Danmark er det nemmeste sted i EU at drive virksomhed

Danmark var allerede inden regeringens varslede sænkning af selskabsskatten fra 25 til 22 procent et af verdens bedste steder at drive en virksomhed, viser verdensbankrangliste. Den placerer også Danmark i den lave ende for det samlede erhvervsskattetryk

Trods relativt høje danske lønomkostninger og skatter, afskrækker det ikke udenlandske virksomheder fra at slå sig ned i Danmark, som det er i dag. Alligevel vil regeringen lempe selskabsskatten. Her Mærsks hovedsæde på Esplanaden. Foto: Jacob Dall

Danmark er det europæiske land, hvor det er lettest at drive en virksomhed og ligger samlet set lavt i EU i forhold til de samlede skatter, som en mellemstor virksomhed skal betale. Det viser en global rangliste udarbejdet af Doing Business, en analyseafdeling under Verdensbanken.

Tabellen for 2013 placerer Danmark som nummer fem ud af 185 lande, hvilket betyder, at Danmark er det højest placerede europæiske land foran Norge på sjettepladsen og Storbritannien på syvendepladsen.

»Det fortæller os, at den danske regering har formået at producere den rette mængde regulering, der er effektiv, og let at implementere. Det gør det let for entreprenører at operere i Danmark,« siger Jean Michel Lobet, medforfatter af rapporten Ease of Doing Business, til Information.

»Administrativt er det smertefrit at operere i Danmark sammenlignet med andre lande i EU, handlen på tværs af grænser er let og strømlinet, og skatteniveauet er ikke dårligt sammenlignet med andre lande,« tilføjer han.

Skattetryk

Rapporten viser, at et lands nominelle selskabsskatteprocent langtfra er det eneste kriterium, der er vigtigt for virksomheder, når de skal vælge, hvor de skal slå sig ned. Andre faktorer, der spiller ind, er f.eks. hvor let det er at få byggetilladelse, hvor let det er at registrere en virksomhed, at beskytte sine investeringer og låne penge.

»Hvor et land placerer sig afhænger i høj grad af, hvilken type virksomhed, det er. Virksomheder kigger på skatteprocenten, men det er ikke det eneste, de ser på,« siger Nicolas Veron, senioranalytiker i tænketanken Bruegel, i Bruxelles.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi fra Århus Universitet, er enig. Han mener, at Danmarks flotte placering på ranglisten viser, at Danmark trods relativt høje produktionsomkostninger kan klare sig i den globale konkurrence.

»Der er ingen tvivl om, at i forhold til økonomisk og politisk stabilitet, adgangen til en veluddannet arbejdsstyrke, fraværet af korruption, de velfungerende offentlige myndigheder – alt det fungerer vældig godt i Danmark,« siger Sandemann Rasmussen.

»Det viser, at vi kan tillade os at have relativt høje lønomkostninger og skatter, uden at det gør det umuligt for virksomheder at slå sig ned i Danmark,« siger han.

Skatteniveauet spiller imidlertid en vigtig rolle, mener begge, og en lav selskabsskat kan være med til at tiltrække virksomheder. Men også hvad angår skatteniveau, klarer Danmark sig ifølge Doing Business’ skattetabeller pænt. Mens det nominelle niveau ligger relativt højt i Europa er det nemlig langtfra hele historien om, hvad en virksomhed reelt betaler i skat.

»Det er indviklet,« siger Simon Tilford, cheføkonom i tænketanken Centre for European Reform i London.

»Tyskland har for eksempel en meget høj skatteprocent, men har til gengæld meget generøse fradragsordninger, så det virkelige billede er langt mere nuanceret,« tilføjer han.

Det samme er tilfældet i Danmark. På Udenrigsministeriets hjemmeside lokkes de udenlandske virksomheder med, at Danmark har et »selskabsskatteniveau på 25 procent, hvilket er under det europæiske gennemsnit«.

