En bank er ikke bare en virksomhed

Engang først i 1980’erne glemte vi, hvad penge egentligt var. Det grundlagde hele finanskrisen, og nu må vi tage et opgør med ideen om ’shareholder value’, mener Lars Pehrson, der er bankdirektør i Andelskassen Mercur Bank. Politikerne kan faktisk gøre noget ved det, siger han – de ved det bare ikke selv

Det er ikke så svært. Bankerne formidler folks opsparing. Nogle har flere penge end de har ideer, og andre har flere ideer, end de har penge, og så er det bankens opgave at udligne det. Den egentlige bankopgave er derfor at vurdere de ideer, der kommer ind, siger Lars Pehrson.

Tine Sletting

Det er ved at være 10 år siden, at min daværende kæreste spurgte, hvem der egentlig betalte for det lån, jeg lige havde taget i min friværdi. Jeg havde købt en lejlighed i det indre København, til en latterlig lav pris, men på få år så den ud til nærmest at have fordoblet sin værdi, og jeg havde stolt forklaret hende, hvor god en investering jeg havde lavet. Det handlede om at se muligheder og at få sin penge ud at arbejde. Det var ganske vist mine forældres penge, jeg satte i arbejde, men det pillede ikke ved, at investeringen var min idé. Nu viste jeg mine aktionærer mit værd.

»Men hvis penge er det egentlig?« blev hun ved, for hvis alles lejligheder stiger i pris, må nogen jo betale et sted, argumenterede hun logisk. Jeg mumlede noget med, at man slet ikke kunne stille det op på den måde, og at det var komplicerede sager med samfundsøkonomien, men spørgsmålet har rumlet rundt i mig lige siden. I hvert fald siden efteråret 2008, hvor min karriere som boligspekulant fik sig et knæk.

Virkeligheden er et chok

For den smertelige, forudsigelige og pinagtige fortælling er, at jeg i dag vel nærmest er teknisk insolvent, og at mine aktionærer har mistet troen på mig som investor. Det har gjort mig usikker på, om jeg overhovedet har forstået det økonomiske system, vi har bygget op; om jeg egentlig ved, hvad en bank er – og om jeg er helt klar over, hvad penge i sig selv er for en størrelse. Men efter 2008 følte jeg nærmest, jeg blev tvunget til at prøve at forstå det.

»Virkeligheden fungerer ofte sådan, at den viser sig som et chok,« siger Lars Pehrson beroligende til mig. Han er direktør i den idealistiske andelskasse Merkur, der siden krisen satte ind har haft en konstant stigende tilgang af privatkunder, og i dag er der venteliste på flere uger for at få en konto. Indtil nu har fremgangen været på 2.000 nye kunder om året, hvilket er pænt for en bank, der i alt råder over 21.000 kunder. Jeg har opsøgt ham, fordi Merkurs grundsyn på det økonomiske system præges af gennemsigtighed og enkelhed. Han mener ikke, det hele behøver være så abstrakt, når der i virkeligheden er tale om noget meget håndgribeligt.

»Og det tror jeg først er ved at gå op for folk nu,« siger han. Ikke så overraskende ligner han ikke ligefrem karikaturen af en bankdirektør, og hans kontor på Vesterbrogade er også bemærkelsesværdigt beskedent. Kommunalt udseende kontormøbler presset ind i et lille rum med LED-belysning i loftet.

»Folk blev tvunget til at forholde sig til det, og det blev tydeligt, at man blev nødt til at interessere sig det, der foregår. Det er politikerne også.«

- Hvordan?

»Vi banker opererer på basis af et privilegium, der er os givet: Vil man have lov til at modtage almindelige borgers opsparing – må man have en banklicens. Så selvfølgelig skal det demokratiske samfund interessere sig for, hvad der sker i bankerne. Der er jo en kontrakt mellem samfund og bankvæsen: Vi giver jer lov til at tage imod indlån – og så kan man jo godt sætte grænser for, hvad man må kaste sig ud i, så det ikke bliver som på Wall Street, hvor man begyndte at konstruere alle mulige finansielle instrumenter. Men det er der bare ikke mange politikere, der synes at have forstået.«

Populismen sejrede

- Men kan du så forklare mig lidt om, hvem der egentlig betalte for stigningen på min lejlighed?

»Så længe du ikke havde solgt, var der ingen, der betalte for den. Havde du solgt den, var det den arme mand, der havde givet den høje pris for den, men nu hvor du ikke har solgt den, er det tydeligt i dag, hvem der betalte – det var dig selv. Man boostede jo værdien med friværdien, og dér svigtede politikerne. Uanset hvad Fogh siger i dag, så var deres forpligtelse at dæmpe boligmarkedet, for ellers gik det galt. Det kan ingen være i tvivl om i dag. Men det undlod de at gøre af populistiske årsager, mens de oven i købet forsøgte at bilde folk ind, at man skulle skrive økonomibøgerne om, og jeg ved ikke hvad. Mange kalder det, vi er igennem lige nu, en nedtur, men for mig at se er vi bare tilbage til en normaltilstand. Normaltilstanden er ikke en krise.«

- Hvad gik der galt. Hvorfor stillede man ikke krav?

»Jeg ved det ikke helt, men jeg er meget kritisk over for det erhvervsparadigme, som opstod i 1980’erne: shareholder value. Her ændredes fuldkommen fokus fra produkt til udelukkende at se på, hvordan der kunne genereres mest mulig aktiekursstigning på kortest muligst tid. Produktet bliver ligegyldigt for ejerne, der bliver mere og mere anonyme. Samtidig bliver virksomheden optaget af primært at skabe forventninger – det, der i virkeligheden får aktiekurserne til at stige. Det bliver gradvist mere og mere ekstremt. Vi fik den såkaldte kvartalskapitalisme og en hel hær af analytikere, der fortalte stolpe op og stolpe ned om, hvad der blev det næste store. Psykologiske faktorer får overtaget over reelle begivenheder. Man begyndte at tale om markedet som et selvstændigt væsen, der træffer beslutninger.«

»Man gik fra at være relationsorienterede, hvor man baserede sin forretning på et langsigtet forhold til kunderne – til at være transaktionsorienterede. Det var meget mere interessant at have en kunde, der til stadighed købte og solgte sine ejendomme, frem for at have en kunde, der ejede den samme ejendom i 50 år. Alle de finansielle instrumenter lagde også op til, at man skulle handle aktier – ikke hvert år eller hvert kvartal eller hver dag, men hver time, hvert minut. Min pointe er, at finanskrisen blev grundlagt i begyndelsen af 80’erne med fremkomsten af markedsfundamentalismen og shareholder value-paradigmet.«

- Hvad kunne man have gjort?

»Efter min mening regulerer man på den forkerte måde. Shareholder value-ideen indeholder en forpligtelse til, at man får mest muligt ud af sin kapital. Man er forpligtet over for sine ejere på at få så meget ud af sin kapital som muligt. Det har ikke mindst ATP og andre pensionskasser været blandt de mest ivrige fortalere for. Shareholder value lægger op til at øge den såkaldte gearing, dvs. at lave flere forretninger på basis af den samme kapital. Og det gør det hele mere sårbart, hvis man skal se på det i et økonomisk bæredygtighedsperspektiv.«

Selvfølgelig kan man regulere

- Hvad kunne politikerne gøre?

»Jeg er virkelig ikke særlig imponeret af politikerne. Det er blevet en kamp mellem teknokraterne hos tilsynsmyndighederne og lobbyisterne fra finansverdenen, og politikerne tror ikke, de kan blande sig. Men selvfølgelig kan de det.«

»Jeg ville da ønske, at de gjorde en større indsats for at forstå de basale principper i det her og havde en holdning til, hvilket bankvæsen vi vil have. Det er så let at være den politiker, der står og skælder ud efter en bankskandale, men man hører sjældent en politiker, sige hvad man skal gøre. Ærligt talt tror jeg knap nok, politikerne er klar over, hvad de har vedtaget med Basel Komiteens reguleringer I, II og snart også III. Det må starte med, at vi diskuterer grundlaget for bankvæsnet. Hvis man bare stiller sig op og siger, at bankerne jo bare er en privat forretning som alle andre, så har man fuldkommen kapituleret. Det er vi jo ikke.«

- Men jeg mistede overblikket. Kan du forklare mig: hvad er en bank?

»Bankerne formidler folks opsparing. Nogle mennesker har flere penge, end de har ideer, og nogle har flere ideer, end de har penge, og så er det bankens opgave at udligne det. Den egentlige bankopgave er derfor at vurdere de ideer, der kommer ind – har de mennesker evnerne til at få noget ud af ideerne, er det en god idé på lang sigt, og er der overhovedet et behov for det, de gerne vil sætte i gang. På den måde rækker handlingerne ud i fremtiden, fordi man skal opføre en bygning eller en virksomhed, som gerne skulle stå der i mange, mange år og sætte sit præg på fremtiden.«

- Det er da et stort ansvar at have på sine skuldre?

»Ja, men man har jo også muligheden for at anlægge mange forskellige kriterier. Det er det, vi har gjort. Tænkt miljøbelastningen eller de sociale påvirkninger med ind i det, vi låner til. Vi vil gerne have en total vurdering. Ikke bare se på, om man kan tjene penge på det her og nu, men også på, hvordan påvirkningen er på det omgivende samfund fra det, der skal lånes penge til. Skaber man nogle ekste rne negative effekter – hvis man hælder kemikalier ned i grundvandet, eller hvad det kunne være – så er det heller ikke holdbart finansielt, for omkostningerne vil dukke op til overfladen på sigt, og nogen skal jo betale.«

- Så I er sådan set lige så optaget af afkast som alle andre?

»Ja, vi er bare optaget af et lidt bredere helhedsperspektiv, der både ser på tiden, men også rummet.«

- Kan du forstå, hvorfor jeg kan have svært ved at forstå, hvad en bank egentlig er?

»Ja, for man har jo gennem mange, mange år bygget en mystisk idé op omkring, at ens penge ikke rigtig rager nogen. Der vender vi det om for at sige, at det i allerhøjeste grad rager nogen – det rager alle. Vi har et mål om at være så gennemsigtige som overhovedet muligt.«

- Hvorfor tror du, det er sådan med penge?

»Fordi det er så underligt og abstrakt et fænomen. Vi ved jo godt, at det egentlig ikke er en værdi. Det repræsenterer hele tiden noget andet. Men fordi penge fylder så meget i vores bevidsthed, laver man det uheldige tankespring, at penge bliver den egentlige værdi. Men penge er bare en social konstruktion, og den egentlige økonomi er det, vi gør med hinanden, når vi producerer og udveksler. Pengene gør blot udvekslingen meget mere fleksibel – det er i virkeligheden en genial opfindelse. Men økonomi på samfundsniveau handler ikke om penge, men om forvaltning af de tre grundlæggende ressourcekategorier: De fysiske ressourcer – jern, fisk, malm eller hvad det kunne være. Vores arbejdskraft og bearbejdning. Og vores hoved – ideer og knowhow. Og det er faktisk vores folkepædagogiske projekt at gøre klart for folk igen.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Flemming Andersen

Glimrende. Lad os fjerne perspektivet fra penge og økonomi, løfte blikket og tænke over hvad vi egenlig ønsker for os selv og vore medborgere og arbejde på det, og bruge penge som det redskab det nu er.

Brugerbillede for Dan Johannesson

Lars Pehrson er en af mine absolutte helte. Hvis bankverdenen og politikerne for hulen da bare ville lytte til denne mand. Begavet og beskeden, og med en meget meget vigtig pointe, som alle burde lytte til.

Sådan Hr. Pehrson, bliv ved med at tage fat i journalisterne, så du kan få meget, meget mere ørenlyd.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Bortset fra at jeg synes artiklen minder mig om en reklamesøjle for Andelskassen Mercur Bank, så er det da rart at høre en bankmand forsøge at lyde som om han faktisk interesserer sig for andet en netop pengene, men sætter dem ind i et helhedsbillede.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til det. Min gennem mange år stigende mistillid og respekt for bankverdenen er en enorm hindring. Jeg er så vant til fint drejede tankerækker der bare ikke bliver til noget i praksis. Men det var da opløftende at læse at den roterer en smule hos nogle i den verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Allan Strandbygaard: Din mistillid er velbegrundet. Den menneskelige moral i bank og forsikringsverden, er stort set ikke eksisterende. Der er selvfølgelig nogle gode æbler blandt de rådne og problemet er da også større nogle steder end andre, men eksempelvis i USA grænser det sig til direkte gyselig og rædselsfuld adfærd. Der var en højtstående bankmand, som for nogle måneder siden sagde sit job op med lige netop den begrundelse. Han afslørede noget af den grusomme sindstilstand og hæmningsløse grådighed, der befinder sig inden for visse dele af bankverdenen. Det at 'tage røven' på kunderne blev anset som statusgivende og begreber som 'at rive øjeæblerne ud på folk' blev og bliver nok stadig brugt som udtryk for, at have formået at snyde intetanende kunder for deres penge.. Kunder som jo tror at en bank er en instans som man trygt kan stole på. Et tillidsbånd som bliver stærkt misbrugt.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Alt godt med Merkur og andre idealistiske finansielle institutioner - men ligesom janteloven forlanger at din egen succes kun er noget vaerd hvis den ogsaa involverer "os andre" - forlanger jeg volumen uden statstilskud foerend en forretning faar bevaagenhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

"Jamen kan det virkeligt hænge sådan sammen ?," har jeg ofte tænkt efter mine mange onde drømme, om hvad der foregår i bankverdenen.

Og så kommer Leif Pehrson gud-hjælpe-mig og forklarer, at, jo, sådan er det. Ved ikke om jeg skal grine eller græde.

Men en ting er jeg sikker på: Send de mange levebrødspolitikere hjem. De har fejlet "big time" ... og de ved det måske ikke en gang selv.

Brugerbillede for Henning Lögun

"Men jeg mistede overblikket. Kan du forklare mig: hvad er en bank?
»Bankerne formidler folks opsparing."

Det er en meget meget gammeldags opfattelse af hvad en bank er.
Bankers rolle i det moderne samfund er en væsentlig anden.

97% af alle penge i omløb i dag er kredit skabt ud af den blå luft takket være den fraktionelle reserve praksis. Hver gang nogen får godkendt et lån bliver penge skabt og hver gang nogen betaler et lån ud, så forsvinder penge fra systemet.
De 97% luftpenge skal der naturligvis betales renter på. Så banker i dag fungerer som en effektiv støvsuger af midler fra de dårligt stillede til de velstillede i et system der kræver en evig vækst i kredit for at fungere.

Så...medmindre Merkur fungerer som en fuld reserve bank (banken kan ikke låne mere ud end den har af kapital), så er de ikke et hak bedre end alle de andre.

Brugerbillede for Benjamin Bach

@Henning Lögun:

Merkur er et pengeinstitut organiseret som andelskasse, og den basiskapital, der ligger til grund for vor virksomhed, kaldes andelskapitalen. Det svarer til aktiekapitalen i en bank. Andelskapitalen tegnes af de mennesker, foreninger, institutioner og andre, som køber andele.

Merkur er primært ejet af kunderne. Enkelte beslægtede banker i udlandet har desuden tegnet i alt ca. 1,5% af andelskapitalen. Pr. 31. december 2010 har Merkurs 3286 andelshavere tegnet en andelskapital på 127,9 mio. kr.
Fra Merkurs hjemmeside

I en kommentar til Niro Invests rating-liste over risikoen ved danske banker, skrev Merkur:

Merkur havde en sund udlånsvækst i perioden 2005-2010. Vi fik mange nye kunder i perioden, navnlig private kunder og især individuelle boliglån steg i disse år. Også i 2011 havde vi en sund udlånsvækst på 8,4 %. Merkur har ikke været tvunget til at reducere udlånene, da vi har et stort indlånsoverskud. Vi betragter derfor udlånsvæksten som noget positivt, da det øger vores indtjening.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Om vi har råd til et velfærdssamfund i fremtiden har intet med penge at gøre. Det er udelukkende et spørgsmål om vi vil have det eller ej. Det er vores økonomi og dermed viljen til at gøre noget for hinanden, som er det afgørende.

Brugerbillede for Kim Houmøller

Politikerne og befolkningen har intet lært. Hvis og når denne krise engang er væk er alting glemt. Grådigheden vil igen have overtaget, og en ny boble vil opstå. Til gengæld kan jeg love, at det varer endog meget længe før en ny boligboble opstår i Danmark. Den demografiske udvikling sørger for der går mindst 30 år!

Os gamle der gik i folkeskole i 1950 husker Søren Spar. Nok ham der i dag sidder med Aben!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

De fleste Danske banker består hovedsagligt af sammenlægninger og opkøb af andelskasser, dette har udhulet hele den Danske andelsbevægelse så den slet ikke har det indhold den havde en gang.

Andelsbevægelsen har haft en kolossal betydning for udviklingen i Danmark, da det var de små selvstændige som stod sammen mod storkapitalen på den måde. Man fik lige pludselig mulighed for at afsætte sine produkter til ordentlige priser, lige som man solidarisk kunne låne penge i disse andelskasser.

Det er også værd at bemærke, at opbygningen af andelsbevægelsen foregik nogenlunde samtidig med arbejdernes kamp mod storkapitalen og adelen.
Samt, ikke mindst, at det rent faktisk ser ud som om storkapitalen alligevel har vundet, dette vil på lidt længere sigt resultere i en tiltrængt revolution.

Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Kim

Boblen er såmænd allerede i gang. Vi almindelige mennesker mærker det ikke.
Det gør derimod finanssektoren og de store selskaber. Det er som du nævner bobbel efter
Bobbel som systemets indre logik tilsyneladende er tvunget ud i for at opretholde sig selv.
For at løse krisen må man skabe en ny boble osv.
Se dokumentaren Overdose. Den ligger på youtube. Den giver et ganske godt billede af situationen.
Desværre peger den ikke på nogen løsning. Men det kræver et kæmpe opgør med systemet
som det fungerer i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen

John Vedsegaard, jeg tror ikke din historiske fremstilling er korrekt.

Andelsbanken, senere en del af Unibank og så Nordea, var tæt forbundet med andelsselskaberne som fx mejerierne og slagterierne.

Andelskasserne hørte til i lokalsamfundene og har aldrig haft en væsentlig betydning i den finansielle sektor, og har på ingen måde udgjort en betydende rolle i den konsolidering, der har fundet sted i banksektoren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Alan Strandbygaard.

Jeg er uenig. Med god grund. Jeg forstår ikke behovet for at være hoven. Artiklen kommer med en masse gode, konstruktioner betragtninger. Hvorfor er det nødvendigt at skubbe til hele artiklens troværdighed? Jeg synes det er ynkeligt. Alt har en vinkel. Også denne artikel. Det irriterer mig at du efter bondeknoldsfilosofisk manér antaster hele artiklen for at være en reklamesøjle.

Hvor præcist er det tilfældet? Hvor er reklamens diskurs tydelig? Hvor forsøges virkeligheden pakket ind i et rosenrødt klæde?

Mistro kan du ikke bruge til noget. Skepsis er noget andet. Du er mistroisk. Du er implicit stærkt fordømmende.

Plat. Simpelthen plat.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Bankmanden siger : " Så længe du ikke havde solgt, var der ingen, der betalte for den. Havde du solgt den, var det den arme mand, der havde givet den høje pris for den, men nu hvor du ikke har solgt den, er det tydeligt i dag, hvem der betalte – det var dig selv."
Det første forstår jeg. Men at han selv betalte, når han ikke solgte, er noget vrøvl.
Hvis han lånte i friværdien, som senere faldt, brugte han lånte penge. Som havde han lånt i banken på sit glatte ansigt. Han fik noget for de lånte penge. Om forbruget så var fornuftigt, er en anden historie.
Bare lige en detalje.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

@Leo Nygaard
Havde han lånt i sin lejlighed med en forventning om at det blev betalt af den forventede værdistigning, så kunne han blive overrasket hvis den forventede værdistigning ikke indtraf, men derimod blev til et kraftigt fald. Var han så nødsaget til at gå ud og sælge (skilsmisse osv.), så var der jo mange der kom til at stå med skægget gevaldigt i postkassen, havde den samme person haft tid til at vente på endnu en værdiforøgelse så kunne den hellige grav være vel forvaret, men det har folk jo ikke altid.

80`ernes pyramidespilsøkonomi har sejret for nogen ad helvede til, og kostet andre ad helvede til.
Der gambles med at pumpe penge ind når værdien er høj og trække dem ud igen på det rigtige tidspunkt, når værdien topper. Det er ludomanøkonomi i sit mest ekstreme udtryk. Den samlede økonomi er efter alt at dømme, i dag afhængig af denne Tsunami effekt som er skabt af at stadigt flere er i stand til at købe stort ind.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Tak til Lavrsen for gode, naive spørgsmål (hvad er en bank?), og tak til Pehrson for gode svar (de populistiske politikere har skylden for krisen). Hvornår indser vi, at populismen ikke kun trives i udlandet, men florerer her og har gjort det længe?

Hvorfor går alle ikke over til fællesskabskasserne? Naivt spørgsmål nok. Jeg kender en, der er ganske tilfreds med Danske Bank, så han vil ikke flytte, og hvis man ikke har gnist af ideelle tanker, rykker man sikkert ikke. Den dag pyramiden ramler sammen, klynker man så. Det er opmuntrende, at Merkur trives.

I øvrigt kan Merkur på forsiden være en drejning hen mod et grønnere Inf.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Jørgensen

Før vi helt svømmer over af positive følelser overfor Mercur banken: banken er en del af det meget pengestærke system omkring Rudolf Steiner bevægelsen og er både indlejret i dens okkulte-spirituelle forståelse af verden og en konstruktion som har til formål at forvalte og støtte bevægelsens store kapital: skoler, institutioner og virksomheder. Banken har igennem en intelligent markedsføring fået mange privatkunder og f.eks. mindre alternative virksomheder som kunder. Jeg kan forestille mig, at bankens udlånsportefolio fortsat er sådan at Steiner kunder (og her primært institutioner og virksomheder) låner først og at man derefter låner til virksomheder som ligger tæt på bevægelsens idegrundlag. Mercur er derfor ikke en neutral bank eller andelskasse som har kundens projekt i fokus, men istedet foretager en afvejning af om kundens lån passer ind i denne spirituelle forståelse af økonomien (som vel dybest set er kapitalisme + karma) I forståelsen er også en skæbnetro, så der ligger en forudbestemmelse for din plads i verden - også økonomisk.
Hvis Moon bevægelsen eller Scientology også havde en bank ville vi så se dem med samme positive øjne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Steen Ingvard Nielsen - Manden spørger, hvem der betalte stigningen. Den periodiske stigning og fald var papir og gav ham "kreditværdighed". Der var ingen der betalte stigningen. Han lånte og betaler tilbage - med renter, naturligvis.
Hvis han tilmed havde investeret klogt og tjent på hele transaktionen, hva´ så ?
Men det er nok mig der ikke "økonom".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@Jesper Jørgensen: Jeg har været kunde i Merkur i ca 15 år og er ikke Steiner-nørd eller med i obskure okkult-spirituelle grupperinger. Dog finder jeg det konstruktivt at jeg kan vælge hvilke formål jeg ønsker min del af udlåns-potentialet skal gå til; vedvarende energi, økologisk landbrug, alternative bofællesskaber eller lignende.
Derudover er det rart at være i en bank der ikke går efter spekulations-udbytte og iøvrigt er særdeles transparent. Jeg har også lagt mærke til at dens priser på ind- og udlån flugter med resten af sektoren. Det er mine grunde til at blive i Merkur.
Men du gjorde mig reelt nysgerrig, gider du linke til noget omkring "det meget pengestærke system omkring Rudolf Steiner-bevægelsen".

