Den tyske sparevej er en blindgyde for Europa

Europas førende politikere vil skabe vækst gennem nedskæringer. Reelt set hænger den politiske elite fast i et hængedynd af myter og vrangforestillinger om årsagerne til eurokrisen, mener den tyske økonom Heiner Flassbeck

Berlins kurs. Angela Merkel kender kun én vej ud af krisen, og det er budgetnedskæringer. Og den vej påtvinger Tyskland hele Europa. Men der er intet belæg for, at det sætter gang i økonomien, siger FN-økonomen Heiner Flassbeck.

Odd Anderson

Der hersker udbredt naivitet blandt Europas politikere,« siger den tyske økonom Heiner Flassbeck om eurokrisen.

»Der ses ingen positive impulser eller tendenser til øget vækst i den europæiske økonomi. Under hele krisen har man ført en økonomisk politik, jeg ikke havde forestillet mig ville kunne finde sted. Først smadrer man den sydeuropæiske økonomi og sætter produktiviteten tilbage med 20-30 pct. Derefter forventer man, at de som Fugl Føniks vil rejse sig af asken og forvandle sig til en velfungerende folkeøkonomi,« siger Flassbeck.

Det er netop myten om velstand og vækst gennem nedskæringer, der udgør afsættet for Heiner Flassbecks keynesianske kampskrift Zehn Mythen der Krise (Ti myter om krisen), der udkom for godt et år siden. Som tidligere chef i det tyske finansministerium og nuværende leder af FN’s konference for handel og udvikling går Flassbeck som fagøkonom i rette med den forsimplede udlægning af en kompleks krise, som præger Europas førende politikere.

»Ifølge Angela Merkel skal vi blot forbedre den globale konkurrenceevne. Men i forhold til hvem skal vi forbedre os? I forhold til månen, Mars eller Venus? Det er absurd. Verden kan ikke forbedre sin konkurrenceevne. Hvis Europa forbedrer sin konkurrenceevne, vil det styrke euroen. Men andre lande vil kunne reagere ved at devaluere deres valuta. Og så vil vi have skudt en devalueringskrig i gang,« advarer Flassbeck. »Dermed vil talen om forbedret konkurrenceevne som nøglen til krisens løsning atter blive afsløret som det, den er – en myte.«

En stor illusion

For Flassbeck, der bekender sig åbent til keynesianske principper, står det imidlertid »rystende klart«, at det politiske debatklima ikke har ændret sig afgørende siden udgivelsen af Zehn Mythen der Krise. Det er stadig Berlins sparepolitiske doktriner, der dominerer Europas syn på håndteringen af krisen.

»Der er kun sket meget lidt i det mellemliggende år«, siger Flassbeck. Han kan kun få øje på en svagt gryende erkendelse i Tyskland af, at konkurrenceevnen i de enkelte eurolande er vigtigere end underskuddet på budgetterne.

»Det har endnu ikke omsat sig i konkret politik, men de tyske politikere taler hele tiden om konkurrenceevne, og Merkel taler mindre grad om de enkelte landes gæld.«

I sig selv er det stigende fokus på konkurrenceevnen en positiv afveksling fra kravene om budgetdisciplin. Men de tyske politikere ser ifølge Flassbeck bort fra de reelle problemer og taler oftest med tomme ord, når de blot lovsynger forbedret europæisk konkurrenceevne som krisens løsning.

»Ansatsen er rigtig. Der er bare det problem, at man stadig peger på de andre og siger, at de må forbedre deres konkurrencedygtighed, mens Tyskland ikke behøver at gøre noget. Men Tyskland er nødt til at indstille sig på en forringet konkurrenceevne. Ellers går det ikke.«

Manglende kontinuitet

I den senere tid er den europæiske krisebevidsthed tilsyneladende blevet afløst af svag optimisme. I 2012 gav direktøren for den europæiske centralbank (ECB), Mario Draghi, således køb på et centralt princip og erklærede, at ECB fremover vil have beføjelser til at opkøbe eksempelvis græske værdipapirer på det sekundære marked. Andre institutionelle nyopfindelser som finanspagt, bankunion og krisefonde, der har ledsaget den tyske sparekurs, synes også at have vendt et manisk finansmarkeds skrantende tillid til den europæiske krisestyring. Men roen er blot tilsyneladende, siger Flassbeck.

»Det har haft en stabiliserende effekt, men det er ingen løsning af krisens årsager. I Europa oplever vi aktuelt en recession, og derfor må vi have initiativer, der sikrer vækst. Jeg kan ikke se, hvor den skulle komme fra. Det er en stor illusion at tro, at økonomien af sig selv skulle kunne sparke væksten i gang. Hvorfor skulle den vokse. Den kan lige såvel stagnere i 20 år, som den eksempelvis gjorde i Japan.«

Netop erfaringerne fra tilsvarende kriser i den øvrige del af verden spiller en afgørende rolle for Flassbeck, der sammenligner Europas aktuelle problemer med situationen i en række ulande for nogle år tilbage.

»Vi har betalingsbalancekriser og valutakriser præcis som tidligere u-lande som Argentina og Brasilien. I mange asiatiske lande var situationen nøjagtig den samme. IMF har forsøgt at løse disse kriser med hammeren, men det har aldrig fungeret.«

»Det eneste, der er anderledes, er, at de lande kunne devaluere deres valutaer og derigennem overvinde krisen. Men med euroen er en devaluering ikke muligt, derfor kommer man heller ikke ud af krisen. Ser man f.eks. på Sverige i begyndelsen af 1990’erne, så kom de ud af krisen, fordi de devaluerede, ikke fordi de konsoliderede de offentlige budgetter.«

Manglende kontinuitet

Blandt de fejl, der bliver gentaget igen og igen, nævner Flassbeck den internationale valutafond IMF og EU-Kommissionen, der som betaling for krisehjælpen har krævet drastiske nedskæringer på det græske budget.

»EU og IMF kommer hver eneste gang og meddeler, at man ved nøjagtig, hvad der skal gøres. ’I skal gennemføre en nyliberal dagsorden, og så vil alt ordne sig’, lyder det. Det er desværre både dumt og forkert i de fleste tilfælde. I udviklingslandene har netop den tankegang slået gevaldigt fejl. Nu er vi i gang med at gentage den i Europa.«

Når Europas ledere er i færd med at gentage IMF’s fejl med drastiske reformer af kriseramte økonomier i Den Tredje Verden, skyldes det ifølge Flassbeck blandt andet, at de folkevalgte politikere agerer med en så begrænset tidshorisont, at det undergaver den politiske kontinuitet, der er nødvendig for at gøre noget ved krisen.

»Vi har brug for institutioner, der kan skabe kontinuitet. Et eksempel kunne være Kommissionen i Bruxelles eller internationale organisationer, der er uafhængige, neutrale og mindre partiske og kan befordre den politiske beslutningsproces. Men Kommissionen kan desværre ikke, fordi den selv i ganske mange spørgsmål farer ideologisk frem. Kommissionen har taget den ideologiske kasket på og kan ikke lægge den fra sig«, siger Flassbeck.

»Egentlig har vi jo allerede institutioner, der skal sørge for kontinuitet, men de er alle sammen ganske ideologisk inficeret af den økonomiske mainstream. Derfor kan de ikke se problemerne.«

Reguleringsunderskud

I Zehn Mythen der Krise går Heiner Flassbeck til angreb på politikere, der nægter at se problemerne i øjnene. Det gælder særligt de politikere, der stadig dyrker illusionen om en finanssektor, der fungerer på rationelle præmisser. Senest har 11 lande vedtaget den omstridte skat på finanstransaktioner, og EU-kommissionen fastholder, at finansskatten vil give et provenue på 260 mia. kroner. De øvrige 16 EU-lande, herunder Danmark, har valgt at stå uden for aftalen med henvisning til, at en finansskat uden global rækkevidde vil føre til udflytning af arbejdspladser og have en massiv negativ indflydelse på væksten i eurozonen.

Han advarer mod at overvurdere de 11 EU-landes enighed om en finansskat som en banebrydende sejr for de europæiske centrum-venstrekræfter.

»Hvis finansskatten bliver indført, vil det blot være et lille skridt. I dag har vi større problemer. Vi har massive problemer med spekulationer i råstoffer og ressourcer, hvor prisudviklingen er skæv. Man må regulere markedet langt mere gennemgribende end blot med en finanstransaktionsskat, der sandsynligvis vil blive omgået af de såkaldte high frequency traders, der vil holde sig under skattegrænsen.«

»Vi har brug for mere end en blot europæisk politisk union. Problemet med finansmarkederne må løses globalt. Vi har brug for internationalt og globalt samarbejde. Vi har en globaliseret økonomi, men vi har ingen globale regler. Vi har et reguleringsunderskud. En politisk union i Europa vil ikke gøre den store forskel.«

Heiner Flassbeck

- Zehn Mythen der Krise.
- 60 sider. 4,99 euro.
- Suhrkamp Digital

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Jensen

Det er da soleklart. Berlin og tyskerne har aldrig været, er ikke og vil aldrig være spor empatiske overfor grækerne, spanierne, italienerne eller de andre Untermenschen. De seneste års EU-dikterede krisepolitik har kun betydet een ting: At de små sorthårede sydeuropæere skal arbejde i mange årtier for bankerne i Frankfurt.

http://www.tagesspiegel.de/zeitung/staatsgeheimnis-bankenrettung-profite...

Brugerbillede for Anders Poulsen

Først mister 8000 deres kontanthjælp...
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/24/201419.htm

Og så sætter man selskabsskatten ned
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/02/24/192815.htm

Hvor mange af pengene havner derefter i skattely ?
De der 1000 milliarder er jo tilsyneladende ikke nok.

Hvis man vil have gang i butikkerne herhjemme kunne man starte med at give 10 % mere til de fattige dvs, SU, Dagpenge, Pension og Kontanthjælp, man kan være sikker på at de penge bliver sat i omløb med det samme og ikke gemt væk på en eller anden eksotisk nazi Ø.

En frygtelig konsekvens kan selvfølgelig blive at mindstelønnen bliver nød til at stige en smule, det må man så lære at leve med.

Ansæt nogle flere til at drive klapjagt på skatte spekulanter istedet for på enlige mødre, hvor utroligt det end lyder så er der nok flere penge at hente på at fiske efter ubetalte virksomheds skatter end at løfte dyner hos de fattige.

I yderste konsekvens må man have fat i nakken på de der 100 rigeste i verden, de har så mange liv på samvittigheden at det måske kunne betale sig at kigge lidt på deres.

Så er der lige den der lille sag med klima og miljø, det skulle man nok også kigge lidt på inden hele lortet brænder sammen.

Man kan da så i det mindste glædes over at Bertel langt om længe har fået ret, sådan i hans helt egen verden i hvert fald. Man skal jo huske at blive lidt glad på andres vegne nogle gange, selv om man måske ikke er helt enig med dem.

Brugerbillede for Henrik Klausen

1.
No shit Sherlock. Men åbenbart nyt for de fleste europæere.

2.
Det er absolut ikke rigtigt, at "mangel på kontinuitet" er en af årsagerne til nedskæringerne. Mere demokrati ville hive det i den anden retning. Hvis der er et problem, er det tværtimod alt for kontinuære politiske strukturer, som f.eks. den forbandede euro, der i kraft af sin konstruktion kræver nedskæringer under kriser, og så ikke-folkevalgte højrefløjspolitikere som Monti og Olli Rehn, der fører sig frem uden mandat.

3.
Men hovedårsagen er, at højrefløjens tankegang har sejret. Det førte først til deregulering og var således også årsagen til boligboblen.

Brugerbillede for Peter Nielsen

"»Ifølge Angela Merkel skal vi blot forbedre den globale konkurrenceevne. Men i forhold til hvem skal vi forbedre os? I forhold til månen, Mars eller Venus? Det er absurd. Verden kan ikke forbedre sin konkurrenceevne. Hvis Europa forbedrer sin konkurrenceevne, vil det styrke euroen. Men andre lande vil kunne reagere ved at devaluere deres valuta. Og så vil vi have skudt en devalueringskrig i gang,« advarer Flassbeck. »Dermed vil talen om forbedret konkurrenceevne som nøglen til krisens løsning atter blive afsløret som det, den er – en myte.«"

Oligarkerne på spil igen. Konkurrenceevne my arse.

Brugerbillede for Flemming Andersen

En glimrende artikel der dog roder en del rundt omkring devaluering og valutaer.
Men alt i alt en mere spændende alternativ end den fuldstændig talentløse, skadelige politik vore middelmådighed præsterer af økonomisk politik, der er omvendt af det anvendelige.

Kun to ting kan forklare en så stor forskel på indsatsen og nyttevirkning.
Den ene er en så himmelråbende inkompetence at man ikke skulle tro det var muligt.
Den anden er.......Penge

Hvis man skal forstå hvad der sker, foreslår jeg at man følger det sidste spor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Det er dejligt let og omkostningsfrit at sælge den nyliberale dagsorden med at henvis til konkurrenceevnen.

Citat: Jeg kan ikke se, hvor den skulle komme fra. Det er en stor illusion at tro, at økonomien af sig selv skulle kunne sparke væksten i gang. Hvorfor skulle den vokse. Den kan lige såvel stagnere i 20 år, som den eksempelvis gjorde i Japan.”

Man kunne også nævne USA som et eksempel på det modsatte, at man har brugt Keynes og bevaret arbejdspladser i bilindustrien og dermed sikret konkurrenceevnen på den korte bane og det har jo faktisk virket, det kan vi jo se, når vi ser på konkurrenceforholdet mellem USA og Europa.

Men siger vi bare kodeordet konkurrenceevne skal vi også helst tænke Nyliberal løsning lige
bagefter og det gør vi så, som det eneste mulige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

Flemming, der rodes da ikke i artiklen citat"en del rundt omkring devaluering og valutaer" citat slut.

Her er hvad artiklen siger om emnet:
[min fremhævning]
------------------------------------------------------------------------
»Vi har betalingsbalancekriser og valutakriser præcis som tidligere u-lande som Argentina og Brasilien. I mange asiatiske lande var situationen nøjagtig den samme. IMF har forsøgt at løse disse kriser med hammeren, men det har aldrig fungeret.«

»Det eneste, der er anderledes, er, at de lande kunne devaluere deres valutaer og derigennem overvinde krisen. Men med euroen er en devaluering ikke muligt, derfor kommer man heller ikke ud af krisen. Ser man f.eks. på Sverige i begyndelsen af 1990’erne, så kom de ud af krisen, fordi de devaluerede, ikke fordi de konsoliderede de offentlige budgetter.«

--------------------------------------------------------------
Devaluering har ALTID -- lige indtil den igangværende krise i euro-zonen været et ledsageinstrument i enhver IMF's kur, ordineret til lande i krise - f.eks under Asien-krisen i 1998; De skal skære hårdt ned javist, men det ledsages ALTID af en "sweetener"/i> i form af en devaluering, som giver håb om at tage sig ud af krisen igen, og ikke sidde fast.

Som McKinsey Global institute konkluderede i en rapport sidste år , så var det netop den serie af devalueringer som Sverige og Finland gennemførte i begyndelsen af 1990'erne som fik det økonomiske maskineri til at spinne igen. Samme smøremiddel som landene i euro-zonens periferi kunne have behov for, men er afskåret fra qua euro-medlemskabet -- og samme smøremiddel som vi sandt for dyden kunne behøve - ikke ved en stor bombastisk deklaration om a "nu devaluerer vi", men ved stille og roligt at lade markedet svække kronen, sådan at den får samme niveau overfor hovedvalutaerne som SEK har.

Sverige har siden 1979 haft en vækst på 115 % og Danmark i samme periode en vækst på 71 % . Tallene taler for sig selv om hvor meget prissætningen af varer betyder for væksten. Selvfølgelig skal det akkompagneres af stram udgiftsstyring i det offentlige, sådan som også svenskerne har gjort. For svenskerne var 1995 et skelsår, hvor "turn-arounded" skete og økonomien sprang igang og det fortsatte med pæn vækst udklasserende Danmarks næsten hvert år i de næste 17 år. Samme år -- 1995 -- begyndte de danske eksport-erhverv at klage sig over den stærke danske krone, som gjorde at de tabte ordrer til....firmaer fra lande med en flydende valuta.

Bare slap af allesammen Danmarks økonomi er så lille, så enhver anklage om at det skulle være et "race to the bottom" hvis lille vi -- som 95 procent af verdens lande allerede har -- får en flydende valuta igen, er fuldstændig hen i vejret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Jørgen Madsen

Jeg er ikke spor uenig med dig i at devaluering af den Danske krone var det eneste fornuftige middel i 2008, da erkendelsen af den kolossale fejlinvestering i en fordyrelse af boligmassen uden dækning i produktionen.
I stedet valgte man den lange , onde , trælse vej med dels at svække vigtige solidaritetsfremmende forsikringsydelser og dermed samfundet i det hele taget og samtidig nedsætte lønstigningstakten og vente på at alle passerer os i levestandart.

Det jeg mente der blev rodet rundt i var:

"Hvis Europa forbedrer sin konkurrenceevne, vil det styrke euroen. Men andre lande vil kunne reagere ved at devaluere deres valuta. Og så vil vi have skudt en devalueringskrig i gang,« advarer Flassbeck. »Dermed vil talen om forbedret konkurrenceevne som nøglen til krisens løsning atter blive afsløret som det, den er – en myte.«"

Det hjælper ikke med til at anskueliggøre tingenes tilstand, synes jeg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

Som Nationalbanken selv skriver:

Danmark fører fastkurspolitik over for euro. Det betyder, at penge- og valutapolitikken er indrettet efter at holde kursen på danske kroner stabil over for euro. Andre hensyn end valutakursen – fx konjunkturudviklingen i Danmark – inddrages ikke i overvejelserne om pengepolitikken.
Den formelle ramme for fastkurspolitikken er det europæiske valutasamarbejde (ERM2). Danmark deltager i samarbejdet med en centralkurs på 746,038 kroner pr. 100 euro og et udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. De senere år har kronen befundet sig tæt på centralkursen.

-----------------
De sidder altså og bruger en masse kræfter og er som dydige skoledrenge og ordensdukse pavestolte af at holde kronen helt tæt op af euroen, og tager sig altså -- med deres egne ord -- ikke
om vores vej i kriser bliver besværlige og dyrere ([ menneskelige omkostninger og penge (arbejdsløshed, konkurser og tvangsauktioner) ] end de ville være med en flydende valuta. En flydende valutas væsentligste egenskab er jo at den virker som shock absorber [ ~støddæmper] i kriseperioder, d.v.s gør vores varer billigere for udlændinge at købe, og gør importvarer dyrere til gavn for betalingsbalancen.

Jeg er klar overnettoomkostningerne ved skygningen af DM/euro som jeg efterlyser, idet jeg er stærkt overbevist om at førnævnte refererede forskel i vækst mellem Danmark og Sverige siden 1979 (71 versus 115 procent) så langt opvejer evt. større udgifter til indehavere af danske gældsbeviser, ligesom incitamentet (og pengene!!!!") til hurtige at få nedbragt gælden ville have vokset med en flydende krone indført i...lad os sige 1995, som var det år vore eksporterhverv først begyndte at klage sig over den stærke krone, som gjorde at de tabte ordrer til....firmaer fra lande med en flydende valuta.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Jørgen Madsen

Enig derhen at en devaluering havde været ønskelig, men jeg er ikke overbevist om at en flydende kronekurs ville have været ønskelig.
En devaluering med opfølgning, således at fordelene ikke "siver" væk, som det ses i Sverige, efterfulgt af en ny fast kurs til at genvinde tilliden til valutaen, mener jeg er mere effektivt, men det er en smagssag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

Som Nationalbanken selv skriver:

Danmark fører fastkurspolitik over for euro. Det betyder, at penge- og valutapolitikken er indrettet efter at holde kursen på danske kroner stabil over for euro. Andre hensyn end valutakursen – fx konjunkturudviklingen i Danmark – inddrages ikke i overvejelserne om pengepolitikken.
Den formelle ramme for fastkurspolitikken er det europæiske valutasamarbejde (ERM2). Danmark deltager i samarbejdet med en centralkurs på 746,038 kroner pr. 100 euro og et udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. De senere år har kronen befundet sig tæt på centralkursen.

