Skifergas skaber radioaktivt affald

Udvinding af skifergas giver med meget stor sandsynlighed radioaktivt affald med lang levetid. Så hvorfor overhovedet overveje muligheden af at udvinde skifergas i Danmark?

Franske Total har en plan om i efteråret at lave deres første dybe efterforskningsboring i Nordjylland ned til den alunskifer, som de håber senere at producere skifergas fra med hydraulisk frakturering (’fracking’). Forventningen var, at en VVM-screening (Vurdering af Virkninger på Miljøet, red.) var nok. Hvis prøver af alunskiferen indeholder skifergas, var det planen at lave forsøgs-frakturering fra borehullet i foråret 2014, såfremt en fuld VVM-redegørelse forinden får grønt lys fra myndighederne.

Men onsdag i sidste uge fik Total en begmand. Et flertal i Frederikshavns byråd vedtog, at en VVM-screening ikke er nok og krævede, at der skal laves en fuld VVM-redegørelse, før Total må gå i gang med den første efterforskningsboring.

Det er en modig lokalpolitisk markering af, at de natur-, miljø- og sundheds-mæssige problemer ved Totals planlagte efterforskning efter skifergas langtfra er ordentligt belyst.

Radioaktivt affald

For at få gas ud, skal alunskiferen opsprækkes ved under højt tryk at pumpe millioner af liter vand med kemikalier og sand vandret ind i skiferlagene. Denne metode er forbundet med en lang række natur-, miljø- og sundhedsmæssige problemer, som har ført til forbud og moratorier i en række lande. Problemer som på ingen måde er fyldestgørende beskrevet i VVM-screeningen.

Et helt upåagtet problem er, at kulstofholdige sorte skifre som alunskifer også indeholder radioaktive stoffer som uran, thorium, radium og luftarten radon. Faktisk er alunskiferen, som er i fokus for Totals efterforskning, den danske bjergart med det højeste indhold af radioaktive stoffer. På det sydlige Bornholm og i dele af Sverige og Norge finder man alunskifer i overfladen. I Sverige er uranindholdet i alunskiferen nogle steder så stort, at man i 1960’erne etablerede uranminedrift fra den.

Det norske Statens Strålevern anfører om alunskifer, at det er »en svartskifer som inneholder mye av grunnstoffet uran. Uran brytes ned til nye radioaktive stoffer, blant annet radium og radon. Der er en rekke utfordringer i forbindelse med alunskifer, blant annet reagerer den ved kontakt med luft. Utgravd alunskifer inneholder ofte så mye radioaktive stoffer at den må forvaltes som radioaktivt avfall og kan føre til radioaktiv forurensning.«

Total er tavse

På den baggrund er det påfaldende, at Total og Nordsøfonden på deres hjemmeside om skifergas intet skriver om de problemer, som følger af alunskiferens indhold af radioaktive stoffer. Når alunskiferen opsprækkes ved fracking, vil rester med radioaktive stoffer bringes med returvandet op igen og vil kunne føre til, at spildevand og borerester skal behandles som radioaktivt affald.

E. Ivan White, fra National Council on Radiation Protection i USA anfører i en rapport bl.a.: »Horisontal hydrofracking efter skifergas i Marcellus Shale regionen i Staten New York har potentiale til at resultere i produktion af store mængder affald indeholdende radium-226 og radium-228 i både faste og flydende medier.«

Og videre: »Det er vigtigt at bemærke, at den type radioaktivt materiale, der findes i Marcellus Shale og bringes op til overfladen ved horisontal hydrofracking er af en type med særligt lang levetid, og som let kan akkumulere biologisk over tid og levere en farlig strålingsdosis til potentielt millioner af mennesker længe efter, at boringen er afsluttet.«

Det er stærkt kritisabelt, at Total og Nordsøfonden ikke ønsker at omtale dette problem. Årsagen er formentlig, at det ikke ville fremme deres sag, at fracking i alunskifer kan føre til radioaktivt spildevand og affald.

På et spørgsmål herom stillet for snart et år siden i Folketinget svarede klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) d. 16. maj bl. a:

»Sundhedsstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til indholdet af NORM (naturligt forekommende radioaktivt materiale, red.) i de danske dybtliggende skiferlag. Hvis projektet iværksættes, vil Sundhedsstyrelsen bl.a. stille krav om, at der i forbindelse med projektet gennemføres en sikkerhedsanalyse, der sandsynliggør, at arbejdet kan udføres uden uacceptable radiologiske risici for mennesker og miljø … Sikkerhedsanalysen skal forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse, inden frakturering påbegyndes.«

Det er jo ikke direkte forkert, når det siges, at Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab til indholdet af radioaktive stoffer i de dybtliggende danske skiferlag. Men når kulstofholdige sorte skifre i almindelighed og i særdeleshed i overfladenær alunskifer har et relativt stort og varierende indhold af radioaktive stoffer, gælder det med stor sandsynlighed også for de dybtliggende danske lag af alunskifer.

Sundhedsstyrelsen forsøger at berolige med, at en sikkerhedsanalyse skal laves og godkendes, inden frakturering påbegyndes. Men problemet er jo, at det først er i forbindelse med aktiv frakturering af specifikke dele af alunskiferen, at man reelt vil vide, hvor meget radioaktivt materiale, der bringes op med returvandet.

Lad det hvile i fred

Hvorfor skal Danmark belastes med radioaktivt spildevand og affald i tillæg til den række af andre natur-, miljø- og sundhedsmæssige problemer forbundet med frakturering, for at indvinde et fossilt brændsel, som regeringen ønsker at udfase brugen af, og som vi ikke har brug for?

70 procent af de påviste reserver af fossile brændsler – og heraf halvdelen af naturgas-reserverne – skal forblive i undergrunden, hvis verden med rimelig sandsynlighed skal kunne holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader i forhold til præ-industrielt niveau.

Derfor en indtrængende opfordring til regering, Folketing og involverede kommuner til allerede nu at sige nej til efterforskning og udvinding af dansk skifergas.

Lad alunskiferen med dens indhold af radioaktive stoffer, tungmetaller og eventuel skifergas hvile i fred.

 

Tarjei Haaland er klima- og energimedarbejder i Greenpeace

 

Forsiden lige nu

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu