Flere nordmænd i de polstrede sæder

Mens billetsalget til danske teatre lider, går flere nordmænd i teatret i dag end for 30 år siden. Stabile billetpriser og en solid rammestøtte til skuespilhusene er hovedforklaringen

Antallet af nordmænd, der sætter sig til rette på teaterrækkerne, bliver stadig større. I løbet af de seneste 30 år har de norske teatre oplevet en fremgang i billetsalget på 22 procent. De danske teatre har derimod i den samme periode oplevet et markant fald, hvilket Information kunne fortælle tidligere på ugen.

»Vi har haft en jævn stigning i publikumstallet de seneste 30 år, som vi kæmper for at holde. Det er vi rigtig glade for, ikke mindst set i forhold til konkurrencen fra alle de andre tilbud,« siger Morten Gjelten, der er direktør for brancheorganisationen Norsk Teater- og Orkesterforening.

Siden den norske regering i 2006 lancerede satsningen ’Kulturløftet’, er støtten til teatrene øget. Senest ved efterårets finanslov fik teaterlivet en ekstra støtte på 115 millioner norske kroner. Målet med ’Kulturløftet’ er, at én procent af det norske statsbudget skal gå til kulturen inden 2014.

Støtte giver stabilitet

I Norge gives alle offentlige tilskud som rammebevillinger. I finansloven afgøres det, hvor meget de enkelte skuespilhuse skal have i støtte. Det betyder, at der ingen støtte er til billetsalget. Alligevel har billetpriserne været stabile og er ikke steget mere end den generelle prisudvikling i landet. Undtagelsen er enkelte stort opsatte forestillinger.

»I de senere år har vi set en tendens til, at man sætter prisen op på forestillinger, som man regner med vil trække et stort publikum, for at få en øget indtjening,« siger Trond Okkelmo, specialrådgiver i Norsk Teater- og Orkesterforening, og tilføjer, at det ikke har givet problemer med at fylde salene op.

At forholdene for norske teatre er stabile, skyldes blandt andet den offentlige støtte til kulturen, vurderer Morten Gjelten.

»Det har ført til en reel vækst i tilskuddene ikke bare til teatrene, men til store dele af norsk kulturliv. Det er klart, at det har betydning. Penge er vigtige,« siger han.

Selv om ’Kulturløftet’ er udtryk for en opprioritering, markerer det ikke et brud med tidligere norsk kulturpolitik. »Der har været en bred konsensus i den norske kulturpolitik mellem de største partier siden de tidlige 1970’ere, hvor man lavede de store kulturplaner. Målet har været langsigtet stabilitet, så man har kunnet lave en fornuftig langtidsplanlægning,« fortæller Morten Gjelten.

Tilbud til skolebørn

De seneste 15 år er også de fysiske rammer for scenekunsten i Norge blevet forbedret. Man har opført en række nye skuespilhuse i større norske byer som Tromsø, Trondheim og Kristiansand. Mange byer har haft dårlige, gammeldags bygninger, som er blevet skiftet ud, forklarer Morten Gjelten: »Der er lavet forbedringer for både optrædende og publikum, og det skaber en bedre oplevelse.«

Men den norske udvikling er også foregået på en anden baggrund end herhjemme.

»Når man har bygget meget de seneste 15 år i Norge, afspejler det simpelthen, at det er første gang, man har haft råd til det. Den velstand, der var, da man byggede Det Kongelige Teater i København eller Den Kongelige Opera i Stockholm, oplevede man først i Oslo for nylig. Da Operahuset i Oslo åbnede i 2008, var det første gang, man fik en bygning dedikeret til opera i Norge,« fortæller Morten Gjelten. Selv om den offentlige støtte har stor betydning for scenekunsten, er det ikke den alene, der sikrer den norske succes.

»I sig selv er penge ikke nok til at få publikum ind i salene. Der er mange andre faktorer, som spiller ind,« siger Morten Gjelten.

’Den Kulturelle Rygsæk’ er et af tiltagene, der skal bidrage til at vedligeholde teaterkulturen i Norge. Formålet er at give skolebørn bedre adgang til kulturoplevelser, forklarer Morten Gjelten.

»Alle skolebørn får tilbudt en tur i teatret, på museum, til en musikoplevelse eller lignende én gang om året. Det skaber en efterspørgsel fra nogle grupper, som måske ellers ikke ville komme i teatret.«

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu