Sagde han virkelig det?

Selv om Søren Pind kritiseres for at tale, før han tænker, så er det nu engang hans varemærke

Når jeg møder Søren Pind, undlader han sjældent at bemærke, at han faktisk abonnerer på Information. Det er der jo heldigvis andre end Venstres udenrigsordfører, som også gør. Men når Søren Pind fortæller det, lyder det som når han beretter om at have overlevet skimmelsvamp i huset, Anders Fogh Rasmussen, og EU’s forbud mod glødepæren (Pind, som kun har ét seende øje og tilmed stærk nedsat syn, har kaldt forbuddet for »et fanatisk og kollektivistisk irrationelt mørke«). Hvis Søren Pind kan klare Information til kaffen, så kan han klare alt!

Sin unge alder til trods har den 43-årige tidligere københavnske bygge- og teknikborgmester, integrationsminister og medstifter af Det danske Reagan-selskab da også vist sig overraskende modstandsdygtig i Venstres interne magtkampe. Og efter sidste års skatteaftale og nu SRSF-regeringens vækstplan kan Søren Pind en gang for alle sætte flueben ved punktet i sine, nu 10 år gamle, 10 liberale teser om, at det er vigtigere at skatten falder, end at den offentlige sektor vokser.

Søren Pinds styrke p.t. skyldes dog ikke blot de skiftende politiske vinde. Som få andre politikere har Søren Pind opbygget et brand omkring sig selv, der under alle omstændigheder gør det svært at komme uden om ham. Hvis man ellers – som Anders Fogh Rasmussen – vil uden om Pind.

Søren Pind var en af de første som brugte sin blog og senere sinFacebook-profil til at »sælge« historier til de landsdækkende medier. Som Søren Pind forklarede, da han i 2010 fik den såkaldte Ting-Prisen for god kommunikation, så kom de sociale medier som en gave fra himlen, for »nu kan jeg kommunikere direkte med folk, som selv kan danne deres mening om mig«.

Problemet er dog, at hvis en politiker på den måde skal skyde genvej, skal der ikke alene være kant på vedkommendes udtalelser. Nogle gange skal udtalelserne være ude over kanten, før aviser, fjernsyn og radio synes, at det er interessant at høre, hvad en tilfældig københavnsk borgmester eller menigt folketingsmedlem mener.

Min egen favorit stammer tilbage fra 2007, hvor Ekstra Bladet ringede og spurgte Søren Pind om en kommentar til, at en københavnsk urmager havde skudt tre røvere. Kommentaren fra Pind (som Venstre året efter bad lave et oplæg om at få »genskabt tilliden til det offentlige rum«) lød:

»Der er heller ingen, der skal bryde ind i mit hjem eller gøre min kone og børn noget. Det er min ejendom. Jeg har oplevet min egen far køre en indbrudstyv ned for længe siden, og det, mener jeg, er helt fair. Jeg kunne også sagtens selv finde på at gøre noget. Men det er generelt, jeg udtaler mig. Jeg kan ikke sige noget om sagen med urmageren, for den er verserende«.

Den slags udtalelser truer nu med at hævne sig på Søren Pind som ellers er blevet en del af inderkredsen i Venstre, efter at vennen Lars Løkke Rasmussen blev formand. I dag nævnes udenrigsordføreren ofte som udenrigsminister i en eventuel kommende borgerlig regering, og han er én af partiets kronprinser.

Efter Ekstra Bladet i sidste måned endnu en gang fandt plads til Søren Pind på forsiden – denne gang under overskriften »Venstrefolk har fået nok af Søren Pinds rablerier« – taler flere om, at han måske lige skulle tænke sig om en ekstra gang, før han taler. Ekstra Bladet havde fundet halvgamle udtalelser om Barack Obama og dennes brug af droneangreb frem, men i Søren Pinds tilfælde er der som sagt nok at tage af.

Den socialdemokratiske netavis Pio fandt for nylig de fem »mærkeligste, gale og gakkede udtalelser fra Venstres chefideolog«, hvor førstepladsen indtages af Søren Pinds spørgsmål til statsminister Helle Thorning- Schmidt om, hvorvidt ministre fortsat har ret til at bære uniform. Statsministeren svar lød, at hun ikke var stødt på oplysninger om, at der skulle gælde et uniformsforbud for disse.

Da Weekendavisen til gengæld for nylig spurgte Søren Pind, om Facebook måske i virkeligheden var hans forbandelse, var svaret en erkendelse af, at det sociale medie i hvert fald ikke efterlader plads til tvivlens nådegave:

»Jeg tænker og reflekterer selvfølgelig over, om man må gøre op med rollen som fritænker, hvis man vil være en del af Venstres ledelse«.

Det har Søren Pind truet med tidligere – uden at det har haft synlige konsekvenser. Så selv om Søren Pind næppe vil beskrive sig selv som demagog, så tænker og reflekterer han måske over, hvad forbilledet Ronald Reagan skrev om disse. Nemlig, at selv den bedste kirurg ikke kan »adskille demagogi fra sundt væv uden at dræbe patienten«.

Kim Kristensen er journalist på Informations Christiansborg-redaktion

Klummen på mandag: Annegrethe Rasmussen om USA’s angst for Kina

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler

Problemet med Søren Pind er, at hans ego har vokset sig for stort til at kunne rummes i hans personlighed.

Efter ti års selvopofrende virke som ung løve og mediedarling på Anders Fogh Rasmussens hold, sidder Pind nu - i en alder af 43 år - på udskiftningsbænken hos efterfølgeren Lars Løkke.

Hvis ikke dét er lige til at få abstinenser af for en midaldrende linselus på ufrivillig nedtrapning, hvad er det så?

anbefalede denne kommentar