstaver, når abonnementet snart udløber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Når nu så mange vælgere ønsker mere velfærd, og mindre overklasse-politik, hvorfor fanden står Venstre - Overdanmarks fremmeste klassekæmpere - så til at vinde en jordskredssejr?

Fordi den blå politik der føres af de fordums røde partier i den siddende regering ingen modstand har. Der er ingen opposition i folketinget. Der er kun et pres fra højrefløjen om at gøre politikken mere ekstrem og at presse Underdanmark endnu hårdere, så der kan blive flere penge til de borgere, som intet mangler.

Derfor er logikken for mange mennesker, at der skal være en opposition til den blå politik og derfor vil de vælge en åbenlyst blå regering ind, for så kommer den røde side til at fungere som opposition til den blå politik.

Lige nu er der ingen som stopper de blå politik og den fortsatte nedskæring af velfærd og af det Underdanmark, som ikke har et lønarbejde.
Enhedslisten slår hidsigt på klokken, ja, men det gør jo ingen forskel i realiteten.

Den siddende regering har forsømt at fortælle, hvad det er for et samfund, de vil reformere sig frem til og vælgerne er i tvivl om, om de overhovedet har en overordnet plan eller de bare sejler rundt på må og få sammen med deres velbetalte personlige rådgivere og laver 'reformer'.

Den blå fløj ved vi godt, hvor vil hen. Destinationen ligner en mellemting mellem Italien,Tyskland og USA, men i det mindste har de en kurs og de formår at holde masken, imens de taler sort.

Brugerbillede for Flemming Andersen

Christian Larsen

Alle diskussioner om ret og rimeligt bliver forplumret af teknikaliteter .

Hvis man spørger om det er rimeligt at dem med en høj indkomst betaler den højeste skat er et flertal enige, og dem der har en rimelig indkomst.
Indtil vort klumpede og uigennemskuelige skattesystem bliver præsenteret.
Når enkeltheder bliver trukket ud af dette snørklede regelhelvede de færreste forstår helt, så fortæller de sjælden hele eller somme tider intet af sandheden.
Et udsagn som nedenstående er blot bruget til torvs for at fjerne fokus i diskussionen og bevare status quo:

"I 2006 betalte 890.000 danske skatteydere topskat. Det svarede til 37 % af alle fuldtidsbeskæftigede, DORS efterår 2008 side 191."

Jo jo, sikkert rigtig men hvor meget betaler de så, er det 100 000 i topskat eller er det 11,85. Udsagnet siger intet om at de højeste indkomstgrupper har størst mulighed for at udnytte systemets fradragsmuligheder til gavn for personlig vinding til bolig, pension og transport til eks. + en hel masse andre indvendinger der vil fjerne diskussionen fra det væsentlige.
Der ønskes større lighed i samfundet.
Ønsker du ikke det, så sig det, men fjern ikke fokus med halve sandheder.

Brugerbillede for Peter Hansen

Christian Larsen, hvad vil du egentlig foreslå, at vi skulle sætte folk i gang med at bage kagen større med? Der er behov for at indse, at vi har tilstrækkeligt, endog på visse planer mere end tilstrækkeligt, og snarere skal geare ned.
Logikken synes at være: mere og mere fremstilles med mindre og mindre arbejdskraftsbehov, og derfor er vi nødt til at finde på noget andet at tjene penge på. Forkert! Mere og mere fremstilles med mindre arbejdskraft, og behovet for omfordeling stiger derfor dag for dag. Man skal jo ikke arbejde for at arbejde, men fordi der er nyttige ting at gøre.

Brugerbillede for Simon H. Petersen

Der er kun en ting at gøre; stem på det parti der giver bedst systemkritik. En del af de vælgere der stemmer på blå blok istedet for rød gør det vel for at give rød blok en såkaldt huskekage; Lad være med at løbe fra alle de klokkeklare valgløfter der er afgivet.

Vi er ude i et omfang af løftebrud som gør, at jeg har svært ved at kunne forstå det; foregår der et eller andet lobby-arbejde, er det de radikale venstre der har den uformelle statsminister, er de på stoffer eller prøver de at rage ind over midten for at kapre vælgere fra blå blok fordi de regner med at deres egne bliver ved med at stemme "rødt"...? Ihvertfald er regeringen fuldstændig ude af trit med deres vælgere - tydeligt udstillet ved formandsvalget i SF.

/Simon

Brugerbillede for Thomas Bendner

Det er vel ikke specielt overraskende når halvdelen af samfundet, er på en eller anden form for overførselsindkomst.
Man skal bare huske at når man er færdig med at omfordele "de andres" penge, falder incitamentet til at gøre et ekstra stykke arbejde, for så kan man jo lige så godt læne sig tilbage,og vente på at andres penge bliver omfordelt til en selv.
Den her mentalitet med at det er nemmere at prøve at få andres penge, fordi de jo har mere end en selv, er samfundsmæssig selvmord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Artild

Det virker usandsynligt at regeringen vil skifte kurs til fordel for de smalleste skuldre inden næste folketingsvalg - der er i hvert fald på trods af sund fornuft ingen tegn på at den vil begynde at handle rationelt hvis formålet var at vende stemningen og vinde valget, jf. artiklen.

Vælgerne vil først og fremmest have mest muligt kompetente folk på broen til at styre landet så hvorfor vælger de fleste iflg. meningsmålingerne så den ultra-blå mulighed ? : fordi de trods alt synes at have en plan og en kurs (som man så kan have forskellige opfattelser af).

Valget kommer derfor til at stå mellem en blå politik (der tidligere var rød / Thorning) og en stadigt mere ultra-blå politik (der tidligere var blå / Løkke).

Hvis Enhedslisten væltede regeringen ville resultatet blive en ultra-blå regering i stedet for den nuværende blå, så Enhedslisten vil nok ikke vælte regeringen, men vælger i stedet at trække Thorning så meget i rød retning som de kan og dermed trods alt få en vis indflydelse.

Tilbage står spørgsmålet om hvem der skal sidde i ministerbilerne og have ministerlønningerne / pensionen - dette spørgsmål skal vi ikke undervurdere - skal det være dem eller os ? - dette er et spil om penge og magt og det er nok dette spil det i virkeligheden drejer sig om ;o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Nielsen

Det der burde ske er, at der skal være en omfordeling af nye hoveder udefra og politikerne på Christiansborg. I sidste ende er det mig bekendt befolkningen og vælgerne der bestemmer dette, altså os. Derfor er min anbefaling til dig, opret nyt parti, saml underskrifter og hvis du får nok af dem kan du derefter prøve at blive stemt ind. Det er altid nemt at brokke sig og være bedrevidende, bare kig på mit indlæg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Casper Nielsen, som det ser ud i øjeblikket, ville det - mener jeg - være bedre at begynde en organisation, der understøtter idealistiske politikeres opstilling, både indenfor deres parti og ved valg. Folk er utilbøjelige til at melde sig ind og øve indflydelse på kandidatlisten, jeg tror, at folk simpelthen har opgivet.
I øvrigt var der i Mennesker og Medier fredag et meget interessant indlæg med retorikeren Christian Koch, der for tiden arbejder med at påvise, hvordan politikere simpelthen er begyndt at tale usandt eller smyge sig udenom svar.

Brugerbillede for Peter Hansen

Thomas Bendner, du tager afgørende fejl - de eneste,der tænker som du, er dem, der profiterer af det nuværende system. For alle andre vil det at yde den indsats, man allerede yder, ikke være noget kontroversielt. Folk vil gerne yde, hvis det har et formål - men at fylde penge i lommerne på en forkælet overklasse, der om nogen lever på ryggen af andre, bliver en mindre og mindre gyldig grund.
Maskepien må ende: det er den, der efterspørger arbejdskraft, der har den største fordel, derfor er varen, der handles om, ikke arbejde, men arbejdskraft, og her er vi ude i sælgers marked.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jarl Artild, jeg har forstået, at Enhedslisten vil bevare revolutionen i partiprogrammet, trods alt. Det betyder, at de selvfølgelig har størst interesse i at vælte regeringen og på den måde fremkalde, ret hurtigt, må man tro, en revolutionær situation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Vælgerne spiller af gode grunde en rolle for enhver politiker, der satser på mere end en valgperiode. Partiforeningens medlemmer spiller også en vigtig rolle, da det er dem, der er med til at afgøre, om man overhovedet får en valgkreds.

Vigtigst af alt for de fleste politikere tror jeg imidlertid er dem, de opfatter som deres peer-gruppe (eller den peer-gruppe, de drømmer om at komme til at tilhøre) og dem de opfatter som deres constituency. Det engelske ord constituency er bredere end valgkreds (a section of society that may give political support to a particular party or politician) og velegnet til at udtrykke, at politikerne--ligesom Margrethe Vestager, der lytter til økonomer, Finansrådet og gamle kolleger i finansministeriet--ofte føler sig mere knyttet til og mere forstående for andre grupperinger i samfundet end de er til deres potentielle vælgergruppe. Og ikke sjældent er disse referencegrupper internationale, hvilket forklarer, at den politiske elite i stort set alle lande mener det samme og foreslår de samme politikker.