»Det reelle niveau er mindre, eftersom udgifter til virksomheden og afskrivninger kan trækkes fra i skat,« skriver Udenrigsministeriet.

Ifølge Doing Business er ’profitbeskatningen’ i Danmark 20 procent.

»Der er som regel stor forskel på den egentlige skatteprocent og den nominelle skatteprocent,« forklarer Veron.

En anden faktor er de øvrige skatter – udover selskabsskatten – en virksomhed skal betale for at operere i et land. Det er bl.a. arbejdsmarkedsbidrag. I Danmark betales dette gennem indkomstskatten frem for af virksomhederne, modsat praksis i mange andre europæiske lande, forklarer Sandemann Rasmussen.

Ligger pænt

Det hæver lønniveauet – men den samlede skat, en virksomhed skal betale, er til gengæld lav i Danmark sammenlignet med flertallet af de europæiske partnere. Doing Business’ tal for det samlede skatteniveau for en mellemstor virksomhed placerer Danmark fjerdelavest i EU efter Irland, Cypern og Luxembourg – vel at mærke inden den netop varslede skattenedsættelse til 22 procent fra 25 procent.

»Vi ser på den samlede beskatning, fordi det er det, en virksomhed skal betale ud af sin samlede profit. Gennemsnittet i OECD-landene er tæt på 50 procent, så det danske niveau på 27,7 procent er meget konkurrencedygtigt,« siger Jean Michel Lobet.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet, Magnus Heunicke, mener, at tallene beviser, »at det er en kæmpe misforståelse, når Venstre og Liberal Alliance påstår, at velfærdssamfundet gør, at vi ikke kan konkurrere globalt«.

»Det viser, at velfærdssamfundet netop er en garant for, at vi kan konkurrere med udlandet,« siger han.

Han erkender dog, at Danmark har mistet mange job til udlandet i løbet af den økonomiske krise, og det er årsagen til, at det giver mening at sænke selskabsskatten på trods af, at Danmark ligger pænt.

»Vi gør det i selvforsvar. Svenskerne sænkede selskabsskatten den 1. januar. Tyskerne taler om det. Vi bliver nødt til at forsøge at få nogle af de 170.000 job, vi har mistet i løbet af krisen, tilbage,« siger han.

Sandemann Rasmussen er enig i, at det kan give mening at følge de nærmeste konkurrenter, som for Danmark er Sverige, Storbritannien, Norge og Tyskland. Mens de to førstnævnte allerede har sænket selskabsskatten, har de to sidstnævnte talt om at gøre det.

»Problemet er, hvis lande tæt på os, har en lavere selskabsskat. Så skal der lidt mindre til, for at en virksomhed vælger at slå sig ned i Tyskland frem for Danmark,« siger han.

Journal

Er vækstpakken en jobskaber eller jobdræber?

Regeringens nye vækstpakke skal forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og 150.000 nye jobs frem mod 2020. Kritikere kalder vækstpakken asocial og et svigt af den grønne omstilling. Derudover er det nu kommet frem, at vækstpakken på kort sigt vil koste 3000 jobs i det offentlige, så hvem får egentligt gavn af vækstpakken og hvornår?

Fakta

De bedste lande at drive
virksomhed i
:

Danmark ligger helt i top globalt set – og bedst blandt EU-landene – ’Ease of doing business’-ranglisten for 2013

1) Singapore
2) Hong Kong
3) New Zealand
4) USA
5) Danmark
6) Norge
7) Storbritannien

...

11) Finland
13) Sverige
14) Island
20) Tyskland

Se kilde her

Samlet skattetryk for mellemstore virksomheder:

- Luxembourg: 21 pct.
- Cypern: 23 pct.
- Irland: 26.4 pct.
- Danmark: 27,7 pct.

Se kilde her

Kommentarer

Brugerbillede for Nic Pedersen

Hold nu op med det pis!!!

Hvis Danmark havde været så godt, så var alverdens virksomheder jo fosset TIL og ikke FRA og vi ville kunne vælge og vrage, hvad vi gad lave til hvilken løn!