-----------------
De sidder altså og bruger en masse kræfter og er som dydige skoledrenge og ordensdukse pavestolte af at holde kronen helt tæt op af euroen, og tager sig altså -- med deres egne ord -- ikke
af om vores vej i kriser bliver besværlige og dyrere [ i menneskelige omkostninger og penge (arbejdsløshed, konkurser og tvangsauktioner) ] end de ville være med en flydende valuta. En flydende valutas væsentligste egenskab er jo at den virker som shock absorber [ ~støddæmper] i kriseperioder, d.v.s gør vores varer billigere for udlændinge at købe, og gør importvarer dyrere til gavn for betalingsbalancen.

Jeg er klar over at for lande med stor gæld i udenlandsk valuta er der også visse ulemper, derfor er det altid nettoomkostningerne ved skygningen af DM/euro som jeg efterlyser, idet jeg er stærkt overbevist om at førnævnte refererede forskel i vækst mellem Danmark og Sverige siden 1979 (71 versus 115 procent) så langt opvejer evt. større udgifter til indehavere af danske gældsbeviser, ligesom incitamentet (og pengene!!!!) til hurtige at få gælden nedbragt ville have været større med en flydende krone indført i...lad os sige 1995, som var det år vore eksporterhverv først begyndte at klage sig over den stærke krone, som gjorde at de tabte ordrer til....firmaer fra lande med en flydende valuta.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

.Re-formulering:

Jeg er klar over at for lande med stor gæld i udenlandsk valuta er der også visse ulemper, derfor er det altid netto-omkostningerne ved skygningen af DM/euro som jeg efterlyser, idet jeg er stærkt overbevist om at den øgede vækst, som en flydende valuta giver -- jvf. forskellen i vækst mellem Danmark og Sverige siden 1979 er 71 versus 115 procent -- så langt opvejer evt. større udgifter til indehavere af danske gældsbeviser, ligesom incitamentet (og pengene!!!!) til hurtige at få gælden nedbragt ville have været større med en flydende krone indført i...lad os sige 1995, som var det år vore eksporterhverv først begyndte at klage sig over den stærke krone, som gjorde at de tabte ordrer til....firmaer fra lande med en flydende valuta.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

.Endelig formulering:

Jeg er klar over at for lande med stor gæld i udenlandsk valuta er der også visse ulemper, derfor er det altid netto-omkostningerne ved skygningen af DM/euro som jeg efterlyser, idet jeg er stærkt overbevist om at den øgede vækst, som en flydende valuta giver -- jvf. forskellen i vækst mellem Danmark og Sverige siden 1979 er 71 versus 115 procent -- så langt opvejer større udgifter til serviceringen af udenlandske lån, ligesom incitamentet (og pengene!!!!) til hurtigere at få den udenlandske gæld nedbragt eller konverteret til indenlandske lån ville have været større med en flydende krone indført i...lad os sige 1995, som var det år vore eksporterhverv først begyndte at klage sig over den stærke krone, som gjorde at de tabte ordrer til....firmaer fra lande med en flydende valuta.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

I det hele taget er der ikke noget galt i den slags: Hvad nu hvis....? spørgsmål . Tværtimod, det kan gøre so alle klogere. Der er jo ingen som siger at vi skal fare hen og gøre kronen flydende, hvis nu beregningerne over omkostningerne ved en fast krone siden 1982 viser sig at være store, - sådan som jeg har en særk formodning om.

Men det er da altid klogt, at gennem-analysere forskellige politikker, sådan at vi i fremtiden har et bedre grundlag for at beslutte om fastkurspolitikken er god for os. Men i den danske konsensuale andedam kan du være helt sikker på at der er mange som ikke ønsker at dette regnestykke kommer for en dag, fordi hvis det viser sig at fastkurspolitikken netto har kostet mange penge, så vil spørgsmål i stil med: "Hvorfor har du slået til lyd for en flydende krone for mange år siden?" begynde at melde sig - og jeg skal selv være en af de første til at stille dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man kan ikke fortsætte med at lade som om, tingene har en pris - uafhængigt af nytteværdien. I stedet for at konkurrere om at fremstille det samme til en billigere pris, må man skabe en komplementær - såvidt muligt automatiseret - fremstillingsindustri, så efterspørgslen kan efterkommes mest rationelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Heiner Flassbeck burde også tænke over, at Grækenland m fl IKKE ønskede og stadig IKKE ønsker at forlade EURO'en.

Havde f eks grækenland forladt EURO'en ville en devaluering af den græske erstatningsvaluta have jævnet vejen for en fornuftig krisestyring.

Ydermere glemmer Heiner Flasbeck, at de græske regeringer bevidst fejlrapporterede om deres lands økonomiske situation og snød omverdenen ganske længe - det er således ikke et spørgsmål om en "klassisk" økonomisk krise forårsaget af dårlig inkompetent regeringsførelse , men om at der blev "snydt" bevidst.

Hvorfor skulle bl a det tyske, svenske, finske og danske samfund arbejde gratis for at forære grækerne en pose penge til at betale deres statsgæld ???.

Folk , der går ind og spiser på en restaurant uden at ville betale kan jo ikke bare bede de andre kunder eller de forbipasserende udenfor om at betale regningen .

Grækerne har selv på demokratisk vis valgt deres skiftende letbenede og uansvarlige regeringer - så må de også selv betale regningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Roberts kommentar er typisk for EU-tilhængernes voksende skingerhed og løgnagtighed...

1) HVEM var det, som hjalp den daværende gæske regering med at tweake sine accounts?
Var det de græske vælgere ----eller var det Goldman Sachs?

2) HVAD gjorde Eurostat, det EU-organ, som kunne have opdaget svindlen. (Bortset fra at fyre de ansatte, som undrede sig højlydt - og beordre det belgiske politi til at ransage journalisten Hans Martin Tillacks kontor, da han kom på sporet af skandalen)?

3) Og HVOR er de gamle Goldman Sachs-ansatte så i dag`?

Lucas Papademos, Mario Monti og Mario Draghi, chef for den Europæiske Centralbank, er vist alle beviser på, at bankens alumni ikke er endt i blækhuset.

Så Robert - undskyld mit italienske kamråb fra fem-stjerne-bevægelsen: "vaffanculo".-

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Robert Kroll, fordi gælden og produktionen er afkoblede størrelser! Fordi tyskerne leverer audier til grækerne mister førstnævnte gruppe ikke muligheden for at forbruge selv - hvis man altså ikke brugte det økonomiske system som belønning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

John Vedsegaard

Det kommer såmænd af sig selv, med den afmonteringpolitik man lægger for dagen.

Så noget godt er det midt i ulykkerne.

Et samfund som det danske, kan ikke blive ved med at overleve angreb af helt grundlæggende karakter fra alle sider.

Intet overhovedet tilsiger fremgang på nogen punkter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Flemming, Jørgen: En valuta er en vare, som har værdi i forhold til andre valuta i kraft af, hvad folk med andre valuta ønsker at bytte dem for den første valuta. Det er simpelthen udbud og efterspørgsel i en byttehandel, plus en ordentlig dosis centralbankspolitik. Men der er grænser for, hvad centralbanken kan gøre, hvis valutaen bliver for populær eller upopulær at have, jf. Iran lige nu og UK i 1992.

Det, der er den centrale indikator for efterspørgslen udefra på valutaen, er eksporten, fordi man for at købe noget fra et land (som regel) skal bytte egen valuta til landets valuta først. Omvendt er importen udtryk for byttehandel den anden vej.

Derfor vil møntfoden i et område med overskud på handelsbalancen - som f.eks. Danmarks krone - tendere opad. Møntfoden i et område med underskud på handlen med omverdenen vil tendere nedad.

En tendens opad kan centralbanken først og fremmest modvirke ved at trykke penge og bytte dem for udenlandsk valuta eller aktiver. Det gør Nationalbanken i stor stil. Derfor har man den sidste tid hørt om, at Nationalbankens "valutareserver" bugner.

Derfor vil Danmarks krone stige, hvis Nationalbanken lader den flyde. Capice?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Østergaard

Hele fundamentet for euroen var jo at man kunne regne med tyskernes vilje til at forsvare valutaens troværdighed og styrke. Præcis som de havde gjort i over 50 år med D-marken, som havde afløst en Reichmark som hyperinflation havde gjort værdiløs.

At tyskerne forsætter med at gøre dette, burde ikke komme som en overraskelse for nogen. Det er ikke tyskernes problem at Sydeuropa, Irland og Danmark ikke var i stand til at håndtere de lave renter en stærk valuta giver, uden at omsætte det til en kæmpe boligboble. Den eneste boligboble tyskerene havde, var de skvulp det gav at bl.a.. danske aktieselskaber forsøgte at spekulere massivt i tyske ejendomspriser, hvad der gav gevaldigt bagslag.

Hvis man vil være i union med et land der hader inflation, må man lære ikke at forære dem der spekulerer i inflation gratis penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Nej, Thomas. De tyske banker har været dybt, dybt inde i boligboblen. Det kunne faktisk ikke have ladet sig gøre uden dem og andre banker i lande med handelsoverskud over for resten af eurozonen. Pga. forskellene på medlemslandenes konkurrencestyrke samlede eurokapitalen helt af sig selv i eurozonens stærkere økonomier. Disses banker lånte så pengene tilbage til de svagere økonomier - dem med handelsunderskud - til meget lave renter, da der jo var gang i en boligboble, som man kunne tjene store penge på. Så det kunne gå rundt.