Brugerbillede for Søren  Johannesen

Som direktøren for andelskassen selv skriver, så er det ENESTE som adskiller den fra andre banker, det er HVAD de låner penge ud til. Resten opererer på samme måde som andre banker.

Så hvis du er "fattig" (uden værdier som sikkerhed) hvad ville det koste at låne 50.000 DKK i Merkur? - og hvad ville det koste i andre banker? Her er Merkur desværre ikke bedre end sine kolleger. De højeste renter betales OSGÅ af de kunder med de færreste penge! I kan selv undersøge deres satser - same same!!

Jeg kunne have ønsket at direktøren forholdt sig til emner som renter, den ubegrænsede ejendomsret. "Fractional reserve banking" (sorry kender ikke den danske betegnelse) = skabe penge ud af den blå luft. Eksempel: hvis jeg bliver kunde i Merkur og sætter 1 mio. kr. ind på en konto, så kan Merkur dagen efter låne 8-9 mio. kr. ud til andre. Hvor kom de ekstra 8-9 mio. kr, fra? - INGEN STEDER! ... det er blot tal i en computer.

Så nej Merkur er IKKE anderledes og det er faktisk ikke særligt FEDT at læse om en bankdirektør som i bund og grund taler FOR at fastholde dette system. Systemet er BUND råddent og alle os fattigrøve som ikke nedstammer fra Admiral Niels Iuel og derfor IKKE ejer Valdemar Slot kan gøre en af to ting: Blive lønslave og tro på Den Danske Drøm (virker best når man sover) eller optage LÅN for at nå frem hurtigere. BEGGE dele er designet til at få penge til at SVÆRE opad!!

Og afslutningsvis @Nick Mogensen - synes om næsten alle dine input til diverse debatter, men her er du desværre kommet ud på lidt dybt vand - dit "angreb" på en anden debattør er forfejlet, for problemet med bankerne er IKKE som Pherson siger - hvad de låner pengene UD til, problemet er BANK SYSTEMET i sig selv a.k.a. renter, funny money ..... derfor kommer du til, med din kritik, at være med til at holde et system oppe, som IKKE er værd at redde. Oplysning Nick, der er nøglen også for dig - det er jeg sikker på du godt ved

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

Den ene hellige ko er IKKE bedre end den anden! Og det skræmmer mig lidt at se hvor mange der her går TOTAL i forsvar for Merkur ved blot den mindste kritik - det er jo galimatias.

ALT som er kritisabelt bør kritiseres!! - og til dem af jer som oplever en følelsesmæssig reaktion på kritik af Merkur - læs læs læs læs - bankverdene er IKKE som i tror - Pherson fører os alle bag lyset med behagelige og grønne drømme om udlån af penge. Når det sande problem ligger i at man kan TJENE penge på PENGE - uden tilførsel af nogen som helt virkelig VÆRDI!!

Hvis koen stinker, så er vi forpligtet til at løfte patt.... på koen og finde ud af hvor stanken kommer fra!! (grimt billede jeg ved det god, sorry ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Søren Johannesen: Selvfølgelig skal Merkur udsættes for kritisk analyse, men hvis valget kun står mellem Danske Bank og Merkur, vælger du vel også den sidste(?). Eller hvor har du din bankkonto? Spyt ud!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Preben Bech

Som det er blevet nævnt i et par kommentarer før af bla Jesper Jørgensen og Morten Jensen, så er Merkur Andelskasse udsprunget af antroposofien, som er grundlagt af Rudolf Steiner. Med det navn tænker de fleste på glade kreative skolebørn, men der er bagsider ved det system. Det er en facistoid tankegang bag. Skolebestyrelserne har ikke demokrati, de er selvsuplerende. Dvs man håndplukker nye medlemmer.
I skolesystemet, tankesættet, dyrker man jegkræfterne, de store enere. Her taler man som regel om kunstnerne, men der er også en dyrkelse af hærførere og statsoverhoveder. Nazisten Hess og det okkulte i nazismen er hentet hos Steiner og mener at have læst at Steiners enke var nazist også efter krigens afslutning. Der er flere uafklarede ting omkring Steiner og Nazismen. Antroposofien bekender sig til astrologien, en meget alternativ verdensudvikling og en form for racisme teori. Ja man kan selv google videre og finde meget om de her ting, som altså er Merkur Andelskasse åndelige rygsøjle. For en del år siden var der planlagt to tv udsendelser om lukkede stystemer i Danmark. Det ene var frimurerne og de tabte retssagen og programmet blev vist, men det om Steiner bevægelsen blev aldrig vist.
Alt det her behøver man ikke tænke over i hverdagen hvie ikke man vil :-) for Andelskassen støtter mange gode bæredygtige projekter i ind og udland, aå alene det sætter det et hestehoved foran feks den danske bank.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