Selvom det ikke er helt rigtigt, så er det derfor heller ikke helt forkert, når politikerne bedyrer, at vælgermålinger som ovenstående ikke får dem til at ændre mening. Det er formentlig kun deres peer-gruppe og constituency, der kan få dem til at ændre mening.

Brugerbillede for Thomas Bendner

@Peter Hansen

Tror nu ikke jeg tager fejl.
Der findes rigelige eksempler på hvordan forskellige former for .. ja lad os bare kalde det kommunisme .. overhovedet ikke fungerer i den virkelige verden. Tanken du har om hvordan mennesker agerer - er smuk - men desværre og ret teoretisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

Thomas Bendner: "Den her mentalitet med at det er nemmere at prøve at få andres penge, fordi de jo har mere end en selv, er samfundsmæssig selvmord."
Yes !, det kalder vi nas.
Så vi behøver ikke din reminder.
"Man skal bare huske at når man er færdig med at omfordele "de andres" penge, falder incitamentet til at gøre et ekstra stykke arbejde, for så kan man jo lige så godt læne sig tilbage,og vente på at andres penge bliver omfordelt til en selv."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

Jens Thaarup Nyberg
11. februar, 2013 - 11:22 #

"Har de et problem med levefoden ?"

____

Det ved jeg ikke. Men måske har de et problem med, at staten tager for mange af deres penge og Danmark et problem med et forkert fokus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Christian Larsen, det er, ret beset, ikke deres penge. Det er nogle, de skylder det samfund, som har muliggjort deres virksomhed. Det er mærkeligt, at man som virksomhed betaler formuer til ligegyldige konsulenter, metafysiske kurser og ledelsesteorier trukket i den første, den bedste automat - men det, der er selve årsagen til, at man kan drive virksomhed - det vil man ikke betale for.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Problemet er at velfærdssamfundet i sin nuværende form har spillet fallit.

Der kan ikke jævnes mere ud, uden at dynamikken i samfundet forsvinder.

S+SF lovede vælgerne at den kunne de sagtens klare, men i virkeligheden kunne de lige så godt have lovet dem Jesu genkomst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

Peter Hansen
11. februar, 2013 - 10:19 #
Christian Larsen, hvad vil du egentlig foreslå, at vi skulle sætte folk i gang med at bage kagen større med? Der er behov for at indse, at vi har tilstrækkeligt, endog på visse planer mere end tilstrækkeligt, og snarere skal geare ned.

___

Sjovt nok synes visse ikke, at det offentlige forbrug skal geares ned. Faktisk har mantraen været mere offentligt forbrug og flere offentligt ansatte.

__________________________________________________________

Flemming Andersen
11. februar, 2013 - 09:41 #
Christian Larsen

Jo jo, sikkert rigtig men hvor meget betaler de så, er det 100 000 i topskat eller er det 11,85. Udsagnet siger intet om at de højeste indkomstgrupper har størst mulighed for at udnytte systemets fradragsmuligheder til gavn for personlig vinding til bolig, pension og transport til eks. + en hel masse andre indvendinger der vil fjerne diskussionen fra det væsentlige.
Der ønskes større lighed i samfundet.

Hvad er "lighed"?

Er det lighed, når en der arbejder 37 timer og har maksimal ferie lige undgår topskat, mens en der måske knokler 60 timer og risikerer opsparing og har familiemæssige afsavn skal straffes med en ekstraskat?

Hvem er det der ønsker denne lighed. Er det nyderne, er det statisterne eller sortseende konformister?

En skattereform der reducerede eller begrænsede visse fradrag skal jeg ikke afvise. hvis det kunne bringe topskatten ned. Har man råd til at låne, bør man også selv betale renteudgifterne.

Den sammensatte danske marginalskat er i dag den tredjehøjeste i OECD og selv den direkte højeste marginalskat er blandt de 8. højeste og indtræder tidligere end i andre lande hos normalt lønnede.

Hvad er i øvrigt præmisset for diskussionen når der i Danmark er fri uddannelse sundhedsvæsen for alle, folkepension samt et fintmasket sikkerhedsnet?

Måske skulle man se på hvordan man istedet kunne hæve niveauet for dem der gerne ville yde mere, men hvor skat og afgifter gør Danmark konkurrencesvag.

Den økonomiske udvikling i verden står ikke stille og tager ikke hensyn til rundborddiskussioner i lille Danmark. Bare se Sverige der har mistet Astra Zenecas forskningscenter i Södertälje.

anbefalede denne kommentar

Sider