Da musikken stoppede, blev bankerne reddet af ECB. Resten af os var knap så heldige.

www.nytimes.com/interactive/2010/05/02/weekinreview/02marsh.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

Henrik skrev i går kl 19.31 :

Derfor vil møntfoden i et område med overskud på handelsbalancen - som f.eks. Danmarks krone - tendere opad. Møntfoden i et område med underskud på handlen med omverdenen vil tendere nedad.
*
Derfor vil Danmarks krone stige, hvis Nationalbanken lader den flyde. Capice?"

Sverige har også overskud på handelsbalancen, og medens det er sandt at densvenske krone er steget noget, så er den dags dato 12 procent under den danske krone.

Og det er netop sådan en tolv procent forbedring i vor konkurrenceevne [Hvis DKK havde samme niveau overfor hovedvalutaerne som SEK] som ville "work magic" for vores økonomi. Så ville der komme 12 % flere kroner til landet, for ethvert salg danske firmaer gør i euro eller dollar, og så ville vi slet ikke opleve de store nedskæringer i de offentlige budgetter, som vi ser i dag -- og som primært skyldes at danske kroner er blevet en begrænset ressource .

Nu taler jeg om at SEK i dag er 12 procent under den danske. Men gennemsnitlig siden -- skal vi sige 1995 -- har som bekendt været omkring 20 procent, med det helt store udsving i februar 2009 på toppen af krisen, vor en flydende valuta viser sin mest eftertragtede egenskab som shock absorber [ ~støddæmper], betydende lettende et lands vej gennem krisen. Og du kan ikke benægte, Henrik at en flydende dansk krone i denne situation ville have faldet betydeligt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jørgen Madsen

Og det er netop sådan en tolv procent forbedring i vor konkurrenceevne [Hvis DKK havde samme niveau overfor hovedvalutaerne som SEK] som ville "work magic" for vores økonomi.

Næppe. Der er intet der tyder på at det er vores valutakurs der isoleret set er problemet. Hvis det var tilfældet ville vi næppe have oplevet den gigantiske forbedring af betalingsbalancen vi har set siden vi i 80erne opgav devalueringsorgierne.

Nu taler jeg om at SEK i dag er 12 procent under den danske. Men gennemsnitlig siden -- skal vi sige 1995 -- har som bekendt været omkring 20 procent, med det helt store udsving i februar 2009 på toppen af krisen, vor en flydende valuta viser sin mest eftertragtede egenskab som shock absorber [ ~støddæmper], betydende lettende et lands vej gennem krisen. Og du kan ikke benægte, Henrik at en flydende dansk krone i denne situation ville have faldet betydeligt?

Problemet med en helt flydende valuta er netop de udsving der gør det så pokkers svært for im- og eksportører at disponere. Der skal bruges uligt meget mere krudt på at kurssikre sig og tage andre forbehold for kursrisks.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Henrik Jensen

1) HVEM var det, som hjalp den daværende gæske regering med at tweake sine accounts?
Var det de græske vælgere ----eller var det Goldman Sachs?

Om de så fik fanden selv til at hjælpe med det, ligger ansvaret for et lands økonomisk politik eet og kun eet sted. Hos landets regering. Hvis de græske vælgere vil have en anden politik og en anden regering, er det deres ansvar at skifte den ud.

Alle de græske undskyldninger er latterlige. Den græske krise er ikke Goldman Sachs, Merkels, Euroen's, ECB's, Bruxelles' eller 2. verdenskrigs skyld. Ansvaret ligger i Athen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

ad. 1) Der er ikke tale om at vi skal ind i nogle "devalueringsorgier" . Sverige har ikke devalueret siden begyndelsen af 90'erne, og det skal vi haller ikke. Jeg taler om at markedet nedskriver kronen. Betalingsbalanceoverskuddene ville blive endnu større med en flydende krone.
I øvrigt udgør de rigelige kroner -- som kommer i en lind strøm til landet ved en markedsnedskrivning af kronen -- mindst en lige så stor fordel, særligt for helt almindelige mennesker, som får flere penge mellem hænderne og ikke udsættes for hårde nedskæringer, fordi stat og kommuner har rigeligt med kroner til at dække sine driftsudfifter investeringsbehov. Endelig så vil priserne falde, fordi afgifter og moms kan tilbagerulles (f.eks de 25 % moms på fødevarer).

ad 2) Det er jo kun overfor de 17 euro-lande vi fører fastkurs. Eksporterhvene er allerede i dag vant til at "hedge" valuataerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jørgen Madsen

Der er ikke tale om at vi skal ind i nogle "devalueringsorgier" . Sverige har ikke devalueret siden begyndelsen af 90'erne, og det skal vi haller ikke. Jeg taler om at markedet nedskriver kronen. Betalingsbalanceoverskuddene ville blive endnu større med en flydende krone.

Kun hvis vi får et permanent lavere kroneniveau, og ikke engang dér er der nogen garanti. De vedvarende sænkninger af kronekursen i 70'erne hjalp i sidste ende intet. Valutastabilitet er empirisk vigtigere.