Psykologer kalder vist sådan noget for "denial" eller benægtelse af virkeligheden!?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Hr Nick Pedersen
Det er tydeligt, at du brænder for sagen, men dit sprogbrug må anses at være stødende og det burde ikke være nødvendigt når der findes andre sproglige virkemidler. Læs f.eks Georg Metz Intermezzo...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Hr Erik Jensen,

jeg beklager, hvis du føler dig stødt af meget mildt sprog "fra skurvognen".
Men min pointe står ved magt!
Jeg "brænder" iøvrigt ikke særligt for sager. Jeg erkender blot fakta.
Hvis du har modargumenter, så hører jeg dem gerne. Jeg er sågar tolerant, når det kommer til "folkelige" udtryk i den forbindelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Falkesgaard
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hør nu -
der bliver aldrig nogensinde fuld beskæftigelse i noget som helst land nogensinde mere,
medmindre alle maskiner og teknologi går op i røg.
Aldrig, aldrig aldrig.

Del det arbejde der er.
Lad være at gå i panik ved tanken om fritid og hobbies og magt over egen tid og legeme. Jeg ved godt, det er skræmmende. Det er ligesom et dyr, der bliver lukket ud på græs for allerførste gang, og det er langt mere trygt at trykke sig ind i det allermørkeste hjørne af stalden og tigge om at blive tøjret.

Det kommer til at kræve tilvænning, men det skal nok gå,.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Et overset faktum: Ved at sænke selskabsskatten bringer Danmark - risikerer Danmark - at bringe sig selv i en satans uheldig situation.

Tirsdag så jeg et interview med Wolfgang Schäuble, den tyske finansminister, på Arte. Snakken handlede om de meget hårde krav, Tyskland havde stillet til Irerne under finanskrisen.

Schäubles svar, bl.a., og her bliver det interessant: Ved at konkurrere med andre EU-stater på en lav selskabsskat, havde irerne vist sig så usolidariske, at tyskerne ikke havde lyst til at være flinke.

Hvis I ikke stoler på mig, hed programmet „Staatsgeheimnis Bankenrettung“, og blev sendt tirsag i denne uge. 21.45.

Brugerbillede for Peter Hansen

Når vi i forvejen ligger langt under niveau, er der ingen grund til at stille det danske samfund i en yderligere ringe økonomisk situation. Så hellere hæve selskabsskatten en smule, så vi ligner Tyskland og Sverige mere, det vil være solidarisk. De har jo tydeligvis begge to følt sig presset af Danmarks fortrinsstilling.
Og Christian Larsen, selskabsskat og udbytteskat er to vidt forskellige ting. Man kan ikke smække den skat, som virksomheden betaler af sit overskud, og den skat, som virksomhedens ejer betaler af sit udbytte sammen på den måde. Hvis man vil insistere på, at en virksomhed er en juridisk person, må man også affinde sig med, at der er tale om to beskattede enheder.

Brugerbillede for brian fritzner

@ Nic Pedersen

Alverdens firmaer er tilstede i DK, betaler ikke meget i skat i forvejen, nu vil de også gerne have arbejdskraften væsentligt billigere.

Ps: vaffor en skurvogn sidder du i? Jeg formoder, hvis det altså er i Danmark, du befinder dig, så har du problemet udstillet ganske klart og tydeligt, eller du er måske selvstændig (arme & ben) ?

Brugerbillede for Christian Larsen

Peter Hansen

Det er netop to forskellelige skatter. Først betales 25 % i skat af overskuddet og derefter 42 % når overskuddet hæve. Det giver en samlet skat på 56,5 %. Kun Italien har en højere skat.

Den danske selskabsskat skal naturligvis ikke være højere end i lande som Sverige, UK eller Schweiz når de danske virksomheder oveni har en lang række afgifter som på energi og ressourceforbrug der er højere end i udlandet. Afgifter den enten skal overvæltes på produkterne eller mindsker overskuddet.

Der kan være gode grunde til af at pålægge afgifter på brugen af f.eks. energi afgifter, men så må man omvendt sænke skatten på overskuddet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Åh, tæææænk, neeeej, det kan da ikke være sandt! At virksomhederne har det godt, her? Men Helle siger jo noget andet, Bjarne og Margrethe siger noget andet og de siger jo altid sandheden :) Det har de jo svoret på, tro og love og alt det der :))

Vi må have sænket erhvervslivets skatter til nul. Der er stadig lidt studerende på SU og så'n man kan tage fra, Helle, så kom du bare i gang :)

Psykopater. Hele bundtet. End of story.

Brugerbillede for Christian Larsen

Ja, og så hører man igen og igen at selskabsskatten er sat ned i Danmark. Muligt at procenten er sat ned, men ikke den samlede skat.

- Forskellen til 1990'erne er, at dengang blev nedsættelsen af selskabsskatteprocenten helt og fuldt finansieret af udvidelse af virksomhedernes skattebase via fradragsbegrænsning og lukning af skattehuller, påpeger Mogens Lykketoft om perioden, da han selv var finansminister.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1928488.ece

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Det havde været relevant at diskutere konkurrenceevne i 2009 og 2010, fordi det var i de år man kunne se, at konkurrenceevnen var blevet forværret op til krisen. Det er ifølge artiklen ‘Vismænd kritiserer debat om konkurrenceevne‘ fra 2013 forfejlet når politikerne giver dårlig konkurrenceevne skylden for lavt forbrug og tabte arbejdspladser. Den danske konkurrenceevne er ifølge overskriften ‘LO: Svag konkurrenceevne er en myte’ bedre end sit rygte - for det går den rigtige vej.
Dette på trods, hvis der er noget politikerne kan blive enige om for tiden, er det, at Danmarks konkurrenceevne er elendig og katastrofal. Henrik Herløv skriver blandt andet indledningsvist i artiklen ’Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster job’ fra februar 2013: Krisen er ikke en indtjenings- og konkurrenceevnekrise, men en afsætnings- og efterspørgselskrise. Erhvervsskattelettelser er de ringeste virkemidler overhovedet til at skabe vækst og beskæftigelse. Og finansieret gennem ringere offentligt forbrug til velfærd vil de koste betydeligt flere offentlige jobs end de skaber i den private sektor.

Når det så er sagt.

Man kan ikke afvise, at der er lidt galt med konkurrenceevnen, men det er isoleret set ikke selskabsskatten som er hovedproblemet, en nedsættelse er snarere ifølge tidligere overvismand Christen Sørensen ”et kapløb mod bunden”. Det er specifikke afgifter der påvirker virksomhederne negativt, den manglende indenlandske efterspørgsel og det underdrejede boligmarked, der skaber de største problemer, hvilket skyldtes den psykologiske mur som er blevet opbygget gennem den vedvarende krisefortælling.

Kikker man nøgternt på det, er det hverken dårligt eller ikke attraktivt at investere i Danmark, dette fremgår af utallige internationale undersøgelser. Interessant er det yderligere i forhold til Christen Sørensens kommentar, at Paul Krugman, da Clinton var præsident sagde, at nationalstaterne i stigende grad tænkte som virksomheder i konkurrence med hinanden, hvorfor han kritiserede ’myten om nationers konkurrenceevne’ som en falsk myte.

Hvad så med skattelettelserne generelt?

2004 er et interessant år, her sagde Claus Hjort Frederiksen følgende da han holdt tale på Dansk Metals Arbejdsmarkedskonference: ”Skattelettelser skal ikke hentes ved at skære i de sociale satser. De er en væsentlig del af forklaringen på vores fleksible arbejdsmarked. Så måske vi alle sammen skulle smile lidt mere, når vi betaler vores skat. Den er med til at ruste os til fremtiden.

Noget andet som er interessant i forhold til debat er, at Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2003 vurderede, at en ændring af reguleringen af overførselsindkomsterne, for at spare på de svageste i samfundet, til gengæld for skattelettelser i toppen, var en alt for vidtgående og radikal.

Hvorfor sagde de dette?

Det sagde de fordi de godt var klar over, at det automatisk ville ske når det igen blev aktuelt at Socialdemokraterne kom i regeringen.

Sådan er det jo. For langt, langt de fleste af de nedskæringer der er sket, er mens Socialdemokraterne har siddet på magten.

Fokuserer man på tommelfingerreglen for offentlige investeringer, siger denne, at offentlige investeringer er tre til syv gange så effektive som skattelettelser.

Skal man sætte tal på forbruget, så viser tal fra forbrugsundersøgelsen ifølge artiklen: Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi, fra september 2009, at de rigeste har en forbrugskvote på 0,77. Det betyder, at de rigeste i gennemsnit bruger 77 kroner for hver 100 krone, de har til rådighed. De resterende 23 kroner vil gå til opsparing. De husholdninger med en samlet indkomst på mellem 300- 500.000 kroner, har en forbrugskvote på, 0,97 og bruger altså i
gennemsnit 97 kroner for hver 100 krone, de har. De husholdninger med en lavere indkomst har ifølge forbrugsundersøgelsen et højere forbrug end deres indkomst, det vil sige de har optaget lån i perioden eller brugt af en eventuel opsparing – deres forbrugskvote ligger i omegnen af 1,09.

Hvorfor skære i overførselsindkomsterne, som denne regering gør?

Interessant er det om denne regerings samt oppositionens zigzag-kurs også, at de i reformiveren med hård hånd har reformeret - læs nedskæringer - de såkaldte automatiske stabilisatorer under dansk økonomi - såsom dagpengesystemet samt overførselsindkomsterne generelt - som langsomt, men dog sikkert hjælper økonomien. Effekten af de stabiliserende faktor kan politikerne ikke tage æren af, og det frarøver dem muligheden for at vise, at de tager krisen alvorligt. Og handler. Netop derfor er det let, at sige, Se På Os, vi gør noget, vi fører ikke laisez-faire-politik, vi handler – ja det kan godt være, men i udhuler de stabiliserende faktor som langsomt, men dog sikkert hjælper økonomien. Og dermed bidrages der til, at dette ikke så meget er en krise for konkurrenceevnen, men en efterspørgselskrise. For det at de små- og mellemstore virksomheder sidder hårdt i det, er en følge af det manglende indenlandske privatforbrug – et privatforbrug som såvel regeringen som oppositionen selv er med til at tale ned.

Come on.

Der er ikke så meget tale om en økonomisk krise, men mere om, at de kulturelle og moralske spørgsmål som forfører og sælger påvirker den indenlandske efterspørgsel negativt samt at virksomhederne investerer mindre. For hvis velfærdssamfundet som solidarisk projekt er truet, er det næppe af horder af moralsk anløbne ’nydere’, men snarere af de samtidsfortællere, der bidrager til myten om yderen og nyderen.

Brugerbillede for Jesper Bunk Jessen

"Vi gør det i selvforsvar. Svenskerne sænkede selskabsskatten den 1. januar. Tyskerne taler om det."

Ja - sikkert fordi de ligger bag ved os på ranglisten. Spørgsmålet er nok, hvad Tyskland og Sverige gør, når vi nu sænker vores og hvad vi i fremtiden er villige til at gøre, hvis de så sænker selskabsskatten igen osv. osv. Skruen uden ende!

Det ligner sgu efterhånden et OECD- kapløb om at få minimeret skatter og afgifter for de velhavende i samme tempo som indkomster for de svageste i samfundet. Og alt sammen i forsvar af velfærden!? Har nok aldrig forstået, hvordan man sikre velfærdsstaten ved at afvikle velfærden......

Brugerbillede for Christian Larsen

Lavere skat skal både styrke konkurrenceevne, men også væksten på sigt.

At tage penge fra borgerne og bruge dem på såkaldte offentlige investeringer kan da være et udmærket instrument hvis der er en stor ledighed og der er nogle infrastrukturarbejder der ellers skal udføres, men det øger hverken væksten eller velstanden på sigt.

"Men vores beregninger viser, at de økonomiske fordele ved offentlige investeringer ret hurtigt bliver ædt op af andre ting. Mens der er vedvarende store effekter ved at sænke især topskatten," siger Jan Rose Skaksen til Politiken.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-22258959:lavere-skat-giver-mest-v...

Ser man på de grundlæggede nøgletal ligger ledigheden ikke specielt høj, ligesom beskæftigelsen ikke er lav historisk set. Derimod har Danmark nogle grundlæggende problemer med vækst og produktivitet der strækker sig tilbage til midt halvfemserne.

Strukturelle problemer der naturligvis ikke løses ved, at der bygges motorveje eller foretages isolering af skoler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Man kan sagtens "dokumentere", at i historisk perspektiv er der RELATIVT SET ikke ret meget krise i dagens Danmark - man er måske mere uvillig i dagens Danmark til at acceptere vanskeligheder, når man kan huske , at det i "bobleårene" føltes meget bedre?

De aller fleste danskere har (heldigvis) stadig deres job, og hvis der ses bort fra de trods alt relativt få boligejere, der købte "på toppen" eller brugte hele friværdien, så er der sunde friværdier i boligerne .

Belært fra den tidligere "kartoffelkur" (under statsminister Poul Schlüter) , hvor mange husejere fik "røde tal" på bundlinjen, ved vi, at sådan noget retter sig over nogle år ( med mindre politikerne blander sig med velmenende "fjumreri".)

"Krisen" i dag ligger rmere i , at vi hen ad vejen komme galt afsted, hvis vi ikke gør de rigtige ting nu og i de først kommende år.

Danmark har relativt set tabt konkurrenceevne , og den skal genvindes - alternativet er at skrue lidt ned for livskvaliteten ( d v s lidt dårligere sundhedssektor, lidt dårligere uddannelsesforhold, lidt færre penge til daglige fornøjelser o s v)

Der er ikke nogen grund til, at Danmark skal ligge på en "beskeden" 5.plads på Verdensbankens liste - vi skal ligge på 1. pladsen .

I øvrigt plejer vi da vist at "vrænge" af Verdensbankens "forstokkethed" - og når denne "forstokkede" institution så pludselig siger noget , der får Danmark til at se godt ud, så burde alle advarselslamper da blinke kraftigt ?

Hvis vi virkelig var så gode at drive virksomhed i , som Verdensbanken mener , så ville der fortsat være solid "boblestemning" og masser af penge i Danmark til at dække alle ønsker.

Iøvrigt - set fra udlandet, så er Danmark ikke i nogen synderlig krise.

Hvis man refererer den aktuelle politiske debat i Danmark om fattigdom og krise for en udlændig - så rystes der smilende undrende på hovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Nej, vi skal ikke ligge på førstepladsen, Robert Kroll, det trækker alt for store veksler på sammenhængskraften og den sociale sikkerhed. At betragte foholdene mellem landene som en konkurrence er også en mægtig fejltagelse - det er i alle landes interesse, at det går bedst muligt for alle, fordi det er i samarbejdet og udvekslingen af viden og erfaring, at fremskridtet findes.

Brugerbillede for Henrik Wagner

Med hensyn til debatten om aktieselskabers teoretiske (dobbelt) beskatning, så er det næppe særligt almindeligt forekommende at udlodde hele overskuddet efter skat. Snarere at bevare det meste i selskabet og investere det her, hvor aktionærernes fordel så er stigninger i kurser, noget som, medmindre der er tale om lempelig pensionsbeskatninger, kun udløser beskatning ved indløsning af gevinst af aktier til 27 % og kun 42 % hvor den samlede gevinst er over 48.000 kr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Regeringen har et Milgram experiment kørende på selskabsskatten i EU et mod bunden, hvor selskaberne til sidst ikke betaler skat i Danmark, et ræs hvor der kun er tabere, skatten sænkes i kapløb med vore nærmeste EU konkurrenter, hvor alle taber samlet til Kina og andre lavtlønsområder, uden for EU, et ræs mod bunden der ingen vindere får i EU.