"Penge alene skaber ingen værdier. Penge skaber penge, papir og papir."

Der er meget sandhed i at en stor del af problemet med den økonomiske situation er den overdrevne fokus på kortsigtet profitjageri på bekostning af bevidstheden om den reelle produktion. Så længe det bedre kan betale sig at spekulere i financielle hasard-spil fremfor at investere i reel produktion, vil vi befinde os i et økonomisk morads - uanset hvor meget rigere man gør de rige på almindelige arbejderes bekostning.

Initiativer som Merkur er sympatiske, og havde jeg selv penge at anbringe - fremfor blot fattigdom at administrere - blev det også i Merkur eller en af JAK-bevægelsens sparekasser.

Imidlertidvil den slags sympatiske initiativer aldrig kunne vokse sig store nok til at gøre en forskel på systemniveau. Det kapitalistiske system gennemayrer alt, og straffer alle der ikke går efter den størst mulige profit. Det indeholder som sådan ingen incitamenter til at producere for at imødekomme folks behov, wller for at tage hensyn til mennesker, samfund, kultur eller miljø. Hensynet til fremtiden er også fraværende.

Så længe profitmageriet er enerådende, og så længe kapitalismen består, vil vi gå fra krise til krise, mens vi ødelægger planeten, fremtiden og hinanden.

Brugerbillede for Jesper Jørgensen

Jeg forstår godt argumentet om at Merkur er i den mindst ringe del af bankverdenen. Jeg kunne godt lide at vide om en tilsvarende bank med basis i f.eks. Scientology eller mormonismen ville få den samme accept, med tilsvarende koncept som Merkur (Vi er bank for den religiøse sekt, men har også en grøn profil overfor vores kunder udenfor sekten) Tabernakel koret fra Utah synger meget smukt, men det gør vel ikke at vi kan løsrive koret fra den religiøse sekt som det er del af?
- og Steinerbevægelsen ligner meget både Scientology og Mormonerne i deres hybrid imellem komponenter fra okkultisme, kristendom og østlige religioner. (og ingen af de tre sekter er anerkendt som kristne af kirkernes verdensråd) Scientology bruger korset som symbol, Mormonerne har Jesus som en af deres rumguder og Steiner har de to jesusfigurer, som inkarnerer Zaratustra og Buddha i Kristusfiguren.
Udover det er der selvfølgelige gode tanker hos Steiner om at udvikle børns kreativitet og dyrke sund mad (bortset fra den absurde gødningslære)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

@Hanne Gregersen.

Jeg er (af gode grunde) ikke bekendt med samtlige bankfolks navne. Det har jeg modsat dig ikke valgt at prioritere i udstrakt grad. Jeg synes almen dannelse har haft en mere tiltrækkende karakter end et studium af bankfolk ved navns nævnelse og facebookbilleder, men jeg vil ikke fratage dig glæden ved sådanne daglige aften-aktiviteter :).

Når det er sagt, proklamerer du dig selv som svin (med dit profilbillede) - og måske med god grund, fordi din sammenblanding af mit kendskab til én banks CEO skulle være udtryk for min viden om finansverdenen generelt, er på niveau med klovdyrs intellektuelle kapacitet. Det har hverken logisk gyldighed eller er nogen interessant observation. Jeg anbefaler dig derfor at komme ud af debatsporets færdiglavede Mornay-sauce. Den smager så kedeligt og indfaldsfattigt ;-)

anbefalede denne kommentar

Sider