I øvrigt udgør de rigelige kroner -- som kommer i en lind strøm til landet ved en markedsnedskrivning af kronen -- mindst en lige så stor fordel, særligt for helt almindelige mennesker, som får flere penge mellem hænderne og ikke udsættes for hårde nedskæringer, fordi stat og kommuner har rigeligt med kroner til at dække sine driftsudfifter investeringsbehov. Endelig så vil priserne falde, fordi afgifter og moms kan tilbagerulles (f.eks de 25 % moms på fødevarer).

Uhm... hvorfor gik det stå den stik modsatte vej under devalueringerne under Anker? Kursudsvingningerne og det inflationære pres 70'er devalueringerne medførte overskyggede fuldstændigt den tænkte konkurrencefordel. Lad os nu ikke gentage 70'ernes katastrofale fejltagelser.

Der er *ingen* gratis penge at hente ved at devaluere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

Jeg garanterer dig at hvis du havde spurgt eksporterhvervene i 1995 (Eller spørger i dag): Hvad vil I helst: Få flere kroner ind for hvert salg i dollar, yen,pund,yuan,svenske og norske kroner og euro og udsættes for marginalt ekstra besvær i handelen med de 17 euro-lande i form af kurs-usikkerhed, eller gå glip af alle disse kroner -- som i dag -- og så til gengæld være fuldstændig sikker på hvad kursen er i morgen ved handelen med de 17 euro-lande? Så vælger de naturligvis det første. Men de er ALDRIG blevet spurgt.

Efterskrift
Hele dette euro-skygnings-vanvid er bare blevet indført hen over hovedet på dem af kortsigtede politikere, som jo håbede på fuldt euro-medlemskab ved afstemningen i september 2000, hvilket det danske folk afviste. Så hvis hele dette skygnings-halløj bare er et listigt forsøg på at få os helt ind i zonen, så kan de lige så godt først som sidst afblæse al denne fordækthed, og tage det naturlige skridt, nemlig at give Danmark en flydende valuta ligesom nok 95 % af verdens lande har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jørgen Madsen

Så vælger de naturligvis det første. Men de er ALDRIG blevet spurgt.

Jeg har arbejdet i eksporterhverv hele min professionelle karriere og er aldrig stødt på blot een der længes tilbage til tiden før fastkurspolitikken. Dansk Industri har hele tiden været een af de allermest ihærdige fortalere for fastkurspolitikken. Hvorfor tror du?

Og hvad hvis din idé om en flydende kurs får DKK til at stige i stedet for - som den ville have gjort markant uden valutaopkøbene de sidste par år f.eks.?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

70'ernes inflation var alt overvejende noget som kom udefra i forbindelse med de to oliekriser. Det hele begyndte, da Israel i oktober 1973 truede med at tage atomvåben i anvendelse, hvis de ikke fik forsyninger af konventionelle våben. Da våbnene blev sendt afsted levede araberne op til deres trussel om en boykot/pris-øgning, som de havde ustedt, hvis Israel fik våben. Da våbnene ankom havde Israel igen fået overtaget, sådan som Nixon-administrationen havde forudset at de ville, og derfor var skeptiske med hensyn til det fornuftige i at starte leverancen. Men nu var miseren sket, og alle råstoffer -- ikke blot olie -- steg 4 gange, fulgt af en 4-dobling af varernes pris, og til sidst en tilsvarende øgning af lønnen. Statsgælden eksploderede, da staten forsøgte at afbøde virkningerne af krisen og få enderne til at mødes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Madsen

Det gør ikke noget hvis markedet kaster sig over os, fordi hele manøvren går ud på at svække kronen.
Der er forskellige måder hvorpå Nationalbank og regering kan tale en valuta ned,[I yderste konsekvens kan man begynde at tale om at lave QE, sådan som USA, UK og Japan har gjort, og som også ville være løsningen for Europa, jvf. mine skriverier om det her ] og dette er i virkeligheden den bedste form for crisis-management: at styre forventningerne i markedet. Altså hvis markedet har en idé om, hvor vi synes at niveauet for kronen skal ligge, så behøver vi ikke "gå til yderligheder" med hverken QE (som faktisk er en god ide, og som også ville være en god ting for ECB at begynde med) eller at direkte gøre noget som markedet ville anse for uansvarligt, med det formål at få kronen ned. husk på at alt hvad vi beder om i den situation, er blot at få en flydende krone i et lidt lavere niveau end i dag - samme niveau overfor hovedvalutaerne som SEK har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jørgen Madsen

Mht. 70'erne så var (vest-)tyskerne jo ikke i en bedre position end os, men de holdt sig langt væk fra devalueringer og kom ud af krisen som en markant styrket industrination, hvor vores devalueringspolitik havde sænket kronekursen massivt i forhold til DMark (og andre valutaer), men stadigt ikke gavnet os et hak. Så hvorfor er det du tror at det vil hjælpe denne gang?

Og jeg forstår ikke helt dit argument om niveauet for DKK. Hvis markedet mener den er undervalueret så vil det sende kursen op, som vi har talrige eksempler på. Og hvis regeringen vil forsvare en kurs, har vi alligevel ikke en flydende kurs. Så prøv at forklar....

anbefalede denne kommentar