Danmark kan ikke konkurrere på den laveste løn i dag, det har ikke været ønskeligt i Danmark, at indfører fuldtids løn man ikke kan leve af, derfor har planen været for Danmark, at konkurrere på grøn vækst, hvor pris og bæredygtighed er forudsætningen for fremtiden, hvor regeringen er på det spørgsmål i dag, er et spørgsmål jeg ikke tør svare på det, det er muligt regeringen vil have mindsteløn på niveau med Kina.

Det økonomer ikke rigtigt får med når de regner, er de sociale effekter, hvilket får effekten af løsningerne, når de føres ud i livet til at se ud som, når der kaste vand på en gås.

Dengang der var et alternativ til den rendyrkede liberalismen i dansk politik, var der fokus på det vi kaldte velfærdssamfundet, dengang var velfærdsamfundet og skatteindtægter hinandens forudsætninger.

Brugerbillede for Christian Larsen

Selskabers indtægter ved aktiekurser mm. er også skattepligtige i selskabet og beskattes også ved udlodning af udbytte.

Danmark skal ikke konkurrere på laveste løn hvilket også er svært al den stund, at de danske lønninger er blandt de højeste i OECD selvom Danmark har tabt på produktiviteten.

Derimod skal man ikke beskatte erhvervelivet til døde og tvinger iværksættere til at sælge ud af vækstvirksomhederne. Det kan man sikre ved at sænke enten selskabsskatten og/eller udbytteskat + topskatten.

Særligt når danske virksomheder har nogen af de højeste energiafgifter i OECD er det nødvendigt, at have en lav selskabsskat der kompensere noget af den relative ulempe disse afgifter giver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Ja, jeg må sige, at jeg undrer mig over, at vi med 50% i selskabsskat havde betydeligt flere iværksættere, Christian Larsen. Måske hænger det sammen med, at regnskaberne først giver mening, når der kommer realistiske tal på dem, og når der tages højde for alle fradrag og afskrivninger?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Det kommer vel ikke bag ved nogen at vores kære folkevalgte igen har brugt manipulation og løgn til at fremme deres beskidte skjulte dagsorden.

Jeg er nok ikke den eneste der er pissetræt af at man ikke længere ved hvem overhovedet man kan stole på.

Så Bjarne Corydon hos Clements i går og det var bare så tydeligt at manden er fuld af løgn. Hvor længe skal vi blive ved med at finde os i det?

Brugerbillede for Henrik Wagner

Noget andet i forhold det at drive virksomhed her er, at hvis en udenlandsk investor køber aktiemajoriteten, og succesfuldt øger selskabets værdi for derefter at afhænde aktieposten, så er det vel ikke (spørgsmålstegn) i Danmark, at fortjenesten beskattes, men i det land hvor investoren befinder sig og handler, ligesom at avance beskatning af udenlandske aktier foregår her Danmark?

Men det kan i det hele taget undre, hvorfor nogen udover revisorer, advokater og politikere har ønsket sig et system, hvor så mange almindelige mennesker i et demokrati har så utroligt svært at vide hvad der egentligt stemmes om, eller med andre ord hvad væsentlig lovgivning indebærer. Der er ligesåi den anden ende af skalaen med overførselsindkomster. Mht til virksomhedshedsbeskatning yderligere bureaukratisk med fonde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

Peter Hansen

Netop. 56,5 % er den samlede skat, men det forstod du ikke, selvom jeg var meget pædagoisk overfor dig. Så hvorfor udtaler du dig overhovedet når du ikke kender til grundlæggende skatteret?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

Peter Hansen
28. februar, 2013 - 13:38 #
Faktisk skal der jo kun svares erhvervsskat, hvis man IKKE trækker hele overskuddet ud som løn.

Er du smådum? Skatten er den samme uanset om den hæves som løn eller aktieindskomst. Hæver man den som løn er det 56,5 %. Hæver man den som udbytte er det 25 % af overskuddet og 42 % af udbyttet. I alt 56,5 %. Det er faktisk så smart, at skatten er den samme uanset hvordan man vælge aflønningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Larsen

Ja, jeg må sige, at jeg undrer mig over, at vi med 50% i selskabsskat havde betydeligt flere iværksættere,

For det første er satsfaldet fra 50 til 30 % finansieret ved at udvide skattegrundlaget.

Satsnedsættelserne i Danmark har hidtil været finansieret bl.a. ved at udvide selskabsskattebasen, hvorigennem der er skabt færre skattemæssige forvridninger mellem aktiver og brancher internt i landet (afhængig af kapitalintensitet).

http://www.skm.dk/skatteomraadet/publikationer/publikationer/skat/skatau...

Så vidt jeg husker, gælder det samme for reduktionen fra 30 til 28 og siden 25 %.

Dertil. Hvis det var så let, at drive og starte virksomhed, hvorfor er der så ikke flere der gør det. Herunder de ledige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Hvis det hellige BNP skal stige, må det gøres meget nemmere at lave nye virksomheder, herunder især lettelser på det administrative område.

At tro selskabsskatten har indflydelse er noget vrøvl! som CEPOS har bildt folk ind, naturligvis udokumenteret som altid fra den kant.

Men som artiklen ganske rigtigt siger, der er mange andre forhold som spiller ind, særligt gør Den Danske Model sig gældende i den retning, da den Danske arbejdskraft er meget mere fleksibel end i de fleste andre lande. En timelønnet kan fyres med 2 dages varsel (G dage) i Danmark, men det er næsten umuligt at fyre en timelønnet i Frankrig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er en lille smule svært at gennemskue hvilken konstruktion, du taler om, Christian Larsen. Hvis din egen virksomhed har en indtjening, er der alle fradragene for udgifter i virksomheden, herunder løn. Hvis hele overskuddet går til at dække disse omkostninger, inkl. løn, er der intet beskatningsgrundlag i virksomheden; men der skal svare almindelig indkomstskat af den udbetalte løn. Udgifterne fradrages først, og derfor er det ikke 25% af 100%, men 25% procent efter fradrag af udgifter i virksomheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for H.C. (Hans Christian) Ebbe

De lande som vi sammenligner os med, burde sammenligne sig med os...regulere skatter så de er sammenlignlige med vores...så ville de også have råd til at tilbyde deres befolkning gratis sygepleje, uddannelser etc. listen er lang.

Hvis det er så skrækkligt at drive virksomhed i Danmark, hvorfor er samtlige virksomheder som har tul huse på f.eks Sjælland så ikke adresse i Malmø? eller længere væk hvor det er så fantastisk?

Brugerbillede for Christian Larsen

Peter Hansen

Er overskuddet 100 kan ejeren vælge to muligheder.

Udlodde 100 til løn. Det beskattes med 56,5 % (topskat).

Opspare 100. Så beskattes overskuddet med 25 %. Når overskuddet senere udloddes beskattes der med 42 % eller ialt 56,5.

Alle mulige kombinationer af samme. Skatten er dog stadig den samme. Op til 56,5 %

Man har naturligvis fra politisk hold gjort således, at aktionærerne beskattes på samme måde uanset hvilken måde de hæver fra selskabet. På samme måde som hvis man driver virksomheden personligt.

På samme måde beskattes aktionærer af fri bolig, fri lystbåd eller hvad man nu kan finde på.

Noget helt andet. Dansk økonomi bliver mere og mere globaliseret. Sidste vinter oplevede jeg at områdets sne blev skovlet af indere.

anbefalede denne kommentar

Sider